mandag den 12. december 2011

Om nisser - et mandagstip.

De tre store Superpiger, vil gerne give et julemandagstip, om nisser.
Den ældste tror teknisk set ikke på dem mere, men vil gerne lege med - og de smÅ tror fuldt og fast på det.

Mandagstip, om nisser.
FF:"hvis man har en drillenisse, skal man ikke blive bange for det den driller med, man skal bare håbe det giver gaver, hvis man taler pænt om den! Hvis man sætter grød ud hvert eneste dag, sørger den nok for at man får penge, tror jeg."
Krea-Girl:" ai, hver dag er altså spild af penge! Den 23-12, lillejuleaften, skal man give den grød. Det giver held."
Hulk:"jeg synes det samme som hun siger. Det er spild af risengrød med hver dag, for så kan man ikke selv spise det!"
Krea-Girl:"vores nisse er ikke en drillenisse. Den spiser bare grøden, og ligger nogle ting som gave, fx blade eller sten."
Hulk:"men i min børnehave er der en frygtelig drillenisse! Den putter bleer i vores jakker og hænger toiletpapir op i loftet! Hvis jeg fangede ham mens han gjorde det, ville jeg holde ham fast og sige:"stop så fister!", og så aftale at han bare ligger pebernødder til os, og stopper alt det pjat! Tror han måske selv at han fortjener grød når han driller? Jeg ved ikke lige hvad han tænker!"
Krea-Girl:"nisser kan bo mange steder. Husnisser bor på loftet, skovnisser i naturen."
Hulk:"dem der bor i kolde lande er almindelige nisser. Jordnisser bor i huler under jorden, ligesom sådan nogle muldvarper. Men de spiser ikke orme, tror jeg! De spiser skovjordbær, men ikke skovsnegle! De samler bær ind til det er efterår. Hvis jeg havde en nisse, ved jeg ikke hvad jeg ville gøre med den. Hvis den var lille som en bamsenisse jeg har, ville jeg godt beholde den. Så kunne den være i en mellemstor buragtig kasse, og jeg ville made den. Men jeg ville holde det hemmeligt at jeg havde den, for ellers ville nogle videnskabsmænd sikkert gerne komme og skære i den... Hvis man fanger nisser skal man altid holde det hemmeligt!"
Krea-Girl:" jeg synes faktisk ikke man skal fange dem. Hvis de findes, skal de bare have lov til at passe sig selv!"

5 kommentarer:

Nadja sagde ...

Ha ha hvor godt :D

Albertesmor sagde ...

Hvorfor siges der ikke "Stop så, fister" lidt oftere? Det er jo et fantastisk udtryk!

SourPuss sagde ...

Jeg får helt lyst til at tro på nisser igen !

superheltemor sagde ...

Hun er MEGET glad for at sige "stop så, fister/mester/skipper/kammerat" for tiden. Underlige unge...

Anni Heldgaard Bach sagde ...

Hvor er de altså bare søde dine piger. Du skal da være hurtig til at skrive deres historie ned, for det lyder til, at de virklig går til den. Dejlig historie