Kristine skrev i en kommentar til mit oprydningsindlæg før, at det sagtens kan være hyggeligt at rydde op, og beskrev hvordan hun selv hyggeoprød og gik lidt til og fra.
Men altså: sådan kan man sgu ikke rydde op med fire børn - det er mere noget med: fylde opvasker halvt - amme - give nogen et glas vand - finde støvsugeren - sætte bøger op - støvsuge, mens babyen prøver at ride på dræ suger - samle bøger op igen - samle rent vasketøj i en bunke - tørre en numse - se at nogen har ledt efter rene sokker og spredt vasketøj igen - samle bøger op igen - fylde opvasker færdig - samle rent vasketøj og bøger op igen - stoppe skænderi - bande over at træde på legoklods - tørre en halv vindueskarm - samle vand op som superbaby har væltet - samle blade i bunke - smøre en mad - samle blade igen - konstatere at der ser præcis ud som før man gik i gang - give op.
6 kommentarer:
Hvorfor er det lige at jeg føler jeg dør hver gang nogen af de store siger mit navn?
Du har jo i det mindste dine 4 børn som undskyldning for at du har rod, det har jeg jo ikke.Giv mig dine børn så får jeg en bedre samvittighed ;-)
Det lyder ret præcist som om du har været hjemme hos mig for nylig? Jeg står indimellem og kigger på noget jeg ganske bestemt syntes jeg lige HAR lagt på plads og overvejer om det, jeg engang læste omkring deja vu, passer (ikke at jeg kan huske hvad det var). Vi kan vel rydde op når ungerne engang er flyttet hjemmefra?
Tulippa: Det var da en rigtig god ide at vente, til ungerne har forladt reden! For jeg har det præcis som Superheltemor - konstatere, at det hele ser ud, som da man begyndte og give op. Og jeg har endda kun to unger at varte op og rydte op efter og jeg forestille mig, at det kun bliver værre, når tøsebarnet lige om lidt bliver mobilt og jeg også skal til at samle bøger op hvert andet minut...
Der er håb forude, tre af mine børn er flyttet hjemmefra, og nummer fire roder mest inde hos ham selv ... så det blir´nemmere ... engang :)
Jeg har kun et sæt tvillinger, men jeg rydder også op hele tiden. Jeg tror jeg fik det talt sammen til +/- 4 timer hver dag (uden madlavning, men med tøjvask) og bliver derfor ret fornærmet når min søster siger at hos os roder der jo også altid så meget... Bare vent til de alle sammen prøver det.
(jeg synes ellers også engang at det var hyggeligt at ordne huslige ting, men ikke rigtig mere...)
hehe - sådan fungerer det også her, det er jo derfor vi er så glade for det gulvskab. Desværre har jeg kun en meget morsyg baby at give skylden, men resultatet er det samme
Send en kommentar