lørdag den 22. januar 2011

Om dværge

Jeg elsker at bilde børn noget ind og finde på historier.
Påskeharen, tandfeen, suttefeen(lyder som noget fra en pornofilm, men det er hende der henter børns sutter, når de stopper med at bruge dem), julemanden, husnissen og alt de slags, findes herhjemme.
Og hvis børnene spørger om noget jeg ikke ved, finder jeg bare på noget. Så de tror seriøst jeg ved alt.
I går fortalte jeg dem fx at grunden til at busser var gule, muligvis var at de kom fra en by der hed Gullinge, hvor alt var gult. Det digtede de videre på hele vejen hjem.
Men de tror ikke på hvad som helst: en tænksom Hulk sagde for nyligt:"jeg TROR faktisk på at der findes feer - men jeg hopper altså ikke på at der findes dværge..."

11 kommentarer:

Karoline-med-K sagde ...

Jeg elsker det! Vi havde en wc-trold hjemme hos os. Han hoppede op af toilettet og sagde bøh, hvis man puttede ting i kummen for sjov.
Nogle børn ville måske have fået traumer over en wc-trold, vi klarede det heldigvis allesammen :-)

Annie sagde ...

Jeg gad godt være en edderkop i et utilgængeligt spind hjemme hos dig den dag du forklarer dine børn hvad nudister er....altså, at det er folk der er lidt ligesom buddister, bortset fra at de her nudister naturligvis tror på en gud der hedder Nuddah...

Leoparddrengen sagde ...

@Annie

Det var da noget fjollet noget at sige, når alle ved at buddister er mennesker som godt kan lide at gå rundt kun indsmurt i budding?!

Fairy sagde ...

Haha..Jamen du kan da hilse og sige, at Feer helt sikkert findes i hvert fald.

Jeg er nemlig lige her :O)

Onkel Anne sagde ...

I love you! De historier laver jeg også, og Rasmus og jeg elsker at finde på. Det giver så mange sjove grin og stimulerer fantasien. Og tænk dig, der findes feer, men dværge, det er sgu for skørt! HAHHAAAA

pernille sagde ...

Hun lyder meget klog hende Hulk! :)

Annie sagde ...

@Leoparddrengen
Så nudister hedder sådan fordi de godt kan lide at gå rundt indsmurt i...nougat?! Wau. Dét har virkelig potentiale i forbindelse med børneopdragelse, tak for info'en.

Leoparddrengen sagde ...

@Annie
Nutella for at være helt præcis. Og konservatisme er når folk går i dragter af gamle dåser...

imangelafbedre sagde ...

Haha! Det var sødt og sjovt! :-)

superheltemor sagde ...

Åh hvor er i dejligt skøre! Må bestemt have jer med som coaches næste gang jeg lyver for mine børn!

Anonym sagde ...

Vidste du så godt at gule biler kan flyve? Det sker sådan at dem der sidder i de gule biler stikker armene ud og blafrer med dem og så flyver bilen. Jeg kan ikke engang huske hvordan eller hvornår denne historie opstod, men hver gang vi ser en lille gul bil siger mine piger: Se en gul bil, der kan flyve!
Sonja