lørdag den 10. december 2011

Om ulempen ved afslapning

(det her er altså ikke et sponsoreret indlæg eller noget - bare en pral/anbefaling/advarsel kombi!)
Jeg har fået et gavekort til noget der hed floatation, og selv om jeg var lidt skeptisk over hvor kedeligt det kunne være at ligge i en mørk kasse med vand i 40 minutter, så glædede jeg mig alligevel til noget tid uden børn der hev i mig, og spørger:" hvor er mine sokker?hun driller! Moar! Jeg er suuuuulten! Jeg skal kaste op..."
De har været syge på skift i næsten to uger, og selv om det er Ninjaman der har taget sygedagene hjemme med dem, så er vi stadig begge to på om natten, og der er ikke mange pauser.

Så jeg var stærkt motiveret til at brænde det gavekort af - kedeligt eller ej: det lød som om det var stille, og det trængte jeg til!

Bare stedet i sig selv var afslappende: at komme fra vores rodede lille hus, med "nik og Jay" bragende fra anlægget, børn der krævede ting, eller skulle tørres i måsen, til store lyse lokaler der duftede af blomster, med stille musik, stearinlys og søde damer der lavede smoothie til mig og fyldte badekar - slappede af allerede i døren.
Og så var det derudover totalt dejligt og slet ikke kedeligt, at ligge vægtløs i vandet og mørket og tænke stille tanker.

Det var en slatten, afslappet version af mig der luntede ned til toget for at køre efter børn bagefter, mens jeg tænkte på at DET her, det måtte jeg anbefale til alle trætte forældre jeg kendte, og totalt ønske mig gavekort til igen!

Og så var det jo at virkeligheden ramte mig.
Skolebørnene blev hentet først, og de var ekstremt glade og snakkende, og kværnede løs om nisser, og gaver, og ture de havde været på.
Jeg var så afslappet at jeg nærmest kun kunne smile, ikke svare.
Jeg satte dem af derhjemme med en film, og cyklede efter de små.
De var ude i den store hal, hvor ca 40 børn tonsede skrige de rundt, med løbehjul, hulahop-ringe og vilde fagter.
Jeg trak dem hjem på cyklen, mens babyen - fra barnesædet - lossede sin søster, der sad på mit sæde, i ryggen hele vejen hjem.
Og det blæste.
Og vi skulle egentlig også i netto.

Hjemme igen ramte ulempen ved at være afslappet mig så: det er åbenbart meningen at forældre skal være lidt stressede og anspændte, for så kan de meget bedre følge med i livet med børn.
Min halvsmeltede zen-ro, gjorde mig ihvertfald ret uduelig som alene-hjemme-med-fire-børn-mor(Ninjaman til julefrokost).
Fordi jeg ikke hørte ordentligt efter, var der ingen der var sultne til aftensmad - for jeg havde åbenbart sagt noget der lød som "ja" til at de måtte æde deres kalenderslik før maden.
Babyen tissede på gulvet, fordi jeg fik sagt ja til at de måtte hjælpe hende ud af tøjet, da hun lignede en der godt gad være nøgen. Jeg hørte ikke helt efter, før hun stod og hoppede i sit tis...
De var også længere oppe end planlagt, for igen: jeg sagde bare ja til at de måtte se et eller andet færdigt i fjernsynet, uden at se hvor længe det varede.

Så ulempen ved afslapning, er åbenbart at det sætter sig på "nej-centeret" i hjernen, så man kommer til at sige ja til det hele.
Men ah... Det var altså skønt.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Alstå ikke "Yes-man" - men "Yes-mom"....

Annette i Barcelona sagde ...

Flotation (at flyde) er fantastisk... og jeg gør det ofte... Her er det bare i en time af gangen.

...Jeg har dog ingen børn, så jeg løber ikke samme risiko ;-)

Dejligt at du nød det... og du må snart afsted igen. For man trænger til det.