fredag den 13. maj 2011

Om samtaler, jeg ville ønske jeg ikke havde haft...

Denne uge har jeg startet hele to akavede samtaler om min egen røv, som jeg godt gad kunne slette igen(altså samtalerne - ikke røven. Kun ca 3 kilo af den)

Samtale med fremmed mor, til forældremøde i børnehaven:
Mig:"ai, undskyld jeg står så mærkeligt - jeg kom igen til at tage de strømpebukser på, der trækker underbukserne med ned når man går. dødirriterende! kender du ikke det?"
Fremmed mor(med meget køligt blik):"Nej!"

Helt ærligt - det kan jeg sgu da ikke være den eneste der oplever? please, sig at I også hele tiden har bar mås, når I kommer til at tage de gamle strømpebukser med den slatne elastik på, og så glemmer i at smide dem ud, når i tager dem af, og glemmer at det var dem når de er rene, og tager dem på igen, og oplever endnu en dag hvor man danser den elegante hiv-strømpebukser-og-underhylere-op-på-plads-dans?

Samtale med min nabo:
Mig:"Ja, jeg vil virkelig gerne sige undskyld for at jeg fik vist jer min bare røv, mens I sad ved morgenbordet! Jeg havde glemt at vi havde klippet træerne ned i skellet, så udsynet nu er lidt for godt... Jeg var oppe i badet og hørte superbaby være på vej op af trappen, så jeg drønede ned og samlede hende op halvvejs oppe af trappen, og fik så presset min bare mås mod ruden, så i var så uheldige at kunne glo på den... Det lover jeg ikke sker igen!"
Nabo(meget paf):"Øh... det så vi altså ikke.... Så det behøver du ikke bekymre dig over... Men jeg fik faktisk på et tidspunkt solen i øjnene, ved ikke om det var genskin, hvis nu den er meget bleg?"

Jeg synes eller jeg så deres søn glo bange på mig, det var derfor jeg undskyldte... GODT de ikke så den - men ærgeligt jeg lige fik startet hele den akavede samtale...

21 kommentarer:

Karina sagde ...

hihihihihihihihi, nej kan slet ikke holde op med at grine, så min store datter sender mig "det tavse blikket" der betyder, du mega pinlig mor, klap nu i med den brøle latter. (undskyld)
Jo kender godt de strømper men fortæller slet ikke hverken naboer eller andre forældre i bhv om dem. Bander bare i stilhed. ;) Men godt du tør, super modigt.

Marias Maskinrum sagde ...

Jeg er glad for, at du startede de samtaler, så jeg kan læse om dem her. Specielt den om røven på ruden. Jeg kender godt det der med lige at smutte ind i en gyde og trække op i kjole, strømpebukser og underhylere, der sagtens kan være smuttet godt ned i knæhaserne. Synes det er god hverdagsunderholdning at vide, at man går rundt med røven bar, specielt i situationer, hvor andre tager en vildt alvorligt.

Karoline-med-K sagde ...

Det der med strømpebukserne er bare så ubehageligt at man bliver NØDT til bare at hive op i dem, then & there, ligemeget hvad. Jeg har ordnet strømpebukser på gågaden, fordi der ikke var anden mulighed. Pinligt ja, men ubehageligt er værre.

Sara sagde ...

Kender så godt strømpebuks og underbukse situationen. Så går man på gaden og vralter som en gås imens man prøver at få det hele på plads.

Nana R. sagde ...

Jeg er SÅ meget på den med strømpebukserne! Så hvis du havde snakket med mig om det, havde jeg nok bare grint OG inviteret dig på kaffe som min strømpebuksepartner in crime! :)

Jeg er glad for at vide, at vi nu er flere der kæmper kampen mod slatne strømpebukser!

kh Nana

Cecilie sagde ...

Jojoo. Kender det. Jeg har et par graviditets strømpebukser, som jeg af en eller anden grund ikke har smidt ud endnu, hver gang jeg graver dem frem, tænker jeg at det er vildt smart med sådan et par højtaljede banditter, jeg lover dig for at man kan få seriøs hængerøv i sådan et par, eller hængeskræv om man vil.

Mette Kathrine sagde ...

du kan tro jeg kender det og jeg havde nok også svaret "ja" i hendes situation, bare for ikke at lade dig hænge. Hun kender det garanteret også, men turde ikke at dele det.

ha ha ha tak for et godt grin!! Og fed kommentar fra din nabo. Hvis det havde været mig var han helt sikkert blevet blændet :D

Halkjær sagde ...

Jooooo, kender godt det med strømpebukserne. Af samme grund er jeg begyndt at købe mine strømpebukser mindst et nummer for store, for jeg vil hellere have lidt ål i strømperne end at skulle lave alt for meget af "hive-strømpebukserne-op"-dansen.

Dorthe K sagde ...

Sorry - kender det ikke.. Men de samtaler der - måske du ville ønske, du aldrig startede den slags - men jeg er nu glad for det! Og for min skyld måtte du godt starte flere af dem:-)

Bitten sagde ...

Kender også alt til strømpebuksetricket. Men har erfaret at et par underbukser udover holder det hele på plads. Hermed er rådet givet videre :-)

betine sagde ...

hihihihihihihihi :) Kender også godt den første... Den anden fik mig til at hyle af grin. Tak for det altså :)

Anonym sagde ...

den med strømpebukserne er jo oldgammel mit store problem er også at jeg lider af strømpebuksedemens som ikke bare resulterer i at jeg gentagne gange tager de samme underbuksestjælende strømpebukser på, men også konsekvent forsøger mig med nogle der er ALT for stramme og ALT for korte - af en eller ander grund får jeg dem ikke smidt ud så de havner tilbage i kurven, hvor jeg så næste gang jeg skal bruge et par strømpebukser skal igennem 5 af dem før jeg finder et par der passer - som om man ikke i forvejen har for lidt tid om morgenen....
kh
Anne

Dorthe K sagde ...

Den er sgu lisså sjov anden gang, man læser den:-)

Mia sagde ...

Haha.. Jeg kender så godt det med de gamle strømpebukser! Jeg har faktisk løst det ved at tage et par trusser udover ;)

Rikke R sagde ...

Jeg synes mere, jeg har problemet med for stramme strømpebukser, der giver mig en halv olfert eller får rullet mine lidt for store trusser op, så jeg har en ubestemt bulle på røven:-)

Karina sagde ...

Lige nu er jeg lidt glad for jeg gemte mit indlæg også. Kram og øv at blogger har haft nedetid. :( :(

hihihihihihihihi, hohohoho, nej kan slet ikke holde op med at grine, min store datter sender mig "det tavse blikket" der betyder, du mega pinlig mor, klap nu i med den brøle latter.
Jo kender godt de strømper men fortæller slet ikke hverken naboer eller andre forældre i bhv om dem. Bander bare i stilhed. ;)

Cesilden sagde ...

Jeg synes det lyder som om det ikke er dig, der starter akavede samtaler, men at dem du snakker med, gør samtaler akavede! Jeg kender godt dem med strømpebukserne... løsningen er ekstra trusser ud over ;)

Ps. Hvor er din blog fin og god. Jeg har lige læst den i flere timer. :)

Husmoder sagde ...

Kender ikke det med strømpebukserne,men det er nok mest fordi alle mine trusser er for små, og at de dermed borer sig ind i hofteflæsket. (som jeg godt ville miste 3 kg af)
Til gengæld lyder det da som om, at din nabo har sans for humor. Det er da bedre end.. det modsatte.

Rebecca Persson sagde ...

Jeg havde de her meget dejlige, bløde, olivengrønne ØKOLOGISKE strømpebukser, ikke helt billige forstås. Efterhånden kunne de bruges som stropløs buksedragt. Så røg de ud. Øv-bøv....

Om mig sagde ...

Jeg kender det godt. Og føler mig enormt sylfideagtig, når jeg tror, jeg helt ubemærket kan smyge, trække, hive, flå dem op igen. Faktisk er jeg ikke spor sylfideagtig. Og ret tit heller ikke ubemærket.
Men jeg har ikke så sjove naboer.

Kristin sagde ...

Det her er en af de sjældne men fantastiske blogs, hvor både indelægget OG kommentarerne er underholdende!!! Jeg skal huske den der med de to par trusser! Findes der ikke en side et sted, hvor kvinder kan dele den slags tips?