mandag den 31. oktober 2011

Om lort

Fantastiske Maria, bloggede forleden om spændende lorte-historier.
Læs også kommentarerne, som inkluderer en historie fra en der måtte gribe en gammel dames lort i hånden.
Så smukt...
Nå, men hvis I ikke er sarte, har jeg også en lorte-historie - er I sarte, så stop med at læs nu...
I 1997 rejste jeg rundt i Indonesien, med min ekskæreste. På et tidspunkt sejlede vi ud til de smukkeste små øer, og snorklede blandt koraller og flotte fisk. Det kunne have været ren idyl, hvis bare jeg havde undladt at spise nudler fra en gadevogn dagen før...
Heldigvis opdagede jeg et lille bambusskur, hvor der stod en toilettønde. Pyha.
Jeg gjorde hvad jeg skulle - og så mig så om efter toiletpapiret. Der var intet.
Så opdagede jeg spanden. Den lignede lidt nudelbøtten herunder, med små spændende flydende ting i.
Jeg kunne vælge mellem:
A): tage min hvide bikini direkte på igen, og formentlig dekorere den med synlige brune spor
B): stikke hånden i spand, og finde lidt vand at vaske mig med
Efter meget lang tænketid, valgte jeg mulighed b.
Det var ikke rart.
Hverken fiskeriet efter vand, eller fornemmelsen af fedtet numsehul mod fingre.
Der var selvfølgelig hverken håndvask eller sæbe på øen - så jeg brugte ikke min venstre hånd til noget som helst i månedsvis efter, for tanken om at den hånd havde gået uvasket i 8 timer efter operation numsevask var nærmest ubærlig...

Vinderen af middag

Hele 306 håbefulde mennesker deltog i lodtrækningen om middagen.
Jeg gad ikke skrive 306 navne ned, sidste gang vi trak lod skrev vi hvert fjerde navn ned og trak lod mellem dem - men i dag besluttede de store piger, at Superbaby fik lov til at sige navnet på vinderen.
Med hele tre par øjne hvilende på sig,og høj på opmærksomhed, besluttede det lille orakel først at udføre en slags dans, og mime at hun lugtede til sine fingre.
Endelig åbnede hun munden og sagde:"aaaa-mamama!", og de store kastede sig ud i en diskussion om hvorvidt det betød "Anna", "arla" eller "ananas"( i virkeligheden plejer det faktisk at betyde hun vil have mad, men det kan man jo ikke trække nogen på...) - og så skar Hulk igennem, og fastholdt det betød:"amager" - og vinderen blev amar´o´rama.
Send mig adresse på superheltemor @ live . dk

Trøst til jer der ikke vandt: bloggen her fylder snart et år, og jeg har fået tilbudt en superfin gave, som man kan vinde næste uge.

Om weekend og musik - mandagstip

Ingen mandagstips fra superpigerne - måske senere på ugen, til de af jer der synes det er sjovt.
Havde en god weekend, hvor jeg var til pladereception fredag - uden børn, til ret fantastisk Halloween fest lørdag - med børn der var høje på sukker og udklædning og ikke kunne føre en samtale, og til familie-komsammen søndag - hvor børn
forsvandt i bedsteforældrefavne og kusineræs.
Så jeg har ikke ført en samtale med mine egne unger en hel weekend, udover at plage mig til et knus fra dem, eller den samtale jeg hviskehvæsede med den 5 Årige kl 05 søndag morgen:"NEJ-det-er-ikke-morgen-se-på-uret-og-sov-nu!"
Den virkede iøvrigt ikke, samtalen, så vi havde en meget lang søndag...
Og det var den lange forklaring på manglende børne-mandagstip: har ikke haft tid til at spørge dem om noget.
Men: jeg kan give mit eget mandagstip: køb denne cd!
Og jo, det er min gamle veninde, og ja det ligner reklame at jeg skriver det - men seriøst: den er voldsomt god, og jeg ville anbefale den, uanset hvem der havde lavet den.
Billie Holiday med ekstra lag af stemme og personlighed. Hørte den hele søndag morgen - så kunne de unger lære ikke at stå så tidligt op, for før 6 er der ikke disney Channel, kun jazz.....

søndag den 30. oktober 2011

Om alternativ graffiti

Da jeg postede fotoet af den fine cykel med hæklet udstyr i forgårs, fik jeg følgende uddybende forklaring, fra en læser, Signe:"Det er et nyt fænomen der hedder yarn-bombing, en slags strikket graffiti. En af de fedeste happenings inden for yarnbombing var da Marianne fik kvinder fra hele verden til at strikke et tæppe til en tank http://www.marianneart.dk/
For mere underholdning, google yarn bombing - og hermed kan så forklares hvorfor jeg så pludselig er begyndt at hækle..."

Strikket grafitti - så cool. Håber snart
Det slår an, blandt de unge graffiti-malere.
Forestiller mig en flok seje hættetrøjedrenge, der lige smider et par hæklede tags, eller sidder sammen og strikker noget svedigt nice.
Tak, Rikke, der blev jeg lige både klogere, og underholdt!



Sendt fra min iPhone

lørdag den 29. oktober 2011

Om bløde trafikanter

Jeg gik forbi denne cykel i går, hvor den stod og blærede sig, med alt sit smarte strikkede og hæklede udstyr - selv bagagebæreren havde fået et lille strik-omslag.
Helle for ikke at køre på den i regnvejr, hvor den formodentligt lugter ramt af vådt får, men bortset fra det er blærefaktoren høj med sådan en cykel,
med stærkt personligt udstyr.
Var det ikke noget for jer krea-bloggere derude?

fredag den 28. oktober 2011

Om sikkerhed

Hvis man har en tendens til at falde på numsen, er det altså en smart taktik at placere sin cykelhjelm på den - som her demonstreret af superbaby, der ser tv i min cykelhjelm.
(hvilket også siger lidt om hvor stort mit hoved egentlig er, når min hjelm kan rumme blerøv...)

torsdag den 27. oktober 2011

Om sportslige færdigheder

Ninjaman er vokset op i en lille by, langt ude på landet, men med en god idrætsforening. Da der ikke var så meget andet at foretage sig i byen, har han derfor gået til alle tænkelige sportsgrene: dans, badminton, skydning, karate, klatring, stangtennis, dværgkast og en hel masse mere.
Han er vildt god til alt fysisk, så han blev naturligvis medaljevinder i det meste af det han foretog sig, og han kan træne sig til en sixpack på få uger.

Jeg er modsat. Jeg gik til håndbold to gange - stoppede fordi jeg lukkede øjnene og dukkede mig når nogen smed bolden til mig.
Karate gik jeg til en halv sæson - men lærte intet, for opvarmnigen udmattede mig så meget at jeg intet lærte af resten.
Tai chi en gang - jeg kunne ikke huske alle de der bevægelser og stod bare og gloede tomt.
Det eneste mål jeg har scoret i fodbold var et selvmål, og det eneste jeg har ramt med battet i rundbold, er mit eget lår.
Tre af vores døtre er ligesom mig.
Vil hellere sidde inde og læse eller male, og undgår bolde.

Men frk fantastisk og hendes far er ens. Ved aftensmaden sidder de begge og hopper i stolen, fordi det er så svært for dem at sidde stille.
Hun kan ikke sige noget uden at hoppe imens, hun lærte sig selv at cykle - første gang hun forsøgte - og kan løbe så hurtigt at man tror det er løgn.
I morges tog hun flere armbøjninger end mig - og jeg besluttede mig for at finde en sportsgren, hvor jeg kan få trænet lidt muskler, så jeg ikke bliver slået af en 6 årig.

Skal bare lige have fundet en sportsgren der hverken kræver koordieneringsevner, boldøje, udholdenhed, muskler eller teamwork. Så har jeg en chance for at kunne lære det....

Om brugsanvisninger

Ja, moderne teknologi har altid været svært...
Se selv HER - og så er den endda på norsk, hvilket gør den endnu sjovere.

onsdag den 26. oktober 2011

Om bidevenlige kinder

Superbaby har verdens dejligste, tykke kinder, og har fået så mange kys på dem, at hun nærmest har slidmærker.
Nu er hun 16 måneder, og bestemmer selv hvornår man må kysse hende. Knus deler hun glad ud af, men kyssetilladelse skal indhentes før
man kysser løs - ellers kan man godt få en lussing retur.
(hvilket hendes far egentlig synes lover godt - han frygter allerede et rend af teenagedrenge efter hans piger om få år, planlægger noget med voldgrav og løse hunde rundt om huset for at holde dem lidt på afstand - så det fryder ham vist lidt at mindstepigen deler lussinger ud ved uønskede kys...)
I går kom superbaby hjem fra vuggestue med to store bidemærker i de buttede kinder.
Jeg spurgte hvem der havde bidt, men pædagogerne ville ikke sige det: "måske hævner du dig, og bider igen!" jokede de.
Tsk tsk, som OM jeg kunne finde på den slags!
Jo okay... Det er måske lidt det jeg først tænkte:hævn!
Men ved nærmere eftertanke, tror jeg hellere jeg ville presse vedkommende lidt for gode råd, om hvordan han dog fik mulighed for at komme så tæt på de forjættede kinder....
Forstår godt trangen til at nusse, kysse, småbide de små bløde kinder lidt - men må nøjes med at glæde mig over alle de knus hun giver!

tirsdag den 25. oktober 2011

Om varme balder

Jamen, det er jo tirsdag.
Tirsdag er min "affodre-påklæde-aflevere-fire-unger-og-være-på-job-8.30"dag. Den kan godt være stresset - som før nævnt - men jeg er ved at lære af mine fejl, og vi er efterhånden effektive og hurtige(og plettede, og med uglet hår - men hey, man kan jo ikke være perfekt, vel?)

Nu er de afleveret i vuggestue/børnehave/skole, og jeg holder foran mit arbejde og læser mails, og skal til møde om lidt.og jeg er svedig og irritabel. Hvorfor, spørger du?

Stresset køretur? Nej da, var næsten ude af døren i tide og kørte pænt.

Lært børnene nye bandeord? Nej, ikke rigtigt....Kom muligvis til at hvisle noget a la:"pik mig i øret", da bil gik i stå i kryds, men ellers ikke.

Sure børn? Heller ikke, de var voldsomt søde, og jeg glæder mig næsten til at hente dem igen allerede.

Nå, jeg er muggen, fordi et eller andet fjols(Ninjaman) har tændt for varmen i førersæde, og et eller andet større fjols(mig), kunne ikke finde ud af at slukke det igen, og har tapsvedt på en times køretur, med uldstrømpebukser, vinterjakke og lummervarmt sæde.
Jeg forsøgte at slippe af med sædevarmen på forskellig vis: blinkede hidsigt til begge sider, tændte radioen, sprøjtede vinduesrens ud over det hele, dyttede lidt, lagde ryglænet på mit sæde ned. Intet virkede.
Jeg har nu så varme balder, at jeg er sikker på de må lugte lidt af branket bacon.
Men det er der jo mange der kan lide, så måske skal jeg bare forvente mig en dag med ekstra-meget positiv opmærksomhed, fordi jeg dufter af bacon?
Er spændt på hvad dagen vil bringe - men klipper muligvis hul i strømpebukserne til mine balder, hvis jeg ikke finder ud af hvordan jeg slår sædevarmen fra, inden jeg skal hjem igen...

mandag den 24. oktober 2011

Om skovbørnehaver - et mandagstip

I dag er det min niece, Pippi 5 år, der leverer mandagstippet.
Hun sov her i lørdags, og på et tidspunkt overhørte jeg hende fortælle Hulk noget om hvor hårdt det var at gå i udflytterbørnehave - for man skulle hele tiden: "passe på ikke at blive overfaldet af ræve og vilde harer."
Så jeg spurgte om hun ville give lidt tips til børn der skulle gå i skovbørnehave/udflytterbørnehave, og det ville hun med glæde - og hvis nogen af jer bliver bekymrede for det stakkels barn, vil jeg lige berolige med, at jeg tror at ret meget af det er fri fantasi.
Hun har en ret fantastisk fantasi, og nød at vi var mange der sad og lyttede til hendes fabuleren.
Pippi, om skovbørnehaver:" hver morgen kører busserne afsted.
Der er mange børn der kaster op, fordi de bliver køresyge. Engang kom jeg til at tage en pose med opkast fra en der hed Milas, for jeg troede det var noget gulerods-is. Opkast smager ikke godt!
Skovbørnehaver ligger tit i en skov.
På min børnehave er der nogle legepladser, og et hus og en mark.
Man må være alle steder, bare ikke på marken eller i Oles hønsehus. I hønsehuset kan der gemme sig store, vilde harer, der BIDER - eller ræve! Også om morgenen...
Engang løb en ræv efter mig, og jeg løbte og løbte.
Så overfaldt den mig.
Hvis man går i udflytterbørnehave, er det godt at have en ven der går med kniv - det gør min ven Pelle heldigvis, så han skyndte sig at lægge ræven om på ryggen, og sige han ville skære i den, hvis den bed mig! Så gik den sin vej.
Det er ærgeligt vi ikke må gå på marken, for en gang så vi en bondemand med en hømaskine. Så kom der en kraftig vind og blæste hans bukser af, og da han stod der, uden bukser på, kom der en ulv og løb efter ham! Det var svært at løbe uden bukser, men Pelle måtte jo ikke redde ham, for vi må ikke være på marken. Så ulven fik en masse saft i munden, og skulle lige til at bide ham i balden - og så slap han heldigvis fri.
Jeg synes børn allesammen skal gå i udflytterbørnehaver, for man kan klatre og løbe og samle blade, og man får mange venner. Og så får man set naturen - hjorter og harer og alt muligt.
Man kan bare følges med mig, for jeg er meget modig.

søndag den 23. oktober 2011

Vind en lækker middag!

Jeg har fået lov til at udlodde en smartbox - en slags gavekort hvor den heldige vinder kan vælge mellem flere restauranter hvor han/hun kan spise en middag for to - værdi 500 kr.
Bare læg en kommentar, så trækker jeg lod d 1-11.
Fed præmie, ikke?

lørdag den 22. oktober 2011

Om naturtro bamser

Denne lille rædsel, fik min venindes datter i gave.
Vi morede os længe over den lille seddel, der praler af at :"bamsen er designet til at ligne de rigtige dyr fra naturen."
Really? Hvor lever de tynde elefanter med de pink ører og pik-lignende ben så henne?
Ville rigtigt gerne derhen så, og se dem trippe rundt...

fredag den 21. oktober 2011

Om nyt design

Dygtige Lena - der også sælger fede plakater og postkort HER - har været så sød at lave en ny header til bloggen.
Bare fordi hun er flink.
Jeg kan ikke finde ud af om baggrunden er for mørk til overskriften. Hvad synes I?

Om feriemorgener

Forvent ikke nogen lang blogpost fra mig i dag - og muligvis heller ikke i morgen.
Vi har efterårsferie, mig og ungerne, og det var en smule frydefuldt at vinke farvel til Ninjaman, da han gik på arbejde kl 7.30 i morges, og så tøffe ind i seng igen med fire unger, ipad og avisen.
Jeg fik læst avis, mens pigerne så youtube-film på ipaden, indtil superbaby faldt i søvn på min brystkasse og de andre gik i bad.
Nu ligger hun her og snorker, og jeg rører mig altså ikke, før hun vågner igen...
(skal nok trække en vinder af den der "bobles" senere - men ellers skal jeg bare se på mine unger og ikke tænke i ord, i dag. )

torsdag den 20. oktober 2011

Om at blive fotograferet

Min mormor blev født i 1918, og hvert år tog hendes familie til fotograf, og fik taget et familiebillede.
Min mormor var som lille rædselslagen for blitzen, har hun fortalt mig - det vat noget med at den gav en høj lyd når den gik af, men jeg kan ikke huske hele forklaringen.
Ihvertfald fik det hende til at stå med et forstenet og kunstigt smil, på alle fotos - i hele resten af hendes liv.
Man kunne snige sig ind på hende med et kamera, men være helt sikker på at hun nok skulle opdage det, og -helt refleksagtigt - flashe det stive, skrækslagne mormor-smil.
Vi har vel nok moret os over det, min mor, moster, søster, fætter og mig selv.
"haha, du kom til at lave et mormor-smil på det der billede!" siger vi til hinanden, og morer os over det - for det er jo slet ikke noget nogen af os gør HVER gang - ligesom mormor gjorde.
Men så bladrede jeg lige i mine albums og opdagede hvad det er JEG gør, som MINE børnebørn kan hyggegrine af en dag: jeg fjoller på mindst 80% af alle fotos der nogensinde er taget af mig - lige fra klassefoto i 3. Klasse hvor jeg er skeløjet, festbilleder hvor jeg skærer ansigter eller mooner, bryllupsfoto hvor jeg mimer at jeg falder, til billeder med overdreven mimik der viser smerte/overraskelse/begejstring i diverse situationer, og tre millioner gruppefotos hvor jeg laver kaninører på nogle andre(arh kom nu - det er sgu da altid sjovt! Er det ikke? Nå ok, det er så bare mig der er kikset. Igen...)
Jeg ved ikke hvad mine børn vil tænke, når de får udleveret deres barndomsfotos engang. Alle andre børn har billeder hvor deres forældre poserer stolt med dem - mine må døje med halv-mobbe-agtige situationer som dette eksempel, med krea-Girl, taget for 9 år siden. Jeg kan godt love at der findes lignende billeder af hendes tre yngre søskende også...

Men - jeg lover altså at holde lidt igen fra nu af!
Det skal bare ikke være mit mormor-trick. Kan jeg mon nå at lære det - og hvem skal lære mig det?
Er der andre end mig der tvangsfjoller ved fotos?

onsdag den 19. oktober 2011

Om at være en lille luftfrisker

Jeg har i nogle dage haft lidt ondt i halsen, og følt mig halvsløj.
Har tacklet det med vitaminpiller, te og en hulens bunke halspastiller, og tror faktisk at jeg slipper for at blive rigtigt syg.
Men de der halspastiller... Altså: på tre dage har jeg konsumeret to poser menthol-bolcher, to pakker blå gajol, tre pakker tyggegummi og nogle strepsil.
Det har været nødvendigt med så meget, fordi jeg - udover at have ondt - også har haft den ondeste drageånde, og ikke har villet dræbe nogen med den på arbejdet.
Der er kunstigt sødemiddel i de der mentholbolcher, og det giver luft i maven. Meget endda...
Sad og ventede på at mellempigerne var til svømning i dag, mens jeg konverserede nogle andre ventende forældre, og desperat forsøgte ikke at prutte.
Det første jeg gjorde, da jeg fik svømmebørnene med ind i bilen, var derfor at slå den største, mest rungende prut i verdenshistorien.
Tror det var den der startede en bilalarm længere nede af gaden faktisk.
Og så kom overraskelsen: den duftede frisk af menthol! Helt seriøst: jeg kan prutte som en luftfrisker i dag!
Ninjaman og jeg har lige fået en ny tv-serie på dvd med posten i dag("six feet under"), og jeg bemærkede at han gjorde klar med dyne, slik og stearinlys inde i stuen, mens jeg lige sidder her i mørket hos ungerne, og putter og blogger.
Jeg tror han bliver imponeret, når han dufter hvad jeg kan...

Om nutidens børn og paratviden

Min søde niece fyldte 5 år her i weekenden - vi var med til familiefødselsdag søndag, og dagen inden havde hun holdt børnefødselsdag, hvor hendes far var kreativ, og lavede en skattejagt for hende og hendes 8 små venner.

Min søster beskrev det malerisk, men jeg ville sørme gerne have set ham: det var noget med at han løb rundt i en haveforening og skiftede tøj ved de forskellige poster, og talte med forskellige stemmer og dialekter (jeg er især vild med tanken om at han havde bar mave og talte med amerikansk accent ved en af posterne, og skræmte livet af en gammel dame).

Han havde troet at sådan en flok 5 Årige sikkert vidste en masse, og havde planlagt en blanding af quiz og hukommelsestest.
Første spørgsmål var noget så - umiddelbart - simpelt, som:" hvilken vej bor du på?"
Det kunne ingen af dem huske, før en af dem svarede:"Danmark! Min vej hedder Danmark!
Og så blev de allesammen enormt uvenner, for pludselig kunne flere af dem huske at DERES vej vist også hed Danmark, og "NAhaj - det er MIG der bor på Danmark, du bor på en helt anden vej!"....

Med kun et barn der svarede rigtigt - hans egen kloge datter - måtte den halvnøgne amerikaner løbe videre til næste post, iføre sig fjollet hat og briller, og stille spørgsmålet:"hvor mange slags fisk kan I nævne?"

Efter lang tænkepause, kom de forsigtige svar:"kylling?" og :"fiskefilet!".

Resten af quizzen gik lidt på samme måde, omend han fik skiftet noget tøj, og afprøvet nogle stemmer.
Men svare rigtigt kunne de der børn ikke - til hans store forbløffelse.

Havde han spurgt om noget fra Barbie-film, bedt dem nævne hvilke petshop-figurer de ejede eller slik de kunne lide - så havde de sikkert kunne remse op i timevis allesammen - det er bare om at vælge hvilken form for paratviden man helst vil være jeopardymester i, ikke sandt?

tirsdag den 18. oktober 2011

Om kæledyr - et mandagstip

Hulk, 5 år, har altid været ret glad for dyr, men da hendes far er allergiker, har hun ikke fået de katte, hunde, marsvin, kaniner hun ønskede sig - kun en allergivenlig fedthalemus.
Den relativt nye rolle som muse-ejer har dog gjort hende til lidt af en ekspert ud i kæledyr, og hun vil derfor gerne dele lidt gode råd:
Hulk, om kæledyr:" hvis man vil gøre sin fedthalemus tam, skal man ae den, mens man sådan rynker på næsen. Så tror den måske at man er dens mor, og så bliver den glad.
Men man må ikke lugte af agurk, for så tror den bare at man er en grøntsag og så bider den!
Man kan give sit dyr kælenavne - det er derfor det hedder KÆLEdyr! Min mus hedder Fedtegreve, og jeg kalder ham for Fedte eller Mussi. Det er et pigenavn, men han er ligeglad, for han går ikke med tøj, og derfor ved han ikke om han er en dreng, for han har ikke noget drengetøj, vel?
Men HVIS han havde tøj, ville jeg ikke give ham kjole på, for det er at drille!
Jeg så engang en grim hund i kjole, og jeg håber det var en pigehund!
Hvis man møder et dyr man gerne vil kæle, så skal man se sød ud i øjnene og række sin hånd frem så de kan lugte den.
Det skal man dog ikke gøre hvis det er en isbjørn, for så tænker den bare:"mums, et lækkert barn!" og så spiser den en, i en sandwich.
Hvis man ser en isbjørn skal man... sidde stille og ligne en sten måske?
Ikke kæle den, for den er ikke kæledyr.
Men kaniner kan man godt ae, og katte. De æder ikke børn. Jeg tror slet ikke de kan lide kød, faktisk.
Fedthalemus kan godt lide megaklamme orme - men min mor var lige ved at kaste op når hun skulle give den dem, så nu får den skinke i stedet for. Det ser skægt ud når den holder skinke med sine små hænder!
Fedthalemus ruller sig i sand, så bliver deres pels helt stiv og stor, ligesom med en hårtørrer. Det ser pænt ud.
Hvis man vil have en fedthalemus, skal man købe sand, korn, løbehjul, sådan noget papirsmulderstykker og toiletruller. Det koster 47 kroner, så det er dyrt.
De bliver kun to år, så vores dør om et år. Så skal jeg lave en sej gravsten til ham, med blomster på."

mandag den 17. oktober 2011

Om avocadoer

Har man ikke lidt for meget køkkenskabs-plads til sære gadgets, hvis man køber sådan en opbevarings-beskyttelses-dims til halve avocadoer?
Jeg fandt den på en amerikansk hjemmeside for noget tid siden, og overvejede at købe det til en veninde, der har de mærkeligste dimser i sit køkken - men ikke sådan en her.

Her i huset er vi iøvrigt storforbrugere af avocadoer for tiden.
Superbaby er ikke en kræsen baby: pasta, supper, sovse, kartofler, ris, det hele ryger ned.
Men det skal være VARM mad - og grød er bandlyst.
Hun spiser simpelthen ikke noget, hvis ikke det ligner aftensmad, og så er hun sulten og gnaven hele dagen til gengæld.
Så jo - vi gemmer tit små portioner aftensmad, og så sidder pigerne på række om morgenen, tre med skåle  med havregrød - og en med en skål farsbrød med ris og sovs, klokken 7 om morgenen.

Men så opdagede vi den magiske frugt(eller er det en grøntsag?): avocado.
Forrige fredag, hvor de store superpiger havde valgt nachos og avocadodip til fredagsslik, afslørede nærmere eftersøgning, en fedtet baby under bordet, med tom dip-skål og saligt smil.
Det brutale tyveri faldt ikke i god jord hos storesøstrene, men forældrene var euforiske ved tanken om at hun endelig havde fundet noget hun gad spise koldt!
Så nu kan hendes morgenmad også bestå af små stykker avocado eller avocadomos - omend hun klart foretrækker den gode dip, og kan spise en hel skålfuld, med bare et stykke kartoffel som dyppe-redskab.

Nå, hvad kan I bruge det her indlæg til? Ikke så meget, jeg er vist lidt træt og tabte lidt tråden.
Men jeg kan måske bøde på det, med en opskrift på verdens bedste avocadodip?
Den kommer her:
Avocadodip, som Superbaby foretrækker den:
2 avocadoer, saft fra 2 lime(gerne øko, så kan lidt af skallen også rives med), 1 halvt løg, 1 fed hvidløg, 1-2 tomater(gerne blommetomater på stilk - mest smag), 1 lille rød peberfrugt, ½ dl cremefraiche, salt, peber, lidt spidskommen, lidt chilli.
Finhak det hele, og mas det ud i avocadoerne med en gaffel.
Så har du til selv den mest kræsne baby - eller bare til nachos.
Mmmm.... Nachos!

Om bjerge af rod

Mandagstippet lader vente på sig i dag: Hulk har været vågen med hoste hele natten, så jeg måtte blive hjemme fra arbejde med sygt barn - og skolebørnene har ferie, så de er også hjemme.
Havde ellers set frem til at komme på arbejde, hvor der ikke ligger sådan et bjerg af vasketøj og skuler ondt til mig - har ikke rigtigt nogen undskyldning for at lade det ligge sådan her, når jeg har hele to friske og en syg hjælper, og en hel dag til at rydde det op i.
Øv...
Mini-terroristen kom i vuggestue, efter at have riverdancet på spisebordet og smidt en skål havregryn i retning af vinduet, mens hun sagde en negle-på-tavle-lyd med sin lille mund....

søndag den 16. oktober 2011

Om græskar

Jeg har det lidt blandet med det der Halloween, der nu også er ved at slå igennem som tradition i Danmark.
Valentines dag finder jeg umådeligt irriterende, og i lang tid blev jeg også irriteret over al det der Halloween-gejl - men nu er jeg ved at varme lidt op til det.
Altså - vi manglede jo faktisk lidt en højtid, hvor man fik lov til at se grim og uhyggelig ud, og gå amok på store grøntsager med en skarp kniv, ikke?
De sidste par år har vi været inviteret til en ret fantastisk Halloween-fest-tradition hos nogle mennesker på vejen, og det har frydet mig, for en gangs skyld, ikke at være hende som legede med børnene, men istedet bare være sminket uigenkendelig som en zombie, og sidde i et hjørne og knurre af rædselsslagne børn, mens jeg drak mig halvvissen i noget med sprut og græskar.
Ah - en fast tradition hvor man ikke behøver være udadvendt eller glad når man fester - det manglede jeg!

Og så ikke at glemme græskar. Jeg kan godt lide græskar(og hvis I plager, må I godt få en opskrift på min græskarsuppe?), men jeg kan allerbedst lide at dolke og snitte græskarhoveder.
Er ikke god til det, men har ambitioner om et tableau som det på billedet her. Det ville virke dejligt upassende at have foran vores hus.
Tænker også det holder dørsælgere og jehovas vidner lidt på afstand?

lørdag den 15. oktober 2011

Om røvkartoffel

"Din røvkartoffel!" er et af mellempigernes hyppigst benyttede skældsord, når de bliver uvenner.
Børn siger mange mærkelige ting, så jeg har ikke rigtigt tænkt over om det egentlig var et rigtigt ord - men det er det så åbenbart, kunne min kartoffelskrælning afsløre.
En funklende flot røvkartoffel - eller et smukt hjerte, hvis man er af den sentimentale og positive type.
Og spørg ikke hvorfor babyen syntes det var nødvendigt at parkere sin underlæbe på den, for der ved jeg ikke.
Børns veje er uransagelige.

fredag den 14. oktober 2011

Om navne

Da jeg var barn, irriterede det mig altid når mine forældre og bedsteforældre byttede om på mit og min søsters navne.
Altså - hvor svært kunne det lige være?? Vores navne minder ikke om hinanden, der er 4 år melem os, og vi lignede ikke hinanden fysisk, det burde vel være muligt at huske hvilket navn hørte til hvem?

Den tanke holdt også da jeg fik min første datter, og gav hende det fineste navn vi kunne finde på. Jeg kunne aldrig finde på at glemme at det var hende der havde det navn - uanset hvor mange børn jeg fik, tænkte jeg.

Og så blev jeg klogere...

Vi siger tit sætninger som:"krea-super-fantastisk-Hulk, saml lige den der op!"
Eller:"krea-Girl, jeg mener Hulk!, lad være med at slå babyen - jeg mener din storesøster, nej vent - jeg mente jo superbaby!" og så griner de af os - eller bliver fornærmede, alt efter humør.
Når vi færdes i trafikken på gå-ben, er det et problem at blive forvirret med deres navne, for det nytter ikke at bede krea-Girl om at holde fast i klapvognen, hvis man egentlig mente hendes to fjollede søstre.
Så efterhånden er det blevet til, at jeg bare kalder dem noget mærkeligt allesammen, og så lystrer de, mens de glade skynder sig at vælge hvilket navn de vil have.
Jeg indrømmer det må lyde mærkeligt i andre menneskers ører, hvis de ser mig stå ved lyskryds med superpigerne, og pludselig udslynge kommando som:"Gnalle, Balde og Nusse: hold lige ved nu!" eller:"Dingo, Fedtøre og Gniskefjæs, der bliver grønt nu!"
Og så pigerne der skynder sig at sige:"Helle for at være Fedtøre!", og så griner de hele vejen hjem over midlertidigt at være omdøbt til noget fjantet.

Det skal lige siges, at jeg faktisk godt kan huske deres navne.
Det meste af tiden.
Og synes de har flotte navne - og det synes de også selv.
Det er i de hurtige kommando-situationer det går galt - og her er "mærkelig-navns-finten" et godt trick.

For et par år siden, ringede min far på min fødselsdag, og sang:"i dag er det Josephines fødselsdag".
Jeg blev rigtigt rørt over at han huskede mig, og også over at han sang - tør slet ikke tænke på hvor rørt jeg var blevet, hvis jeg rent faktisk hed Josephine...

Forleden skrev han:"Hej Delle-fjæs!" på min facebook-væg, så han har nok lært noget af mig alligevel. Fedt...

Vind to ugler!

Bobles - firmaet bag 75% af superbabys buler - har nu lavet endnu et fedt tumlemøbel til børn: uglen.
Jeg har fået lov til at udlodde et sæt, bestående af en stor og en lille ugle, til en heldig vinder.
Skriv en kommentar herunder, så trækker jeg en vinder på fredag i efterårsferien.
Obs: konkurrencen er slut nu, og vinderen fundet.

onsdag den 12. oktober 2011

Om varme dyner

Spørg lige, om man føler sig som den sureste mor, når man er nødt til at afbryde to dyne-hyggere, der ligger i sofaen under samme dyne, og spiller "angry birds" og fletter fingre...
Suk - hverdage...

tirsdag den 11. oktober 2011

Om cyklister, i biler

Nu har jeg ejet et kørekort i over tre måneder, og jeg må da sige at det går ret godt. Jeg kaster mig ikke ud i noget vildt - som fx parallel-parkering eller motorvejskørsel - men jeg snerrer heller ikke febrilsk af mine børn, hvis de trækker vejret højt og forstyrrer min kørsel - det gjorde jeg ellers alt for meget i starten.
Jeg har muligvis lært børnene nogle nye bandeord, for jeg bander heftigt hvis jeg bliver stresset i sving, eller nogen dytter, men bortset fra det, er jeg ret overbliksagtig bag et rat, og har næsten glemt hvordan det er at være cyklist - bortset fra når jeg er træt, åbenbart.
Superbaby havde noget hun syntes vi skulle fejre mellem kl 23 og 02 i nat, hvor hun lå og tændte min sengelampe ned i mit ansigt, tævede mig med sin bamse, grinede kunstigt, skar ansigter og kravlede frem og tilbage hen over mig og sin far imens.
Tirsdag er en stresset dag, hvor Ninjaman kører på arbejde kl 7:15, så jeg skal nå at få 4 unger i tøj, proppe mad i dem, og aflevere dem tre steder, og selv være på job kl. 8:30.
Det kræver altså noget koncentration at nå - og det havde jeg ikke meget af efter den nat - men det lykkedes. Jeg roste jeg mig selv, da jeg havde sat alle unger af, og drejede op af den vej hvor mit arbejde ligger.
Jeg tændte blinklyset - og så overtog min indre cyklist, og syntes liiiige at det var bedst også at række armen ud, for at markere at vi mente det der med at vi ville dreje til venstre.
Jeg nåede ikke at stoppe den indre cyklist, og hamrede derfor bare min venstre hånd ind i det lukkede bilvindue... AV!
Hvor dumt er det lige?
Nu sidder jeg her i bilen og blogger hurtigt, med en dunkende og øm hånd. Og et halvknækket bilist-ego.
Fordømte indre cyklist... Men i det mindste holdt hun sig fra cykelstierne - denne gang. Må hellere sørge for at få noget søvn i nat, så hun ikke går efter dem i morgen...

mandag den 10. oktober 2011

Om "grønflammeskoven" - en anmeldelse

Jeg får ind imellem tilbud om at teste eller anmelde ting,men siger nej til det meste, men da superpigerne fik tilbud om at læse og anmelde lydbogen: "grønflammeskoven" lød projektet dog så spændende, at vi sagde ja.
Bogen er skabt af musikerne Malthe Fischer og Aske Zidore (begge Oh No Ono), forfatterne Anders Jørgen Mogensen og Nicolai Koch, samt billedkunstneren Pernille Nygaard, og derudover har forskellige musikere, bl.a fra Figurines, Mew og Junior Senior lavet sange til den - læs mere på www.grønflammeskoven.dk.

Nå, anmeldelsen: frk fantastisk var den eneste negative - hun syntes den var:"keeeeedelig, havde grimt tegnede piger og varede alt for lang tid." Der udover syntes hun det var et stort problem at oplæseren på cd'en ikke sagde hvornår man skulle bladre i bogen for at følge med - det sidste er jeg enig i.

Hulk syntes den var rigtigt god, med god musik, og hørte den to gange i træk, og Krea-Girl var meget begejstret, har hørt den mange gange, og tegnet til.
 De to vil gerne anbefale den til alle - har faktisk bestemt at en af vores venners børn, som er alvorligt syg, skal have en.
Jeg hørte kun efter med et halvt øre - nød at halvdelen af mine børn ar opslugte og læste avis imens - men jeg syntes musikken var god, fortællestemmen (Lucia Odoom fra "det elektriske barometer") passer godt til, og historien virkede afvekslende og spændende.
Bogen udkom i går, og kommer også som app.


Om tabte tænder - et mandagstip

Hulk, 5 år, har ikke selv tabt tænder endnu, men hendes ældste søster har tabt tre i løbet af den sidste uge, og hendes næstældste søster har en der rokker - som hun nægter at rokke ud...
Al den snak om tænder, har gjort Hulk til ekspert i tandfeer - siger hun selv - og hun ville hellere give mandagstip om det, end om fedthalemus, som hun ellers havde planlagt.
Hulk, om tandfeer:
"Hvis man ikke mere kan tygge sin mad, fordi ens tænder er blevet for små til munden, så får man nye tænder og rockertænder.
Så skal man rokke meget med dem, til de falder ud. Min søster lagde en af sine tænder under puden, men tandfeen fandt den ikke. Jeg synes det er dumt at lægge dem under noget, man skal lægge dem så en der flyver hurtigt forbi kan nå at se dem. Når jeg taber tænder, vil jeg lægge dem ude på gulvet i køkkenet, for der kan de ses fra mange vinduer. Eller, hvis det er sommer, vil jeg lægge dem ude i vores træhytte.
Jeg synes det er tarveligt hvis tandfeen skal løfte tunge puder, ihvertfald!
Der findes nok 100 tandfeer. Det ved jeg,fordi jeg ved at børn får forskellige gaver. Det er jo nok ligesom ikke den samme tandfe der ligger mønter OG tyggegummi, vel?
Det er dumt hvis man ikke gider børste tænder, for så bliver de hullede, og så tror jeg ikke tandfeen gider købe dem. Jeg børster mine mange gange, men jeg glæder mig ikke til de rokker, for jeg har lige vænnet mig til dem, og gider ikke have nogle andre. Jeg vil heller ikke have blod i munden.
Jeg vil også gerne give et tip til tandfeer: jeg synes i skulle lægge bløde gaver, hvis de skal ligge under puderne. Min søster fik engang en plastikfe af tandfeen, og den gjorde ondt at ligge på. Jeg tror hellere hun skulle have haft en bamse. Og pengesedler er blødere end femkroner...
"
(sidste sætning tror jeg hun er blevet instrueret i at sige af 9 årig søster, der havde et smøret grin på, mens jeg interviewede Hulk - og hun ved godt at det er mig der er hendes tandfe.

lørdag den 8. oktober 2011

Om blog-fryns

De store modebloggere bliver inviteret med til fancy shows og får smarte gaver af firmaer. Skønhedsbloggerne får tilsendt cremer og makeup, som de kan teste og anmelde.
Hvad får rodede børnefamiliebloggere mon tilsendt, som overraskelse?
Rigtigt gættet: ketchup.
Men det er faktisk en blæret grand cru, first edition, fancypancy, deluxe ketchup i smart glasflaske, og den var pakket pænt ind, sammen med nogle tomater - så det er altså lidt blæret, og jeg følte mig lidt V.I.P da jeg tog imod den.
(Den smager nu bare af ketchup - men tog den brændte smag af gårsdagens frikadeller....)

fredag den 7. oktober 2011

Om kronhjorte

I lørdags var jeg, som før nævnt, i Dyrehaven med tre modvillige piger - og en enkelt hyperaktiv.
Kronhjortene er i brunst for tiden, og første gang en af dem brølede højt, hoppede alle fire storby-piger op i armene på mig og deres far, og Hulk jamrede:"det lød som en trold - der bøvsede! Jeg vil hjem..."
De vænnede sig dog til de bøvsende dyr, men da vi havde gået lidt, opdagede jeg at ninjaman gik og snusede diskret til sine armhuler, og da jeg kom op på siden af ham kunne jeg også lugte det: en heftig stank af sved.
"Var det DIG?"spurgte jeg overrasket, men det var det så ikke.
Da jeg kom hjem, googlede jeg kronhjorte og brunst, og lærte at hannerne finder et mudderhul, som de pisser og "udskiller sæd i"(hvordan masturberer man med klove??), og så ruller de sig i mudderet, for at få en heftig,mandlig duft, der kan overbevise hunnerne om at de er det mest maskuline dyr i skoven.
Hm... Bøvsen og en stank af sved er frækt? Really?

I så fald var det en ret attraktiv svensk mand, jeg mødte på en shawarmabar kl 3 samme nat - han må have været halvt kronhjort (eller elg?), for han duftede kraftigt af pis/mudderhul, og bøvsede midtvejs gennem sit forsøg på en scoresætning.
Jeg var sært nok ikke fristet.

torsdag den 6. oktober 2011

Om morgener

Jeg startede dagen i går, med at lave en lækker kop kaffe til mig selv - og hælde jordbæryoughurt i den, i stedet for mælk....
Jeg glædede mig over, at så kunne resten af dagen da kun blive bedre end starten på den - og det blev den heldigvis.

Dagen i dag har foreløbigt budt på:
- en superbaby - i rent tøj, klar til vuggestue - der stillede sig ind under bruseren, og tændte den...
- En superbaby - i nyt, tørt tøj - der spurgte:"hhhrngh?" og med et hurtigt greb, flåede sårskorpen af mit brandsår på armen, som blødte så meget og hurtigt, at jeg lige fik sprayet hendes tøj til med blod("sprayet" er muligvis en overdrivelse - men det blødte en del).
Tror også jeg fik udvidet hendes forråd af bandeord betragteligt.

Nu har hun så tredje sæt tøj på, har lige snottet ud over sin arm, og tværet et flot mønster ud over hele blusen. Jeg tror jeg synes det er ok med lidt snotmønster i dag, for nu skal vi altså afsted i vuggestue/børnehave/arbejde.

Nå, men hvis dagen i går blev ret god, fordi youghurtkaffe-starten fik alt til at virke skønt i sammenligning - så må i dag føles helt fantastisk, i sammenligning med store-skifte-tøj-starten.

Glæder mig allerede....

---------------
Og noget andet: har lavet en superheltemor-facebookside, men ved hverken hvordan jeg linker til den herfra bloggen, eller hvad jeg rigtigt skal bruge den til. Kan i hjælpe?

onsdag den 5. oktober 2011

Om tandfeen

Frk fantastisk klagede i går over ondt i tand - og vi opdagede at det nok var fordi tanden faktisk nærmest var blevet skubbet ud af ny tand, og hang i tynd tråd.
Hun har aldrig rokket med den, og kommer HELT sikkert heller ikke til det!
Det er KLAMT og smertefuldt, og hun fik en total nedsmeltning ved tanken om at alle tænderne jo skal ud på et tidspunkt.
"jamen mor! Der er mindst ti-og-tyve tænder i min mund! Jeg vil beholde dem, jeg vil ikke have nye..." jamrede hun.

Men så hev krea-girl det tunge skyts frem: tandfeen! Krea-Girl skjulte for mig, at hun havde tabt en tand i weekenden, og kunne triumferende fortælle mig søndag morgen at det var afsløret at det var mig, for tanden lå stadig under puden... Fordømt snedige barn!

Krea-girl er frisk nok på at hendes søstre skal tro på tandfeer, selv om hun selv nu ved den kedelige sandhed,så hun spreder gerne historierne.
Hele morgenen har mellempigerne underholdt mig med hvad de tror hun skal med alle de der tænder - Hulk er sikker på at de bruger tænder som byggematerialer i deres byer - frk fantastisk hælder mest til at de laver smykker af dem:"HVIS min tand nogensinde falder ud - så håber jeg fandeme tandfeen giver mig 1000 kroner for den, for den er ekstrapæn!" snøftede hun.

Så blev jeg pludselig glad for at hun ikke gider rokke den, for med de forestillinger, kan hun kun blive skuffet...

tirsdag den 4. oktober 2011

Om skovture

Det idylliske billede her, er fra i lørdags, hvor vi pakkede fire unger, og tog i Dyrehaven.
Folk smilede til os, når de så de søde små brunhårede piger med hinanden i hånden - men de kunne heller ikke høre hvor meget de brokkede sig hele tiden.
Vi spiste madpakker på en mark, hvor der gik heste, og en af hestene tørrede sin mule af på krea-girls knæ, og hun var meget vred over at have "hestesnot" på sine gamacher og bitchede i to timer over at hun ville hjem og skifte tøj.
Frk fantastisk havde lovet naboens dreng at han måtte komme ind og spille playstation, og surmulede:"jeg ville hellere se fjernsyn, eller spille!"
Superbaby blev ved med at løbe efter vandhuller, hestepærer og mudder der kunne rulles i - og Hulk blev pissesur over at vi så måtte bære hende væk, for Hulks ben gjorde ondt, og det var faktisk snyd vi bar på andre.... MEGET snyd!

Nå, solen skinnede, skoven var pæn og efter nogle timer, tror jeg de var så trætte at de hyggede sig, uden brok.

Næste gang burde vi måske lægge ud med at give dem en valium - eller bare tage playstation, trækvogn, hestesikkert tøj og et bur til babyen med.

Men idyllisk så det da ud...

mandag den 3. oktober 2011

Om hvordan man får sin far til at gøre hvad man siger - et mandagstip

Så er der tid til mandagstip, og Hulk - der altid har kunnet sno sin far om sin lillefinger i særligt udpræget grad - fortæller her hvordan man får sin far til at gøre hvad man siger.

Hulk:" freksempel hvis man er træt eller syg, og ikke selv gider lægge tøj frem man skal tage på dagen efter, så kan man sige til sin far med en sød stemme:"vil du ikke hjælpe mig med at finde tøj, fordi du er så god til det?"
Så må han selv om han vil eller ikke vil. Min far vil gerne hjælpe mig, men ret tit gør jeg det selv.

Hvis ens far er ved at lægge mursten og fliser, så kan man sikkert få lov til at hjælpe ham, hvis man viser hvor store muskler man har. Jeg fik lov til at bære måske 150 fliser, da min far lavede et eller andet hus-agtigt, hvor bilen skal være inden i.

Jeg har prøvet at have en alene-fridag med min far.
Vi var på McDonald's, og inde og kigge i Mette blomsterbergs butik, hvor jeg fik en syltetøjskage der smagte af kaffe. Den var megagod!
Den var ret stor, men det regnede. Det var ikke fedt, men vi gik ind i Kgs have under et stort træ, og vi havde også en paraply, så det var heldigt.
Min far gav mig en grå kjole med sløjfer og striber inde fra "hinis og moris", fordi han kunne se jeg syntes den var pæn. Den har jeg haft på næsten hver dag, fordi jeg godt kan lide den fridag.

Hvis man trænger til sådan en fridag med sin far, så skal man spørge ham pænt, og sige at man savner ham når han er på arbejde. Nogle gange skal man måske spørge mange gange om det, fordi det er svært at få fri fra arbejdet, og nogle voksne arbejder virkeligt meget.

Min far er ret stærk, det er der mange der er far, som er.
Jeg har ikke ondt i benene meget tit, men hvis jeg har, bærer han mig lidt.

Noget der er svært ved at have en far, er at tegne dem. Jeg synes altså det er svært at tegne kort hår, eller sådan noget skalde-hår, som min far har.
Så tegner jeg bare mig selv eller nogle kager, og giver dem til ham.
Så bliver han glad.
Hvis ens far siger:"der er ikke tid til at læse bog i dag,", så får han tid alligevel hvis han får en tegning - nogle gange ihvertfald..."

søndag den 2. oktober 2011

Om tømmermænd

Min søster holdt fest i går, for sine ti nærmeste veninder.
Det var superhyggeligt, og som min brandert skred frem, fandt jeg flere og flere ideer til blogindlæg.
Jeg kunne skrive om hvordan vi under desserten delte pinlige skide-historier - et upassende emne til chokoladekagen.
Eller om den bar vi startede med at besøge, hvor bartenderne dansede på bordene, og var tåkrummende pinlige, og gæsterne primært bestod af tyrenakkede bøvede drenge fra Næstved, der råbte:"fisse!" og boede hjemme hos mor.
Jeg kunne også skrive om den hyggelige bar vi skyndte os at finde, hvor en stiv fyr prøvede at indsmigre sig hos os, med kiksede scorereplikker som:"hvorfor sidder i ti piger herinde, når der står en masse fyre lige herude, som ernklar til at springe på hvad som helst?"
Eller om samtalen om hvordan man scorede Mærsk McKinney Møller, for at arve hans formue(noget med viagra i drop).

Mit hoved var ihvertfald fyldt med 5-6 gode blogindlæg, da jeg dinglede forbi den gode shawarmabar på strøget, og lokkede min far(der kører nat-taxa, efter at hans firma gik konkurs) til at give mig et lift hjem kl 3 i nat. ( ja, kl 3... Man kan altså ikke holde til mere, når man ved der er fire larmende unger i huset kl 7).
De gode indlæg. Jamen de er altså væk i dag, kan kun huske overskrifterne...
Mit hoved gør ondt, min tunge er tyk, mine børn larmer, jeg har et brandsår på min arm, og mine prutter stinker af døde dyr.

Hav en god søndag.

lørdag den 1. oktober 2011

Om indlæg nr 400 - og det der med børn

Ja, jeg spurgte jo selv hvad I gerne ville høre om i indlæg nr 400, og I kom primært med forslag jeg ikke ved en skid om - jeg ved især ikke hvorfor nøgenløber-mænd på roskilde trækker forhuden tilbage (meget interessant spørgsmål dog!), og jeg aner ikke hvad superpigerne skal være når de bliver voksne - bare det ikke er øksemordere, så er jeg glad.
 Cecilie skrev:
"Jeg gad godt at høre om, hvad du ville sige til en (som mig), der gerne vil have børn (i flertal), men som er pisse skræmt over at blive seriøst voksen og egentlig er i tvivl om, om jeg nogensinde bliver klar. Jeg mener, hvad ville du have sagt til dig selv, hvis du vidste hvad du ved nu? Og hvad ville du ønske du havde vidst?Jeg er helt med på, at det er the shit, når man endelig har dem. But still. Fandme også skræmmende. Man gider jo ikke være dårlig eller ødelægge dem. Eller sig selv."
Spørger du MIG hvordan man bliver seriøst voksen? HAHAHA.
Jeg er et af de dårligste eksempler på voksenhed (er det et ord?) jeg kender.
Da  jordemoderen og min mor gik hjem, efter at vores første datter var blevet født, sagde min mand:"så - nu går alle de voksne!" og så brød vi fnisende sammen, for det virkede så absurd at vi var store nok til at passe sådan en ny baby, helt alene.
Det er 10 år siden, snart, og jeg føler mig stadig ikke voksen.
Da jeg stod og fumlede rædselsslagent med en babybluse, og var bange for at knække ældstebarnets småbitte arme, ville jeg egentlig gerne have kunnet spole frem i tiden og set hvor totalt proff man bliver i at jonglere babyer med tiden, det kunne måske have virket beroligende?
Det der med at pleje babyer, være alene med børn, være på når de er syge osv - den slags er kommet af sig selv. Noget af det er pligtagtigt, men det meste af det er faktisk ret hyggeligt.
Det der med at huske aftaler og møder, engagere sig i alt muligt forældrehalløj, vaske tøj, lave madplaner, undlade at bande, og alt det der RIGTIGE voksne gør helt af sig selv - det har jeg ikke lært endnu.
Men altså... I det store og hele trives mine børn, og de lader ikke til at have taget skade af at have to forældre, der opfører sig som om de stadig bor på kollegium. Jeg tror de synes vi er trygge nok.

Du spørger hvad jeg ville sige til dig der er skræmt ved tanken om aldrig at blive voksen eller klar - jeg ville sige: tag det som det kommer!
Man får (som regel) et barn af gangen, vokser med opgaven, og behøver altså ikke være superperfekt og voksen-agtig for at være en god forælder.
Fire børn lyder jo af meget, men vi har fået dem et af gangen, og har vænnet os til den konstellation af unger vi havde, inden der kom en ny der skulle passe ind i flokken. Så det er ikke FIRE man har skullet forholde sig til, men " sædvanlig flok "+ "baby".

Mit vigtigste råd: tag det som det kommer.Man bliver nok aldrig 100% klar til børn, før man har dem - og selv der, er det ok ikke at være 100% voksen.