Min stædige 4 årige Hulk, er jo glødende fan af Nik og Jay.
Jeg tvangsindlægges til små danseshows baseret på deres musik, og når vi kører bil har der sneget sig lidt for mange Nik og Jay sange ind på vores "bil-spille-liste" på ipaden, og jeg sidder og råber:"argh! Man kan sgu da ikke rime "gucci" på "uptivupti"!" eller "hvad fanden betyder "i Dubai er der bare så fly"?"
De andre har efterhånden lært bare at ignorere mit brok over teksterne, og jeg synes faktisk ikke musikken er helt så slemt, som jeg gjorde i starten (men teksterne er værre...) - kan godt forstå de får lyst til at ryste lidt røv til det ihvertfald...
Men så er der samtalerne, ala den her, som jeg lige blevet rodet ind i.
Hulk: hvad hedder nik og Jay i virkeligheden?
Mig: hm... Niklas og Jannik, tror jeg?
Hulk(henført sukkende): åh hvor er det Smukt! Det er sådan lidt prinse-agtige navne, hva?
Og jeg har vist nævnt, at mine kommende børnebørn skal hedde "Nik og Jay", ikke? Rart at få det på plads allerede nu...
13 kommentarer:
'Prins Jannik'? Klart...
Stakkels dine børnebørn ;)
Voksne mennesker kan nu også være lidt for Nik&Jay-tossede. For 4 år siden arbejdede jeg i en H&M, og sad og spiste i frokoststuen, da en 20+ årig kvinde/pige LØB ind og råbte ud over det hele: "Har i hørt det? Niklas er blevet FAR!"
Der arbejdede ingen Niklas i butikken, så hun blev hurtigt nødt til at forklare, at det altså var ham fra Nik & Jay hun talte om...
Haha nadia - ja det er ømt!
Min Hulk fik nærmest et slagtilfælde af glæde, da hun for nyligt fandt ud af at niks datter, hed det samme som en af hendes søstre(-;
Åh jeg elsker din blog superheltemor og jeg elsker også Nik & Jay... argh okay måske elsker jeg dem ikke ligefrem, men jeg synes de gode gamle tekster stadig sætter gang i den (nogle af de nye er lidt langt ude, det giver jeg dig ret i), og måske så også bare fordi jeg prøver at bilde mig selv ind at jeg stadig er 22år selvom om fødselsattesten siger ret tæt på 30!
Dybt, medfølende suk. De tekster kan virkelig pisse mig af. Det er nok ikke studenterhuen, der trykker, men omvendt må man jo anerkende deres succes... Meeeen, børnebørn opkaldt efter dem, oh skræk.
Mennesker der kan få succes er altid debatskabene. Hvis Nik og Jay er dem selv, så synes jeg jo det er fantastisk. Jamen det gør jeg, og jeg kan sagtens ryste røv til deres sange, og jeg kan faktisk også blive rørt af nogle af deres tekster, er det følelsesporno, ja sikkert, men hvad i dagens Danmark bliver skabt hvis ikke det er for at røre mennesker? Hvis man altid har sin kritiske hat på, kan man så blive rørt? overhovedet? Så hellere tage hatten af. Jeg vælger at tage kritiker hatten på en sjælden gang når jeg vælger at se nyhederne. For om noget så er det sgu da sat sammen med følelsesporno.
Altså Kristine - jeg har ikke noget imod deres succes, bare med "uptivupti og sko fra gucci" og "lad mig poppe den for dig".
Føler ikke at det gør mig til en følelseskold idiot, at jeg ikke bliver rørt over det?
Med 4 doetre skulle der vel vaere en god mulighed for mere end to boerneboern og derfor mere end bare "Nik & Jay".... ;o)
Du kan også få Jon & Jules børnebørn! :D
Det har ikke noget med dette indlæg at gøre, men vil bare sige tak for en fantastisk blog!
Jeg var tidligere idag til lægen og fik en besked der virkelig gjorde mig nervøs. Så pludselig havde jeg to times hvor jeg seriøst var helt overbevist om at jeg enten havde kræft eller var ved at blive blind og jeg skulle slå tiden ihjel inden jeg skulle til yderligere undersøgelser. Jeg styrtede tudefærdig hjem og begyndte at læse din blog og den fik mig seriøst til at grine højt på trods af at jeg aldrig har været så ked af det!
Så tak for at lave en blog der er så fantastisk at den kan få en i godt humør lige meget hvad!
Jeg må nok også hellere tilføje at jeg har fundet ud af at det jeg fejler er helt ufarligt og går over med tiden, for ikke at ødelægge den gode stemning :)
Årh anonym, hvor er det fedt at høre!!! Tusind tak. Og dejligt, dejligt at det ikke var noget slemt, puha...
Nana: hvem er Jon og kules?
HAHAH! Jeg er overrasket over, at du ikke har hørt om dem endnu. Jon & Jules er Nik & Jays producer team. De nævnerdem engang imellem i deres numre. Man var vel fan, da man var 12. Og 13. Og 14.
Må indrømme at Nick og Jay er min guilty pleasure, når jeg er fuld! Der begynder deres tekster også at give mere mening...
PS. Din blog er fantastisk! Sidder begravet i eksamenslæsning, og min belønning til mig selv hver aften er at tjekke din blog! Den bliver man bare i så godt humør af, at man for et kort øjeblik glemmer alle ens bekymringer.
Send en kommentar