Om ulempen ved afslapning

(det her er altså ikke et sponsoreret indlæg eller noget - bare en pral/anbefaling/advarsel kombi!)
Jeg har fået et gavekort til noget der hed floatation, og selv om jeg var lidt skeptisk over hvor kedeligt det kunne være at ligge i en mørk kasse med vand i 40 minutter, så glædede jeg mig alligevel til noget tid uden børn der hev i mig, og spørger:" hvor er mine sokker?hun driller! Moar! Jeg er suuuuulten! Jeg skal kaste op..."
De har været syge på skift i næsten to uger, og selv om det er Ninjaman der har taget sygedagene hjemme med dem, så er vi stadig begge to på om natten, og der er ikke mange pauser.

Så jeg var stærkt motiveret til at brænde det gavekort af - kedeligt eller ej: det lød som om det var stille, og det trængte jeg til!

Bare stedet i sig selv var afslappende: at komme fra vores rodede lille hus, med "nik og Jay" bragende fra anlægget, børn der krævede ting, eller skulle tørres i måsen, til store lyse lokaler der duftede af blomster, med stille musik, stearinlys og søde damer der lavede smoothie til mig og fyldte badekar - slappede af allerede i døren.
Og så var det derudover totalt dejligt og slet ikke kedeligt, at ligge vægtløs i vandet og mørket og tænke stille tanker.

Det var en slatten, afslappet version af mig der luntede ned til toget for at køre efter børn bagefter, mens jeg tænkte på at DET her, det måtte jeg anbefale til alle trætte forældre jeg kendte, og totalt ønske mig gavekort til igen!

Og så var det jo at virkeligheden ramte mig.
Skolebørnene blev hentet først, og de var ekstremt glade og snakkende, og kværnede løs om nisser, og gaver, og ture de havde været på.
Jeg var så afslappet at jeg nærmest kun kunne smile, ikke svare.
Jeg satte dem af derhjemme med en film, og cyklede efter de små.
De var ude i den store hal, hvor ca 40 børn tonsede skrige de rundt, med løbehjul, hulahop-ringe og vilde fagter.
Jeg trak dem hjem på cyklen, mens babyen - fra barnesædet - lossede sin søster, der sad på mit sæde, i ryggen hele vejen hjem.
Og det blæste.
Og vi skulle egentlig også i netto.

Hjemme igen ramte ulempen ved at være afslappet mig så: det er åbenbart meningen at forældre skal være lidt stressede og anspændte, for så kan de meget bedre følge med i livet med børn.
Min halvsmeltede zen-ro, gjorde mig ihvertfald ret uduelig som alene-hjemme-med-fire-børn-mor(Ninjaman til julefrokost).
Fordi jeg ikke hørte ordentligt efter, var der ingen der var sultne til aftensmad - for jeg havde åbenbart sagt noget der lød som "ja" til at de måtte æde deres kalenderslik før maden.
Babyen tissede på gulvet, fordi jeg fik sagt ja til at de måtte hjælpe hende ud af tøjet, da hun lignede en der godt gad være nøgen. Jeg hørte ikke helt efter, før hun stod og hoppede i sit tis...
De var også længere oppe end planlagt, for igen: jeg sagde bare ja til at de måtte se et eller andet færdigt i fjernsynet, uden at se hvor længe det varede.

Så ulempen ved afslapning, er åbenbart at det sætter sig på "nej-centeret" i hjernen, så man kommer til at sige ja til det hele.
Men ah... Det var altså skønt.

Om lort

Fantastiske Maria, bloggede forleden om spændende lorte-historier.
Læs også kommentarerne, som inkluderer en historie fra en der måtte gribe en gammel dames lort i hånden.
Så smukt...
Nå, men hvis I ikke er sarte, har jeg også en lorte-historie - er I sarte, så stop med at læs nu...
I 1997 rejste jeg rundt i Indonesien, med min ekskæreste. På et tidspunkt sejlede vi ud til de smukkeste små øer, og snorklede blandt koraller og flotte fisk. Det kunne have været ren idyl, hvis bare jeg havde undladt at spise nudler fra en gadevogn dagen før...
Heldigvis opdagede jeg et lille bambusskur, hvor der stod en toilettønde. Pyha.
Jeg gjorde hvad jeg skulle - og så mig så om efter toiletpapiret. Der var intet.
Så opdagede jeg spanden. Den lignede lidt nudelbøtten herunder, med små spændende flydende ting i.
Jeg kunne vælge mellem:
A): tage min hvide bikini direkte på igen, og formentlig dekorere den med synlige brune spor
B): stikke hånden i spand, og finde lidt vand at vaske mig med
Efter meget lang tænketid, valgte jeg mulighed b.
Det var ikke rart.
Hverken fiskeriet efter vand, eller fornemmelsen af fedtet numsehul mod fingre.
Der var selvfølgelig hverken håndvask eller sæbe på øen - så jeg brugte ikke min venstre hånd til noget som helst i månedsvis efter, for tanken om at den hånd havde gået uvasket i 8 timer efter operation numsevask var nærmest ubærlig...

Om at være en lille luftfrisker

Jeg har i nogle dage haft lidt ondt i halsen, og følt mig halvsløj.
Har tacklet det med vitaminpiller, te og en hulens bunke halspastiller, og tror faktisk at jeg slipper for at blive rigtigt syg.
Men de der halspastiller... Altså: på tre dage har jeg konsumeret to poser menthol-bolcher, to pakker blå gajol, tre pakker tyggegummi og nogle strepsil.
Det har været nødvendigt med så meget, fordi jeg - udover at have ondt - også har haft den ondeste drageånde, og ikke har villet dræbe nogen med den på arbejdet.
Der er kunstigt sødemiddel i de der mentholbolcher, og det giver luft i maven. Meget endda...
Sad og ventede på at mellempigerne var til svømning i dag, mens jeg konverserede nogle andre ventende forældre, og desperat forsøgte ikke at prutte.
Det første jeg gjorde, da jeg fik svømmebørnene med ind i bilen, var derfor at slå den største, mest rungende prut i verdenshistorien.
Tror det var den der startede en bilalarm længere nede af gaden faktisk.
Og så kom overraskelsen: den duftede frisk af menthol! Helt seriøst: jeg kan prutte som en luftfrisker i dag!
Ninjaman og jeg har lige fået en ny tv-serie på dvd med posten i dag("six feet under"), og jeg bemærkede at han gjorde klar med dyne, slik og stearinlys inde i stuen, mens jeg lige sidder her i mørket hos ungerne, og putter og blogger.
Jeg tror han bliver imponeret, når han dufter hvad jeg kan...

Om myggestik i fjæset

Vi samlede jo ind for "red barnet" i dag, mig, superpigerne og deres far.
Jeg kan glæde mig over, at vi var så mange, for som tiden gik, blev jeg mindre og mindre præsentabel.
Der er åbenbart gang i myggesæsonen for tiden? Jeg er lidt allergisk over for insektstik, og kan ind imellem godt hæve voldsomt, også af små myggestik.
Det første fik jeg bag på mit ene knæ, og det hævede seriøst op, gjorde benet stift og gav mig en løjerlig Quasimodo-agtig gangart.
Så hvis folk var ude i deres forhaver, var det kun de søde superpiger der gik ind med raslebøssen, så folk ikke skulle se mig humpe og hoppe derind.
Det næste myggestik fik jeg på mit højre bryst - der i forvejen er af en anseelig størrelse, og nu svulmede til noget der lignede en stor pink badebold.
Det kunne dækkes delvist, med en kæk placering af brochurer og en børnetrøje slynget over skulder.
Men... Så holdt vi en ispause under et træ - og minimum 10 myg besluttede sig for at æde min pande.
Så var jeg pludselig en humpende, gigantbrystet triceratop, med et takket rødt landskab af myggestik på min høje pande.
Første dør jeg ringede på, efter at have fået installeret horn i panden, blev åbnet sf sød ældre dame. Kunne se hun kvalte et skrig, og dukkede sig, for at jeg ikke skulle stange hende.
Men hun gav,med nervøse hænder, en tier.
Derefter gik pigerne ind selv.
Og jeg blev ude ved klapvognen - for ikke at skræmme nogen.

Om pinlige forældre

En af mine venners datter, har forbudt ham at tale til hendes venner nogensinde igen. Hans forbrydelse: han havde sunget en hjemmelavet sang til dem,om at nu var der mad - og det havde været så pinligt, at hans datter nær døde.
Børn i dag, tsktsk... De ved fandeme ikke hvad pinlige forældre er - ikke i forhold til hvad os med hippieforældre har måttet gennemgå!
Nu vil jeg ikke hænge mine egne forældre ud, fordi de er så søde(og min mor læser med...), men jeg har ægte, pinlige eksempler fra fx min første kæreste.
Vi var 14, og lige blevet kærester, og jeg skulle møde hans forældre for første gang.
Hans mor lignede lidt damen her - bare fjern stok og paraply og tilføj pangfarvet brille.
Men hvordan hun så ud, registrerede jeg først senere, for damen sad på toilettet, med åben dør, gav hånd fra tønden og sagde:"Hej! Jeg hedder Else. Jeg skider lige færdig, så kommer jeg og taler med jer!"
Et par timer senere kom min kærestes far hjem - joint i hånd og hestehale i nakke - og præsenterede sig på almindelig vis, men rundede af med at sige:"hvis ikke i vil se os knalde, så bliv lige ude af spisestuen de næste ti minutter, ikke?"

Om dildoer

Jeg er blevet bedt et par gange, om at uddybe historien, om dengang jeg blev taget med en dildo i lufthavnen.
Afslørede at det var sket - men ingen detaljer.
 Den er vanvittigt pinlig, så jeg har lige skullet tage mig sammen.
Nå.
Da jeg var 17, rejste jeg med rygsæk rundt i Australien, i næsten et år.
Jeg havde arbejdet sammen med nogle engelske drenge, og også rejst med 3 af dem.
(En af dem kom senere til Danmark, og vi blev gift - og skilt - men det er en anden historie...)
Dagen inden jeg skulle flyve hjem, holdt 2 af mine gamle rejsekammerater en fest for mig i Sydney, og fik også støvet nogle andre fælles venner op, så vi endte med at være ret mange, og det blev ret vildt.
Jeg havde ry for at turde alting, og være lidt rå: er stadig ubesejret mester i langbøvsning, kan drikke langt flere øl end jeg ser ud til, og tør godt råbe "pik".
Sådan var de engelske piger mine venner kendte ikke, så de var lidt duperede, men ville også gerne hyle mig ud af den, så de havde arrangeret nogle forskellige ting jeg skulle - bl.a lave noget standup comedy show, på en fyldt pub, drikke øl om en kap med en kæmpestor maori-fyr og noget med at røre ved klamme ting med bind for øjnene, og gætte hvad det var.
Jeg klarede mig ikke lige godt i det hele, men vandt alligevel en præmie: en gigantisk, hudfarvet kæmpe-dildo, komplet med et pikhoved på størrelse med en tennisbold, og store skumle vener ned af siden.
Den så ca sådan her ud - bare næsten lige så tyk som min arm:

Pikken blev brugt til at røre drinks med den aften, og var i det hele taget meget morsom at have med.
Dagen efter, var der ikke noget der var morsomt. Jeg havde de ondeste tømmermænd, og fik pakket min rygsæk i en fart.
Kæmpepikken røg først i kufferten, men så kom jeg til at tænke over at min mor måske ville pakke min rygsæk ud, og forældre og børn  ikke vil se hinandens sexlegetøj eller høre detaljer om sexliv.
Så den røg i min håndbaggage. Smide den ud ville jeg ikke, godt nok var den så stor at jeg ikke satsede på den kunne bruges til øhm... det tænkte formål - men den havde da været sjov til festen i går, og så dyr ud. Så den skulle med hjem og feste.

Jeg mellemlandede i London.
Der havde lige været en bombetrussel, så tolderne var meget grundige.
Jeg stod der med min håndtaske, indeholdende et dameblad, en bog, en deodorant, en tandbørste - og en gigantisk pik.
Jeg vidste bare hvad de ville tænke om mig, når de så jeg bare havde pakket "det mest nødvendige" til en lang flyvetur....

Køen bag mig var rigtigt lang, og sød gammel dame bag mig prøvede ihærdigt at konversere mig om vejret og seværdighederne i Danmark.
Jeg var lidt kort for hovedet.

Det blev min tur.
Rødmende 20 årig britisk tolder stak hånden i tasken.
Så derned.
Tøvede.
Lukkede tasken.
Tøvede igen.
Åbnede tasken.
Trak gigantisk pik heeeeeele vejen op af tasken, holdt den mellem to fingre,  og spurgte med skælvende røst:"er der batterier i denne her?"

Jeg tror jeg døde en lille smule af skam der...
Kæmpepikken kom med mig hjem, og var sidenhen skyld i et par pinlige episoder mere - men intet af denne kaliber.

Om kedelighed

Jeg VED godt jeg har skrevet verdens kedeligste blogindlæg de seneste dage - nej jeg er sgu ikke kreablogger("se lige hvor cute en papkasse mine børn har lavet!")eller madblogger(:"se lige min søster kan bage, det kan jeg ikke")...
Jeg blev fornærmet da Maren forleden kaldte mig en "morblogger", for seriøst: jeg blogger da sleeeeeet ikke om mine børn hele tiden, synes jeg(nærmere gennemlæsning viste mig, at det gjorde jeg så... Måtte undskylde til Maren, og trøste mig selv med, at jeg i det mindste (selv synes jeg) er sjov.
Nu har møg-Maren så lige sendt mig denne her:"Du er jo ikke kun morblogger. Nu er du også kreablogger. Kreamorblogger. AHHHHARHAHAHAHAHAHAHA. Nu hader du mig. Skynd dig at skrive noget om pik igen, så jævner du det du."
Av. Der satte hun fingeren på noget jeg selv tænkte, da morgenens blogindlæg var et lousy FOTO af en papkasse mine børn havde malet på.
Pis! Jeg skyder skylden på sukkerafvænning - jeg er kun sjov stiv og propfyldt med sukker! Nutrasweet er kryptonit, for min humoristiske sans.
Tilgiv mig!
Jeg lover snart at skrive mere om pik og børn - dog ikke nødvendigvis i samme indlæg. Snart.

Om ønskesedler

Da jeg var barn, fattede jeg ikke hvorfor voksne mennesker aldrig ønskede sig noget ordentligt. Min mormor måtte sgu da ønske sig noget hun brændte mere for end en tegning og et stykke sæbe med liljekonvalduft?Jeg svor at jeg aldrig ville blive så kedelig, men jeg skrev mit forbogstav ved næsten hver eneste ting i legetøjskataloget, og glædede mig så voldsomt til min fødselsdag, at jeg ikke rigtigt sov i 14 dage op til.
En jul, da vores forældre var ny-skilte og vi holdt jul med vores far, gik han i BR og sagde han skulle have alle de ting der stod noget ud for - så min søster og jeg fik simpelthen bare et vognlæs legetøj juleaften,i hver vores kæmpe vasketøjskurv.
Det var mere syret end egentlig fedt - men klart noget vi ikke glemmer!
Nå. Jeg har fødselsdag om 3 uger, og min familie plager mig om at skrive en ønskeseddel.
Elsker faktisk at få gaver, men kan ikke finde på noget jeg virkeligt mangler - Ihvertfald ikke noget de rigtigt kan give mig.
Foreløbigt står der:
Ønskeseddel
- verdensfred
- nattesøvn
- lille fe, der kan bo i køkkenskab, og gøre rent om natten
- en talje
- at man blev tyndere og tyndere, jo flere Toms skildpadder man åd
- ny regering
- 20 kvm større hus
- flere solksinsdage
- nogen der gad sidde hos børnene nogle timer, så ninjaman og jeg lige kunne smutte på restaurant
- at fedthalemusen kunne forudsige lottotal, ved at skrive dem i korn eller sand
- at alle vores edderkopper pakkede deres spind sammen, og flyttede ud i haven
- bedre normering i institutioner og skoler
- 5 cm højere ben eller evnen til at gå i høje hæle, uden at ligne en idiot
- at det ikke altid var mig de skøre mennesker satte sig ved siden af i bus og tog
- børn der sov igennem 20-07.30 hver nat
Hm.... Tror de får svært ved at købe det i BR.
Hvad fanden skal jeg så ønske mig - ideer modtages med kyshånd!

Om samtaler, jeg ville ønske jeg ikke havde haft...

Denne uge har jeg startet hele to akavede samtaler om min egen røv, som jeg godt gad kunne slette igen(altså samtalerne - ikke røven. Kun ca 3 kilo af den)

Samtale med fremmed mor, til forældremøde i børnehaven:
Mig:"ai, undskyld jeg står så mærkeligt - jeg kom igen til at tage de strømpebukser på, der trækker underbukserne med ned når man går. dødirriterende! kender du ikke det?"
Fremmed mor(med meget køligt blik):"Nej!"

Helt ærligt - det kan jeg sgu da ikke være den eneste der oplever? please, sig at I også hele tiden har bar mås, når I kommer til at tage de gamle strømpebukser med den slatne elastik på, og så glemmer i at smide dem ud, når i tager dem af, og glemmer at det var dem når de er rene, og tager dem på igen, og oplever endnu en dag hvor man danser den elegante hiv-strømpebukser-og-underhylere-op-på-plads-dans?

Samtale med min nabo:
Mig:"Ja, jeg vil virkelig gerne sige undskyld for at jeg fik vist jer min bare røv, mens I sad ved morgenbordet! Jeg havde glemt at vi havde klippet træerne ned i skellet, så udsynet nu er lidt for godt... Jeg var oppe i badet og hørte superbaby være på vej op af trappen, så jeg drønede ned og samlede hende op halvvejs oppe af trappen, og fik så presset min bare mås mod ruden, så i var så uheldige at kunne glo på den... Det lover jeg ikke sker igen!"
Nabo(meget paf):"Øh... det så vi altså ikke.... Så det behøver du ikke bekymre dig over... Men jeg fik faktisk på et tidspunkt solen i øjnene, ved ikke om det var genskin, hvis nu den er meget bleg?"

Jeg synes eller jeg så deres søn glo bange på mig, det var derfor jeg undskyldte... GODT de ikke så den - men ærgeligt jeg lige fik startet hele den akavede samtale...

Om at sidde fast i ting

Det er ikke så længe siden, at jeg skrev om dengang jeg sad fast i en elevator - ikke et af mit livs stolteste øjeblikke - men i det mindste ikke selvforskyldt.
I lørdags, sad jeg så fast i min sofa...Og det var min egen skyld.

Jeg er ved at læse en serie absolut underlødige, men svært underholdende, fantasybøger, om en kvinde der bliver suget ind i en parallelverden, får job som gudinde og bliver gift med en kentaur. Masser af blod, vold, dæmoner og den slags - men ikke noget jeg sidder og læser offentligt, der foregiver jeg nemlig helst at jeg kun læser tunge og seriøse ting.
Uh, bogsnob!
Nå, men jeg var altså færdig med bind to, og desperat efter at finde bind 3, men den var bare væk.
Forsøgte at starte på en ny bog - om en fyr der smugler stoffer i indien - og den virkede god, men jeg kunne ikke helt opgive tanken om hvad der mon skete med de der dæmoner...
Jeg endte med at bestikke pigerne: tegnede hvordan jeg huskede forsiden og udloddede en dusør på 10 kroner, til den der fandt den.
Frk Fantastisk fandt den efter lang tids søgning, kilet ned bag sofaen.
Ude af mig selv af spænding, stak jeg armen ned bag sofaen - jo, jeg kunne lige akkurat nå den, med spændte fingerspidser.
Jeg trak armen til mig - og sad fast.
En eller anden albueknogle bremsede enhver videre bevægelse og rotation af arm. Jeg sad seriøst fast.
Mellempigerne forsøgt at hive i min arm, men den sad fast.
Ældstepigen havde så travlt med at grine, at hun ikke rigtigt var i stand til at hjælpe. Men hun fik da taget et foto, thank you very much, møgbarn...
Jeg forsøgte at rokke sofaen væk fra væggen, men jeg sad jo oven på den med al min vægt, og den rykkede sig ikke en tomme.
Superbaby kravlede op i sofaen, og smed en bog mere derned, og bed mig i skulderen. Ingen af delene hjalp noget.
Hulk blev træt af at hive i min arm, og gik op på toilettet, og brølede efter få sekunder:"Jeg er fææææærdiiiig!".
Jeg ved ikke lige hvem hun havde forestillet sig skulle tørre hende, nu hvor jeg havde en hel sofa limet fast til min arm, men hun blev ihvertfald ved med at råbe, og det fik også superbaby til at papegøje efter, så hun stod kilet op af mig og imiterede:"iiiiiiiiiiggg!" ind i mit øre, med skinger røst.
Til sidst fik Krea-girl ondt af hende, og gik op og stillede sig i døren og coachede hende igennem at tørre sig selv, med sætninger som:"NEJ du skal IKKE vise mig papiret, jeg tror godt på dig når du siger der er mere, tør så igen!"
Til sidst måtte jeg kapitulere, og få Frk fantastisk til at hente min telefon, så jeg kunne ringe efter Ninjaman. Jeg nåede lige at få forklaret ham problemet, og så fik jeg lirket armen helt over i hjørnet af sofaen og hevet den fri. Godt rød og øm - lige som mit ego blev, da jeg hørte Ninjaman og naboen grine ondt af mine eskapader i telefonen.
Jeg lagde telefonen, Superbaby tog den - og smed den ned bag sofaen. Men denne gang var jeg klog nok til ikke at stikke armen ned efter den igen!

Om løs hud

Ninjaman er et af de der - lidt for - heldige mennesker, der kan proppe sig med kager uden at blive tyk, og bare behøve tænke på at tage en mavebøjning, for at få veldefinerede mavemuskler.
Her på det sidste har han fået nogle skader når han har spillet fodbold osv, så nu er hans mål at komme i rigtigt god form, så kroppen kan holde til sport, uden at få skader. Så han laver mavebøjninger, armbøjninger, kropsløft og alt muligt, og har på rekordtid fået en sindsygt lækker krop, med sixpack og stærke arme og alt muligt - det er heldigt for ham at vi hele tiden har så mange børn løbende om benene, for ellers kunne det være han endte med at føle sig seksuelt forulempet og misbrugt af sin egen kone hele tiden.
Nå, men hans muskuløse krop, får min slatne ditto, til at tage sig endnu værre ud. Tager jeg to armbøjninger, er jeg nødt til at drikke en kop kaffe og sove 30 minutter, inden jeg tager to mere.
Den eneste form jeg er i, er kageform - høhø.
Jeg er 3 kilo fra at have normalt bmi, men 8 fra at veje noget der passer til min lavde.
Jeg kan mærke at jeg taber mig - omend langsomt - hvis jeg holder igen med chokolade, men muskler kommer desværre ikke helt så nemt...
Så snart jeg har fået taget mit kørekort færdigt, skal jeg altså til at lave lidt motion i den tid der frigives, så ninjaman ikke er alene om at være lækker herhjemme.
Indtil da, må jeg glæde mig over, at hvis jeg falder ud fra altanen, vil mit løse overarmshud hjælpe mig med at svæve elegant ned til jorden, uden jeg slår mig.

Om min modesans

Jeg kan se at jeg har fået næsten 2000(!) ekstraklik ind pr dag, siden skønne Emily Salomon linkede til mig fra sin smarte blog.(tak Emily!).
Men jeg bliver alligevel en smule nervøs, over hvad alle de her modeinteresserede og hippe mennesker vil herinde - er I klar over hvor lidt trendy, rodede og snaskede vi er herhjemme?(Undtaget Ninjaman, der er en rigtigt tøs, der kan tøjshoppe til sig selv i båndsløjfe og altid er topsmart...)
Her lidt beviser, så I ved hvad I går ind til:
Modetips fra superheltemor og yngel:

Frk fantastisk demonstrerer her, hvordan man elegant kan mønstermikse, og kreere sin helt egen stil

Strippermode
Superkat
God stil

Det er ikke mig, med genert smil og blomster i håret der matcher tshirten.

Det er mig med kunstigt smil, fedtet taske, kikset hår, plettet tøj og åben gylp. Spol tiden 25 år frem og farv tøjet sort - så har du nogenlunde stadig min grad af stil.
Og det er derfor jeg ikke er modeblogger
Makeuptips fra Superheltemor, skønhedsbloggeren:
Mascara
Smokey eye
Ny frisure

Om sommerlure

Hvis I kom forbi min lokale park i går, og så en mor på vej mod legepladsen,  iført rød barnevogn og glad baby, medbringende to kønne piger på cykler, en køn pige på løbehjul, en stor bakke nyskyllede jordbær, pizzasnegle fra bageren og nogle juicebrikker - ja så var det nok overskuds-mig og mine superpiger, der nød solskinnet, mens stakkels Ninjaman arbejdede.
Det indrømmer jeg gerne.

Men - hvis du kørte forbi legepladsen en time efter, og så sovende barnevognsbaby, der var smurt så meget ind i jordbærsaft at det lignede et zombieangreb, to større piger der sad og øvede sig på bandeord i et klatretårn(ligeledes med jordbærpletter over det hele), og en snøftende 4 årig pige der lå i skyggen og spillede på en iphone, mens hun plejede sin hudafskrabning(og jordbærpletter) - så var det altså IKKE mig, der lå i græsset ved siden af barnevognen, med en halvpinlig engelsk paperback på brystet,  lidt savl ud af mundvigen, og en imponerende mandesnorken.

Nix - det var ikke mig.

Om gener

Det er underligt det der med gener, og hvad der slår igennem eller ej.
Vi har 4 piger , og har derfor set hele 4 forkellige kombinationer af vores gener - og pigerne ser ret forskellige ud:
Krea-girl ligner sin far helt vildt meget, med hans aflange ansigt, øjen og næsefacon, men med lysere hår og krøller.
Frk fantastisk ligner mig en del, og min mor endnu mere - især på øjne, næse og mund.
Hulk og Superbaby er lidt bedre blandet, men uden at ligne hinanden.
50%  af børnene har min næse, 50% af dem deres fars, de har forskellig øjenfacon alle 4, Hulk har læber helt som sin fars, Krea-girls mund minder også en del om hans, de andre to har helt anderledes facon læber. 25%  af dem har krøller, 25% glat hår, og 50% har lidt pjusk.

Da jeg blev gravid med Krea-girl, var Ninjaman helt langhåret, og hans hestehale var så tyk, at jeg ikke kunne holde om den med tommel og pegefinger.
Jeg glædede mig over at mit barn havde en stor sandsynlighed for ikke at få lige så tyndt og kedeligt hår som mig - men det fik hun, bare med krøller....
Nr to fik også det tynde hår, og sørme om ikke også nr 3 og 4 fik det. 100% sejr til mit tyndt-hårs-gen, æv.

Til gengæld vandt Ninjamans "vilde-buskede-sammengroede-og-vildtvoksende-øjenbryns-gen" så også 100%... Ved ikke hvor mange piger, der drømmer om at have øjenbryn der vokser helt ud på øjenlågene, eller mødes på midten, så det kan godt være det bliver dyrt i pincetter om 10 års tid herhjemme.

Men hvis de vil skjule det tynde hår, kan de evt rede deres buskede øjenbryn op og dække det?

om smokey eye

Jeg var ude at spise med en veninde i forleden, havde glædet mig rigtigt til at komme ud, og gjorde lidt ekstra ud af min makeup inden.

Har arvet et dameblad, hvor der stod hvordan man lavede ”smokey eyes” og selv om jeg ikke er særligt vant til at lægge rigtig makeup, så blev det faktisk ret vellykket, og jeg følte mig lækker da jeg gik hjemmefra.

Mens jeg ventede på hovedbanegården skulle jeg tisse, og i spejlet over håndvasken opdagede jeg, at jeg kun havde fået sminket det ene øje!

Et enkelt øje med dramatisk mørk makeup, og et andet helt uden...

Jeg så virkeligt freaky ud, forsøgte at tørre det sminkede øje af med en serviet, men fik bare tværet det ud, og tænkte det nok var bedst at lade det sidde.

Så jeg gennemførte et – ret hyggeligt – måltid, med en veninde der brød sammen i fnisen, hver gang hun så på mit ansigt….

Om at blive interviewet som sit alterego

Superheltemor er blevet interviewet, til ugebladet Søndag - i forbindelse med noget kongelig barnedåbshalløj.
Nu er jeg absolut ikke særligt royal, men stikker da gerne hende Mary nogle gode råd om at være firebørnsmor, hvis hun kan bruge det til noget.(De fleste af mine erfaringer går dog på at lære at leve med for lidt plads, for meget rod og for få penge, og alligevel være glad for at have et helt tilpas antal børn - tror ikke rod, plads og penge er Marys store problemer, men lad nu det ligge.)
Synes i øvrigt hende Mary er enormt pæn, og ville gerne forære hende lidt af mine efterfødsels-side deller.
Du ringer bare, Mary, hvis du vil dele lidt huld!
Interviewet med superheltemor kan læses her

om sælgere del 2

Som blogget før, har jeg en dårlig vane med at bilde sælgere historier ind, hvis jeg synes de er irriterende.
(jeg elsker også at bilde mine børn ting ind, men det er en anden historie).
I sommer stod der nogle fyre foran netto og reklamerede for et el-selskab, og råbte: "Hej - hvilken type el bruger de frue?" efter mig.
Jeg blev lidt irriteret over at blive talt til som en gammel kone, og sagde bare kortfattet at jeg var glad for det vi havde.
Så gik jeg i Netto.

Da jeg kom ud, spurgte han mig IGEN, og jeg fortalte ham en laaaaaang historie, om hvordan jeg fik mit el fra et stort vandfald i lapland - energien fra vandfaldet blev fyldt på dåser der lignede coladåser - og hver anden måde fik jeg en Palle med dåser, som jeg selv fyldte på mit fyr. Der var pant på dåserne, og dem afleverede man når man fik næste levering. Det var miljøvenligt, billigt og ekstragod el - mine lamper lyste stærkere og mit tv viste bedre programmer med det el.

Jeg endte med at lokke ham til at det måtte HAN altså prøve - og endte med at skrive fiktiv netadresse ned til ham: (http://www.dåseel.dk/)

Han lignede faktisk en der syntes det lød vældigt smart....

Nå, men hvis nogen af jer opfindertyper der ude bruger denne her ide, og faktisk får fremstillet el på den her måde - så vil jeg gerne have 10% af indtjeningen for ideen!

Om stearinlys

Jeg har huset fuldt af børn der har fri, og er mentalt gået på påskeferie - så dagens blogindlæg er altså et uddrag fra en mail, jeg sendte til en veninde der havde præstationsangst, over at have lavet noget hun ikke selv vidste hun var genial til.
Tyk morale, og genbrug - men nu smider jeg den lige afsted, og tager videre på tour de legeplads med Krapylius, Umulius, Skrigfjæs og lille Gnalle.
---------------
En opbyggelig historie om for meget succes, fra mit virkelige liv:
Da jeg var barn, var jeg meget mærkelig og de andre piger ville ikke lege med mig.
Jeg sad og læste bøger i frikvarterne og en gang imellem legede jeg starwars med drengene - men prøvede jeg at være med i pigernes lege, brød jeg uskrevne regler, råbte for højt, væltede i sjippetorvet, forsøgte at imponere med bøvser, eller foreslog en åbenbart elendig byttehandel med glansbilleder.
I skolen generede det mig ikke meget, for jeg hyggede mig ok med mine bøger og syntes faktisk pigerne var kedelige - men da jeg fandt ud af at jeg gik glip af alle pigefødselsdagene, og regnede ud hvor meget sukker jeg dermed manglede i min krop, blev jeg meget fortørnet.
Heldigvis inviterede en af pigerne en dag hele klassen med til fødselsdag.
Jeg havde bestemt ikke det fedeste tøj (min mor gik på håndarbejdsseminarium så jeg gik bl.a i strikket joggingtøj og havde pletter og huller på resten af tøjet), jeg havde for underlig smag til at købe den fedeste gave - hvor kunne jeg så brillere, så de ville invitere mig med næste gang?
Drengene kørte noget lagkagespisningskonkurrence, der gav opmærksomhed, men jeg kunne ikke følge
med.
Distræt tyggede jeg på et stearinlys fra kagen - og fik straks opmærksomhed.
"Nå dem? Jeg vil hellere æde lys end kage, kage er så...normalt..." sagde jeg nonchalant og åd et lys mere - og de resterende 6 lys bagefter.

Vild jubel. Og jeg blev inviteret til alle fødselsdage det år, med spændte pigeøjne rettet mod mig og lysene hver gang.
Jeg tror faktisk det fortsatte sådan næsten to år. Så gad jeg ikke mere og sagde de kunne æde deres lys selv.
Og blev ikke inviteret med til næste fødselsdag - men jeg blev til den efter, og der tænkte jeg at der fandeme aldrig var nogen der skulle lokke mig til ar gøre noget der ikke var mig selv, bare for at jeg kunne være populær, igen.
Dem der kunne lide mig uden jeg behøvede gøre mig umage, var mere værd end dem der kun kunne lide mig når jeg åd lys.
Morale: vær dig selv og vær fucking ligeglad med hvem der kan lide det - dem der kan lide det er alligevel de eneste der er værd for dig at samle på.

Wow - den var tyk og sentimental.
Men sand.

(Og jeg efterlever den heller ikke selv: siger min mening og er synlig langt hen af vejen, men bliver depri hvis ikke alle synes jeg er fantastisk alligevel - og det gør de langtfra. Røvhuller...)

Om at få savet sit kranie midtover med en motorsav

I går fik jeg hevet en tand ud, hos tandlægen.
Jeg var deroppe om morgenen med en øm visdomstand, som jeg godt vidste sad dumt,og sikkert skulle ud.
Tandlægen nævnte en masse om "skære gummer op","operation", "kirurg" og "lad os håbe tanden ved siden af ikke har taget skade". Og så bad hun mig komme tilbage kl 14, hvor kirurgen kunne operere mig...
Jeg er ikke som sådan tandlægeskræk, men jeg er blive-skåret-i-skræk, og alt det tandlægen havde sagt, havde skræmt livet af mig og jeg havde svært ved helt at abstrahere fra det - fik fx, i et desperat forsøg på smalltalk, sagt til ninjaman at det var dejligt de tre ældste børn skulle overnatte hos min mor lørdag, nu jeg skulle være nyopereret, for så slap vi for en masse pligter, som fx at:"skære børnene i stykker". Han fik mig endda til at gentage sætningen - og jeg mente faktisk:"hjælpe dem med at skære deres mad i stykker", men det kom bare psykopatisk ud.
Kl 14 sad jeg i venteværelset, med en puls på 280, og læste i et ugeblad på bladre-bladre-bladre måden.
Kirurgen var saglig og venlig, og i tvivl om hvorvidt det var visdomstanden der skulle ud - eller den ved siden af, der var en trist rodbehandlet fætter. Vi blev enige om at den rodbehandlede tand skulle ud, så visdomstanden fik plads.
Og så bedøvede hun mig, 5 steder i munden - og jeg var så tr på at besvime af adrenalin-rushet, at hun måtte lægge tandlægestolen ned og putte våde klude på min pande.
Jeg tænker ikke på mig selv som pivet, har trods alt født fire børn hjemme i min stue, men det her var jeg ikke lige rustet til...
Den første halve time var jeg stiv af skræk og lå og rystede, men den flinke kirurg gav mig en ny bedøvelsessprøjte hver gang jeg blinkede bare lidt, så til sidst endte jeg med at slappe - lidt - af.
Jeg havde Leonard Cohen i mine høretelefoner, og prøvede at abstrahere fra at en hvidklædt dame var i gang med at snitte mine gummer op og flænse i mine tandrødder, og bare nyde at jeg rent faktisk opnåede flere ting på en gang, som jeg længe havde sukket over at jeg følte jeg manglede:
1): ja, der var en der skar i mine gummer - men i det mindste var der ikke en anden der bed i mine brystvorter imens(her taler jeg så om superbaby)
2): ja, jeg lå og gabte munden op til mine kæber smertede - men ingen bad mig tørre deres mås imens
3): ja, tandteknikeren havde placeret sin barm på min venstre kind - men i det mindste fik jeg lov til at høre musik jeg selv valgte, uden at nogen byttede det ud med nik og Jay.
4):ja, jeg havde smagen af blod i min mund - men jeg fik sgu lov til at ligge ned, uden at skulle løbe ud og tjecke om superbaby stod og spiste ting ud af skraldespanden
Jeg skulle lige til at glæde mig over lidt flere fordele, da kirurgen startede en eller anden maskine, der lød som om hun forsøgte at skære mit kranie i stykker med en motorsav.
Så var det lidt svært at tænke positivt!
Det hele tog to timer.
Men jeg overlevede. 10 sting i mine gummer rigere, og en tand fattigere.
I morgen har vi 75% af vores børn passet ude, og jeg skal slappe af - når jeg er færdig med at samle flasker jeg kan bruge til ar betale kirurgen med.
Livet er skønt...

Om sælgere

Jeg læste for et par dage siden det her indlæg af en ny og rigtigt velskrivende blogger, hvor hun beskriver hvordan hun ynder at mobbe telefonsælgere.
Hurra - det er ikke kun mig! Det er også min hemmelige last at mobbe dem der ringer op,hvis de er ekstra anmasende og irriterende.

De ringer rigtigt tit kl 18, midt i spisetid, og  spørger ikke om de forstyrrer, men giver sig bare til at at stille spørgsmål, mens de bruger mit fornavn hele tiden.
Sidder vi og spiser, prøver jeg at korte dem af ved at sige:"prøver du at sælge noget?" men det vil de aldrig svare klart på, det bliver altid lidt væven rundt om at de bare vil høre hvordan jeg har det, og hjælpe mig med et godt tilbud...og når jeg så siger nej, spørger de hvorfor - og det tager meget længere tid, end hvis de bare havde været høflige nok til at spørge om de forstyrrede, så jeg kunne sige "nej, prøv senere", og ikke behøvede blive sarkastisk eller perfid.
Men hvis de selv er uhøflige, så bliver jeg det også.
Har engang svaret en damebladssælger - der sagde "hvorfor?" hver gang jeg sagde "nej tak!" - at:"jeg har bare ikke råd - jeg har kun en arm, ingen tænder og 8 børn, der ernærer sig ved at finde ting i skraldespande og stjæle punge fra turisters lommer, jeg åd en rotte til frokost i går og alligevel overvejer jeg at sælge mit mindste barns organer, for at få råd til et abonnement på et dameblad - så frist mig ikke mere!"
Hun blev meget, meget stille og sagde at det lød hårdt....
Da jeg havde lagt på, fik jeg alligevel lidt dårlig samvittighed.