fredag den 16. december 2011

Om det der kærlighed - del 8, slutning.

Føljeton del 8.
Efter nytår skulle vi i praktik - han kom et sted hen kun med aftenvagter, jeg kom et sted hen kun med dagvagter.
Vi så ikke hinanden i halvanden måned, men mit praktiksted lå lige ved siden af hans lejlighed, så hver dag låste jeg mig selv ind og lagde et brev til ham - og læste det han havde skrevet, og lagt til mig.
Jeg havde ingen mobil, så vi talte overhovedet ikke sammen, kun gennem brevene
I starten var brevene primært fjollede tegninger, og "jeg savner dig", gradvist blev de mere seriøse, og var ikke mere bare lidt flirten, men optakt til noget rigtigt seriøst.
Det skræmte mig.
Blandt andet skrev han om sit store ønske om at få børn(han er selv adopteret) - og jeg skrev at jeg havde haft nogle cyster i æggestokkene, og havde fået at vide det kunne være svært at blive gravid - ville han også have mig, selv hvis det betød ingen hjemmelavede børn? Det ville han heldigvis - men jeg sov næsten ikke, den weekend hvor jeg ventede på at han skulle svare om mandagen...
Og så en dag, en tilfældig tirsdag i februar, vidste jeg pludselig at jeg ville fortryde det resten af mit liv, hvis jeg ikke turde satse på Ninjaman.
Min fornuft havde nu i 5 måneder sagt, at det var bedst jeg blev i sikkerheden i et ægteskab med en god ven, så jeg ikke blev fristet til at gøre noget så ufornuftigt, som at give slip på mig selv, og satse på noget hvor jeg kunne blive virkeligt såret.
Jeg frygtede nok mest at det jeg havde med Ninjaman, var så intenst, at vi ville brænde det ud på et par måneder, og jeg så ville stå der, have satset mig selv, og være gået i stykker indeni.
Men jeg gik altså mere i stykker af ikke at turde...
Jeg pakkede nogle ting, og cyklede hjem til Ninjaman.
Lagde mig i hans seng, og ventede på han fik fri fra arbejde.
Vi rejste os kun nødtvungent fra den seng de følgende tre år....
Det er 14 år siden.
Det har ikke været rosenrødt hele tiden - Ninjaman var alvorligt syg i en lang periode, og vi gik fallit med et lille firma vi havde - men ingen af os har nogensinde fortrudt noget som helst. Vi har haft hinanden, når der var noget der ikke var sjovt.
Selv om det kan være rodet, kaotisk, økonomisk trængt og meget lidt romantisk at bo med fire børn, så er vi gode til at være i det sammen, og glæde os over det.
Og indimellem - når der lige kommer 5 minutters pause hvor børnene ikke fylder - kan jeg stadig mærke et sug i maven når han smiler...
(Planlægger yderligere tre år i sengen, om 18 års tid, når ungerne flytter. Er sikker på det nok skal blive interessant...)

34 kommentarer:

Fortæller Heksen sagde ...

suk, hvor stort og smukt. Held og lykke med at finde tid til hinanden :0)

Mor Lotte sagde ...

hvor dejlig en historie... :o)

ja vi håber også at vi en dag, om mange år kan blive i sengen ....... det lykkes nok engang... om .... 17 år... ;o)

God weekend...

Helena sagde ...

Aww, hvor er det altså en dejlig slutning, på noget der forhåbentligt aldrig slutter (:

Hvid sagde ...

Hvor er det fint! <3

Charlotte B sagde ...

Åh sikke en dejlig slutning :)

amarOrama sagde ...

Dejlig historie. Gid der var mere.

Anna sagde ...

Jamen, jeg sidder da her med et lille sug i maven og en tåre i øjenkrogen.

Hvor var det en fin og dejlig slutning!

Anonym sagde ...

Men hvad med ham du forlod? Ham sidder jeg mest og tænker på. Han må da have været bundulykkelig.

Det er altså ikke for at være vildt irriterende at jeg skriver det - er bare for at kunne nyde den lykkelige slutning med en god smag i munden.

superheltemor sagde ...

@anonym: ja han var kedi et stykke tid, men nok ikke bundulylkelig. jeg var heller ikke den rette for ham, og der vidste han godt. Der var rigtigt, rigtigt mange ting ved mig han gerne ville ændre, og vi VAR faktisk mest af alt gamle venner og rejsekammerater, uden den store gnist. Han fandt en anden få måneder efter, der var meget mere sådan som han drømte om, og så vidt jeg ved, er han er lykkeligt gift nu.

Anonym sagde ...

Århhh tak for årets love story!!
Anne

Laura sagde ...

Love, love, love... Smukt! Og tak for dagens første lille tåre...

Eva sagde ...

Smuk historie :) Tak for den..

gravidgrahvad sagde ...

Åh, det har været så fin en fortælling, at jeg slet ikke ved, hvad jeg skal skrive som kommentar, nu hvor den er slut.
Så jeg nøjes med at skrive:
Tak fordi du delte!

Anonym sagde ...

det er den fineste kærlighedshistorie!
jeg er meget ærgerlig over, at den er slut. Men vil læse den igen og igen! :)

Dorthe sagde ...

Jeg ved ikke, om du er klar over, hvor stærkt det virker, når du på din blog - som er så hyle-morsom, at jeg forlængst har lært at lade være med at drikke kaffe, mens jeg læser den (tastaturet har ikke godt af det! - kommer med et indlæg så ægte og åbent og ærligt som dette. Det rørte mig på en helt anden måde, end dine indlæg plejer at gøre.

Tak for en fantastisk blog!

Pigen sagde ...

Åh suk altså. Tak for lidt (meget!) kærlighed her i december. Skønt :)

natteravnen sagde ...

også fik de hinanden i enden eller noget....

Hold da op så lige at vi er 500 faste læsere nu!

superheltemor sagde ...

Tusind tusind tak for jeres virkeligt søde kommentarer! I aner ikke hvor glad jeg bliver, og hvor mange gange jeg har genlæst dem!
Det har været rigtigt svært og grænseoverskridende at skrive - både fordi det jo i det hele taget ikke er noget man går og krænger ud, al det der følelsesnoget - men også fordi min blog, ret bevidst, primært er tænkt som noget der skal være lidt sjovt. Det gør mig glad at skrive, og jeg har et sted at putte mærkelige tanker hen.
At denne føljeton endte med at blive så seriøs, havde jeg ikke set komme - tænkte bare "haha - jeg troede han var bøsse!" og "haha - han fik piercing på første date", og troede det ville være nemt at skrive lidt let og sjovt om.
Det var det så ikke - og derfor er jeg vanvittigt glad for at I tog pænt imod den - tak!

Louise H.S. sagde ...

Mange tak fordi du/I delte - jeg har fulgt med i spænding (selv om slutningen har været kendt :-))!

Rikke sagde ...

Aaaw, fantastisk historie, ikke mindst fordi den er virkelig. Har gjort mig helt glad indeni. Og har nok også været en positiv modvægt på min ikke særligt imponerende opfattelse af det der tosomhed. Tak for deling! /Rikke.

http://www.youtube.com/watch?v=ydfH7iuLR0I&feature=related

Nadja sagde ...

Vidunderlig afslutning, tak fordi du skrev <3 Synes det er fantastisk, at I endte med at få 4 børn trods oddsene, og er også glad for at læse, at ham du forlod ikke led SÅ stor overlast på længere sigt :)

Bertemor sagde ...

Suk.. fantastisk kærlighedshistorie! :) Som så mange andre har skrevet, tak fordi du delte! :) Jeg ville ønske at jeg havde den evne du har til at skrive så livligt og intenst! Både når det er sjovt, men bestemt også når det er seriøst og dybt! :)

Maria Jensen sagde ...

Sådan der SuperhelteMor godt du sked Din "indre Maude" et stykke og sprang ud i det :)

Maj sagde ...

Åhh Suk en dejlig afslutning - vidste jo godt hvordan det ville ende, men du skriver så rørende og smukt, at jeg sad med bævende hjerte og underlæbe da jeg læste denne sidste episke del af jeres kærlighedshistorie!

TAK - føler med beæret og beriget ved at du delte din historie.

- Maj :D

flinkonellas på vej ud af flinkeskolen sagde ...

Wauv, mere vil have mere.......hvordan kom børnene, nej altså ikke på den måde, kan da sagtens regne ud at I havde lagt sukker i vinduet og så kom storken etcetc medn mere ala .....nej jeg ved sgu ikke , men historien må altså ikke slutte endnu!

bettina sagde ...

Tak for en vidunderlig fortælling!

Karen sagde ...

Ej, hvor har det været skøn læsning! På trods af, at jeg vidste hvordan historien endte, sad jeg alligevel og spekulerede på, hvordan I skulle få hinanden til sidst!

Det er helt fantastisk velskrevet!

Tak fordi du delte! :)

Anonym sagde ...

Dejlig historie om true love, som rører mig meget, fordi jeg er i en lignende situation, som du var i, inden du mødte din ninja. Det er trygt, venskabeligt og alle mulige gode ting, som jeg ikke kan se mig selv smide over bord. Der er bare ikke noget rigtig sug i maven og har aldrig været det. Har en tendens til at tænke, at det sug nok alligevel ville ebbe ud med tiden, og at det er bedre/sikrere at være i noget, der er så trygt og stabilt. Men jeg ved ikke, hvad der sker, hvis jeg en dag støder på en ninja. Noget i mog håber, at jeg ikke gør noget dumt - noget i mig håber, at jeg vil tage chancen. Pyha. Tak for din historie :)

Må jeg spørge, hvor længe, du nåede at være sammen med ham den anden?

Stinne sagde ...

LOVE ACTUALLY!

Anne sagde ...

Skønt at læse - har også været sammen med manden min i 14 år, og har ikke fortrudt det selvom der har været bump på vejen. Du skriver så levende og ærligt at det er en fornøjelse, både når du skriver sjovt og alvorligt - tak fordi du deler :-)
kh
Anne

Anette sagde ...

Tak for at fortælle din søde historie, som hvordan du mødte din Ninjamand. Det var dejlig læsning.

Millemum sagde ...

Åhhh den kærlighed - Hvor er det egentlig vildt, hvor fastholdt man bliver at andres lovestory og en dejlig en I har. Vi trænger til alt den love - Det gør vi jo.
Jeg har top stjålet ideen (som jeg troede var Marens - men faktisk var din) og begivet mig ud i blog love - Det er jo trods alt jul.
Tillykke med at du turde satse og godt satset med 4 rollinger på matriklen nu.
Har lyst til at høre mere...

Anonym sagde ...

Altså lige først da du gik i gang med det her, tænkte jeg: Arj... det gider jeg ikke læse om... Men så fik voerspringshandlingerne heldigvis fat i mig og hvor er jeg glad for det. Hvor er det en sød og rørende historie.

Og så har den mindet mig om min egen historie om hvordan jeg mødte min kæreste (der også er smæk-romantisk). Og så blev jeg helt rørt og nyforelsket igen.

Og det er jo det dejligste at være. Så tak både for din egen historie og for at inspirere mig til at huske min egen.

KageKonen sagde ...

Åååååååååårh.... <3

Jeg elsker din blog! Den kan gøre en grå mandag farverig og god :) Tak

Marianne