mandag den 28. februar 2011

Om afledningsmanøvrer

Noget af det bedste ved babyer, er at de er så nemme at aflede.
Jeg kom til at kradse Superbaby på låret, da jeg skiftede hendes ble sidst, og hun gav sig med det samme til at  vride sig rundt, mens hun baskede vredt med armene - men jeg behøvede bare række hende hendes ene sok, med et "wow, se det er en ÆGTE sok!! og DU må holde den! For pokker, det er bare SÅ heldigt"-udtryk i mit ansigt, mens jeg sagde en knurrende lyd.
Straks slukkede hun for tårerne, og tog sokken mellem sine buttede næver, med et andægtigt udtryk, og gav sig til at pludre euforisk, og før hun fattede hvor kedelig den egentlig var, havde jeg fået overstået det der bleskift.

Jeg gad seriøst godt at man kunne bruge den slags afledningsmanøvrer på voksne mennesker også...

I sidste uge mødte jeg fx min ret så sure bankrådgiver.
Han mente ikke at vores  overtræk på kontoen var lige så uundgåeligt som vi selv mente - her havde jeg lyst til bare at dingle med mine nøgler, mens jeg sagde som en fugl, og så se hans fjæs flække i begejstring, når han fik lov til at holde dem lidt.
Tror desværre bare ikke det havde virket - muligvis hvis det havde været mine bryster jeg dinglede med istedet - men der sætter jeg så grænsen.

Næste gang vil jeg have en baby som bankrådgiver...

søndag den 27. februar 2011

Om dårlig timing

Jeg var ude i den virkelige verden i går, og spise sushi og se koncert - med hænder der føltes helt tomme, uden barnevognsstyr eller børnehænder at holde i.
Heldigvis var jeg i særdeles godt selskab, og fandt nogle hvidvinsglas at holde på i stedet.
Det virkede som en rigtigt god ide', på det tidspunkt, og jeg hyggede mig, mens jeg glædede mig over mit omfattende fedtlag, der jo bevirkede at sådan en smule vin overhovedet ikke gjorde mig spor fuld.
Først da jeg lå i min seng, der snurrede rundt, gik det op for mig at fedtlaget nok ikke helt havde gjort sin pligt som alkoholabsorberende materiale.
Ninjaman vækkede mig kl 9 i morges, med beskeden om, at nu var der kun to timer til frk fantastisks børnefødselsdag startede, og hvis jeg gad dække bord og puste balloner op, så ville han lave kødsovs til deres frokost - bare tanken om kødsovs eller ballonpustning, startede svimmelhed igen.
Nu sidder jeg så her og blogger fra min mobil, mens jeg prøver på ikke at bløde ud af ørerne, når de glade fødselsdagsgæster jubler, med deres skærebrænderagtige små stemmer, og tænker at sådan en brandert nok er dårligt timet, lige før en pige-invasion i sit hjem.
Men det var nu stadig rigtigt fedt at komme væk hjemmefra, og spise god mad, grine og høre musik - og jeg formoder min partner-in-crime også sidder et sted derude, og prøver at smile sødt til sine larmende børn, hvilket trøster at vide.
Og der kom krea-Girl så med et kostume jeg åbenbart skal have på til den skattejagt hun og en veninde har planlagt til de små - jeg kan se, jeg skal være drage. Meget passende, har jeg også en ånde der passer godt til.

lørdag den 26. februar 2011

Om at gå til spiderman

Frk fantastisk og hulk, i munden på hinanden:"mor! Naboens dreng går til NINJA! Det vil vi også!"
Mig:"er i sikre? Går han til noget hvor han lærer at gå i stramt sort tøj og smide med kastestjerner??"
FF(efter lang tænkepause):"hm... Nej det kan godt være det hed noget andet - men det var noget sejt... Nå ja: han går til SPIDERMAN! Må vi også det?"

Det viste sig så desværre at det bare var spejder han gik til - jeg var ellers også lige klar til at melde mig til og lære at være spiderman!

fredag den 25. februar 2011

Om ninjaers hjemmeliv

Det her er ninjamans nye store ønske: kastestjerne-knager.
De er fra http://www.thinkgeek.com/homeoffice/supplies/bb94/images/3986 som også foreslår at ægte ninjaer bruger deres katanaer til at smøre brød med eller sortere vasketøj.

torsdag den 24. februar 2011

Om ekstremsport

Jeg har brugt de sidste par dage, på verdens mest udmattende sportsgren: kravlebaby-opsyn.
Superbaby fandt i går ud af hvordan man kravler målrettet fremad, og hun er godt nok effektiv til at få pointeret alle de steder vi har børnesikret dårligt.
Hendes Far troede computertastatur er i sikkerhed under kommode - det er det ikke...
Jeg havde undervurderet hvor tiltrækkende de åbne hylder med spil, film og bøger er.
Ledningerne der er sømmet fast(altså med sådan nogle plastikdupper om) bliver flænset op fra dørkarmen.
Mellempigerne har fri denne uge, og to gange har de taget perler inde i skabet, uden at se bagholdsangrebet fra lynkravleren, der flåede perlebøtten ud af hænderne på dem, og tyrede
den gennem stuen, mens hun med hurtige bevægelser fyldte sin mund med perler.
Skabet med mel og konserves kan også lirkes op nedefra, selv om man ikke kan nå håndtaget, og det er heller ingen sag at vælte papirkurven og æde et par aviser.
Og hun et totalt duracellkaninagtig utrættelig, så mon ikke jeg kan få smidt al min eftergraviditetsflæsk, bare ved at løbe efter lille Duracella resten af min barsel?
Se lige fotoet - det er ikke fordi jeg rystede da jeg tog det, at hendes hånd er sløret - hun bevæger sig faktisk så hurtigt at hun hele tiden er sådan lidt sløret. Man ER vel superbaby!

onsdag den 23. februar 2011

Om enhjørninge

Hvem er mon målgruppen for det her kostume, fundet på poorlydressed.com? ER der folk derude, der fantaserer om enhjørninge? Seriøst?
Hvis ninjaman ejede denne her dragt ville vores sexliv helt klart være... et andet...
Tror faktisk mest jeg ville bruge ham til at ride til bageren efter morgenbrød søndag morgen.
Fuck det kunne være sjovt! Må vist i gang med nål og tråd snarest.

tirsdag den 22. februar 2011

Om chok

De her fik mine unger i går - som belønning for at være artige hos tandlægen, hvor dårlig pædagogik er DET lige?
Jeg undrer mig meget over hvordan man bærer sig ad med at overtrække romkugler med "chok og krymmel": sniger man sig ind på dem og råber højt, hvorefter man nemmere kan rulle de chokerede kugler i krymmel? Og hvorfor gør man det - ligger de mere stille hvis de først har fået et chok, eller hvad?

mandag den 21. februar 2011

Om jobs man ikke gad at have

De her fisk har da verdens mest nederen job: doktorfisk .
"De æder eksem, bumser og hård hud" står der i artiklen. Hvor ufedt et job er det lige?

søndag den 20. februar 2011

Om havearbejde

Hvis Søren Ryge havde set hvordan jeg beskar træer og buske i min have i dag, ville han med stor sandsynlighed have pisket mig ihjel med en økologisk hyldegren.
Jeg er bare ikke det store havemenneske - altså jeg elsker at vi har den,især om sommeren, til at holde fester i, ligge og glo op i himlen, spise ude i, smide børn der slås ud i osv - men havearbejde er altså ikke lige min force.
Egentlig ville jeg helst have siddet og læst mens jeg proppede mig med chokolade, men da ninjaman gik i gang med at folde tøj - som jeg ViRKELIG ikke gad - måtte jeg jo lade som om jeg i det mindste lavede havearbejde, for at slippe.
Det gider han nemlig endnu mindre end jeg gør.
Da vi købte vores lille hus for 10 år siden, var det en syg og halvblind dame der havde boet her, så haven havde fået lov at gro til.
Jeg tænkte det ville blive sjovt at gøre haven pæn, og købte entusiastisk nogle havebøger - men de var sgu så kedelige at jeg ikke kunne koncentrere mig om hvad jeg læste(skær ved stokken....blablabla...ukrudt/gødning/forspiring..blblabla...gaaaab...)
Så jeg er mest sådan lidt autodidakt gartner, der klipper lidt på må og få. Da haven er meget stor, meget tilgroet og en anelse farlig, med store tidsel, brændenælde og tornegrene-kolonier, og jeg iøvrigt har svært ved at koncentrere mig om opgaver jeg ikke finder 100% spændende, og derfor klipper en gren i forhaven/fjerner en busk i baghaven/fejer lidt af havegangen/ klipper halvdelen af de døde ting ned/planter lidt tilfældigt - ja så er det faktisk lykkedes mig at få den til at se mere sjusket ud, end dengang det var en blind dame der ejede den.
Den er sådan et inferno af sjusket klippede ting, kulørt plastiklegetøj og flotte tidsel-bede.

Jeg endte med at kede mig så meget over mine random nedklipninger, at jeg lavede et bål, og noget snobrødsdej. Og lod ungerne lave nogle halvrå-men-sorte snobrød. Det tog længere tid end jeg huskede, så aftensmad fik de først lige før sengetid.
Men det var hyggeligt.
Nu ligger jeg her i soveværelset og putter fire unger, der stinker som grillpølser, for bad nåede vi ikke lige i dag.
Men jeg har god samvittighed alligevel, for jeg har nemlig ordnet have i dag!

Om at være provokerende

En ven mailede mig det her foto af en rebelsk provo-måge.

fredag den 18. februar 2011

Om selvfedme

Frk fantastisk fylder 6 år i morgen, og holder børnefødselsdag næste weekend.
Det der med at holde børnefødselsdage, har vi ikke gjort meget i - de to store er vinterbørn og vi har ret lidt plads, så ofte har de selv valgt bare at være familien på dagen, og så holde en fælles sommerfest for deres venner - men frk fantastisk starter i skole til sommer, og vil gerne holde fest for børnehavevennerne i år.
I dag sad vi og tegnede invitationer, og vi havde følgende samtale, der lidt tydeliggjorde for mig, at hun ikke er så fødselsdagsfest-erfaren:
FF:"står der de skal huske papir?"
Mig:" papir? Mener du indbydelsen?"
FF:" nej, til at jeg kan give dem min autograf?"
Mig:" autograf? Altså: det betyder du skriver dit navn,ikke. Hvorfor skal de have den?"
FF:"fordi jeg har fødselsdag"
Mig:"men det plejer man da ikke, det er mest sådan nogen der er berømte, der giver autografer..."
FF:" man er også berømt når man har fødselsdag, det er sjældent at være fødselsdagsbarn!"
Og sådan diskuterede vi lidt frem og tilbage,hun var ikke rigtigt modtagelig for input, det SKULLE bare med...
Så jeg er nu klar til at sende 8 indbydelser ud, hvor der - ud over de obligatoriske detaljer som dato og adresse - også står:"husk at tage papir med, så du kan få min autograf!"
Godt nok mærkeligt...

torsdag den 17. februar 2011

Om kloge tosser

I fredags var mellempigerne med mig henne for at hente krea-Girl fra skole.
På vej derhen, gik vi forbi en skægget ældre mand, der har det med at stå og føre lange, seriøse samtaler - med luften...
I fredags var det så en meget høj, usynlig person han talte med, for han stod nærmest i bro, mens han talte op i luften.
Han lettede på hatten og nikkede til pigerne, da vi passerede ham - og fortsatte så med at konversere sin usynlige samtalepartner, som han titulerede:"Deres kejserlige majestæt".
Pigerne var meget fascinerede og talte om ham hele vejen hjem.
Frk fantastisk - der  er 6 år, og virkeligt arbejder på at forstå verden, var meget stille.
Til sidst spurgte hun:"jamen HVORFOR taler han ud i luften?"
Jeg gik i gang med en længere forklaring, men blev afbrudt af Krea-girls nøgterne konstatering:"Han er nok bare tosset!"
Den tyggede hun på, med bekymret mine, og sagde så:"jamen, hvad nu hvis han faktisk har ret? Hvis det er alle os der er tossede, fordi vi ikke kan se noget der faktisk findes?"
Det er store tanker der kan gemme sig inde i sådan et lille pigehoved...
Heldigvis kom hun selv i tanke om, at han vist også havde tisset i bukserne, hvilket nok tydede på at det ar ham, og ikke os, der var tosset.
Men alligevel....

onsdag den 16. februar 2011

Om en kat der blev væk

Ja, det er ikke min kat der er blevet væk - og hvis det var, ville jeg bede en anden end ham her om hjælp til at lave plakater...
For fanden da også - han er dejligt sarkastisk og perfid!
Hans assistent beder om hjælp til at lave en plakat, så hun kan efterlyse sin kat, og han laver bare de underligste forslag, er overdrevent sarkastisk og fortæller nogle syrede historier oveni.
Læs også den, hvor han prøver at dække overtrækket på sin bankkonto, med en tegning, han påstår er ret værdifuld.

Om finger-gidsler

Hader når det her sker - det gør det helt umuligt at skifte bleer....

tirsdag den 15. februar 2011

Om valentines dag

Det var jo valentines dag i går, og sikke der blev blogget og skrevet facebookopdateringer om det.
Det lader til at man enten er 100% FOR valentines, og forventer at blive begravet i bunker af hjerter, bamser og chokolade, eller 100% imod, hvor man med vilje har tænkt sig at snerre af sin kæreste og spise kattemad til aften, bare for at ingen skal sige at man brugte dagen på at være romantisk...

Kan godt se det er rigtigt hvad hende her skrev i går, men kald mig bare en sur gammel kone alligevel - for jeg er nok mest på kattemads-siden.
Jeg synes altså det er noget underligt noget, og nægter at være romantisk på kommando - men måske er det bare fordi jeg i en periode af mit liv blev så stopfodret med alt det vammelklistrede ved Valentines dag, at jeg er blevet lidt hjerte-allergisk?
Før jeg mødte Ninjaman, boede jeg nemlig i 5 år sammen med en engelsk kæreste - og mine spage udmeldinger om at Valentines altså ikke lige sagde mig noget, blev hvert år brutalt overhørt: den SKULLE altså fejres, for fuld skrue!
Så i de år, var d 14 februar en dag hvor jeg høfligt sad og prøvede at føre en samtale på en overfyldt engelsk restaurant, mens andre kærestepar snavede hinanden så voldsomt at mundvand fløj over på min tallerken hele tiden, og lod som om jeg blev glad for kedelige kort, klamme bamser, halvdøde roser i cellofan og alle mulige vamle ting i hjertefacon.
Jeg synes sådan nogle årstids-kort er dødkedelige, som nævnt før også julekort , og Valentineskort med nuttede bamser og glimtende hjerter, hvor der bare står "be my valentine" er - i min optik -  bare spild af 18 kroner og et frimærke.
Jeg er heller ikke vild med at få blomster generelt, vil hellere have en god bog, en mascara, en slavedreng jeg kan få til at gøre rent eller noget andet brugbart, hvis nogen absolut vil bruge 200 kr på mig.
En stor buket røde roser siger mig ikke rigtigt noget, de står bare og dør langsomt i en vase...

Men det sværeste at sige tak for dengang, var sgu bamserne!
Ligner jeg en der er 5 år gammel og bliver glad for en cremefarvet bamse der holder et hjerte? nej vel? Men jeg fik mindst en bamse hver valentine - og indimellem også til min fødselsdag.
Hvad er det lige meningen voksne kvinder skal stille op med bamser? Have dem stående fremme til pynt, sove med dem, gemme dem til man får børn, eller hvad?

Det forklarer faktisk også lidt hvorfor vi ikke er sammen mere: han ville have den type pige som synes bamser er mega-nuttede - jeg vil sådan set bare behandles som en voksen.
Men sagde alligevel pænt tak for de plyssede rædsler, for det gør man jo, især når man sidder der på en dag , der betyder rigtigt meget for den anden.

Nå, hvad var det lige jeg ville sige? Måske bare noget med, at jeg håber I fik en valentines dag som i drømte om - eller lov til at slippe. ("Glædelig gnid-salt-i-såret-dag" til alle singlerne, som en af mine venner skrev på facebook.

Men inden jeg disser valentine helt: jeg synes faktisk det der med chokoladen er en voldsomt god ide, og siger hjerteligt velkommen til flere chokoladerelaterede helligdage og traditioner - det får ligesom det hele til at give mere mening!

Åd i ørigt selv en hel plade chokolade, mens jeg kyssede min mand i går - men slap for at skulle skylle det ned med bamser, kort og blomster.

mandag den 14. februar 2011

Om elevatorer

Min næstældste datter, frk fantastisk, fylder 6 år i weekenden, men det eneste hun ønsker sig, er plastikblomster og en lavalampe... (fordi de er pæne...)
Legetøj har aldrig sagt hende en skid, hun vil hellere bare løbe på rulleskøjter eller gynge - til hendes søstres store fortrydelse, for de finder tit på lege hvor det kunne være sejt at være flere, og hun siger enten nej, eller springer fra legen efter kort tid - selvom hendes lillesøster lokker med slik og hendes storesøster truer med tæsk.
Men her i lørdags legede de alle tre inde i soveværelset i timevis, og jeg kunne høre på frk fantastisks glade stemme, at denne her gang var hun ikke blevet tvunget eller lokket med.
Her er et foto af hendes del af legen: elevatorknapper på køjesengen. De andre to var hhv en prinsesse der boede i overkøjen og en havfrue der boede på gulvet - og FF var så hende der sørgede for at transportere dem rundt i elevator - hun kan ikke koncentrere sig om at få læst en hel bog højt, men kan sagtens bruge tre timer på at trykke på en imaginær elevatorknap. Og i morges, inden børnehaven, kørte hun også lige en hurtig tur i den...
Troede ellers hun havde elevatortraume, efter en gang hvor vi sad fast i en elevator - som er en historie i må få en anden gang - men åbenbart ikke.

søndag den 13. februar 2011

Om at være krea

Har ikke lige fået blogget i dag, men har til gengæld været super-overskuds-kreativ sammen med mine børn, og hjulpet dem med at male det her store maleri, der skal gives i fødselsdagsgave til et familiemedlem. Er det ikke sejt? De har kigget efter nogle Scherfig malerier, og så tegnet dyr over på lærred og farvelagt med vandfarver.
Tror nok lige jeg har skrabet nok point sammen på "god-mor-kontoen" til at jeg kan lade dem æde macdonalds og se tv nonstop hele resten af vinterferien.

lørdag den 12. februar 2011

Om at få medlidenhed

Ninjaman forsøgte at få lidt medlidenhed fra pigerne, med en sørgelig historie fra sin barndom i det mørkeste jylland, ved at fortælle om en fastelavnsfest, hvor hans far havde lavet en tønde selv, for at spare.
"ja, så slog jeg faktisk bunden ud og blev kattedronning - men jeg nåede aldrig at få min præmie, for der tønden var samlet med søm, og da jeg løb frem for at samle slik op, så fik jeg et stort søm lige op i min fod...."(indsæt lang pause, med plads til at blive ynket her)
Hulk:"ja... Men det var mere synd for ham der Jesus!"
Ninjaman:"Jesus?"
Hulk:"ja han trådte søm op i BEGGE sine fødder og i sine hænder også."
Frk fantastisk:"gjorde han? Det er eddermaneme synd for Jesus..."
Hulk:"fik du noget slik fra tønden far?"
Ninjaman:"ja... Altså EFTER jeg havde været på skadestuen..."(indsæt pause til ynk igen)
Frk fantastisk:"nå. Men fik Jesus egentlig nogen påskeæg bagefter?"

Åh ja - tænk at blive slået på den måde - stakkels mand. Altså ninjaman - men også lidt ham der Jesus, der blev snydt for påskeæg...

fredag den 11. februar 2011

Om ægte kunst

Når jeg nu ikke lige orker skrive noget rigtigt lige nu, så er det smart jeg har så mange mærkelige gamle fotos af mine mange børn - her Frk Fantastisk, 2 år, frembringer utroligt stor kunst. og lever sig rigtigt meget ind i det.
Fedt foto, ikke?

torsdag den 10. februar 2011

Om at være iphon-o-holiker

Jeg er, som også før nævnt, seriøst afhængig af min mobil - har min iphone på mig hele tiden, og må indimellem sidde på mine hænder, for ikke at tage den frem og bare liiiiiige tjecke min mail, når jeg sidder og lader som om jeg er en nærværende mor, der spiller fisk med mine børn.
Man kan jo alt med sådan en sag, det er nemt lige at finde noget der er spændende på den.

Men et sikkert tegn på at jeg er en anelse for afhængig af den, fik jeg forleden, da jeg læste et helt almindeligt dameblad - og med fingrene forsøgte at forstørre et billede i det. Flere gange i træk....

Damn.
Må vist på nedtrapning...

onsdag den 9. februar 2011

Om kamp-babyer

Min baby, og hendes kusine. Kampbabyer in action.
                                    "Fy for pokker, hvor du lugter!"     "Tal for dig selv!"
                                                    "Hiiii-YAH"                   "Tag den!"

                                         "Det var hende der startede..." "Årh HVAD hvor det var!"

mandag den 7. februar 2011

Om køer

Mine børn stiller mange spørgsmål, om alt muligt - lige fra:"hvem byggede pyramiderne?", "hvorfor er himlen blå?", "var der stenalder da du var lille?" til "hvor kommer babyer fra?" og "hvordan virker vulkaner?"

Jeg har af en eller anden grund et kæmpelager af ligegyldig paratviden, og synes det er vildt fedt de gider høre på mig, og synes jeg er den klogeste i verden.
(10% af gangene ved jeg måske ikke svaret, men så finder jeg på noget, der er så fjollet, at de som regel godt ved det er for sjov).
Men de spørger om meget, og får mange svar. Så da jeg var gravid, var de nærmest uddannede jordemødre, for de havde stillet de underligste spørgsmål, og havde efterhånden godt styr på det hele.
Næsten...
For da jeg sad prustende og højgravid, klappede min 4 årige mig en dag på maven, og sagde glædestrålende:" ved du hvad jeg glæder mig mest til? Når babyen kommer, så kommer der en ko og fylder mælk på dine bryster!"
Hmmm...

søndag den 6. februar 2011

Om usexet undertøj

Ninjaman fik de her smarte sukker-perle-trusser i fødselsdagsgave af en ven i går.
Godt nok en meget mærkelig gave - og ved ikke om jeg bør være nervøs, når de har "spilleaften"? Troede bare det var noget med en Xbox, men de her trusser signalerer alligevel noget andet...
Helt ærligt: er de ikke ucharmerende? Bare fotoet, med skægstubbe og barberingsudslæt...
Jeg får ikke rigtigt lyst til at gnaske et halvt kilos skridtfedtet sukkerknas i mig - men det er måske bare mig der er lidt kedelig - eller sippet?
Foreslog ham, at han tog dem på på arbejdet. Så kunne han altid lige snuppe sig en snack hvis han blev sukkerkold. Eller byde sine kolleger...
Tror dog umiddelbart ikke der bliver kamp om den række perler der sidder på selve g-strengen...

lørdag den 5. februar 2011

Om ekstrem nuttethed

Ja - nu er i advaret: ser jeres børn dette foto, kan i lige så godt gøre plads til et fedthalemus-bur derhjemme.
Fedthalemus er nemlig det nye sort...
Nuttet dyr - og meget populær!

Om tid til sig selv

Er det ikke et tydeligt tegn på at man har for lidt tid til sig selv, når man om morgenen opdager at man har groet sig et 5 cm langt og stift skæghår på den ene kind - men først får samlet tid til at plukke det ud dagen efter?
Hmmm...

Tror jeg kommer for lidt ud -  og bruger for kort tid på at spejle mig?

Vindere af ble-konkurrence

Min blog er desværre ikke indstillet til at nummerere kommentar-indlæg(hvordan gør man dog det? Kan nogen hjælpe?)- det ville ellers have været MEGET nemmere, hvis Hulk bare havde kunnet trække et nummer...

For jeg havde lovet hende, at hun måtte vælge de tre vindere i ble-konkurrencen - og det er en opgave hun har taget seriøst - så seriøst, at hun insisterede på at jeg læste ALLE kommentarer højt for hende, så hun kunne vælge. Det tog næsten en time, hvor hun også sad og kommenterede til dem alle.

I øvrigt: keder I jer, så læs dem. Der er godt nok mange sjove, ærlige og tankevækkende graviditetshistorier imellem, morede mig kosteligt over dem - tak til alle Jer der delte!

Nå,  hende Hulk var en rigtigt hård dommer.
Der var fx en skrev hun ville bruge blepengene på en fest hvis hun vandt - hun blev disset med bemærkningen om at:"er der råd til en hoppeborg så? Nå, men så synes jeg ikke det skal være hende, for hun er uleralistisp(urealistisk)" og nej - vi har altså heller ikke hoppeborge, når vi holder fester...

Til sidst havde hun hele 7 vindere. og var ikke til at hugge og stikke i - de var altså lige gode, og så kunne de jo bare ringe til hinanden og dele præmierne!

Efter megen mukken, og vælgen om, valgte hun følgende tre vindere:
- Carportognoia - "fordi hun ikke skal være ked af at nogen siger hun har tykke kinder, tykke kinder er ekstra bløde!"
- Viola Brandt - "fordi hendes døtre hedder Månestråle og Daggry"(hedder de det rigtigt?) Nå, men Hulk syntes det var smukt, og de skulle vinde....
-Anonym mor til Silja på 4? - fordi hendes datter sagde, at når man får en lillesøster, skal man have is "og det er jo sandt! og man skal også have is når ens søster har halvårsdag, og gaver når de har helårsdag!" som Hulk snedigt påmindede mig...

Tillykke til Jer tre vindere, kan I ikke sende mig jeres rigtige adresser på superheltemor@live.dk? Så sender Libero bleer og tilbehør ud til Jer.

Og tak igen til alle Jer der deltog, især også for jeres sjove historier.

fredag den 4. februar 2011

Om præventive nætter

Nu bloggede jeg så i går om hvor meget jeg stadig kan få lyst til flere børn, selv om jeg har en masse allerede.
Her i nat dalede lysten en anelse da vi først blev vækket af:
- en 4 årig der skulle på wc,
- en baby der ville ammes
- en 5 årig der ville holdes i hånden,
- en baby der syntes vi allesammen skulle høre hvor flot hun kunne råbe:"DADADADA" kl 04,
- en 9 årig der ville have min mening om hvorvidt der fandtes mordere, der kunne finde på at komme ind i vores hus midt om natten,
- en 4 årig der pludselig ikke kunne finde sin bamse
- en baby der lige trængte til en bonustår bryst
- en 9 årig der stadig tænkte på mordere, og nu ville høre om der var plads til hende i dobbeltsengen
- en 5 årig der syntes det var PISSESTRENGT at hun vågnede og så 9 årig ligge i voksensengen
- en baby der vågnede da 5 årig råbte, og gerne ville have bare en ekstra tår mælk, for hyggens skyld
- en far der bandede meget højt, da han jokkede på legoklods, på vej over for at sove i 5 årigs underkøje
- en 4 årig der ville høre om der mon var nogle boller tilbage fra i går - for nu var klokken 06, og hun kunne da godt fantasere lidt om en bolle med spegepølse...

Normalt går det altså meget godt med at sove sammen allesammen - ihvertfald bedre end da børnene sov ovenpå, og vi brugte nætterne på at følge dem op i seng igen -  siden vi flyttede børnene ind til os, har de generelt været nemme og rolige, også om natten.
Men det gode ved sådan en nat, er at man mister trangen til at få flere - og energien til at producere dem...

torsdag den 3. februar 2011

Om flere børn

Sentimentalt tudeindlæg: men helt ærligt - er det her ikke bare det fineste?
Ældstesøster med sin 10 minutter gamle mindstesøster i armene, for præcis 8 måneder siden.
Må lige minde mig selv om, at vi har verdens mindste hus. Kun et børneværelse. Og lavtlønnede (men dejlige) jobs. Og riiiiigeligt med børn....
Men når jeg sidder her og sorterer mine computerfotos og falder over sådan et som det her - så kan jeg godt mærke et helt sug i maven over ikke at skulle opleve det igen....
Årh den der duft af helt ny baby.... Og de stolte storesøstres lykkelige ansigter.
Skal jeg ikke bare røve en bank så der bliver råd til en enkelt lillebitte baby mere næste år? Kom nu?


onsdag den 2. februar 2011

Om fedtegreven

Ja, jeg er jo hverken skønheds eller modeblogger, og er ikke normalt sådan en der har fingeren på pulsen med noget som helst.
Men  den her trend har selv jeg fattet: fedthalemus. Det er the shit.
Marens Kamille var den hotte trendsetter der gik først og anskaffede sig en, og dum som jeg var, viste jeg mine unger fotoet på  Marens blog, af musen, der lå og sov.
De har næsten ikke talt om andet siden....Og bedt om at se fotoet en milliard gange.
Og så i søndags, kom vi forbi en åben dyrehandel, og gik ind, bare for at se hvordan sådan en mus ser ud i virkeligheden.
Inden jeg vidste af det, vaklede jeg ud i solskinnet igen, med bur, kræ, allergivenligt strøelse, lede melorme til foder, kalksten og sovehule, til den nette sum af 900 kr.
Vi har slet ikke den slags penge, må overveje om vi kan supplere vores havregrød resten af måneden med dens melorme...
Den  17 årige ekspedient fik på få minutter overbevist mig om at: 1) de er vildt allergivenlige, sådan nogle mus, 2)de sover hele tiden og er meget stille, 3 )det er synd for børn, hvis de ikke oplever at have et dyr, 4)de er nemme at passe, 5)de lugter ikke, 6) det er VIRKELIGT synd hvis mine børn ikke måtte få den.
Jeg plejer at være immun over for salgstaler, men havde undervurderet effekten af salgstale PLUS 3 par bedende brune børneøjne. Ninjaman havde det på samme måde - og da ekspedienten fiskede sådan en lille mus op og lagde den i Hulks små hænder, og hun nærmest dirrede af fryd - ja så havde vi ikke rigtigt nogle gode argumenter imod det....
Så nu er vi en gnaver rigere - "Fedtegreven", hedder den. Det er endda en han-mus, hvilket Frk Fantastisk syntes var rigtigt godt, for så var det ikke så synd for far, at han var eneste dreng. Og hvis vi nogensinde skulle stemme om fx vores hus skal males pink, eller andre "pigede" ting,så ville Fedte nok stemme ligesom Ninjaman.

Men nu har fedthalemus-trenden bredt sig. Vores nabos dreng vil også have en, og Hulkens tre bedste veninder kommer for at se den i weekenden, så de sammen kan udtænke planer for hvordan de også får plaget sig til sådan en lille fyr.
Se - ny trend, og vi er med, næsten fra starten.
Yeah!

tirsdag den 1. februar 2011

Om makeup

Ja, jeg er jo så heller ikke skønhedsblogger....
Ved ikke en pind om makeup, og er bedre til at male et flot katteansigt på et barn, end på at sminke mig selv smart og sexet.
Men jeg bruger mascara hver dag -primært fordi folk spørger mig om der er noget galt, eller om jeg er meget træt, hvis jeg en sjælden gang glemmer det.
Men sådan nogle pigebørn suger alle skønhedstricks til sig,og synes jeg er dødsmart og prinsesset, næsten uanset hvad jeg gør, så både Krea-girl og Hulk har præsteret at stjæle min mascara, og pynte sig selv...

Det her er Hulk, ca halvandet år gammel. Med mascara, hun selv har påført.... Sådan næsten på øjenvipperne.
Kreativt barn, ikke?