fredag den 6. maj 2011

Om børneværelses-indretning igen

Jeg har før skrevet om hvordan pigerne fik lokket deres far til at love dem et kæmpestort junglemaleri på væggen i deres værelse, som de vil have lavet om til skov-tema tumlerum - istedet for rod-tema roderum, som det er nu.
Mine kloge læsere anbefalede et skovtapet i stedet for at vi skulle bruge de næste 7000 aftener på at male en skov på væggen - TAK for den ide´!
Det var bare svært at vælge, forelskede os bl.a dybt i det her dyre et med mariehøns, og Hulk syntes denne rædsel var god stil,  men vi endte med at bestille det her fantastiske sommer-skov-tapet, fra tapeteksperten , som kom allerede dagen efter vi bestilte, så nu står det her og venter truende på at vi får lært os den ædle kunst at sætte tapet op...
 :
Er det ikke helt vildt fint? Og så har vi købt en svagt lysegrøn maling til resten af rummet, og en eller anden dag, lige om lidt, måske i morgen, eller næste uge, eller en anden uge - ihvertfald snart - maler vi væggene.

Og så krydser vi bare fingre for at det der med at sætte tapet op ikke er halvt så svært som det ser ud!
Vi er nemlig IKKE handy, Ninjaman er kendt for sine sav- og gaffaløsninger, og jeg saver mine fingre af, bare jeg ser på en sav, eller limer min hånd fast på min kind, bare jeg tænker på tapetklister.....
Gad godt vi kendte nogle rigtigt voksne der lige gad fise til forstaden og hænge lidt tapet op for os, suk..
Tapetet er iøvrigt  lidt for højt til rummet(ca 25 cm), så vi skal overveje om det er toppen eller bunden der skal studses af de flotte træer - er der nogen der har forslag til hvad bliver pænest?

17 kommentarer:

Karoline-med-K sagde ...

Tapetophængningstalent melder sig nu på banen! Jeg har sat et sort/hvidt skovtapet op, og det var usandsynligt nemt. Men det var nok fordi det blev sat op på en meget ensartet gipsplade-væg. Jeg klippede af i toppen, så man fik lidt af skovbunden med. Med en stor plastik-tapet-udglatter(?) er det næsten ingen sag :-)

Therese sagde ...

Orv hvor blir det hyggeligt, og tror faktisk rummet kommet til at virke større, der er en fantastisk dybde i det tapet.

Anonym sagde ...

Tag lidt af for oven og lidt forneden, det bliver pænest.

Mai sagde ...

Mmm, vi har aldrig sat tapet op, men en wallsticker med verdenskort DET var en parforholdtest, som nær havde kostet Madagascar. Det kostede Sjælland, men den har vist aldrig været med :-) Kan man klare det, kan man klare alt!

Bettina sagde ...

Wow, det er dælme flot! Sikke et flot værelse de fire super-piger får.

Og giver forresten Anonym ret: Tag lidt af i både bund og top, så det hele passer sammen :o)
Held og lykke med projektet - det synes sværere end det faktisk er.

Nadia sagde ...

Stakkels Hulk... Så tæt på hest-i-solnedgang-tapet, og dog så langt fra ;)

Onkel Anne sagde ...

SMUKT! Vores fælles veninde Christina kan give dig tips!

Anne sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Babyhuset Tutti sagde ...

Godt valg! Synes de der mariehøns ser meget store ud på væggen.
Det bliver et sjovt værelse. Da Sif skulle have gjort sit værelse pænt skuffede hun os alle med at vælge...hvide maling! ALLE vores rum har ellers farvede vægge i orange, rød og lilla eller fede tapeter på nogle af væggene.
Held og lykke med opsætningen;-)

Kristine Sejr sagde ...

Bare for at være på tværs synes jeg I skal skære lidt af siderne af, for at give det lidt mere kant. Og så har superbaby jo også noget tapet at hive i ;-)

Anonym sagde ...

Rimeligt erfaren tapetopsætter: OBS punkt 6 i vejledningen - en simpel lodsnor er uundværlig! Godt råd: læg stykkerne i den rigtige rækkefølge, så I ikke skal stå og rode rundt, når processen er i gang. Og hav rigeligt med bløde klude til at glatte tapetet med, tørre klister af hænderne og tårer af kinderne :) Det skal nok blive SÅ fint :D

Falkemor sagde ...

Hey, Stine har jo sådan en væg i sin stue, og der blev, så hut jeg visker, klippet lidt af både oppe og nede - og så er det noget med at følge instrukserne meget nøje (overlappe 1 cm fremfor 1 mm eller noget i den stil).
Det er super flot...

Brittschen sagde ...

Wauw, det er flot... Det skal nok blive et skønt værelse... Vi er vist en del, der glæder os til at se det færdige resultat:-)

superheltemor sagde ...

jeg håber sgu min søster gider hjælpe, tror hun er lidt en tapethaj... må hellere ringe og fedte for hende

Anonym sagde ...

Vi har nøjagtigt det samme fototapet i vores soveværelse, og jeg vil da indrømme, at det var lidt af en prøvelse at sætte op, og tog en del længere tid end forventet. En god idé er at købe noget ekstra tapetklister - der var ikke nok med i pakken vi fik med til tapetet.
Når det er sagt, så er det lidt svært at sætte op, ikke umuligt - og både min kæreste og jeg ÆÆÆÆLSKER at vågne op midt i birkeskoven.

Bolette sagde ...

Til Familien Borup - Man må ALDRIG overlappe et tapet. Aldrig, aldrig, ALDRIG!!! Det skær' i mit hjerte, at nogen bare TÆNKER på at gøre det. Hilsen Bygningsmaleren

Mon i har fået sat tapetet op?
Tag lidt af både for oven og forneden, så træerne ikke mangler hele kronen og træerne stadig har stamme ;-)

Anonym sagde ...

nix, det er ikke oppe endnu... skal lige have malet først - så snart der kommer en aften, hvor alle børn sover på en gang, og vi ikke har gæster - SÅ maler vi(-;
kh superheltemor