Ninjaman har fødselsdag lige om lidt, og jeg har - klog af skade – ikke involveret børnene i planlægning af gaver eller andet. De er nemlig ikke overdrevent gode til at holde på hemmeligheder.
Da Krea-girl var ca 3 år, ville jeg overraske Ninjaman med brunch på cafe og massage - havde hende med inde og bestille tingene, og indskærpede at hun ikke måtte sige det, hvilket hun sagde hun sagtens forstod.
Det første hun gjorde da hun så sin far, var at sige:" vi giver dig brunch og massage!"
Det første hun gjorde da hun så sin far, var at sige:" vi giver dig brunch og massage!"
Jeg bebrejdede hende at hun havde sagt det, hvorpå hun indigneret sagde: "jeg sagde det jo kun EN gang!!! Det må man altså godt!"
Nogle mdr senere havde jeg fødselsdag og hun gav mig en pakke, mens hun sagde:" her er en gave. Det er bare en kedelig bog uden billeder."...
Nogle mdr senere havde jeg fødselsdag og hun gav mig en pakke, mens hun sagde:" her er en gave. Det er bare en kedelig bog uden billeder."...
Frk fantastisk afslørede gaven sidste år: vi var i magasin alle sammen dagen før hans fødselsdag, og han havde stået og set længselsfuldt på en trøje. Han tog så elevatoren ned med Hulk, og jeg købte lynhurtigt trøjen sammen med frk fantastisk og krea-girl, mens vi talte om at de ikke måtte sige noget om at vi havde købt en gave, hvis han spurgte hvorfor vi var længe om at komme ned af rulletrapperne, skulle de bare sige vi havde været på toilettet.
Det første frk fantastisk gør da hun ser Ninjaman er at råbe:”Mor vil have vi skal LYVE for dig Far – men det vil jeg bare ikke, fordi jeg elsker dig så højt! Så du skal bare vide, at vi lige har købt dig en grim trøje med knapper….”
22 kommentarer:
Jeg elsker bare børns ærlighed. Det er så skønt. Min kæreste og søn på 2 år havde været ude at købe en julegave til mig en dag. Så spurgte jeg - selvfølgelig helt uden at tænke mig om - nå, har i så købt en god gave til mor idag? Ja, siger lillemanden. Vi har købt sko! Og han så så glad og stolt ud. - Det er bare herligt. :-)
Jeg synes du skal fortælle hver af pigerne en gave I giver - en forskellig gave til hver. Som de så kan sladre om.
Og du giver ham så noget helt andet.
De bliver muligvis sure over du har løjet, men så kan de lære det...
Hvor er de bare skønne :) Ja, der er ikke mange hemmeligheder når børn er med. Emma afsløre også de ting, der går op for hende. Sidst var det mormor der i MEGET god tid, fik at vide at "Vi har ikke købt den grønne bluse til dig, mormor! Moster synes det skulle være den pinke!" :)
Jeg har tagget dig i en blogleg :) Se hos mig, hvad det går ud på :)
Min mor tog min dengang 2-årige niece med ud at købe julegave. Til mig. Ved samme lejlighed besøgte de mig, der stod i en boghandel. De købte en Tottebog, og da de skulle til at gå, spurgte niecen, om ikke jeg skulle have min gave nu?
Spurgte en gang (altså for mange år siden, ikk!) min søster om hun ville vide hvad hun fik i fødselsdagsgave, hvilket hun selvfølgelig svarede nej til. Mit klare svar var så" Du får en cykel", hvortil hun jo selvfølgelig blev sur på "dumme" lillesøster (aka MIG), der som det mest naturlige så siger: "Men du ved jo ikke hvad farve den er!".. se, den har jeg hørt for lige siden!
Hahahaha, de er simpelthen så sjove, dine børn!
Da jeg var omkring fem år, var jeg med min far ude for at købe en fødselsdagsgave til min mor. Jeg blev på det kraftigste indprentet, at jeg ikke måtte sige, hvad vi havde købt. Da vi kom hjem spurgte min mor om det havde været en god tur og jeg sagde "ja, mor og ved du hvad ham toiletbrædtmanden sagde" (ja, hun fik et toiletsæde - det var i 70'erne ikk'). Min far tog det rigtig pænt... min søster derimod...
Heidi
Heidi : din far gav din mor et toiletsæde i fødselsdagsgave? Nøj, hvor var jeg blevet skuffet! Hvad sagde hun til det?
Tanja, Mette, fru z: skønne hemnelighedshistorier i også har, tak!!
Nå ja - og Kirstine også!
Leoparddrengen: god ide!
Hehe ja de kære små.... Min Cille på 5 insisterede MEGET hårdnakket i december på at jeg STRAKS skulle åbne den julegave hun havde lavet i børnehaven... kæmpede en kamp med hende for syns jo at den skulle under juletræet juleaften. Men den gik ikke... Men sådan kan man jo også komme omkring problemet når man bare ikke kan vente og er stolt af gaven ;-)
Hun havde ØNSKET sig det... Et orange et af slagsen (eller var det brunt!?)sågar. Tænk engang, hvad man var taknemmelig for dengang. Den var heller ikke gået her i husholdningen...
Heidi
Kan man maile til dig et eller andet sted?? Ss
Ja min mail er superheltemor@live.dk
hahahahhaaaaaaa I love her!
Min søster og jeg prøvede engang for mange år siden at presse vores lillebror til at fortælle, hvad han gav os i julegave. Da vi ikke kunne få ham knækket, spurgte vi til sidst, om han ikke ville sige det første bogstav, så vi havde lidt at gætte ud fra. "Okay," svarede han "Det starter med vandfarvelade!"
MIn lillebror var en gang med vores mor ude for at købe gave til vores far. Vores mor indprentede ham selvfølgelig at han ikke måtte afsløre at det var en boremaskine, og det første han sagde da han så sin far var: "Vi har købt en gave til dig, og det er IKKE en boremaskine!"
Undskyld, men har du skrevet en næsten identisk indlæg tidligere? synes jeg kendte historien. Undrer mig bare lige lidt :-)
Jeg gæsteblogger for Mama.dk, og har skrevet samme indlæg der også;-)
heidi - jeg FATTER ikke at din mor virkelig ønskede sig et brunt toiletsæde? det er det sjoveste jeg har læst i dag!
Sådan husker jeg det - måske var det bare fordi, jeg havde advaret hende på forhånd. Så var der jo lidt tid til at smøre de gode miner på.
Faktisk, gjorde jeg hende måske en tjeneste, nu jeg tænker over det... hmmm...
Heidi
Send en kommentar