tirsdag den 28. juni 2011

Om at have sange på hjernen

Vi tilbragte weekenden i et sommerhus, med nogle venner og deres to
børn - hvor af pigen på 9 år, er glødende Justin Bieber fan.
Jeg vidste heller ikke hvem han var, men de to "voksne" fædre, drillede hende så meget med at hun var en "belieber" og lod som om de selv blev ramt af kærlighedspile, hver gang hun nævnte navnet - så til sidst fik jeg ondt af hende, og fakede en voldsom interesse.
Så jeg fik en times foredrag om denne her underskønne 16 Årige sanger, med det mest irriterende pandehår længe set, og hans fantastiske karriere.
Billeder fik jeg også fremvist - hun havde en hel mappe med postkort og udklip med - og jeg måtte svare ja (eller mjaaa...) til spørgsmål om hvorvidt jeg ikke bare syntes han var psyko-nice i tøjet.
Bagefter kunne jeg jo ikke undslå mig at høre musikken på hendes iPod.
Det var ikke helt frygteligt - heller ikke helt godt...
Bliver aldrig selv en "belieber", det er ganske sikkert!

Problemet er bare, at det lort der er voldsomt ørehængende - nu har jeg nynnet "baby, baby, babyyyyy!" i 3 dage, og har fået smittet min familie...
Den lækre ninjaman er lige gået forbi mig, iført kun et håndklæde og nydelig overkrop, men al trang til at overfaldet ham og gramse på ham, blev fjernet ved at han højt og skingert sang "baby,baby,babyyyyyy!"
Det et muligt 9 Årige piger, synes 16 Årige pandehårsbærere er voldfrække, når de synger den sang - jeg kan det altså ikke. Især falset-delen dræber mig.
Justin bieber: du skylder mig et sexliv!

12 kommentarer:

Anonym sagde ...

Han er helt og aldeles ækel - både i pandehår og kastrat-stemme..
ER heldigvis ikke tvangsindlagt til at høre på ham idet firkløveret ret hurtigt kunne katalogisere ham som det crap han er..

Jeg føler med dig!!

Prøv ørepropper - og "you can leave your hat on" - det plejer at hjælpe her i huset ;-)

Anonym sagde ...

Åhh, kollegas datter er også helt forgabt.
Heldigvis er kollega rigtig god til ikke at nynne, og i det enkelte tilfælde det er sket, skyndte vi os at tænde for radioen og skrue godt op!

Kan man ikke sagsøge ham for et eller andet, manglende sexliv inkluderet?

Hahaa, jeg skrev faktisk på min fjæsbog den 1. april at jeg endelig stod i køen i Herning til den "læææænge ventede Bieber-koncert". Mine venner kender mig bedre end jeg troede, for ikke en eneste hoppede på den.

Stop det dog sagde ...

Sidste sætning er så forkert på så mange punkter... Just saying! Baby baby baby Uuuuh uh!

superheltemor sagde ...

Kongmor: god ide med "leave your hat ón"!
Hersom:fantastisk aprilsnar!
Stop det dog: haha du har ret! Nå, hvad pokker.. I ved vel godt at jeg ikke satser på at knalde pandehårsdrengen, gør i ikke? Hva?

Karoline-med-K sagde ...

Synes bare du er så sød for at fake en interesse i ham. Hvis det var mig der var pigen på 9 år, ville jeg elske dig for evigt.

Ravn sagde ...

Først vil jeg lige fastslå, at jeg ikke er en belieber, men jeg ville lige fortælle, at han er blevet klippet, så han ikke behøver kaste med hovedet for at få pandehåret væk. Han er ikke nær så irriterende nu. :b

Anonym sagde ...

Jeg elsker faktisk den der baby baby sang, og ville toende vildt paa en mand med kun 1 haandkloede paa, som sang den...og mine unger sys lige PT at jeg er sej, fordi jeg altid elsker de der hit's som unger nu engang elsker......jeg blir aldrig voksen, ved det godt, men det goer ikke noget, ka oss godt li nic og jay, ja ja grin i bare.

Lone

Onkel Anne sagde ...

8 årige jydske drenge hører også Bieber og Lady Gaga... Jeps det er ikke små ting, der sker i provinsen!

Kristine Sejr sagde ...

haha, altså den sidste sætning fik også lige mig til at grine og tænke, ej hvor snyd! :-D

Jeg har heller aldrig hørt noget med ham, og jeg har allerede besluttet at når jeg får børn, så må de ikke høre sange som jeg ikke selv gider. ;-)

Lotte sagde ...

:-D
Her er det af uransagelige årsager "Hvalen Valborg", som har kørt i loop på øverste etage i dagevis. Spørg mig ikke hvorfor. Og jeg ved faktisk ikke hvad der er værst, Bieber eller Shubidua...?
Prøver ihærdigt at udskifte med Bobby McFerrins gamle klassiker "Don't worry, Be happy", men Valborg sniger sig hele tiden ind. Damn!

Fru Forstad sagde ...

En af verdens yngste (og sjoveste) Belibers. http://www.youtube.com/watch?v=dTCm8tdHkfI

Katrine sagde ...

Synes egentlig det topper musikken fra Angelina Ballerina, som kører en del her i hytten. Vi nævner i flæng tekster som "og vi har bamser her - nu skal vi ha' noget camembert..."