I dag ville jeg have blogget om Maren og annamette, og det foredrag de holdt i København i går - det var voldsomt godt, og de er kloge og smukke og sjove, så hvis de kommer i nærheden af din by med et foredrag, så SKYND dig at købe billetter! (Rent faktisk er det også tæt på at være værd, at du sælger din førstefødte og din fædrene gård, for at få dem til din by. Jeg siger det bare...)
Nå. Men jeg vil ikke blogge om dem i dag, for jeg modtog denne her kommentar i går, som jeg bliver nødt til at svare på:
"i går skete der noget som gør at jeg er vågnet kl 04.30 af mig selv. Det sjove er at jeg tænkte på dig, som jeg jo kun "kender" fra din blog. Jeg var til første scanning i går og der er tvillinger i maven på mig!!!!!!! Jeg var ellers ved at overtale min mand til hjemmefødsel, han skulle snart læse ninjamandens indlæg, det bliver ikke til noget for til december har vi, ikke som ventet to børn, men hele tre børn, på tredje, uden elevator, med tre værelser. Men tænk sig, jeg tænkte på dig og fire børn og føler ikke jeg burde være så chokeret, alligevel er jeg vågen nu og overvejer om jeg skal stå op og bage. Kan du ikke lave endnu et beroligende blogindlæg om hvor nemt det går med mere end to børn?
Kh Ivalo"
Wow... Tvillinger havde altså også fået mig til at løbe rundt i cirkler og skrige lidt i panik, beklager Ivalo...
MEN - der er mange ting ved det at have børn, der er nemmere end frygtet (og andre ting der er meget svært, uden at man overhovedet havde overvejet det kunne blive et problem, før man fik børn.... Fx hvor meget man faktisk er nødt til at sætte sig ind i hvad disneyprinsesser eller pokemons hedder og kan).
Og tillykke!
Vi har jo ingen tvillinger, kun pseudotvillinger, med 18 mdr imellem - ikke planlagt. Den var svær at sluge: vi havde lige købt en butik og planlagt at skiftes til at stå i den - vi havde et barn og en baby - og så en baby mere.
Den første måned var hård.
Det krævede lidt omstilling af både os og børn, at der pludselig ikke var voksne nok til alle børn - men børnene indordner sig også, og vores nr 3 og 4 har været meget nemmere babyer end de to større, måske fordi de blev født ind i en "flok", hvor der bare ikke er så højt serviceniveau?
Fordele ved mange børn, tæt i alder:
- man er meget på om dagen - men så små børn sover tidligt, så man har i det mindste voksentid fra 19.30-23 hver aften.
- de kan underholde hinanden. To ER nemmere end en, for de kan lege sammen.. Man skal bare lige ind i rutinen...
- ok, der er en del bleskift lige nu og her - men det bliver hurtigt rutine, og om 4-5 år kan de selv, og så er det den vildeste lettelse ikke at behøve tørre numser, man sætter rigtigt pris på det!
- De kommer til at gide se de samme film og læse de samme bøger osv, hvilket langt hen af vejen, gør det lidt nemmere.
Tips og tricks, der har gjort vores liv nemmere, trods 4 børn:(og nej - det er ikke altid helt nemt, og det glipper også for os - men når vi husker det her, hjælper det...)
- forsøg at købe ind til en hel uge af gangen, lav madplan og hav en stor fryser, hvor man kan fryse større rester kødsovs osv og tage op til de dage man ikke gider lave mad
- sov i samme rum som børn, så man ikke skal helt op af sin seng og ind i andet rum for at trøste/give vand/ amme om natten. Så føles det som om man får sovet mere.Og man kan jo knalde i et andet rum!
- En bæreslynge er en ret smart opfindelse, så man kan putte hylende baby ned i hyggelig rede, og trøste den, mens man går rundt og ordner praktisk, eller har hænderne fri til flere børn.
- sørg for at få voksentid, fx med sex og/eller alkohol
- lev med rod og snavs - der bliver alligevel klamt igen om lidt...
Forsøg at tænk positivt og grine af det, når det hele føles lidt skod - helst sammen.
Og - som Maren også sagde til foredrag i går - husk det er en fase! Det bliver altid nemmere igen!
11 kommentarer:
Tak for de gode råd, jeg har 2 drenge på 1 og 2 år, bestemt ikke planlagt!! Det var faktisk en blandning af hysterisk grin og gråd da jeg opdagede det!! Vi troede ikke vi kunne lave børn selv, men vupti, 3 mdr efter min fødsel var jeg gravid igen, og den første fødte var så småt stoppet med sin kolik.
Men en tankegang jeg har gået ud fra, er at tingene som de kommer og når det blir hektisk, så prøv at tage det med et smil! Allerede nu kan jeg så hvor meget glæde de har af hinanden....
hmmm jeg tænkte ski nok at det er rigtigt, at det er nemmere med to katte!!!!
Jeg har altid haft stor respekt for mine forældre - de har nemlig også opdraget 4 børn hvor den største aldersforskel kun var på 5 år.
Vi var jo nærmest alle teenagere på én gang.
Personligt har jeg kun én, og selvom jeg ville gøre alt for hende, synes jeg hun er noget af en håndfuld. Så jeg bøjer mig ydmygt for jer der har flere børn - jeg synes det er sejt :)
Jeg har selv fire børn, født på 6 år og jeg må give dig ret i det du skriver :) Tag tingene som de kommer og grin af kaosset sammen! Det er en tid der er lige nu og her og pludselig er det overstået og man vil sikkert fortryde, hvis man ikke har nydt det meste :)
Ivalo er meget heldig - der går måske nok lidt tid inden hun helt opdager det :-)
Ja - jeg synes altså også du er heldig Ivalo - men forstår godt panikfølelsen;-)
Hersom: to er tit nemmere end en, det kan godt føles som om de udligner hinanden, når de leger godt. Så lad endelig ikke det stoppe dig!
Tantesød: ja. Katte er klart nemmere - og guldfisk nemmere endnu. Går man efter nemhed - så styr udenom børn!
Jeg havde en på 4 og en på 2 - også på tredje sal i en 3 værelses, da der flyttede 2 ind i min mave! Det lader sig gøre vil jeg bare sige, selv om man pludselig får set sig om i lejligheden og opdager at den kun består af køkken, bad, legetøj og senge!! :)
En smug-læser bekender kulør...
Tillykke Ivalo!
Set fra den anden side: Jeg er vokset op som barn nr. 4 og jeg ELSKEDE det. Og det gør jeg stadig. At have flere søskende, altså.
Nåja, der rodede og larmede måske lidt af og til i barndomshjemmet, men det har hverken gjort os syge eller gale ;)
Se det evt. som en livsforsikring - senere i livet vil der være flere til at hjælpe og beskytte hinanden!
Har ikke børn selv, så kan kun svagt forestille mig de udfordringer der venter. Men jeg er sikker på at dine (og Superheltemors) børn vil blive/være glade for at have flere søskende.
Og når der skal gives igen for bleskift og brækoptørringer, så vil der jo være hele 3 teenagere at gøre pinligt berørte (jo, det er sjovt) samt endnu flere svigerbørn-in-spe man kan vise grimme babybilleder og fortælle ucharmerende historier om sine børn til.
God fornøjelse ;-)
Jeg har et sæt uplanlagte tvillinger på 2 år og både min mand og jeg er stadig på SU... Så vi ved også hvordan det er at blive overrasket over skanninger og overvejelser over hvad gør vi nu?
Det er hårdt at have tvillinger den første tid, men det bliver nemmere! Når de bliver 1 år og selv kan putte mad i hovedet og man slipper for al mad-besværet, så bliver det nemmere også selv at få noget mad..
Men de leger sammen og har rigtig meget trøst i hinanden og da de var babyer virkede de beroligende på hinanden. Det er til at overkomme!
Bare hold ud, det hele bliver helt fantastisk.
Tillykke til Ivalo - dejligt med børn. Endda med mange af dem! Tillykke med det - og det skal nok gå, du skal nok klare den og alt det der... Og hey, det mener jeg!
Men FÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅRK, jeg synes også, at det er SÅ hårdt engang imellem. Og svært. Og udfordrende. Og umuligt. Og så krævende, at man næsten glemmer hvem man er, fordi man på en og samme tid skal hjælpe ét barn med at lave lektier OG skifte ble på et andet OG finde de der små sølvperler, der er blevet væk for det tredje. OG lave mad til hele flokken, inden det fjerde lige skal køres til dans. Ej-men-altså!
Ja, jeg kunne heller ikke få børn nok ;-) Først 3 stk og så lige en "smutter" oven i - alt i alt 4 skønne, søde, dejlige, fantastiske børn, som jeg NATURLIGVIS ikke fortryder eller ville være foruden og alt det der. Jeg eeeeeeeeeeeelsker dem! Men altså, come on... Det ER sgu da hårdt - også. Og svært at få til at hænge sammen!
Tak for alle jeres kommentare, og for dine gode råd Superheltemor. Vi er ved at finde ud af hvad vi gør, så der har ikke været meget tid til at blogge.
Tvillingerne flytter rundt i maven og jeg glæder mig meget til de kommer ud. Før det er der en del ting der skal på plads, men det kommer de jo. Og man kan jo godt have tvillinger på tredje, må finde mig nogle bæreseler og træne på ikke at få kejsersnit.
Tusind tak for de gode råd og opmuntringerne.
Kh
Ivalo
Send en kommentar