søndag den 11. december 2011

Om det der kærlighed - føljeton del 6

De følgende uger var vi ikke rigtigt på tomandshånd.
Vi sad ved siden af hinanden til al undervisning, og sørgede så vidt muligt for at være i de samme grupper ved gruppearbejde.
Men der var hele tiden andre omkring os.

Jeg hjalp ham med at male lejlighed en fredag.
Utroligt at de vægge blev så pæne, for jeg havde mere fokus på ham, der malede med bar overkrop og sang med på musikken med pæn stemme, end jeg havde på min malerrulle...
Vi talte ikke så meget sammen, hørte høj musik og malede.

Da vi var færdige med væggene, lagde vi os midt på gulvet og delte en cigaret.
Der var ingen møbler endnu.

Han fortalte at han skulle tilbage til Jylland den følgende dag, og overvejede at slå op med sin kæreste - fordi han var blevet forelsket i mig.
Han spurgte hvad jeg syntes om det.

Jeg fik det som om jeg faldt indvendigt. Havde lyst til at sige ja, men sagde han skulle lade være... 
Vidste ikke om jeg turde, og ville ikke love noget.

Jeg var ellers vant til at tage ansvar for mig selv, og tage beslutninger.
Valgte selv ny skole da jeg var 13, en hippie-lilleskole der kostede 850 kr om måneden at gå på.
Mine forældre kunne ikke betale - så jeg fik et job, og betalte selv min skolegang, fra 7-10. klasse.
Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 15.
Rejste Australien rundt i et år, da jeg var 17.
Købte egen lejlighed da jeg var 20, som jeg delte med en kæreste og en veninde.
Fravalgte et kreativt studie, til fordel for et med bedre jobmuligheder.

Hvis man skal passe på sig selv, må man indimellem vælge de veje der føles sikrest, i stedet for dem man helst vil gå på. 
Det sagde min fornuft og erfaring mig.

Og så kom han her, med sine brune øjne, og hev mig ud et sted jeg ikke havde været før, og fik mig til at miste fornemmelsen af, hvordan jeg tog de fornuftige beslutninger for mit liv...

Hvad nu hvis han fortrød igen? 
Når det føltes sådan her, at han sagde han var forelsket i mig - hvordan ville det så ikke føles, hvis han sagde det var gået over igen?

(fortsættes)

15 kommentarer:

Fru Forstad sagde ...

avs, kan da godt få kvalme af alle de voldsomme følelser, også selv om det ikke er mine egne.

Som skrevet før, det er godt at vide der er happy ending.

Anonym sagde ...

jeg elsker den her kærligheds-føljeton!

Anonym sagde ...

Det er fantastisk læsning. Jeg bliver så spændt og glad når bloglovin fortæller at der er et nyt afsnit i din føljeton :-)

Sikke et imponerende liv du har levet. Jeg har stor respekt for dit valg af skolegang med selvbetaling.

Anonym sagde ...

Jeg elsker også denne føljeton og synes det er dejligt ikke at skulle vente en uge på næste afsnit =) /Rikke.

Emma sagde ...

Tænk selv at betale sin skolegang. Du må være den sejeste nogensinde! Godt gået!

superheltemor sagde ...

Haha - ved altså ikke om det var fordi jeg var specielt sej - var bare stædig.

Heidi sagde ...

Åh hvor jeg elsker denne føjleton! Mere, mere, mere... ;-)

Museklik sagde ...

Jaaa.... Jeg vandt!!
Sendte en mail. Opdagede at jeg glemte adressen, så måtte sende en mere. Pinligt!

Winnie

gravidgrahvad sagde ...

Har du overvejet at lade dit liv filmatisere? Det lyder som om, at der er stof nok til det. ;)

superheltemor sagde ...

@gravidgrahvad: det er altså bare fordi jeg strækker historien - i virkeligheden var der ret lidt action jo, det ville være en meget stille og kedelig film - og hvis du filmede mit liv i dag, ville man bare undre sig over hvor mange gange jeg egentlig får tørret tis op fra gulv i løbet af en weekend...

gravidgrahvad sagde ...

Det var lige så meget årene fra du var 13-20, jeg tænkte på. :)

Anonym sagde ...

850 kr. - jeg fik vist 42 kr. i timen da jeg var ungarbejder (eller hvad det nu hedder). Du må godt nok have arbejdet meget! Respekt (eller hvad ungabejderne siger nu om stunder)

Anonym sagde ...

Åhhh kuldegysninger af glæde over den kærlighedshistorie. Klump i halsen over at jeg ved hvor I er nu. Og at der nåede vi så ikke til. Ku ikke holde skansen. Trods 4børn, og trods det at kærligheden egentlig på sin vis stadig er der.

millemum sagde ...

Åhh hvor er det dog rart at høre hvordan i faldt for hiananden - og vide noget om par før der kom rollinger til - Jeg var solgt - og synes det er MEGET voksent at du ligefrem betalte til din egen skole. Havde nok bare valgt ikke at gå i skole, hvis det var mig. Mere love tak:)

superheltemor sagde ...

@gravid:det lyder nok mere spændende end det var;)
@anonym1: jeg fik 30 sort i timen... Arbejdede først som babysitter, så i butik.
@anonym 2:hvor er du sød. Ked af det ikke lykkedes for jer. Det kan altså også være svært i perioder, hvor der hår hverdag i det...
@mille: så er det fordi du ikke gik på min skole - jeg elskede den virkeligt! Totalt hippieskole med kreative fag og selvbestemmelse, det var ikke et svært valg - og egentlig heller ikke noget jeg tænkte over var en stor deal dengang. Det var bare sådan det var.