Viser opslag med etiketten ninjaman. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ninjaman. Vis alle opslag
mandag den 15. august 2011
torsdag den 26. maj 2011
Om at være sej
Tatovøren - en stor, bred rockertype med tre milliarder tatoveringer - var meget imponeret over at Ninjaman ikke sagde et kny, selv om det er et af de steder det gør mest ondt at blive tatoveret på.
Så Ninjaman var blevet rost godt, og var overdrevent stolt af sin egen sejhed, da han svedig og adrenalinpumpet kom hjem, efter 3 timer i nålehelvede.
Han rystede godt på hænderne, og besluttede sig for at alkohol sikkert kunne lægge en dæmper på rystelserne, men det eneste vi havde i huset, var baileys.
Han drak et stort glas klistersødt farmor-baileys - og blev voldsomt dårligt.
Kombinationen af adrenalinrush/smerte/alkohol/sukkerfløde var bare ikke optimal, og efter 10 minutter, lå han i fosterstilling i sofaen og klynkede svagt, mens verden snurrede rundt.
Der lå han så resten af aftenen, og syntes ikke jeg var sjov, når jeg drillede ham med at rigtige mænd kan udholde vilde smerter - men dør lidt hvis de drikker farmor-drinks.
Han synes det er lidt sjovere i dag. Lidt...
Til gengæld har Superbaby fattet interesse for tatoveringen, og prøver at kradse både den og hans brystvorter af, når han ikke har trøje på - så han får trænet sine reflekser, når han prøver at undgå pludselige angreb.
Godt han har både smertetærskel og reflekser som en ægte ninja!
torsdag den 19. maj 2011
Om træningsdistraktioner
Ninjaman udholder det tappert - jeg tør ikke.
"Kan desværre ikke træne, fordi jeg er bange for der kommer en og kradser min brystvorte af"
Lyder det ikke som en ret god undskyldning?
onsdag den 27. april 2011
Om forudsigelser
Jeg fandt de her tegninger da jeg ryddede op - og beklager den ringe billedkvalitet, og den ene tegnings krøllede tilstand.
For 13 års tid siden, var Ninjaman og jeg unge, smukke, nyforelskede og gik i samme klasse på vores uddannelse. I en kedelig time, tegnede vi de her, der forudsagde hvordan vi forestillede os vores liv 10 år ude i fremtiden - jeg har tegnet den hvor jeg har curlers, træsko, behårede ben, , skrigende unge ved hånden, baby, gravid vom. og smøg i munden, og hvor Ninjaman har klaphat, skummelt overskæg, begyndende ølvom og et åbenbart eskalerende blandingsmisbrug.
Ninjaman har tegnet den hvor han står og stresser, mens han laver mad, vugger en baby, holder en anden baby, og serverer drinks for mig, der sidder stor og mægtig under parasolen og ryger pibe.
Bortset fra det der med de mange unger, er det heldigvis ikke helt sådan det ser ud nu - men godt nok sjovt at se.
tirsdag den 26. april 2011
Om løs hud
Ninjaman er et af de der - lidt for - heldige mennesker, der kan proppe sig med kager uden at blive tyk, og bare behøve tænke på at tage en mavebøjning, for at få veldefinerede mavemuskler.
Her på det sidste har han fået nogle skader når han har spillet fodbold osv, så nu er hans mål at komme i rigtigt god form, så kroppen kan holde til sport, uden at få skader. Så han laver mavebøjninger, armbøjninger, kropsløft og alt muligt, og har på rekordtid fået en sindsygt lækker krop, med sixpack og stærke arme og alt muligt - det er heldigt for ham at vi hele tiden har så mange børn løbende om benene, for ellers kunne det være han endte med at føle sig seksuelt forulempet og misbrugt af sin egen kone hele tiden.
Nå, men hans muskuløse krop, får min slatne ditto, til at tage sig endnu værre ud. Tager jeg to armbøjninger, er jeg nødt til at drikke en kop kaffe og sove 30 minutter, inden jeg tager to mere.
Den eneste form jeg er i, er kageform - høhø.
Jeg er 3 kilo fra at have normalt bmi, men 8 fra at veje noget der passer til min lavde.
Jeg kan mærke at jeg taber mig - omend langsomt - hvis jeg holder igen med chokolade, men muskler kommer desværre ikke helt så nemt...
Så snart jeg har fået taget mit kørekort færdigt, skal jeg altså til at lave lidt motion i den tid der frigives, så ninjaman ikke er alene om at være lækker herhjemme.
Indtil da, må jeg glæde mig over, at hvis jeg falder ud fra altanen, vil mit løse overarmshud hjælpe mig med at svæve elegant ned til jorden, uden jeg slår mig.
Her på det sidste har han fået nogle skader når han har spillet fodbold osv, så nu er hans mål at komme i rigtigt god form, så kroppen kan holde til sport, uden at få skader. Så han laver mavebøjninger, armbøjninger, kropsløft og alt muligt, og har på rekordtid fået en sindsygt lækker krop, med sixpack og stærke arme og alt muligt - det er heldigt for ham at vi hele tiden har så mange børn løbende om benene, for ellers kunne det være han endte med at føle sig seksuelt forulempet og misbrugt af sin egen kone hele tiden.
Nå, men hans muskuløse krop, får min slatne ditto, til at tage sig endnu værre ud. Tager jeg to armbøjninger, er jeg nødt til at drikke en kop kaffe og sove 30 minutter, inden jeg tager to mere.
Den eneste form jeg er i, er kageform - høhø.
Jeg er 3 kilo fra at have normalt bmi, men 8 fra at veje noget der passer til min lavde.
Jeg kan mærke at jeg taber mig - omend langsomt - hvis jeg holder igen med chokolade, men muskler kommer desværre ikke helt så nemt...
Så snart jeg har fået taget mit kørekort færdigt, skal jeg altså til at lave lidt motion i den tid der frigives, så ninjaman ikke er alene om at være lækker herhjemme.
Indtil da, må jeg glæde mig over, at hvis jeg falder ud fra altanen, vil mit løse overarmshud hjælpe mig med at svæve elegant ned til jorden, uden jeg slår mig.
lørdag den 16. april 2011
Om hjemmefødsler - skrevet af ninjaman
Der var vist overvejende flest, der ville høre om hjemmefødsler - set fra ninjamans synspunkt. Meget mærkeligt, men her er han altså:"NINJAMAN!" (klap,klap,klap)
---------
Alle vores piger, er født hjemme i vores stue.
Da vi valgte det ved første barn, skyldtes det en blanding af venners skrækhistorier om forjagede fødsler på travle hospitaler og S's(superheltemors) ulyst til at være patient og ikke selv kunne vælge om hun ville vade rundt på gangen med røven bar eller slæbe sandwiches med ind under bruseren.
Vi undersøgte en masse om emnet, og besluttede os.
I Danmark må man føde gratis hjemme, med en jordemoder fra nærmeste hospital. Det er ikke dyrere for hospitalet - tværtimod sparer de en smule, ved kun at have udgifter til en lønning, og ikke til rengøring, senge, bedøvelse osv.
Det er ikke mere farligt end at føde på hospital, for selv om jordemoderen ikke har alle mulige måleapparater,så har hun mere tid, og er mere opmærksom, så ethvert tegn på at noget er ved at være bare lidt unormalt, ville føre til en overflytning til hospital.
I Danmark er der alligevel kun 1-2% der vælger det hvert år, så det er et emne folk har en del fordomme om, og vi mødte dem første gang på et fødselsforberedelseskursys, hvor en anden vordende far i pausen sagde noget om, at vi slet ikke så så hippieagtige ud som han troede hjemmefødere gjorde - og så sagde jeg (for sjov!), at vi naturligvis ville æde moderkagen bagefter. Så var der ikke længere nogen der gad sidde ved siden af os...
Første fødsel tog et døgns tid. Det var selvfølgelig hårdest for hende der havde smerterne, men jeg var glad for at min svigermor også var der, og at jordemoderen var flink, og så var der en del praktiske ting jeg kunne holde mig beskæftiget med, og det var rart at have andet at lave, end bare at se på.
Det var en god fødsel, trods alt, og vi fortrød ikke at det havde været hjemme. Det var fantastisk at kunne sende jordemoder og mormor hjem, der midt om natten bagefter, og så selv bære vores baby med os op i seng og starte med at være familie med det samme. Det er også fedt når barn 2,3 og 4 kommer: de glider hurtigt ind i flokken og det føles ikke så mærkeligt, som hvis mor kommer hjem med ny baby efter nogle dage på sygehus.
Som far synes jeg kun der er fordele ved det: egne ting, musik, mad, seng, telefon i nærheden, praktiske opgaver at løse - fx vise jordemoder til rette og fylde vand i badekar, og det at babyen ligesom fødes i ens hverdag.
Som kvinde må man jo mærke efter hvad man har lyst til og hvad man er tryg ved. Nogen vil have maskiner der måler, andre en jordemoder der lytter.
Personligt forstår jeg godt min kone, der med lille stemme altid pipper noget om at hun gerne vil bestille et kejsersnit nu, når hun er halvvejs gennem fødslen.
Vores andet og tredje barn lå begge skævt, og gjorde vist anderledes ondt, men de blev født på 6 timer. Ældstepigen var med da nr tre blev født, fordi hun vågnede lige før. Det var hun meget stolt og glad for. Da nr fire blev født ville hun også have været med, men det gik så hurtigt vi ikke nåede at vække hende. Hun klippede dog navlestrengen og de to mellempiger vågnede og spiste slik og spillede Nintendo og nød den spontane nattefest.
Den fødsel var noget helt særligt, det syntes S også, hun havde ellers ikke tænkt på sig selv som en der var "god" til at føde, men den her var perfekt.
Det eneste minus jeg nogensinde har oplevet ved en hjemmefødsel, var efter første fødsel, hvor vi vågnede med babyen og fandt klam moderkage i margretheskål på køkkenbord. Jordemoder havde lovet at tage den med, men glemt den.
S var sentimental og syntes ikke vi bare kunne smide den ud, men jorden var frossen, så den røg i fryseren til foråret. Da det så blev forår, tog jeg den med ud for at begrave den under æbletræet, men den klamme ting begyndte at tø, og jeg stod og forsøgte at knække mig, mens den dryppede blod. Ad!
De andre gange har jordemødrene heldigvis husket den!
Ellers synes jeg ikke der har været noget skidt. Det har været de 4 største oplevelser jeg har haft i mit liv - og jeg ærgrer mig lidt over aldrig igen at skulle opleve det der helt vidunderlige med at se sit nye lille barn for første gang. Fuck - det er altså stort!
---------
Alle vores piger, er født hjemme i vores stue.
Da vi valgte det ved første barn, skyldtes det en blanding af venners skrækhistorier om forjagede fødsler på travle hospitaler og S's(superheltemors) ulyst til at være patient og ikke selv kunne vælge om hun ville vade rundt på gangen med røven bar eller slæbe sandwiches med ind under bruseren.
Vi undersøgte en masse om emnet, og besluttede os.
I Danmark må man føde gratis hjemme, med en jordemoder fra nærmeste hospital. Det er ikke dyrere for hospitalet - tværtimod sparer de en smule, ved kun at have udgifter til en lønning, og ikke til rengøring, senge, bedøvelse osv.
Det er ikke mere farligt end at føde på hospital, for selv om jordemoderen ikke har alle mulige måleapparater,så har hun mere tid, og er mere opmærksom, så ethvert tegn på at noget er ved at være bare lidt unormalt, ville føre til en overflytning til hospital.
I Danmark er der alligevel kun 1-2% der vælger det hvert år, så det er et emne folk har en del fordomme om, og vi mødte dem første gang på et fødselsforberedelseskursys, hvor en anden vordende far i pausen sagde noget om, at vi slet ikke så så hippieagtige ud som han troede hjemmefødere gjorde - og så sagde jeg (for sjov!), at vi naturligvis ville æde moderkagen bagefter. Så var der ikke længere nogen der gad sidde ved siden af os...
Første fødsel tog et døgns tid. Det var selvfølgelig hårdest for hende der havde smerterne, men jeg var glad for at min svigermor også var der, og at jordemoderen var flink, og så var der en del praktiske ting jeg kunne holde mig beskæftiget med, og det var rart at have andet at lave, end bare at se på.
Det var en god fødsel, trods alt, og vi fortrød ikke at det havde været hjemme. Det var fantastisk at kunne sende jordemoder og mormor hjem, der midt om natten bagefter, og så selv bære vores baby med os op i seng og starte med at være familie med det samme. Det er også fedt når barn 2,3 og 4 kommer: de glider hurtigt ind i flokken og det føles ikke så mærkeligt, som hvis mor kommer hjem med ny baby efter nogle dage på sygehus.
Som far synes jeg kun der er fordele ved det: egne ting, musik, mad, seng, telefon i nærheden, praktiske opgaver at løse - fx vise jordemoder til rette og fylde vand i badekar, og det at babyen ligesom fødes i ens hverdag.
Som kvinde må man jo mærke efter hvad man har lyst til og hvad man er tryg ved. Nogen vil have maskiner der måler, andre en jordemoder der lytter.
Personligt forstår jeg godt min kone, der med lille stemme altid pipper noget om at hun gerne vil bestille et kejsersnit nu, når hun er halvvejs gennem fødslen.
Vores andet og tredje barn lå begge skævt, og gjorde vist anderledes ondt, men de blev født på 6 timer. Ældstepigen var med da nr tre blev født, fordi hun vågnede lige før. Det var hun meget stolt og glad for. Da nr fire blev født ville hun også have været med, men det gik så hurtigt vi ikke nåede at vække hende. Hun klippede dog navlestrengen og de to mellempiger vågnede og spiste slik og spillede Nintendo og nød den spontane nattefest.
Den fødsel var noget helt særligt, det syntes S også, hun havde ellers ikke tænkt på sig selv som en der var "god" til at føde, men den her var perfekt.
Det eneste minus jeg nogensinde har oplevet ved en hjemmefødsel, var efter første fødsel, hvor vi vågnede med babyen og fandt klam moderkage i margretheskål på køkkenbord. Jordemoder havde lovet at tage den med, men glemt den.
S var sentimental og syntes ikke vi bare kunne smide den ud, men jorden var frossen, så den røg i fryseren til foråret. Da det så blev forår, tog jeg den med ud for at begrave den under æbletræet, men den klamme ting begyndte at tø, og jeg stod og forsøgte at knække mig, mens den dryppede blod. Ad!
De andre gange har jordemødrene heldigvis husket den!
Ellers synes jeg ikke der har været noget skidt. Det har været de 4 største oplevelser jeg har haft i mit liv - og jeg ærgrer mig lidt over aldrig igen at skulle opleve det der helt vidunderlige med at se sit nye lille barn for første gang. Fuck - det er altså stort!
onsdag den 13. april 2011
Om gener
Det er underligt det der med gener, og hvad der slår igennem eller ej.
Vi har 4 piger , og har derfor set hele 4 forkellige kombinationer af vores gener - og pigerne ser ret forskellige ud:
Krea-girl ligner sin far helt vildt meget, med hans aflange ansigt, øjen og næsefacon, men med lysere hår og krøller.
Frk fantastisk ligner mig en del, og min mor endnu mere - især på øjne, næse og mund.
Hulk og Superbaby er lidt bedre blandet, men uden at ligne hinanden.
50% af børnene har min næse, 50% af dem deres fars, de har forskellig øjenfacon alle 4, Hulk har læber helt som sin fars, Krea-girls mund minder også en del om hans, de andre to har helt anderledes facon læber. 25% af dem har krøller, 25% glat hår, og 50% har lidt pjusk.
Da jeg blev gravid med Krea-girl, var Ninjaman helt langhåret, og hans hestehale var så tyk, at jeg ikke kunne holde om den med tommel og pegefinger.
Jeg glædede mig over at mit barn havde en stor sandsynlighed for ikke at få lige så tyndt og kedeligt hår som mig - men det fik hun, bare med krøller....
Nr to fik også det tynde hår, og sørme om ikke også nr 3 og 4 fik det. 100% sejr til mit tyndt-hårs-gen, æv.
Til gengæld vandt Ninjamans "vilde-buskede-sammengroede-og-vildtvoksende-øjenbryns-gen" så også 100%... Ved ikke hvor mange piger, der drømmer om at have øjenbryn der vokser helt ud på øjenlågene, eller mødes på midten, så det kan godt være det bliver dyrt i pincetter om 10 års tid herhjemme.
Men hvis de vil skjule det tynde hår, kan de evt rede deres buskede øjenbryn op og dække det?
Vi har 4 piger , og har derfor set hele 4 forkellige kombinationer af vores gener - og pigerne ser ret forskellige ud:
Krea-girl ligner sin far helt vildt meget, med hans aflange ansigt, øjen og næsefacon, men med lysere hår og krøller.
Frk fantastisk ligner mig en del, og min mor endnu mere - især på øjne, næse og mund.
Hulk og Superbaby er lidt bedre blandet, men uden at ligne hinanden.
50% af børnene har min næse, 50% af dem deres fars, de har forskellig øjenfacon alle 4, Hulk har læber helt som sin fars, Krea-girls mund minder også en del om hans, de andre to har helt anderledes facon læber. 25% af dem har krøller, 25% glat hår, og 50% har lidt pjusk.
Da jeg blev gravid med Krea-girl, var Ninjaman helt langhåret, og hans hestehale var så tyk, at jeg ikke kunne holde om den med tommel og pegefinger.
Jeg glædede mig over at mit barn havde en stor sandsynlighed for ikke at få lige så tyndt og kedeligt hår som mig - men det fik hun, bare med krøller....
Nr to fik også det tynde hår, og sørme om ikke også nr 3 og 4 fik det. 100% sejr til mit tyndt-hårs-gen, æv.
Til gengæld vandt Ninjamans "vilde-buskede-sammengroede-og-vildtvoksende-øjenbryns-gen" så også 100%... Ved ikke hvor mange piger, der drømmer om at have øjenbryn der vokser helt ud på øjenlågene, eller mødes på midten, så det kan godt være det bliver dyrt i pincetter om 10 års tid herhjemme.
Men hvis de vil skjule det tynde hår, kan de evt rede deres buskede øjenbryn op og dække det?
lørdag den 26. marts 2011
Om kartofler
Nå, men en dag kom hun hjem med denne her tegning, og viste den stolt til sin far, der selvfølgelig sagde det var en rigtigt flot kartoffel, med ben.
"nej far, det er da dig! Kan du ikke engang se det?"
Han blev så rørt over, at hun var 500 kartoffeltegninger om at lave sådan et mesterværk, af sit store idol:far, at han fik den tatoveret...
Så her er den: portræt af ninjaman, udført på lægmuskel.
onsdag den 16. marts 2011
Om uventede gaver
Han havde solgt nogle brugte Xbox spil, og syntes det var synd for os at vi altid er flade og kun bruger penge på mad og bleer - så jeg skulle lige have noget luksus.
Det er muligt at jeg ligner en zombie, med pandaagtige træthedsaftegninger om øjnene, pga superbabys natteshows for tiden - men nu er det en luksus-zombiepanda med guld i ørerne.
Ikke dårligt.
tirsdag den 8. marts 2011
Om melorme
Et lille tip herfra: hvis man har en mand med influenza, og en fedthalemus der skal fodres med levende melorme, så anbefales det IKKE, at man dingler en melorm foran ham den syges ansigt og siger:"skal du smage?"
Altså - ikke med mindre man er helt vild med at tørre opkast op..
Altså - ikke med mindre man er helt vild med at tørre opkast op..
fredag den 25. februar 2011
Om ninjaers hjemmeliv
De er fra http://www.thinkgeek.com/homeoffice/supplies/bb94/images/3986 som også foreslår at ægte ninjaer bruger deres katanaer til at smøre brød med eller sortere vasketøj.
lørdag den 12. februar 2011
Om at få medlidenhed
Ninjaman forsøgte at få lidt medlidenhed fra pigerne, med en sørgelig historie fra sin barndom i det mørkeste jylland, ved at fortælle om en fastelavnsfest, hvor hans far havde lavet en tønde selv, for at spare.
"ja, så slog jeg faktisk bunden ud og blev kattedronning - men jeg nåede aldrig at få min præmie, for der tønden var samlet med søm, og da jeg løb frem for at samle slik op, så fik jeg et stort søm lige op i min fod...."(indsæt lang pause, med plads til at blive ynket her)
Hulk:"ja... Men det var mere synd for ham der Jesus!"
Ninjaman:"Jesus?"
Hulk:"ja han trådte søm op i BEGGE sine fødder og i sine hænder også."
Frk fantastisk:"gjorde han? Det er eddermaneme synd for Jesus..."
Hulk:"fik du noget slik fra tønden far?"
Ninjaman:"ja... Altså EFTER jeg havde været på skadestuen..."(indsæt pause til ynk igen)
Frk fantastisk:"nå. Men fik Jesus egentlig nogen påskeæg bagefter?"
Åh ja - tænk at blive slået på den måde - stakkels mand. Altså ninjaman - men også lidt ham der Jesus, der blev snydt for påskeæg...
"ja, så slog jeg faktisk bunden ud og blev kattedronning - men jeg nåede aldrig at få min præmie, for der tønden var samlet med søm, og da jeg løb frem for at samle slik op, så fik jeg et stort søm lige op i min fod...."(indsæt lang pause, med plads til at blive ynket her)
Hulk:"ja... Men det var mere synd for ham der Jesus!"
Ninjaman:"Jesus?"
Hulk:"ja han trådte søm op i BEGGE sine fødder og i sine hænder også."
Frk fantastisk:"gjorde han? Det er eddermaneme synd for Jesus..."
Hulk:"fik du noget slik fra tønden far?"
Ninjaman:"ja... Altså EFTER jeg havde været på skadestuen..."(indsæt pause til ynk igen)
Frk fantastisk:"nå. Men fik Jesus egentlig nogen påskeæg bagefter?"
Åh ja - tænk at blive slået på den måde - stakkels mand. Altså ninjaman - men også lidt ham der Jesus, der blev snydt for påskeæg...
søndag den 6. februar 2011
Om usexet undertøj
Godt nok en meget mærkelig gave - og ved ikke om jeg bør være nervøs, når de har "spilleaften"? Troede bare det var noget med en Xbox, men de her trusser signalerer alligevel noget andet...
Helt ærligt: er de ikke ucharmerende? Bare fotoet, med skægstubbe og barberingsudslæt...
Jeg får ikke rigtigt lyst til at gnaske et halvt kilos skridtfedtet sukkerknas i mig - men det er måske bare mig der er lidt kedelig - eller sippet?
Foreslog ham, at han tog dem på på arbejdet. Så kunne han altid lige snuppe sig en snack hvis han blev sukkerkold. Eller byde sine kolleger...
Tror dog umiddelbart ikke der bliver kamp om den række perler der sidder på selve g-strengen...
søndag den 30. januar 2011
Om ninjamans eskapader
Som jeg skrev forleden, tæller ninjamans seneste tre byture følgeoplevelser som: bræk-i-skål, bræk-i-sofa og ingen-bræk-men-åben-hoveddør. Så min lettelse var umiddelbart stor, da jeg vågnede ved siden af ham lørdag morgen, og der hverken var opkast eller åbne døre at syne - trods hans bytur fredag.
Og så opdagede jeg hånden...Han sov længe, så jeg gik nogle timer og funderede over hvad der mon var sket. Havde han måttet forsvare nogen mod tasketyve? Reddet børn ud af brændende bygninger? Tabt i armlægning?
Nej. Det var såmænd bare en forstuvning i en bordfodboldkamp...
Og den medfølgende humpen, som han afslørede senere, skyldtes en forstrækning da han spillede bordtennis...
Hvem sagde ekstremsport? Tør slet ikke tænke på hvilke skader han kunne have pådraget sig, hvis han også havde kunnet spille stangtennis? Eller ludo?
mandag den 24. januar 2011
Om alkohol
Ninjaman skal i byen fredag - og glæder sig til at drikke sig lidt fuld.
Godt for ham - men jeg krydser nu fingre for at han tager sin fuldskab med voksen ynde.
Eller bare lidt yndigere end de seneste tre byture - eksempler følger:
Ninjamans heroiske efterbyturs-oplevelser
1):jeg blev vækket af en tre årig, der ville vide hvorfor far lå i stuen og sov - her lå han så sødt og krammede en Margrethe-skål, fyldt til randen med opkast. Han var ret stolt af at have husket en skål - men knapt så stolt over at blive fundet af et barn...
2): da han så skulle ud igen noget tid efter, ønskede jeg ham god tur - men jokede med, om det var muligt at undlade bræk-i-skåloplevelsen. Næste morgen fandt jeg ham så selv i sofaen - ingen skål denne gang - desværre...
"øh ai undskyld! jeg tørrer selv op!" skyndte han sig at sige - som om der var nogen anden mulighed.
3). Næste gang han skulle ud, bedyrede han inden han gik,at bræk i sofa bare var SO last season.
Han var også svært stolt da han vågnede ved siden af mig, uden bræk nogen steder.
" jeg tror faktisk slet ikke jeg var fuld!" pralede han glad. Og så opdagede vi den pivåbne hoveddør - i november.
Hvilket modsagde hans standpunkt noget.
Godt for ham - men jeg krydser nu fingre for at han tager sin fuldskab med voksen ynde.
Eller bare lidt yndigere end de seneste tre byture - eksempler følger:
Ninjamans heroiske efterbyturs-oplevelser
1):jeg blev vækket af en tre årig, der ville vide hvorfor far lå i stuen og sov - her lå han så sødt og krammede en Margrethe-skål, fyldt til randen med opkast. Han var ret stolt af at have husket en skål - men knapt så stolt over at blive fundet af et barn...
2): da han så skulle ud igen noget tid efter, ønskede jeg ham god tur - men jokede med, om det var muligt at undlade bræk-i-skåloplevelsen. Næste morgen fandt jeg ham så selv i sofaen - ingen skål denne gang - desværre...
"øh ai undskyld! jeg tørrer selv op!" skyndte han sig at sige - som om der var nogen anden mulighed.
3). Næste gang han skulle ud, bedyrede han inden han gik,at bræk i sofa bare var SO last season.
Han var også svært stolt da han vågnede ved siden af mig, uden bræk nogen steder.
" jeg tror faktisk slet ikke jeg var fuld!" pralede han glad. Og så opdagede vi den pivåbne hoveddør - i november.
Hvilket modsagde hans standpunkt noget.
søndag den 16. januar 2011
Om superheltemor - indlæg nr 100
Jeg er altså ikke vant til at skrive noget, men kan se at flere synes det er mig, ninjaman, der skal skrive indlæg nr 100. Så SHM(superheltemor) har modvilligt overladt mig tastaturet, og lovet kun at hjælpe med mine stavefejl, men ikke ellers censurere.
Da hun hele tiden skriver om os (mig og pigerne), syntes jeg det var mest fair, hvis jeg interviewede dem om deres mor, og fik nogle sandheder på bordet.
Interview med Krea-Girl.
Hvad er din mor god til?
Hun er god til at passe babyer, synes jeg. Og så laver hun god mad, især tomatsuppe og cookies. Hun er også god til at finde på historier eller læse højt, og lave sjove stemmer. Og man kan altid lokke hende til at læse lidt mere, hvis man ser sød ud og siger det er spændende. Og så bliver hun næsten aldrig sur, hun griner bare når de små bander, og siger:"JEG synes det er sjovt, men husk lige at du ikke skal tale sådan når du er sammen med andre, ikke?"
Hvad er din mor dårlig til:
Hun er vildt dårlig til at danse! Hun ligner en struds der prøver at danse, når hun danser. Hun er den eneste i familien der ikke har rytme, men hun danser alligevel med, når vi andre gør. Og hun er dårlig til at lyve: det bedste jeg har lavet med hende, var da mig og hende var alene i London, og her så vi både Big Ben og et museum med dinosaurer, og Mor løb nærmest forbi de store dinosaurer, og så psyko-bange ud, men så lod hun bare som om, at det var hun da ikke bange for. Hun er også bange for heste.
Interview med frk Fantastisk.
Hvad er godt ved din mor?
Hun er meget, meget klog, og ved ALTING. Det siger hun også selv. Hun er god til at kramme, og rigtigt pæn, nogen gange. Hun har en pæn stemme, og så er hun er god til at føde piger.
Jeg kan bedst lide, når vi pakker gaver ind sammen. Så må jeg gerne bruge meget klisterbånd.
Hvad er pinligst ved din mor?
Hun bøvser rigtigt pinligt og hikker megahøjt. Hun har dårlig ånde når det er morgen, men det må du ikke sige til hende, vel?
Interview med Hulk:
Hvad kan du godt lide ved din mor:
Hun ved mange ord. Hvis jeg nu siger:"hvad betyder vindrue", så ved hun det bare.
Hun bager også saftige kager, og jeg ELSKER kager!
Hun kan også bøvse megasejt. Engang blev jeg MEGAbange, det var vildt sjovt!
Hun er ret pæn, og ligner mig, og vi har begge to sådan nogen bløde flæskekinder. Hun har bare noget andet tøj på end mig. Altså, for hun er jo meget højere. Men jeg er faktisk også ret høj, prøv lige at se hvor langt jeg kan nå! Og jeg er megastærk, vil du mærke min muskel?
Hvad er mor dårlig til?
Ikke noget. Hun er også stærkere end dig, far.
Interview med mig selv, Ninjaman - om min kone SHM.
Jeg synes hun er sjov, intelligent, manipulerende, ordkløvende, dejlig og sød. Nogle gange er det nemmest bare at sige:"ja,ja", og så gøre noget andet alligevel, for hun er så standhaftig, at hun bliver ved med at diskutere, til hun tror hun har vundet. Men vi har mange fælles holdninger og jeg synes hun er nem at være sammen med, smuk og en dejlig mor.
Da hun hele tiden skriver om os (mig og pigerne), syntes jeg det var mest fair, hvis jeg interviewede dem om deres mor, og fik nogle sandheder på bordet.
Interview med Krea-Girl.
Hvad er din mor god til?
Hun er god til at passe babyer, synes jeg. Og så laver hun god mad, især tomatsuppe og cookies. Hun er også god til at finde på historier eller læse højt, og lave sjove stemmer. Og man kan altid lokke hende til at læse lidt mere, hvis man ser sød ud og siger det er spændende. Og så bliver hun næsten aldrig sur, hun griner bare når de små bander, og siger:"JEG synes det er sjovt, men husk lige at du ikke skal tale sådan når du er sammen med andre, ikke?"
Hvad er din mor dårlig til:
Hun er vildt dårlig til at danse! Hun ligner en struds der prøver at danse, når hun danser. Hun er den eneste i familien der ikke har rytme, men hun danser alligevel med, når vi andre gør. Og hun er dårlig til at lyve: det bedste jeg har lavet med hende, var da mig og hende var alene i London, og her så vi både Big Ben og et museum med dinosaurer, og Mor løb nærmest forbi de store dinosaurer, og så psyko-bange ud, men så lod hun bare som om, at det var hun da ikke bange for. Hun er også bange for heste.
Interview med frk Fantastisk.
Hvad er godt ved din mor?
Hun er meget, meget klog, og ved ALTING. Det siger hun også selv. Hun er god til at kramme, og rigtigt pæn, nogen gange. Hun har en pæn stemme, og så er hun er god til at føde piger.
Jeg kan bedst lide, når vi pakker gaver ind sammen. Så må jeg gerne bruge meget klisterbånd.
Hvad er pinligst ved din mor?
Hun bøvser rigtigt pinligt og hikker megahøjt. Hun har dårlig ånde når det er morgen, men det må du ikke sige til hende, vel?
Interview med Hulk:
Hvad kan du godt lide ved din mor:
Hun ved mange ord. Hvis jeg nu siger:"hvad betyder vindrue", så ved hun det bare.
Hun bager også saftige kager, og jeg ELSKER kager!
Hun kan også bøvse megasejt. Engang blev jeg MEGAbange, det var vildt sjovt!
Hun er ret pæn, og ligner mig, og vi har begge to sådan nogen bløde flæskekinder. Hun har bare noget andet tøj på end mig. Altså, for hun er jo meget højere. Men jeg er faktisk også ret høj, prøv lige at se hvor langt jeg kan nå! Og jeg er megastærk, vil du mærke min muskel?
Hvad er mor dårlig til?
Ikke noget. Hun er også stærkere end dig, far.
Interview med mig selv, Ninjaman - om min kone SHM.
Jeg synes hun er sjov, intelligent, manipulerende, ordkløvende, dejlig og sød. Nogle gange er det nemmest bare at sige:"ja,ja", og så gøre noget andet alligevel, for hun er så standhaftig, at hun bliver ved med at diskutere, til hun tror hun har vundet. Men vi har mange fælles holdninger og jeg synes hun er nem at være sammen med, smuk og en dejlig mor.
tirsdag den 11. januar 2011
Om klamme klunker
Det her er et stykke tid siden, men jeg ynder at mobbe Ninajaman med udtrykket, så den bliver flittigt genopfrisket.
Vi havde gæster, og sad og talte om Barcelona, hvor vi havde været for 10 år siden, og de skulle til.
Hulk, 3½ år, bryder ind:" Ja, det kan jeg sagtens huske"
Mig:"du var altså ikke med skat, det var før vi fik dig"
Hulk:"jo, jeg var med, jeg var inde i din mave"
Mig:"Nej - du var slet ikke lavet"
Hulk:"men jeg var med.... Jeg lå inde i den der grimme pose, som far har bag ved sin tissemand!"
Tja - hvad siger man til det?
Vi havde gæster, og sad og talte om Barcelona, hvor vi havde været for 10 år siden, og de skulle til.
Hulk, 3½ år, bryder ind:" Ja, det kan jeg sagtens huske"
Mig:"du var altså ikke med skat, det var før vi fik dig"
Hulk:"jo, jeg var med, jeg var inde i din mave"
Mig:"Nej - du var slet ikke lavet"
Hulk:"men jeg var med.... Jeg lå inde i den der grimme pose, som far har bag ved sin tissemand!"
Tja - hvad siger man til det?
mandag den 20. december 2010
Om at have en indre alfabet-autist
Jeg er vildt sjusket på næsten alle andre områder, men mine bøger(og cd'er) står snorlige og alfabetisk, altid!
Ninjaman har altid syntes mine bøger så rodede ud - så de har været forvist til soverum eller kælder. Men der har de i det mindste stået i orden, efter mit hoved!
Nu har vi brugt en weekend på at rykke rundt på møblerne i vores lille hus, for at give plads til at vi kunne sove i samme rum som alle vores piger igen - vi får simpelhen for lidt nattesøvn, når vi skal rende ovenpå og give vand, følge i seng, trøste ved mareridt og diskutere hvorfor vi helst ikke ville sove i køjesengen hos dem!
Så nu sover vi sammen igen - og det er faktisk hyggeligt, og vi har sovet godt alle 6.
Men... For at vi kunne få plads til to ekstra senge i vores lille soveværelse, skulle alle bøgerne ud derinde fra...
Og ninjaman insisterede på at jeg satte dem i farveorden, som han havde set nogen gøre i et dameblad engang. Argh!!! Mine argumenter om alfabet og kategorier var han ikke lydhør over for - jeg kunne vælge mellem at give dem
væk, stille dem i kasser i kælder, eller
farveordne dem, for ellers kunne han ikke holde ud at de skulle stå i vores stue - der heller ikke er stor.
Så jeg farveordnede, mens min indre alfabet-autist løb i cirkler og råbte :"ARGH, alfabetalfabetalfabetalfabet!!"
Og her bagefter må jeg indrømme
at det faktisk er ret pænt... Det giver mig stadig lyst til at skrige lidt over
manglen på system - men det er pænt.
Er det ikke?
tirsdag den 7. december 2010
Om en meget mærkelig date
For 13 år siden, var jeg 22 og nygift, med min bedste ven - som jeg bare ikke var forelsket i.
Så mødte jeg ninjaman, og blev stormende forelsket, for første gang i mit liv.
Og det var særdeles gengældt, men han var også optaget... Så vi nøjedes med lidt fingerfletning og lange blikke ved fester i flere måneder - og så hjalp jeg ham med at male hans lejlighed, og han inviterede mig ud som tak.
Jeg havde sommerfugle i maven og på forhånd dårlg samvittighed, for jeg vidste godt, at jeg ville kysse ham, hvis han spurgte.
Nå, men vi mødtes på Vesterbro, foran en piercingklinik. Ja, han havde glemt at han havde en tid til en tungepiercing!(wtf?)
Så jeg holdt ham i hånden imens, og det søde og forbudte ved at gøre det, røg lidt i baggrunden over hvor megaklamt det var!
Bagefter havde han lidt ondt, og måtte ikke spise. Så jeg sagde at jeg selvfølgelig heller ikke var sulten.
Og der var en film han havde hørt godt om, så vi gik i biffen. Filmen hed "mikrokosmos", og var en fransk dokumentarfilm om insekter, filmet vildt tæt på.
Det var SÅ mærkeligt!
Og midtvejs gennem filmen hævede ninjamans tunge så op pga piercingen, så da vi efter filmen gik en tur ned af strøget, savlede han og talte som et barn med downs syndrom. Nuttet hos en to årig - men ikke en 25 årig.
Det blev ikke den aften vi kyssede, kan jeg afsløre - men daten glemmer jeg aldrig.
Så mødte jeg ninjaman, og blev stormende forelsket, for første gang i mit liv.
Og det var særdeles gengældt, men han var også optaget... Så vi nøjedes med lidt fingerfletning og lange blikke ved fester i flere måneder - og så hjalp jeg ham med at male hans lejlighed, og han inviterede mig ud som tak.
Jeg havde sommerfugle i maven og på forhånd dårlg samvittighed, for jeg vidste godt, at jeg ville kysse ham, hvis han spurgte.
Nå, men vi mødtes på Vesterbro, foran en piercingklinik. Ja, han havde glemt at han havde en tid til en tungepiercing!(wtf?)
Så jeg holdt ham i hånden imens, og det søde og forbudte ved at gøre det, røg lidt i baggrunden over hvor megaklamt det var!
Bagefter havde han lidt ondt, og måtte ikke spise. Så jeg sagde at jeg selvfølgelig heller ikke var sulten.
Og der var en film han havde hørt godt om, så vi gik i biffen. Filmen hed "mikrokosmos", og var en fransk dokumentarfilm om insekter, filmet vildt tæt på.
Det var SÅ mærkeligt!
Og midtvejs gennem filmen hævede ninjamans tunge så op pga piercingen, så da vi efter filmen gik en tur ned af strøget, savlede han og talte som et barn med downs syndrom. Nuttet hos en to årig - men ikke en 25 årig.
Det blev ikke den aften vi kyssede, kan jeg afsløre - men daten glemmer jeg aldrig.
lørdag den 20. november 2010
Om alenetid
"øh - skider du vildt meget?" spurgte en af mine gamle venner, da han så den store stak bøger jeg har gemt deroppe (alle ved at ninjaman kun læser bøger om kastestjerner og stramtsiddende sort tøj, så det måtte jo være mine bøger)
Men nej, det gør jeg ikke. Jeg udnytter bare hvert eneste lille ærinde jeg har på badeværelset, til at få læst lidt og være lidt alene. Børste tænder: læse tre sider krimi, tandtråd: 2 siders bog om babyers udviklingsspring, tisse: en folder fra pizzeriaet, børste hår: 5 sider biografi om Bob Dylan, tage mascara på: kan ikke anbefales at læse imens. Eller nyse...
Nå, men badeværelsesdøren var svulmet op i bunden, af vandet fra bruseren. Så den gik på, og kunne næsten ikke lukkes, og vi gik og brokkede os over at vi ikke var handy og selv kunne fikse den.
Så i går, kom ninjaman ned, og sagde at NU havde han fikset døren!
Jeg tænkte over hvordan pokker han havde kunnet bruge gaffatape til DET? Og løb op for at se. Han har så valgt at save bunden af.... Så meget af, at hvis han tog tilsvarende af i toppen, ville det være saloon-døre...
Pis!
Min læse-bog-tisse-børste-tænder-session i morges, så derfor sådan her ud.
"er du snart fææææærdig mor? Skal vi i svømmehallen nu? Hvad lææææser du?" suk...
Abonner på:
Opslag (Atom)