lørdag den 20. november 2010

Om alenetid

De sidste 6 år, har jeg nærmest kun kunnet være alene, uden nogen der skal have læst højt/skiftes/kysses/have hjælp til at hive tyggegummi ud af sit hår/slås/falder/vil låne min mobil, ved at gå på toilettet.
"øh - skider du vildt meget?" spurgte en af mine gamle venner, da han så den store stak bøger jeg har gemt deroppe (alle ved at ninjaman kun læser bøger om kastestjerner og stramtsiddende sort tøj, så det måtte jo være mine bøger)
Men nej, det gør jeg ikke. Jeg udnytter bare hvert eneste lille ærinde jeg har på badeværelset, til at få læst lidt og være lidt alene. Børste tænder: læse tre sider krimi, tandtråd: 2 siders bog om babyers udviklingsspring, tisse: en folder fra pizzeriaet, børste hår: 5 sider biografi om Bob Dylan, tage mascara på: kan ikke anbefales at læse imens. Eller nyse...
Nå, men badeværelsesdøren var svulmet op i bunden, af vandet fra bruseren. Så den gik på, og kunne næsten ikke lukkes, og vi gik og brokkede os over at vi ikke var handy og selv kunne fikse den.
Så i går, kom ninjaman ned, og sagde at NU havde han fikset døren!
Jeg tænkte over hvordan pokker han havde kunnet bruge gaffatape til DET? Og løb op for at se. Han har så valgt at save bunden af.... Så meget af, at hvis han tog tilsvarende af i toppen, ville det være saloon-døre...
Pis!
Min læse-bog-tisse-børste-tænder-session i morges, så derfor sådan her ud.
"er du snart fææææærdig mor? Skal vi i svømmehallen nu? Hvad lææææser du?" suk...

10 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Hvis nu du kommer en masse lag gaffertape på i bunden?

Fru Z sagde ...

Gud, jeg troede først det var et barn der lå under et skab for at få alenetid, og fik megaklaus på hendes vegne, fordi der så så trangt ud. Der kan man se hvor meget man kan få ud af også at læse teksten, før man konkluderer noget som helst, du..
Jeg ville straks noget foldedør. Bare på det nederste stykke. Også for lugtens skyld.

superheltemor sagde ...

Ja det ville være mærkeligt;-)
Vi lugter heldigvis godt når vi går på toilettet herhjemme - sådan lidt rosenagtigt. Så det bliver ikke problemet - bare savn af alenetid...

jessicathorndahl sagde ...

hahahaha!!!Fantastisk initiativ af ninjaman, ægte kærlighed......Ked af at du nu har mistet din alenetid....Herlig billede;)

SA sagde ...

Fedt billede.... Men øv at være gæst hos jer og skulle på det lille hus... Hvis man altså har brug for bare et minimum af privatliv for at kunne 'præstere'. LOL

superheltemor sagde ...

Bare rolig: det er kun mig de forstyrrer, så i kan sagtens komme og låne mit toilet, uden en hulk der ligger på maven og glor ind;-)

Anonym sagde ...

skønno ELSKER det design og er godt hvis man som jeg får klaus af at gå på toilettet, jeg har faktisk altid døren på klem når jeg sidder på kummen - altså ikke når jeg er hjemme hos andre. Det har så resulteret i at min datter har fået samme dårlige vane og ikke nok med at hun (og jeg iøvrigt også) ikke altid lugter af roser og violer, men hun insisterer også på at der skal LYD på, og hun er altså 11 år nu hmmm finder hun mon nogen sinde en mand ? vores allesammens farmand er nu meget tolerant overfor det og han elsker mig da stadig efter 1 års samliv, det sjove er at jeg absolut ville synes det var ucharmerende hvis han gjorde det samme - hvem sagde ligestilling?

Anonym sagde ...

ups der skulle have stået efter 14 (fjorten) års samliv :-)

Mette A sagde ...

filede negle under bruseren for at score alene tiden... men blev afbrudt af en mand med baby på armen.. der lige skulle spørge... og pludselig bliver badeværelsesdøren åbnet med et brag og et "jeg ska'lave pølser mor!"
- Nu står jeg op kl. 5.30, drikker min kaffe ALENE, nyder computeren ALENE aaahhhhh :)

Fru Forstad sagde ...

hahahaha hvor er det utroligt sjovt det der. Håber du kan få scoret dig lidt alene tid andre steder.