onsdag den 30. marts 2011

om sukker

Har før blogget om gaver børn ikke ønsker sig - jeg burde have nævnt, at det de VIRKELIG ønsker sig, er sukker. Børn kan stort set altid spise noget sukker.
Og på denne her gamle reklameplakat, anbefaler de ligefrem sodavand fra 11 måneders alderen.
Det er min superbaby lige om lidt - burde måske overveje det til hende, hvis nu det er så sundt?

tirsdag den 29. marts 2011

Om tungeslaskere

Da jeg var barn, sagde vi altid:" Adddd!!! De laver tungeslasker!" når nogen kyssede i film.
Jeg tror jeg forestillede mig tungekys som ekstremt våde og slimede, og gruede for når jeg blev stor nok til at skulle den slags selv.
Jeg blev positivt overrasket - og selv om jeg er blevet kysset a folk der ikke var så gode til det også, så har jeg dog aldrig oplevet noget jeg decideret ville kalde en "tungeslasker".
Ikke før jeg mødte superbaby...
Ser hun sådan her ud og nærmer sig dit ansigt med voldsom fart og kaskader af savl efter sig, så flygt - tungeslaskeren følger lige efter!

mandag den 28. marts 2011

Om pik ved middagsbordet

Nu er jeg også; sådan en der synes det er hysterisk sjovt når frugter er formede som tissemænd, eller folk siger ting der kan misforstås i seksuel retning - høhø.
Men jeg kan ikke forstå, at hverken designeren af de her "bestikholdere" til børn, producenten, indkøberen eller den butiksansatte, har tænkt:"hold da op, hvor det her produkt bare ligner at gaflen her har en gigantisk diller!"
Tror jeg ville have svært ved at koncentrere mig om at spise, hvis mine børn alle sad og knugede hver deres farvestrålende John Holmes kopi i hånden ved middagsbordet...
Er det bare mig?

søndag den 27. marts 2011

Om Jesper Christensen

Jeg var i biffen med min mor i går, og se ham her i denne her
Filmen var ret god, lidt lang i spyttet nogle steder, men bestemt værd at se.
Og Jesper Christensen er altså en fantastisk skuespiller, med så meget karisma at ninjaman skal være glad for at jeg er så monogam og Jesper Christensen er så rynket, for ellers kunne det godt være jeg var tæt på at sende ham et kærestebrev af beundring for hans talent.

Se filmen, hvis i har mulighed for det - men lad være med at se den i sal 12 i palads, hvor lærredet er mindre end mit tv, og lyden fra filmen ved siden af trænger gennem væggen, så man sidder og ser på en stakkels mands dødskamp, til lyden af latterbrøl og biljagter.

lørdag den 26. marts 2011

Om kartofler

Hulk er ikke bare glad for kager, hun er generelt rigtigt glad for mad - især kartofler! Fra hun var 2 til hun var 3 år tegnede hun udelukkende tegninger af kartofler: hver dag hun blev hentet, havde hun 3-4 tegninger med hjem, der alle forestillede halvrunde kartofler - ind imellem havde de øjne, men det VAR kartofler. (og tænk: jeg har ikke gemt en eneste kartoffeltegning, og fortryder det..)
Nå, men en dag kom hun hjem med denne her tegning, og viste den stolt til sin far, der selvfølgelig sagde det var en rigtigt flot kartoffel, med ben.
"nej far, det er da dig! Kan du ikke engang se det?"
Han blev så rørt over, at hun var 500 kartoffeltegninger om at lave sådan et mesterværk, af sit store idol:far, at han fik den tatoveret...
Så her er den: portræt af ninjaman, udført på lægmuskel.

fredag den 25. marts 2011

Om kager med x-factor

Hulk skal være bager når hun bliver stor - hun har allerede valgt hvor hun skal bo, og besluttet at bageriet skal være i samme hus for:"så kan man sidde i sin stue og se tv, mens de er i ovnen."
Smart.
Hun er det mest målrettede barn jeg kender, så når hun siger hun vil være bager - ja, så arbejder hun også for det.
Hun stjæler min mobil når hun kan komme til det, og bruger den til at se små film om hvordan man bager kager formet som slotte, og hun tørrede støv af i stuen 5 søndage i træk, for at få 50 kr til at købe en bog på amazon, der hedder noget ala "50 easy birthdaycakes". Den læser vi i hver dag...
Nå. Vi har haft fjernsynsfri i 5 dage, jeg synes jo vi skulle holde det ugen ud - men blev nedstemt: der er xfactor i aften. Finale endda!
Pigerne glæder sig som sindsyge og har fået lov til at ligge på madrasser i stuen og se det hele.
Hulk og mig bagte muffins til fredagsslik, og hun pyntede dem helt selv, mens jeg puttede superbaby. Bemærk: der er et x på dem hver, gennemført - eller lidt tacky?
Hun er ihvertfald stolt!

Om beundring

Nogen gange gad jeg godt vide, hvilke tanker der flyver gennem sådan et lille babyhoved. Her er det vandhanen hun beundrer og bagefter brugte hun ti minutter på at undersøge et stykke papir.
Også de større piger kan lade sig imponere - Hulk er som nævnt glødende nik og Jay fan - og lige i dag er de begge fans af deres storesøster og hendes skolekammerater.
I går var vi nemlig henne på krea-girls skole, og se et teaterstykke, som hele skolen lavede i fællesskab - med sang, musik, videoklip og lys. Vildt imponerende!
Det handlede om evolution, og jeg frygtede lidt at det var for kompliceret for mellempigerne at se på i halvanden time - men de elskede det!
Bagefter sagde frk fantastisk at den sang om "dyrenes grantræ" var klart den bedste(stamtræ), og Hulk syntes også det var godt - men som hun lidt nonchalant sagde:"ja, det kan godt være det var svært at lave ild - men det er også svært at lave vanillie-is, og DET kan min moster!"
Det bedste ved stykket - synes jeg - var klart istiden, hvor Krea-Girl klatrede rundt på et stativ og var et snefnug, der spillede stomp-agtige rytmer med en pind.
For pokker - DET var værd at beundre og det er muligt hun bare var i baggrunden, men hun overstrålede nærmest det hele.
Synes hendes mor og søstre...

torsdag den 24. marts 2011

Om latin

"Moar... Krea-Girl siger, at jeg er et anus, der lugter af fæces!"
Oh yeah.
Her i huset skændes børnene på latin.
Det må være fordi de skal være læger?

onsdag den 23. marts 2011

Om musikvideoer

Tror nok lige det er heldigt vi holder fjernsynsfri uge, for min 4 årige behøver ikke se musikvideoer på vh1 med sin far, det næste lange stykke tid.
Hun ytrede nemlig lige følgende - ret afslørende sætning:" jeg håber altså stadig jeg gider gifte mig med Christoffer, når jeg bliver stor - men jeg ved jo ikke endnu om jeg hellere vil giftes med en pige, sådan kan man godt få det, så er man ...bøsse, ligesom laurits's mor. Men så vil jeg helst gifte mig med Shakira - for hun har sådan en god røv!"
Og for min skyld må hun godt blive bøsse, og også gerne gifte sig med Shakira(omend jeg måske synes aldersforskellen er lidt stor) - men jeg finder det sørme mistænkeligt at en sætning om at have "en god røv" dukker op i hendes ordforråd, må nok lige tale lidt med ham ninjaman om det...

tirsdag den 22. marts 2011

Om fjernsynsafhængighed

Her en indrømmelse: vi ser alt for meget fjernsyn her hjemme.
Vi plejede at være bedre til at have fjernsynsfri dage, men de seneste par år, mens jeg var gravid og efter vi fik fjerde barn, har misbruget eskaleret.
Når en af børnene står tidligt op( og der er altid en der vågner kl 06, når man har så mange børn) så er det nemmeste altså at tænde for Disney Channel, så man selv lige kan få ro til at vågne, og når næste barn vågner er det måske lidt synd at slukke med det samme, for så har hun jo ikke nået at se så meget - og så kommer
fjernsynet ret ofte til at stå og larme 3 timers tid sådan en morgen. Når de så kommer hjem igen, ved en 15 tiden, insisterer jeg på at de leger sammen - men hvis de tæver hinanden eller vil underholdes af mig, ryger der nemt en film på. Så kan jeg få lov at lave mad sammen med en af mellempigerne i fred, mens de andre underholder babyen foran tv'et. Efter maden er de gode til at lege, men krea-Girl - der er 9 år - må godt have fjernsynet kørende som selskab, de dage begge vi voksne putter de andre samtidigt.
Når vi så opgiver at få aktiv baby til at falde roligt i søvn i soveværelset, forsøger ninjaman at hoppe hende i søvn, foran fjernsyn der viser musikvideoer.
Når dette også mislykkes, og de tre store sover og baby er vågen, så begynder vi at se serier på dvd. At tale sammen forstyrrer, når man prøver at lulle baby i søvn, men at se tre afsnit serie kan godt kombineres.
Vi så hele "the pacific" på 10 dage...
Nu har vi, sammen med børnene, besluttet os for en uges koæd tyrker: absolut ingen fjernsyn. Så må vi se om det af sig selv munder ud i lidt sundere vaner, og et par ugentlige slukke-dage.
Foreløbigt går det godt med børnene - de spiller godt nok mere Nintendo, men det går nok over.
Den er sværere at holde for os andre, her for tiden hvor babyen ikke vil sove... Vi har et eskalerende iPhone-misbrug i stedet. Så det skal vi nok vænnes fra - bagefter.
Og så skal superbaby lige lære at sove igen, som hun kunne for en måned siden, for så bliver der godt nok meget kærestetid - glæder mig.

mandag den 21. marts 2011

Om modelbaner

Gik forbi en hobbybutik forleden, som mine børn altid gerne vil stå i timevis foran og stirre, fordi der er en hel by, med bittesmå toge der kører rundt.
Det ER ret sejt, med mange detaljer, som fx en kirke med bryllup, bondegårde og en nudist-campingplads, med bittesmå nøgne mennesker der spiller tennis og griller pølser.
Men plakaten her, med en tysk hunk der forelsket piller ved et modeltog, og tænker:"meine modellbahn - ist mega-in!", den slår mig alligevel hver gang som en kende usandsynlig. Mega-in ligefrem? Sidder alle topmodellerne og bygger kunstige bakker af pap til deres små toge, så snart de er færdige med at posere?
Vil prøve henkastet at sige:"mig, hvad jeg laver? Altså jeg bruger jo timevis hver dag på at nusse om min modeljernbane" næste gang jeg møder nye mennesker - bare for at se om de også synes jeg er mega-in så.

søndag den 20. marts 2011

Om stearinlys

Jeg har huset fuldt af børn der har fri, og er mentalt gået på påskeferie - så dagens blogindlæg er altså et uddrag fra en mail, jeg sendte til en veninde der havde præstationsangst, over at have lavet noget hun ikke selv vidste hun var genial til.
Tyk morale, og genbrug - men nu smider jeg den lige afsted, og tager videre på tour de legeplads med Krapylius, Umulius, Skrigfjæs og lille Gnalle.
---------------
En opbyggelig historie om for meget succes, fra mit virkelige liv:
Da jeg var barn, var jeg meget mærkelig og de andre piger ville ikke lege med mig.

Jeg sad og læste bøger i frikvarterne og en gang imellem legede jeg starwars med drengene - men prøvede jeg at være med i pigernes lege, brød jeg uskrevne regler, råbte for højt, væltede i sjippetorvet, forsøgte at imponere med bøvser, eller foreslog en åbenbart elendig byttehandel med glansbilleder.
I skolen generede det mig ikke meget, for jeg hyggede mig ok med mine bøger og syntes faktisk pigerne var kedelige - men da jeg fandt ud af at jeg gik glip af alle pigefødselsdagene, og regnede ud hvor meget sukker jeg dermed manglede i min krop, blev jeg meget fortørnet.
Heldigvis inviterede en af pigerne en dag hele klassen med til fødselsdag.

Jeg havde bestemt ikke det fedeste tøj (min mor gik på håndarbejdsseminarium så jeg gik bl.a i strikket joggingtøj og havde pletter og huller på resten af tøjet), jeg havde for underlig smag til at købe den fedeste gave - hvor kunne jeg så brillere, så de ville invitere mig med næste gang?
Drengene kørte noget lagkagespisningskonkurrence, der gav opmærksomhed, men jeg kunne ikke følge
med.

Distræt tyggede jeg på et stearinlys fra kagen - og fik straks opmærksomhed.
"Nå dem? Jeg vil hellere æde lys end kage, kage er så...normalt..." sagde jeg nonchalant og åd et lys mere - og de resterende 6 lys bagefter.

Vild jubel. Og jeg blev inviteret til alle fødselsdage det år, med spændte pigeøjne rettet mod mig og lysene hver gang.
Jeg tror faktisk det fortsatte sådan næsten to år. Så gad jeg ikke mere og sagde de kunne æde deres lys selv.
Og blev ikke inviteret med til næste fødselsdag - men jeg blev til den efter, og der tænkte jeg at der fandeme aldrig var nogen der skulle lokke mig til ar gøre noget der ikke var mig selv, bare for at jeg kunne være populær, igen.

Dem der kunne lide mig uden jeg behøvede gøre mig umage, var mere værd end dem der kun kunne lide mig når jeg åd lys.
Morale: vær dig selv og vær fucking ligeglad med hvem der kan lide det - dem der kan lide det er alligevel de eneste der er værd for dig at samle på.

Wow - den var tyk og sentimental.
Men sand.

(Og jeg efterlever den heller ikke selv: siger min mening og er synlig langt hen af vejen, men bliver depri hvis ikke alle synes jeg er fantastisk alligevel - og det gør de langtfra. Røvhuller...)

lørdag den 19. marts 2011

Om burgere og kærestetid

Lige nu er jeg så mæt, at det føles som om min mavesæk er ved at fortrænge mine indre organer.
Det skyldes sådan en her - efter sigende Københavns bedste burgere, fra "burger og bun" i istedgade.
De tre store piger sover hos min mor og søster i nat, og ninjaman og jeg havde fået et gavekort hertil, og tænkte det ville være dejligt afslappende at være ude at spise med kun den artige baby. Det var det så ikke helt - stedet er primært et takeaway sted, så der er ingen babystole, og superbaby/duracella, gad ikke sidde på skød, men ville hellere forsøge sig med at lynkravle ud i køkkenet - formentlig med den plan,at rode lidt i deres skraldespand - det er favoritbeskæftigelsen for tiden.
Så de her enorme 135 kroners burgere, med tilhørende pommesfrites og milkshakes, blev nærmest slugt. Vi skiftedes til at spise-drikke-sluge/løbe-hen-og-tackle-duracella-før-hun-nåede-ud-i-køkken.
Det er derfor at vores romantiske dateaften nu er endt med at vi begge to sidder herhjemme og stønner af mavekrampe, mens vi sveder kød og afstøder organer.
Men var det så det værd? Så absolut, det er uden sammenligning den bedste burger jeg nogensinde har fået - og pommes fritterne var også gode - men milkshakesene var altså noget slatne.
Kan varmt anbefales - men helst uden baby.

Om at få savet sit kranie midtover med en motorsav

I går fik jeg hevet en tand ud, hos tandlægen.
Jeg var deroppe om morgenen med en øm visdomstand, som jeg godt vidste sad dumt,og sikkert skulle ud.
Tandlægen nævnte en masse om "skære gummer op","operation", "kirurg" og "lad os håbe tanden ved siden af ikke har taget skade". Og så bad hun mig komme tilbage kl 14, hvor kirurgen kunne operere mig...
Jeg er ikke som sådan tandlægeskræk, men jeg er blive-skåret-i-skræk, og alt det tandlægen havde sagt, havde skræmt livet af mig og jeg havde svært ved helt at abstrahere fra det - fik fx, i et desperat forsøg på smalltalk, sagt til ninjaman at det var dejligt de tre ældste børn skulle overnatte hos min mor lørdag, nu jeg skulle være nyopereret, for så slap vi for en masse pligter, som fx at:"skære børnene i stykker". Han fik mig endda til at gentage sætningen - og jeg mente faktisk:"hjælpe dem med at skære deres mad i stykker", men det kom bare psykopatisk ud.
Kl 14 sad jeg i venteværelset, med en puls på 280, og læste i et ugeblad på bladre-bladre-bladre måden.
Kirurgen var saglig og venlig, og i tvivl om hvorvidt det var visdomstanden der skulle ud - eller den ved siden af, der var en trist rodbehandlet fætter. Vi blev enige om at den rodbehandlede tand skulle ud, så visdomstanden fik plads.
Og så bedøvede hun mig, 5 steder i munden - og jeg var så tr på at besvime af adrenalin-rushet, at hun måtte lægge tandlægestolen ned og putte våde klude på min pande.
Jeg tænker ikke på mig selv som pivet, har trods alt født fire børn hjemme i min stue, men det her var jeg ikke lige rustet til...
Den første halve time var jeg stiv af skræk og lå og rystede, men den flinke kirurg gav mig en ny bedøvelsessprøjte hver gang jeg blinkede bare lidt, så til sidst endte jeg med at slappe - lidt - af.
Jeg havde Leonard Cohen i mine høretelefoner, og prøvede at abstrahere fra at en hvidklædt dame var i gang med at snitte mine gummer op og flænse i mine tandrødder, og bare nyde at jeg rent faktisk opnåede flere ting på en gang, som jeg længe havde sukket over at jeg følte jeg manglede:
1): ja, der var en der skar i mine gummer - men i det mindste var der ikke en anden der bed i mine brystvorter imens(her taler jeg så om superbaby)
2): ja, jeg lå og gabte munden op til mine kæber smertede - men ingen bad mig tørre deres mås imens
3): ja, tandteknikeren havde placeret sin barm på min venstre kind - men i det mindste fik jeg lov til at høre musik jeg selv valgte, uden at nogen byttede det ud med nik og Jay.
4):ja, jeg havde smagen af blod i min mund - men jeg fik sgu lov til at ligge ned, uden at skulle løbe ud og tjecke om superbaby stod og spiste ting ud af skraldespanden
Jeg skulle lige til at glæde mig over lidt flere fordele, da kirurgen startede en eller anden maskine, der lød som om hun forsøgte at skære mit kranie i stykker med en motorsav.
Så var det lidt svært at tænke positivt!
Det hele tog to timer.
Men jeg overlevede. 10 sting i mine gummer rigere, og en tand fattigere.
I morgen har vi 75% af vores børn passet ude, og jeg skal slappe af - når jeg er færdig med at samle flasker jeg kan bruge til ar betale kirurgen med.
Livet er skønt...

fredag den 18. marts 2011

Om sælgere

Jeg læste for et par dage siden det her indlæg af en ny og rigtigt velskrivende blogger, hvor hun beskriver hvordan hun ynder at mobbe telefonsælgere.
Hurra - det er ikke kun mig! Det er også min hemmelige last at mobbe dem der ringer op,hvis de er ekstra anmasende og irriterende.

De ringer rigtigt tit kl 18, midt i spisetid, og  spørger ikke om de forstyrrer, men giver sig bare til at at stille spørgsmål, mens de bruger mit fornavn hele tiden.
Sidder vi og spiser, prøver jeg at korte dem af ved at sige:"prøver du at sælge noget?" men det vil de aldrig svare klart på, det bliver altid lidt væven rundt om at de bare vil høre hvordan jeg har det, og hjælpe mig med et godt tilbud...og når jeg så siger nej, spørger de hvorfor - og det tager meget længere tid, end hvis de bare havde været høflige nok til at spørge om de forstyrrede, så jeg kunne sige "nej, prøv senere", og ikke behøvede blive sarkastisk eller perfid.
Men hvis de selv er uhøflige, så bliver jeg det også.
Har engang svaret en damebladssælger - der sagde "hvorfor?" hver gang jeg sagde "nej tak!" - at:"jeg har bare ikke råd - jeg har kun en arm, ingen tænder og 8 børn, der ernærer sig ved at finde ting i skraldespande og stjæle punge fra turisters lommer, jeg åd en rotte til frokost i går og alligevel overvejer jeg at sælge mit mindste barns organer, for at få råd til et abonnement på et dameblad - så frist mig ikke mere!"
Hun blev meget, meget stille og sagde at det lød hårdt....
Da jeg havde lagt på, fik jeg alligevel lidt dårlig samvittighed.

torsdag den 17. marts 2011

Om at være underholdende

Jeg var ude med en veninde i går. Hun følger ikke med i min blog, og jeg tog mig selv i at holde hende opdateret på hvad der var sket siden vi sidst sås, nærmest ved kun at citere min blog og udbygge det med lidt ansigtsudtryk og fagter.
Hun morede sig meget, men jeg sad og følte mig lidt falsk - altså: det er jo ikke fordi det ikke er sandt det er sket, men det føltes bare underligt at sidde og citere nogen - også selv om det bare var mig selv jeg citerede.
Selvfølgelig er der masser af ting i mit liv jeg ikke blogger om - al sladderen om andre og flere tungere ting - men det er alligevel meget rart at mine virkelighed-venner ikke følger med her, for så ville jeg jo gentage mig selv hele tiden...
Og møder jeg nogen fra blogland,som jeg ikke kan fylde med sladder om fælles venner eller sørgelige historier om min afdøde rotte, må vi holde os til kun at tale om aktiekurser, decoupage og kogevask. Det er emner jeg ikke ved meget om, men det er nok bedre end at gentage sig selv!
Jeg tror jeg må til at opfinde et nyt liv til i virkeligheden, hvis alle mine venner skulle begynde at læse med her. Enten hemmelighedsstemple det lidt:"ja jeg ville jo gerne fortælle om min weekend, men da jeg jo arbejder i smug som hemmelig agent, bliver jeg nødt til at dræbe dig bagefter..."
Eller også må jeg finde en anden blog at citere når vi taler sammen.
"Hvordan sidste uge gik? Jo, smukke allan - jeg mener ninjaman, var jo på skiferie,så jeg var alene med 3-4 børn..."
Og så ville jeg genfortælle denne her: Mit nye liv, hvis nu mine venner ikke gider høre om hvordan det virkeligt er, fordi de allerede har læst om det på min blog.

Den er altså fantastisk - læs den!

(hmmmm... straks sværere hvad jeg så skal finde på, når jeg taler med Maren? Hun gennemskuer den sgu nok...)

onsdag den 16. marts 2011

Om uventede gaver

Fik en lille gave med de her fine øreringe af min mand i morges da jeg vågnede - uden anden grund, end at det var onsdag.
Han havde solgt nogle brugte Xbox spil, og syntes det var synd for os at vi altid er flade og kun bruger penge på mad og bleer - så jeg skulle lige have noget luksus.
Det er muligt at jeg ligner en zombie, med pandaagtige træthedsaftegninger om øjnene, pga superbabys natteshows for tiden - men nu er det en luksus-zombiepanda med guld i ørerne.
Ikke dårligt.

tirsdag den 15. marts 2011

Om nattefest

Nu har jeg i ni måneder, pralet af hvor nem superbaby er - undtaget et par nætter da hun fik tænder,og noget sympativågnen når de andre har snakket om natten, har hun faktisk sovet igennem hver nat.
Sådan er det ikke mere...
I går kl 23 sad jeg og skrev på noget, da hun vågnede. Lidt bryst slog hende ikke ud, som det ellers plejer. Det fik hende bare til at grine så højt, at jeg tog hende med ind i stuen igen, hvor ninjaman prøvede at hoppe hende i søvn: hun bliver svøbt i et tæppe og han hopper med hende i armene
til hun sover - det ser sjovt ud, men er vildt effektivt. I går fik det hende bare til at kaste nakken bagover og glad råbe:"arwARWarware" i takt med hopperiet.
Slyngevuggen gik hun i vredesbro over at blive proppet i, den er ellers vores trumf normalt.
Nå, så gik vi i seng. I starten syntes hun det var ok at ligge der mellem os - så begyndte hun at kradse mig i ansigtet. Da det også blev kedeligt, kom hun i tanke om at hun jo kan kravle - og kastede sig fnisende ud i kamikaze-kravl hen over sin far og ud over sengekant. En million gange i træk og med en fart på 45 km/t.
Det blev hurtigt trættende at flå hende tilbage på plads, og da hun i euforisk glæde begyndte at råbe, måtte jeg kapitulere og gå ind i stuen med hende, så hun ikke vækkede de andre.
Det her billede tog jeg kl 01.30 i nat.
Der drønede hun rundt og pillede ved ting i vindueskarmen, efter at have tømt dvd-hylden og ædt en avis. Jeg prøvede så vidt muligt bare at læse i en bog og ignorere hende, for at vise hende at natten ikke er festtid - men det var som om den pointe ikke helt trængte ind... Først kl 03 faldt hun i søvn.
I morges kl 07 følte jeg mig som en zombie. Ninjaman og krea-Girl kørte tidligt og zombiemor var så 3 timer om at få tøj på og havregrød i de resterende tre børn, og gå hen til børnehaven.
Jeg gik på biblioteket, for at lade superbaby kravle lidt resterende energi ud mens jeg lånte bøger jeg skal bruge til research af noget jeg skriver på - hun elskede at være der. Bagefter apotek(mere strepsil til syg hals), og netto( hvem sagde barselsliv var kedeligt?)
Og så var klokken kun 12... Jeg gik jo forbi børnehaven på vej hjem, og krea-Girl skulle med veninde hjem - skulle jeg bare hente mellempiger tidligt, så jeg ikke behøvede at skulle ud igen?
Orkede bare ikke hvis de skulle skændes fra 12-20, hvor ninjaman først kommer hjem(møder). Så hvad gør en klog? Nok ikke det som zombiemor gjorde: inviterede to ekstra børn med hjem, så de havde andre at lege med og ikke behøvede skændes.
Hvad skete der lige for dig zombie-hjerne? Er nu alene med 5 børn, der skal have tørret numser, skåret æbler ud, spise noget kødsovsagtigt om kun en time(argh! Hvem laver mad?), vil have mine råd til hvad de skal lege, vil have musik, vil have slukket musik, synes de andre driller, vil have hjælp til at hænge tæpper op til hule, vil have hjælp til at pille det ned, vil låne superbaby med op på værelset, vil klage over at superbaby slikker på deres legetøj osv...
Tak for det, zombiehjerne - og tak til dig nattebaby, der startede det her!

mandag den 14. marts 2011

Om at have så mange søskende, at man selv må skaffe sig mad

"nå,er der mon noget spændende i skraldespanden denne gang?"

Om badetøj

Hvorfor er det lige, at man kan få badedragter der både løfter bryster og strammer mavedeller ind - når nu man allerhelst ville have en der camouflerer sine inderlår, der ligner risengrød hældt ned i en hvid nylonstrømpe?
Og hvorfor lod jeg mig i så fald besnære af store brune børneøjne, og kom til at love både Hulk og frk fantastisk en alene-fridag med mig og baby, hvor de selv måtte bestemme hvad vi skulle - uden at overveje faren for at de begge råbte:"SVØMMEHAL!"

(og hvorfor er jeg overhovedet irriteret over at have blæverlår, når jeg har en lækker mand, der siger han synes, at alt det der måske ikke er æstetisk smukt og fast på min krop, er blødt og dejligt at røre ved, og gør ham 100 gange gladere end hvis det var marmorhårdt?)

Nå...
Må hellere få afleveret de der børnehavebørn, og gå i magasin og lede efter en...våddragt...

søndag den 13. marts 2011

Om søndage

Denne weekend er det mig der har fået besøg af halsbetændelses-feen. Jeg er stort set aldrig syg, og er derfor ekstremt ynkelig og halvdøende når det sker.
Vi havde alle mulige planer for weekenden, men nu er de reduceret til bare at dimse rundt herhjemme - og så kan jeg bare glæde mig over at have så mange børn, for når først de er færdige med at brokke sig over at de ikke må spille på min mobil eller computer - så leger de altså fedt sammen. Nr 2 og nr 4 har grineflip over at gemme sig under et tørklæde i stuen, og nr 1 og nr 3 bygger en by.
Det ser smadderhyggeligt ud - omend det bekymrer mig lidt, når jeg hører krea-Girl sige til sin søster:" ved du godt at legetøj sikkert er levende?"

lørdag den 12. marts 2011

Om oprydning

Krea-Girl får 30 kroner om ugen, for at tømme opvaskemaskine og sørge for, at holde gulvet på sit værelse ryddet nok, til at hun kan sidde på det og lege.
Første del af aftalen er hun vildt god til: uden brok tømmer hun opvaskemaskinen, mens hun tænker på den Nintendo hun vil spare op til.
Oprydning på værelset, er straks lidt sværere - hun er nemlig den vildeste samler: har samlinger af sten, pels, plastikfigurer, glasfigurer, æsker og diverse ting hun selv har fremstillet: familien toiletpapirrulle i deres papkassehus, 3000 små papirfrøer, æsker, tegninger og rekvisitter til leg(heriblandt et påskeharekostume lavet af papir).
Men det sværeste, når der skal ryddes op, er tanken om film som "toy story". Hvem ved om legetøj bliver levende? Og hvis det gør - er det så ikke synd bare at have det spærret nede i en kasse, uden adgang til frisk luft og mad?
Derfor står alle hendes skabe og skuffer åbne, og nede i dem alle, bor der små familier - alle med hyggeligt indrettede senge og mad omhyggeligt stillet op - og i hendes seng, har alle bamserne egne dyner, og flere af dem har endda hængekøjer at ligge i(hun sover i underkøjen nede i vores fælles soveværelse).
Jeg kan godt synes det er besværligt at hjælpe hende med oprydningen, for der er ingen chance for at jeg får lagt tingene rigtigt - men det er altså også ret sødt, og jeg er glad for hun stadig har så meget barnetro og er så omsorgsfuld.
Vi diskuterede ret heftigt forleden, hvor hun informerede mig om, at væggene på værelset skulle males sorte, og hun ville kun have sorte og røde ting derinde, for nu ville hun altså gerne være lidt mere goth-agtig, ligesom nogle af de vampyrdyrkende større piger på skolen.
Jeg syntes jo godt, jeg - som medejer af huset og den der skal male de sorte vægge over igen - må nedlægge veto mod sorte vægge - krea-Girl mente at det var hendes værelse og hende der suverænt bestemte over det.
Vi kom ikke rigtigt videre i diskussionen - før jeg pegede ned i en skuffe med sovende glasfigurer, og spurgte om hun troede de ville kunne lide det - og så blev vi enige om at tage snakken igen når hun blev 11 - 11 er på mange måder den bedste alder at blive goth i.
Og indtil da, kan alle de små familier i skufferne, trække vejret roligt...

fredag den 11. marts 2011

Om charter

Jeg synes mit liv er for kort, til at foretage mig ting der virkeligt ikke interesserer mig, i en hel uge af ferien - så fraværet af charterferie er ikke et minus ved en stor børneflok. Ikke for os ihvertfald.
Vi er så heldige at vi har mulighed for at låne et sommerhus af Ninjamans forældre, der er ikke legepladser, bamseklubber eller tv inden for rækkevidde - til gengæld er der sten man kan male på, strand man kan gå ture på, søstre man kan lege med/tæve på og masser af tid til at være sammen.
Vores seneste charterferie, tilbragte vi med høfligt at konversere en mor, der opførte sig sådan her: revisor-mor på charter.  Vores børn legede sammen, så det var vi nødt til...

I sommerhuset er der plads til gæster, så vi får altid besøg af 3-4 forskellige konstellationer af venner, og børnene leger med deres børn, og vi voksne tæver de andre voksne i "Risk", og drikker os ind imellem charter-stive i rødvin, når ungerne sover, - og det er muligt vi er lige så kedelige som revisor-forældrene, eller pinlige som pina colada baby - men i det mindste er vi det sammen med nogle mennesker vi holder af...

torsdag den 10. marts 2011

Om bagholdsangreb

Jeg nåede ikke lige at se den lynhurtige pasta-flænser snige sig ind på mig, da jeg åbnede skabet. Suk...

Om musiksmag

Denne her sang er vi faktisk hele 6 mennesker herhjemme, som er helt pjattede med - selv om videoen ikke er en pigerne har set, for den er lidt uhyggelig.
Det er ikke noget der sker særligt tit, for vi har temmelig forskellig musiksmag: Ninjaman er en rigtigt popdreng, der følger med i alt det nye, jeg har noget med Bob Dylan de andre ikke forstår, og så har jeg lidt yndlingsting fra 70erne og 90erne, Krea-Girl er til  tungere rock, Frk fantastisk til alt med Lotte Kærså og andet glad børnemusik, Superbaby ryster sin røv til alt der har  rytme og Hulk er KUN til Nik og Jay.
Men denne her - den kan vi blive enige om.
Hvad synes I?

onsdag den 9. marts 2011

Om praktisk babytøj

Årh mand, hvor gad jeg bare godt jeg kunne sy - men jeg var det eneste barn der dumpede symaskinekørekortet i 5. klasse (seriøst), og jeg syer mine fingre sammen, bare jeg nærmer mig en nål...
Superbaby, aka Duracella, kunne ellers virkeligt godt bruge sådan en fin dragt her.
Ja, ok - den ER grim. Men det er vores fedtede gulvede altså også.

Kongemor sendte mig linket her,hvor man ser dragten i brug -  meget inspirerende.

tirsdag den 8. marts 2011

Om at være en heldig baby

Når man er nr 4 i flokken, bor i et lille hus med kun halvandet børneværelse, arver alt tøj og legetøj fra søstre og kusiner og ikke engang har sin egen seng - så er det fedt at vinde sin helt egen pude i søde Karolines giveaway!
Superbaby var helt eksalteret da hun flænsede papiret af pakken, på posthuset i dag - og Hulk inkasserede et kradsemærke på kinden, da hun prøvede at snuppe den fra nybagt pudeejers grådige kløer.
Tak Karoline, du gjorde en baby ret glad!

Om melorme

Et lille tip herfra: hvis man har en mand med influenza, og en fedthalemus der skal fodres med levende melorme, så anbefales det IKKE, at man dingler en melorm foran ham den syges ansigt og siger:"skal du smage?"
Altså - ikke med mindre man er helt vild med at tørre opkast op..

mandag den 7. marts 2011

Om prioriteringer

Jeg elsker at starte projekter op, men er ikke udpræget god til at afslutte dem.
For tiden skriver jeg på en fagbog, sammen med en anden, og her er jeg er nødt til at blive ved, og producere noget, men når jeg er alene om projekter og ikke har deadline, så starter jeg op, brænder vildt for det - og lader det så dø ud igen - eller tørrer det af på nogle andre.
Det gælder ikke kun skriftlige ting, men de fleste projekter: starter jeg på noget havearbejde, rydder jeg et kvart bed og tænker så "Arh, det bliver næste weekend jeg tager resten", og så går der lige et par år før jeg får taget mere...
I går startede jeg et ambitiøst projekt med at fylde fryseren med hjemmelavede kødboller, som kunne bruges til supper, boller i karry osv, men halvvejs gennem kogeriet, blev jeg  træt af det, og endte med at tørre resten af arbejdet af på Ninjaman, der så stegte de sidste par kilo kød til frikadeller. Mens han surmulede...
På min computer har jeg liggende: 2 x opstart til fantasy-børnebøger, 1 x synopsis til en billedbog, 1 x billedbog jeg har skrevet og tegnet næsten færdigt, men hvor teksten skal rettes til, 1 x kvartfærdige dagbogsnoter der skulle blive til noget der minder om min blog i bogform, 2½ ok og 3 ret dårlige noveller til en novellesamling...
Jeg siger ikke det er fantastiske ting, men når jeg nu synes det er sjovt, er det sgu da irriterende ikke at skrive det færdigt!
I weekenden talte jeg så med hele to kloge mennesker, der målrettet skrev på gode projekter, og jeg blev så irriteret på mig selv, over at jeg ikke er bedre til at holde mig selv til ilden, at jeg fandt mine  kvart-færdige bogprojekter frem, og læste dem igennem.
Og liiiiige om lidt, når jeg er kommet lidt længere med fagbogen, og med mit kørekort, SÅ skriver jeg noget færdigt. Det lover jeg hermed mig selv - hjælp mig gerne med at mind mig om det, ikke?
Jeg læste noget af mit børnebogsprojekt højt fra Krea-Girl, og fortalte hende mine foreløbige ideer, og hun var inspirerende begejstret og digtede straks med på den.
Som hun sagde:"Den tror jeg helt sikkert gerne store piger som mig vil købe - JEG vil ihvertfald gerne! altså - hvis den kommer til at koste under 10 kroner, for jeg sparer også sammen til en Nintendo med 3D-skærm..."
Og det er jo vigtigt at hun også har sine prioriteringer i orden!  måske kan jeg få den trykt på toiletpapir?

søndag den 6. marts 2011

Om manøvrebane i går

Et lille p.s til alle jer søde mennesker, der skrev opmuntrende kommentarer i forbindelse med mit indlæg i går, inden jeg skulle prøve at køre bil for første gang: jeg overlevede - i modsætning til de fleste af keglerne...
Lad mig sige det på den måde: jeg bliver en fremragende bilist!

Altså, hvis der er brug for en der kun kører ligeud eller til højre, i første gear....

Jeg foreslog dem at de erstattede keglerne med kurvfulde søde hundehvalpe, for at gøre det nemmere at koncentrere sig om ikke at pløje ind i dem hele tiden.
Det syntes han ikke var sjovt. Han gad nok bare ikke gøre rent efter det?

Til gengæld, spurgte underviseren os, om vi tre der var derude alle var fyldt 18 - det hjalp lidt på selvværdet, efter at den anden underviser i torsdags gik ud fra at jeg var mor til en teenagepige på holdet...

Om opmærksomhed

Mellempigerne lovede at holde øje med babyen, mens jeg lige gik ud for at lede efter noget i skuret. Da jeg kom tilbage - to minutter efter - blev jeg mødt af glad vinkende baby - der sad ude på trappen.
De ansvarlige babysittere kan man spotte i baggrunden, hvor de er fordybet i at se musikvideoer på deres fars mobil. "mor, du VED jo godt jeg ikke kan huske noget, hvis der er Nik og Jay... De er bare SÅ seje - især ham der ikke er flæsket i hovedet..." som Hulk forsvarede sig med.

lørdag den 5. marts 2011

Om biler

Det her er en manøvrebane - altså sådan en man træner på når man er ved at tage kørekort. Lige nu ser her fredeligt ud - om fem minutter er det min tur, så der bliver det nok noget med biler i brand og en kørelærer der hiver totter af sit hår ud.
Jeg har kun siddet bag et rat en enkelt gang - der kørte jeg ind i en skraldespand...

torsdag den 3. marts 2011

Om at være 18 år bagud

For 18 år siden,var jeg 17 1/2, og bumsede rundt i Australien med en rygsæk i et år. Mine venner herhjemme, var fornuftige og i gang med at spare op til kørekort - så da jeg kom hjem igen, havde de allesammen fået det, så der var ingen at følges med - og jeg havde i øvrigt heller ingen penge. Så var der nogle år, hvor begrundelsen for ikke at tage et, var at jeg ikke havde adgang til en bil - derefter at jeg ofte var i England og ikke ville lære at køre i den forkerte side - så at jeg var gravid - så igen at vi ikke havde bil - så at jeg var gravid igen - og igen - og igen...
Jeg har ingen undskyldning mere... Det har taget næsten 18 år at tage mig sammen, og i den periode har jeg næsten mistet lysten til det - og lidt også troen på at jeg kan...
Men det tager mig to timer t hente mine børn fra institutioner og skole med bus og tog, da mit arbejde ligger 4 km hjemmefra og skolen 4 km i den anden retning, så at have mulighed for at dele bilen vil få vores liv til at hænge bedre sammen, når min barsel slutter - men jeg måtte alligevel sparkes ned og melde mig ind i mandags, for jeg er blevet så gammel og nervøs, at jeg bare forestiller mig hvor galt afsted jeg kan komme i sådan en metaldåse med fart på.
Men jeg gjorde det - stod dernede og meldte mig til, selv om jeg havde lyst til at smutte hjem, da kørelæreren sagde:"nå, du har mor med til at betale?" til teenagepige med orange hud og hvidt hår, og bukser der viste underhylere - han mente MIG - ligner jeg en der er gammel nok til at hav barn i kørekortalderen måske? Hrmf...
Første teoritime er i aften - nu skal de der teenageunger glæde sig til at se gammelmors klæbehjerne in action.
Bring it on!

tirsdag den 1. marts 2011

Om klam udklædning

Denne her er så til gengæld den klammeste udklædning nogensinde:

Om udklædning og gravide maver

Jeg elsker udklædningsfester,og synes folk holder alt for få af dem. En af de sjoveste jeg har været til, var med bordel-tema, hvor fødselaren selv var i sådan en westernagtig bordelmutterkjole, med blonder og velour og fjer i hatten, og gæsterne var forskellige blandinger af pimps og strippertyper. Ninjaman var en stakkels narkoluder, med blond paryk med sorte udvoksninger, kanyle i armen, lårkort og netstrømper(og jo - prostitution er trist i virkeligheden, men han var stadig sjov...)
Jeg var højgravid, men fandt min farfars gamle jakkesæt, hvor der var plads til maven, og så var jeg klistret gammel fyr, med fedtet hår, rødvinstud, halvåben skjorte der viste vom og fingre der pillede lidt ved alle de lækre piger.
Jeg synes ellers det er svært at finde på noget at være klædt ud som, når
man er gravid - men prøv lige at de her:
http://pregnantchicken.squarespace.com/pregnant-chicken-blog/2010/10/5/25-pregnancy-halloween-costume-ideas.html der er mange sjove, min favorit er denne her kage-i-ovnen variant