mandag den 5. december 2011

Om bondegårde - et mandagstip

Dagens mandagstip, er faktisk bare et gammelt guldkorn, sagt af min næstældste, dengang hun var 3 år.
Ja, det er lidt snyd at jeg bruger noget der er tre år gammelt som mandagstip, men der er tre gode grunde:
a): jeg får pralet af hvor nuttet hun var (også) dengang
B): I lærer jo faktisk noget om landbrug osv, som I muligvis ikke vidste i forvejen?
C): der var faktisk ingen af pigerne der gad finde på emme til mandagstip i dag,de ville hellere hænge hæsligt julepynt op...

Frk fantastisk, 3 år,fortæller ivrigt om alt det hun har lært på en bondegårdstur med børnehaven:
"der bor SÅ mange dyr på en bondegård! Og man kan SPISE af dem! Æg kommer fra høner! Og kødsovs fra køer! Og brød fra korn!! Og....og...og... Pasta fra LØVER!"

Så lærte man også lige det...

Forsøger at lokke et rigtigt mandagstip ud af nogen senere i dag.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Genialt!
Løvepasta.. Det vil garanteret tiltale mine unger!
Desværre er de efterhånden så store at de ikke tror på alt hvad jeg siger mere..

Håber I overlevede weekendopholdet.. Har prøvet det samme. Det er ikke sjovt - slet ikke for den som har fødselsdag.
og øhhm - tak fordi jeg vandt!! ;-) har sendt mail!

Gaia´s mor sagde ...

Gamle tip er da ikke at foragte Jeg har da lige lært noget!

Fruen i Midten sagde ...

Tror, den oplysning kommer til radikalt at ændre mit forhold til pasta. Kan endnu ikke helt gennemskue i hvilken retning..

Helle sagde ...

Super tip!
Hvis man stadig kan foreslå emner så kunne jeg virkelig godt tænke mig hjælp til at købe en julegave til en pige på 7 1/2 år! det er ikke en vi kender men vores datter har fået gave af hende så vi "skylder".
Mange tak!