tirsdag den 31. maj 2011

Om brok og mangel på glamour

Vi tog for en del år siden en beslutning, om ikke at brokke os sammen over vores børn, tænke positivt og forsøge at få romantik ind i hverdagen, da vores børn yderst sjældent bliver passet ude.
Selv om kun to af dem var planlagte, er de to andre i høj grad valgt til, og vi har accepteret at mindre tid og færre penge er en helt i orden pris at betale, for rigdommen ved mange børn.
Det lød frelst, kan jeg godt se. Det skal ikke opfattes sådan - prøver bare at forklare, at hvis man vælger at glæde sig over når børnene krammer hinanden og det lykkes for de voksne, at sidde sammen og dele en øl i haven, så føles livet meget bedre, end hvis man vælger at sidde og tale om hvor kræsne og sure de er, eller hvor urimeligt det er at der ikke er nogen der gider passe alle børn i en weekend, så de voksne kan komme på tantra-kursus.
Den tankegang virket ihvertfald herhjemme, og vi er - det meste af tiden - ret tilfredse med vores liv, trods fejl og mangler.
Så kommer der lige en uge som den seneste, hvor krea-Girl er syg og superbaby lærer at gå, og bliver så utryg at hun glemmer at sove. Hulk bliver jaloux over at de to får meget opmærksomhed, og reagerer ved at slå eller smide med ting, og frk
Fantastisk keeeeeeeeeeeder sig... Der har på skift været en der har været vågen til midnat, og en anden der stod op kl 06.
De tre store OG mig selv, har lus, hvilket betyder 4x lusekur, samt vask af sengetøj og bamser - de brokkede sig så meget over at bamserne ikke kunne trække vejret i vaskemaskinen, at jeg truede med kronragning som alternativ.
Jeg er gået i gang med at male børneværelse, og farven er faktisk ikke pæn. Lidt for skinger. Til gengæld er jeg for doven til at dække ordentligt af, så der er maling på gulve og karme.
Den lovede aften med babysitning blev aflyst, så vi har ikke haft mange sekunder uden børn på armen, og SÅ bliver det lidt for tydeligt hvor uglamourøst et liv vi har!
Jeg ville ikke bytte mine fire unger for
noget i verden - men er villig til at leje dem ud til fx husarbejde, i bytte for 5 timer på en strand i caribien, med solskin, drinks og halvnøgne mænd i sigte.
Bare sig til!

10 kommentarer:

Nadia sagde ...

Kan de fjerne kalk fra badeværelset? Og fjerne duelort fra altanen? For så låner jeg dem da gerne et par timer. For din og ninjamans skyld selvfølgelig. Så I kan få lidt børnefri i nogle timer.

denlangeneger sagde ...

Jeg vil gerne låne dem en dag hvor de er HELT umulige. Til skræk og advarsel for min mormorskrukke mor. Be om?

Anonym sagde ...

Hej Superheltemor.
Jeg er bedstemor til 5 i alderen 5-18 år og selv mor til 2 piger. Jeg har med stor fornøjelse læst dine fortællinger om din dejlige familie. Børnene er som alle søskende: somme tider de bedste venner, og andre gange de værste fjender.
Venlig hilsen
Anni

Christina sagde ...

Kære Ninja,

Tak for dine ærlige beretninger, der altid kan få en til, at trække på smilebåndet.
Jeg er fastlæser af din blog hver dag... Og sikke nogle grin man kan få.

Bliv du bare ved med det- selvom ungerne er billige indimellem.

Kh Christina

Kamilla sagde ...

Hehe - du skriver på den sjoveste måde. Hvor er det sejt med 4 børn!! Kan godt forstå man drømmer sig lidt væk engang imellem og det skal man også give sig lov til.
Smut endelig forbi min blog og deltag i min give away - et nyt hjemmelavet lappetæppe i retrostilen er på højkant.

Anonym sagde ...

Hang in there...

I det mindste skinner solen idag - kan de ikke bestikkes med is?

Babyhuset Tutti sagde ...

Uha, sikke mange sandheder i ét blogindlæg... Især den med det urimelige i, at der ikke er nogen, der kommer og passer dem. Åh, altså dét er mig, når jeg har tudefjæset på. Er der SLET ingen, der kan læse mine tanker??!! Næ, nej, bedsteforældre, de har alt for travlt med at nyde livet i frihed, imens vi andre med børn arbejder i døgndrift;-)
Men du har ret. Vi er velsignet med en masse billige grin og har fået et personudviklingskursus ganske gratis! Eller personlighedsudvikling... hvad hedder det? Har ikke sovet i nat...

Design À la Camara sagde ...

Du beskriver hverdagen som den ser ud for mange - godt i holder fast i jeres positive livssyn med både sorger og glæder

Klem
Mille

kongmorsverden sagde ...

Æv.. der er dage med og dage uden..
.. Det går over..

Anonym sagde ...

Kære Superheltemor.
Jeg synes, du er sej, og totalt menneskelig, og utrolig ærlig :)

Hvis ikke der var en h....... uge her og der, ville resten af hverdagene ikke være så superskønne. Måske er farven på pigernes værelse ikke så skinger i næsten uge? Det hele afhænger jo af øjnene, der ser ;)

Stort kram
Anna