fredag den 7. januar 2011

Om frygt

I mine børns gamle børnehave, skiftedes forældrene til at have frugt med til alle børnene på stuen.
En af pædagogerne skrev en seddel med navne og datoer, og så skulle man bare følge den.
Smart nok.
Hvis ikke det var fordi hendes computer konsekvent rettede ordet "frugt" til "frygt", så der stod "frygt-ordning" og:"husk at holde øje med hvilken dag det er DIT barns tur til at medbringe frygt i børnehaven!"
Har moret mig meget ved tanken om børn der på skift medbragte afrevne lemmer, spøgelseshistorier og edderkopper til frygtordningen. Der skal jo også være en grund til at børn så ofte har mareridt, ikke?

6 kommentarer:

Hanne sagde ...

Jeg har også altid bævet lidt inden deltagelse i de utallige "forældrespisninger" i institutions- og skolesammenhæng.

jessicathorndahl sagde ...

Lige til avisen dette! Nej hvor sjovt.....som at Halloween hver dag,hihi!

superheltemor sagde ...

Haha - forældrespisning!

Anonym sagde ...

Eller "fælles spisning" som min mærkelige hjerne altid afkoder som "fælles pisning" i første gennemlæsning...

gravidgrahvad sagde ...

HAHAHA fantastisk!

Jeg så også forleden på forsiden af et dame-magasin, at man i bladet kunne finde 100 mosefund til under 500 kr. Riiimelig billigt danefæ alligevel! ;)

Maren sagde ...

*Sprutfnis*

Hehehe, elsker fantastiske tyrkfejl :)