Fandt det her streetart i går, og synes det er fantastisk sjovt.
Gad godt have sådan en "i love stangtennis" tshirt - også selv om det ikke er sandt. Jeg synes stangtennis er en meget mærkelig sport, og jeg bliver altid slået over fingrene med en hård plastikketcher, eller får mit store hoved viklet ind i snoren.
Men jeg har engang vundet et væddemål, hvor ninjaman væddede på at mine talegaver ikke var gode nok, til at jeg kunne bilde nogle af vores venner ind at han var begyndt at gå til det på aftenskole.
Det kunne jeg godt: fortalte at stangtennis gav færre fibersprængninger og andre skader, trænede reflekser og armmuskler, var en hård mandesport der krævede styrke, og skulle med som ny disciplin til næste OL, hvor ninjaman trænede intenst til at blive en del af det danske landshold.
Jeg vandt en kasse øl, og delte den med de højtgrinende venner, der næsten havde overvejet at gå til det selv, efter salgstalen.
4 kommentarer:
Imponerende! Jeg ville aldrig kunne holde masken! Og den t-shirt gad jeg også godt have. Selvom jeg heller ikke forstår sporten. Jeg får altid bolden lige i smasken, fordi jeg er uopmærksom et øjeblik, eller kommer til at daske hårdt til selve stangen, fordi jeg er elendig til at ramme.
Fantastisk, intet mere end fantastisk, jeg vil også snart bilde nogen noget ind. Åh kan man ikke leve af det? wow sikke en drømmejob at man kan få lov til at lyve ;-)
Hvor mega-fedt :D
-både t-shirten og salgstalen! Har selv været offer for noget meget lig din historie - det var sgu en god én, mmmkay?! ;)
Den t-shirt er bare et absolut mush have for mig..... I andre familier spiller man ludo og et fredsommeligt spil Yatzy - og hvis aftenen bliver vild - så bliver Cluedo måske hevet ned fra hylden.... I alle mine teenager-år og voksne (host host) liv har vi spillet om eller rettere dystet på liv, førlighed og død i stangtennis..... Og det er med stolthed i stemmen når jeg siger at jeg indtager 1. pladsen og jeg giver den ikke fra mig frivilligt....!!!!!! Den t-shirt skal findes!!! *S*
Send en kommentar