Det er ingen hemmelighed, at jeg trænger til at tabe 10 kilos efterfødselsflæsk. Og derfor ikke bør spise lækre ting, som fx bacon.
Så det er virkeligt smart at nogen har opfundet en slankesodavand med baconsmag - jeg tvivler på hvor godt den smager - men nu kan jeg da få bacon uden kalorier. Life is good...
mandag den 17. januar 2011
søndag den 16. januar 2011
Om superheltemor - indlæg nr 100
Jeg er altså ikke vant til at skrive noget, men kan se at flere synes det er mig, ninjaman, der skal skrive indlæg nr 100. Så SHM(superheltemor) har modvilligt overladt mig tastaturet, og lovet kun at hjælpe med mine stavefejl, men ikke ellers censurere.
Da hun hele tiden skriver om os (mig og pigerne), syntes jeg det var mest fair, hvis jeg interviewede dem om deres mor, og fik nogle sandheder på bordet.
Interview med Krea-Girl.
Hvad er din mor god til?
Hun er god til at passe babyer, synes jeg. Og så laver hun god mad, især tomatsuppe og cookies. Hun er også god til at finde på historier eller læse højt, og lave sjove stemmer. Og man kan altid lokke hende til at læse lidt mere, hvis man ser sød ud og siger det er spændende. Og så bliver hun næsten aldrig sur, hun griner bare når de små bander, og siger:"JEG synes det er sjovt, men husk lige at du ikke skal tale sådan når du er sammen med andre, ikke?"
Hvad er din mor dårlig til:
Hun er vildt dårlig til at danse! Hun ligner en struds der prøver at danse, når hun danser. Hun er den eneste i familien der ikke har rytme, men hun danser alligevel med, når vi andre gør. Og hun er dårlig til at lyve: det bedste jeg har lavet med hende, var da mig og hende var alene i London, og her så vi både Big Ben og et museum med dinosaurer, og Mor løb nærmest forbi de store dinosaurer, og så psyko-bange ud, men så lod hun bare som om, at det var hun da ikke bange for. Hun er også bange for heste.
Interview med frk Fantastisk.
Hvad er godt ved din mor?
Hun er meget, meget klog, og ved ALTING. Det siger hun også selv. Hun er god til at kramme, og rigtigt pæn, nogen gange. Hun har en pæn stemme, og så er hun er god til at føde piger.
Jeg kan bedst lide, når vi pakker gaver ind sammen. Så må jeg gerne bruge meget klisterbånd.
Hvad er pinligst ved din mor?
Hun bøvser rigtigt pinligt og hikker megahøjt. Hun har dårlig ånde når det er morgen, men det må du ikke sige til hende, vel?
Interview med Hulk:
Hvad kan du godt lide ved din mor:
Hun ved mange ord. Hvis jeg nu siger:"hvad betyder vindrue", så ved hun det bare.
Hun bager også saftige kager, og jeg ELSKER kager!
Hun kan også bøvse megasejt. Engang blev jeg MEGAbange, det var vildt sjovt!
Hun er ret pæn, og ligner mig, og vi har begge to sådan nogen bløde flæskekinder. Hun har bare noget andet tøj på end mig. Altså, for hun er jo meget højere. Men jeg er faktisk også ret høj, prøv lige at se hvor langt jeg kan nå! Og jeg er megastærk, vil du mærke min muskel?
Hvad er mor dårlig til?
Ikke noget. Hun er også stærkere end dig, far.
Interview med mig selv, Ninjaman - om min kone SHM.
Jeg synes hun er sjov, intelligent, manipulerende, ordkløvende, dejlig og sød. Nogle gange er det nemmest bare at sige:"ja,ja", og så gøre noget andet alligevel, for hun er så standhaftig, at hun bliver ved med at diskutere, til hun tror hun har vundet. Men vi har mange fælles holdninger og jeg synes hun er nem at være sammen med, smuk og en dejlig mor.
Da hun hele tiden skriver om os (mig og pigerne), syntes jeg det var mest fair, hvis jeg interviewede dem om deres mor, og fik nogle sandheder på bordet.
Interview med Krea-Girl.
Hvad er din mor god til?
Hun er god til at passe babyer, synes jeg. Og så laver hun god mad, især tomatsuppe og cookies. Hun er også god til at finde på historier eller læse højt, og lave sjove stemmer. Og man kan altid lokke hende til at læse lidt mere, hvis man ser sød ud og siger det er spændende. Og så bliver hun næsten aldrig sur, hun griner bare når de små bander, og siger:"JEG synes det er sjovt, men husk lige at du ikke skal tale sådan når du er sammen med andre, ikke?"
Hvad er din mor dårlig til:
Hun er vildt dårlig til at danse! Hun ligner en struds der prøver at danse, når hun danser. Hun er den eneste i familien der ikke har rytme, men hun danser alligevel med, når vi andre gør. Og hun er dårlig til at lyve: det bedste jeg har lavet med hende, var da mig og hende var alene i London, og her så vi både Big Ben og et museum med dinosaurer, og Mor løb nærmest forbi de store dinosaurer, og så psyko-bange ud, men så lod hun bare som om, at det var hun da ikke bange for. Hun er også bange for heste.
Interview med frk Fantastisk.
Hvad er godt ved din mor?
Hun er meget, meget klog, og ved ALTING. Det siger hun også selv. Hun er god til at kramme, og rigtigt pæn, nogen gange. Hun har en pæn stemme, og så er hun er god til at føde piger.
Jeg kan bedst lide, når vi pakker gaver ind sammen. Så må jeg gerne bruge meget klisterbånd.
Hvad er pinligst ved din mor?
Hun bøvser rigtigt pinligt og hikker megahøjt. Hun har dårlig ånde når det er morgen, men det må du ikke sige til hende, vel?
Interview med Hulk:
Hvad kan du godt lide ved din mor:
Hun ved mange ord. Hvis jeg nu siger:"hvad betyder vindrue", så ved hun det bare.
Hun bager også saftige kager, og jeg ELSKER kager!
Hun kan også bøvse megasejt. Engang blev jeg MEGAbange, det var vildt sjovt!
Hun er ret pæn, og ligner mig, og vi har begge to sådan nogen bløde flæskekinder. Hun har bare noget andet tøj på end mig. Altså, for hun er jo meget højere. Men jeg er faktisk også ret høj, prøv lige at se hvor langt jeg kan nå! Og jeg er megastærk, vil du mærke min muskel?
Hvad er mor dårlig til?
Ikke noget. Hun er også stærkere end dig, far.
Interview med mig selv, Ninjaman - om min kone SHM.
Jeg synes hun er sjov, intelligent, manipulerende, ordkløvende, dejlig og sød. Nogle gange er det nemmest bare at sige:"ja,ja", og så gøre noget andet alligevel, for hun er så standhaftig, at hun bliver ved med at diskutere, til hun tror hun har vundet. Men vi har mange fælles holdninger og jeg synes hun er nem at være sammen med, smuk og en dejlig mor.
lørdag den 15. januar 2011
Om vasketøj
Her kommer bloglands kedeligste indlæg i dag - som måske ovenikøbet også kan bruges som prævention, og skræmme folk fra at få fire børn?
Jeg havde ellers skrevet et andet indlæg, med et foto jeg selv havde taget af en klam reklame - men fotoet kunne ikke vises ordentligt, så nu må i nøjes med det her situationsbillede: superbaby i bunkerne af 6 menneskers rene vasketøj, akkumuleret gennem 10 dage. Som nu skal foldes...
Desværre kommer der ikke en folde-fe og ordner det. Så ninjaman, mig og krea-Girl(der får lommepenge for det) skal bruge den næste time i kedeligland.
Nå, men i morgen er bloggen her nået til indlæg nr 100. Og i har bestemt, at ninjaman skal skrive det.
Jeg er lidt nervøs for hvad han skriver - men i det mindste kan jeg så slappe af og læse avis imens.
Jeg havde ellers skrevet et andet indlæg, med et foto jeg selv havde taget af en klam reklame - men fotoet kunne ikke vises ordentligt, så nu må i nøjes med det her situationsbillede: superbaby i bunkerne af 6 menneskers rene vasketøj, akkumuleret gennem 10 dage. Som nu skal foldes...
Desværre kommer der ikke en folde-fe og ordner det. Så ninjaman, mig og krea-Girl(der får lommepenge for det) skal bruge den næste time i kedeligland.
Nå, men i morgen er bloggen her nået til indlæg nr 100. Og i har bestemt, at ninjaman skal skrive det.
Jeg er lidt nervøs for hvad han skriver - men i det mindste kan jeg så slappe af og læse avis imens.
Om løgne
"mor, hvorfor ligger du gulerødderne øverst, siger du ikke at de tunge ting skal nederst?" spurgte min 6 årige mig i netto i går.
Jeg havde seriøst ikke engang tænkt over det, men havde automatisk hevet de økologiske gulerødder frem, så de dekorativt kunne dække alle de andre voldsprøjtede grøntsager i kurven. Resten af min barsel er nemlig uden fuld løn, så det eneste øko der er råd til, er mælk, gulerødder og mel.
Men altså - helt ærligt: hvem imponerede jeg lige med gulerods-finten? Ingen overhovedet, og jeg blev helt flov over at jeg ubevidst camoflerede min usexede indkøbskurv.
Nå, men ninjaman påstod at den slags gør man altså altid: over for singlevennerne nævner man ikke at man brugte en time lørdag morgen med at spille ludo med sine børn - og over for de engagerede forældre i børnehaven, praler man måske ligefrem med det, OG siger det var sjovt - selv om det var pissekedeligt, og man kun gjorde det for at de skulle stoppe med at slå på hinanden.
Klog mand jeg har...
Her er faktisk en stribe løgne eller halve sandheder, bare fra den sidste uge:
1): "de ser ikke så meget tv, vi synes det er vigtigt de har masser af tid til at lege sammen"(ja - men hvis de giver sig til at slås - bare lidt - skynder vi os at tilbyde dem at se en film... Og vi nævner heller ikke noget om al det morgentv de får set, mens vi ordner kedelige madpakker, sover længe eller tjecker mails!)
2):" ja nu er vi jo nødt til at se xfactor, for at den store ikke skal drilles i skolen, hvor alle de andre ser det!"(haha, vi bliver virkeligt tvunget til det!)
3):"ja, det er bare lige nu at hun får pulvergrød,fordi jeg lige havde noget"(og ikke gider stå og fedte en gryde til med klistret majsmelsgrød, hun ikke vil æde)
4):"forældremøde i aften? Jo, det ved jeg godt der er - ville også enormt gerne komme - men babyen er desværre nok lidt syg..."(og jeg vil hellere se noget serie med min mand, end høre lærkes irriterende mor bitche i to timer, over at hendes lille pus ikke kommer ofte nok på tur)
5):"ja ok, i dag til fredagsslik må i godt vælge vingummier - for det får i jo så sjældent lov til at vælge!"( jo... Der var en periode hvor de fik frugt og popcorn, men det er vist et års tid siden)
6):"jo, jeg savner mit arbejde meget!"sagt til min arbejdsgiver. (tænker i virkeligheden ikke så meget på det, og synes jeg har travlt nok som det er...)
7):"kan godt forstå du er ked af du skal tilbage på job nu" sagt til en fra min mødregruppe( lige da hun sagde det, blev jeg bare misundelig over at hun så fik lov til at gå på toilettet alene, når hun var på arbejde... Og at arbejde på en måde var mere afslappende end barsel)
Jeg havde seriøst ikke engang tænkt over det, men havde automatisk hevet de økologiske gulerødder frem, så de dekorativt kunne dække alle de andre voldsprøjtede grøntsager i kurven. Resten af min barsel er nemlig uden fuld løn, så det eneste øko der er råd til, er mælk, gulerødder og mel.
Men altså - helt ærligt: hvem imponerede jeg lige med gulerods-finten? Ingen overhovedet, og jeg blev helt flov over at jeg ubevidst camoflerede min usexede indkøbskurv.
Nå, men ninjaman påstod at den slags gør man altså altid: over for singlevennerne nævner man ikke at man brugte en time lørdag morgen med at spille ludo med sine børn - og over for de engagerede forældre i børnehaven, praler man måske ligefrem med det, OG siger det var sjovt - selv om det var pissekedeligt, og man kun gjorde det for at de skulle stoppe med at slå på hinanden.
Klog mand jeg har...
Her er faktisk en stribe løgne eller halve sandheder, bare fra den sidste uge:
1): "de ser ikke så meget tv, vi synes det er vigtigt de har masser af tid til at lege sammen"(ja - men hvis de giver sig til at slås - bare lidt - skynder vi os at tilbyde dem at se en film... Og vi nævner heller ikke noget om al det morgentv de får set, mens vi ordner kedelige madpakker, sover længe eller tjecker mails!)
2):" ja nu er vi jo nødt til at se xfactor, for at den store ikke skal drilles i skolen, hvor alle de andre ser det!"(haha, vi bliver virkeligt tvunget til det!)
3):"ja, det er bare lige nu at hun får pulvergrød,fordi jeg lige havde noget"(og ikke gider stå og fedte en gryde til med klistret majsmelsgrød, hun ikke vil æde)
4):"forældremøde i aften? Jo, det ved jeg godt der er - ville også enormt gerne komme - men babyen er desværre nok lidt syg..."(og jeg vil hellere se noget serie med min mand, end høre lærkes irriterende mor bitche i to timer, over at hendes lille pus ikke kommer ofte nok på tur)
5):"ja ok, i dag til fredagsslik må i godt vælge vingummier - for det får i jo så sjældent lov til at vælge!"( jo... Der var en periode hvor de fik frugt og popcorn, men det er vist et års tid siden)
6):"jo, jeg savner mit arbejde meget!"sagt til min arbejdsgiver. (tænker i virkeligheden ikke så meget på det, og synes jeg har travlt nok som det er...)
7):"kan godt forstå du er ked af du skal tilbage på job nu" sagt til en fra min mødregruppe( lige da hun sagde det, blev jeg bare misundelig over at hun så fik lov til at gå på toilettet alene, når hun var på arbejde... Og at arbejde på en måde var mere afslappende end barsel)
fredag den 14. januar 2011
Om flere pinlige ting
Her kommer endnu flere af mine pinlige historier - der kan læses flere her
- Skrevet en opgave, hvor jeg primært pillede en bestemt forskers ideer fra hinanden og kritiserede ham – først efter jeg havde været til eksamen og stod og ventede på min karakter, gik det op for mig at ham forskeren jeg havde skrevet så grimt om, var ham der lige havde været censor på min opgave…
- Skrevet en opgave, hvor jeg primært pillede en bestemt forskers ideer fra hinanden og kritiserede ham – først efter jeg havde været til eksamen og stod og ventede på min karakter, gik det op for mig at ham forskeren jeg havde skrevet så grimt om, var ham der lige havde været censor på min opgave…
- Moonet ud af at bilvindue, mens min kusine kørte bilen. Hun blev så befippet, at hun kom til at standse bilen, og dem jeg lige havde vist røv til, gik forbi og gloede måbende ind i bilen
- Blevet stoppet i tolden, med en kæmpestor pik-formet dildo, som mine venner havde givet mig i ”sjov” farvel-gave, da jeg skulle hjem fra Australien. Jeg ville ikke putte den i kufferten, hvis nu min mor eller søster hjalp mig med at pakke ud, og jeg syntes ikke jeg kunne være bekendt at smide gave ud – så den røg i håndbagagen, og i lufthavnen i London, måtte ung tolder så rødmende hive kæmpepikken op, for at spørge mig om den indeholdt batterier. Nok en af mine all time mest pinlige oplevelser!
torsdag den 13. januar 2011
Om tyndskids-feen
En af Ninjamans bedste venner bliver kaldt Lus - et forkortelse for hans navn.
Forrige weekend havde Krea-Girl sin meget nysgerrige veninde med hjemme og lege, og da Ninjaman fik en sms, skyndte de sig selvfølgelig at læse den.
Veninden:"øh, han har fået en sms hvor der står:"kommer i morgen, hilsen Lus" - hvad fanden betyder det?"
Mig:"jamen det er da bare fordi vi har SÅ mange børn, at hvis de får lus allesammen på en gang, så er det svært for os at skaffe nok tættekamme og luseshampoo. Så jeg har lavet en aftale med lusenes fagforening, om at de lige smider en sms og advarer os, før de har tænkt sig at angribe!"
De to 9 årige så bare meget mærkeligt på mig, rystede på hvoedet, og gik op på værelset, mens de sammenlignede hvem der havde den mest pinlige mor.
Ærgeligt at de er blevet for store til at bilde den slags ind, det er ellers en af mine hobbies...
Nå, men da jeg bagefter stod og skrællede gulerødder, tænkte jeg over hvor smart det ville være, hvis det rent faktisk var sandt! Tænk, hvis man fik en sms med advarsel om kommende sygdomme og andet ubehag?
Top 5 over nyttige smser
1):" Håber du nød kyllingen? Vi ses i morgen. Hilsen Salmonella"
2):" Tillykke med den nye kæreste. Lav lige en aftale med din læge, til om 3 ugers tid. knus og kram fra Clamydia"
3): "ser frem til en dejlig weekend med dig. Din tyndskids-fe"
4):"Håber det er ok vi kommer på besøg nogle uger? kh børneorm og familie"
5):"Skal vi snart hænge ud sammen i svømmehallen? Jeg tager mine venner med. fodvorte"
Forrige weekend havde Krea-Girl sin meget nysgerrige veninde med hjemme og lege, og da Ninjaman fik en sms, skyndte de sig selvfølgelig at læse den.
Veninden:"øh, han har fået en sms hvor der står:"kommer i morgen, hilsen Lus" - hvad fanden betyder det?"
Mig:"jamen det er da bare fordi vi har SÅ mange børn, at hvis de får lus allesammen på en gang, så er det svært for os at skaffe nok tættekamme og luseshampoo. Så jeg har lavet en aftale med lusenes fagforening, om at de lige smider en sms og advarer os, før de har tænkt sig at angribe!"
De to 9 årige så bare meget mærkeligt på mig, rystede på hvoedet, og gik op på værelset, mens de sammenlignede hvem der havde den mest pinlige mor.
Ærgeligt at de er blevet for store til at bilde den slags ind, det er ellers en af mine hobbies...
Nå, men da jeg bagefter stod og skrællede gulerødder, tænkte jeg over hvor smart det ville være, hvis det rent faktisk var sandt! Tænk, hvis man fik en sms med advarsel om kommende sygdomme og andet ubehag?
Top 5 over nyttige smser
1):" Håber du nød kyllingen? Vi ses i morgen. Hilsen Salmonella"
2):" Tillykke med den nye kæreste. Lav lige en aftale med din læge, til om 3 ugers tid. knus og kram fra Clamydia"
3): "ser frem til en dejlig weekend med dig. Din tyndskids-fe"
4):"Håber det er ok vi kommer på besøg nogle uger? kh børneorm og familie"
5):"Skal vi snart hænge ud sammen i svømmehallen? Jeg tager mine venner med. fodvorte"
onsdag den 12. januar 2011
Om at være en superstoresøster
Jeg har altid tænkt, at min lillesøster er ret så heldig, fordi hun fik lige mig som storesøster.
Når mine to ældste børn har skændtes, har jeg i mit stille sind ærgret mig over at jeg ikke fik givet mit super-storesøstergen videre til dem - og så har jeg tænkt på de utallige situationer hvor min heldige søster har haft glæde af mig, som almægtig beskytter og strålende, mild herskerinde der viste hende vej: jeg har fundet på lege til os, fulgt hende hjem fra skole, læst for hende, lært hende alle mulige frække sange, opfundet et form for paradis:"Bananien", hvor man kommer til når man er død, så hun ikke behøvede være bange, snuppet alle de store kampe med vores forældre, og beskyttet hende med vold og trusler, mod dem der mobbede hende - bla givet en, nu kendt popsanger, en blodtud.
Nå, men hvis man ikke vil have ødelagt sine idealiserede billeder af sig selv, skal man bare undlade at spørge andre - især ikke dem man forestiller sig man lidt har opført sig pletfrit over for.
Min lillesøster havde ihvertfald en del små anekdoter, der ikke alle viste mig i et helgenagtigt storesøsterlys... Damn!
Havde lige selv slettet en hel del mindre flatterende storesøster-historier fra min mentale harddrive, og må nok indse at mine børn faktisk behandler hinanden ret godt - og ihvertfald ikke dårligere end jeg behandlede min søster.
Som hun sagde:"det værste var faktisk ikke at du altid fandt min hemmelige dagbog og læste den - det var at du rettede stavefejl med en rød tusch i den..."
Den lader vi lige stå et øjeblik...
Når mine to ældste børn har skændtes, har jeg i mit stille sind ærgret mig over at jeg ikke fik givet mit super-storesøstergen videre til dem - og så har jeg tænkt på de utallige situationer hvor min heldige søster har haft glæde af mig, som almægtig beskytter og strålende, mild herskerinde der viste hende vej: jeg har fundet på lege til os, fulgt hende hjem fra skole, læst for hende, lært hende alle mulige frække sange, opfundet et form for paradis:"Bananien", hvor man kommer til når man er død, så hun ikke behøvede være bange, snuppet alle de store kampe med vores forældre, og beskyttet hende med vold og trusler, mod dem der mobbede hende - bla givet en, nu kendt popsanger, en blodtud.
Nå, men hvis man ikke vil have ødelagt sine idealiserede billeder af sig selv, skal man bare undlade at spørge andre - især ikke dem man forestiller sig man lidt har opført sig pletfrit over for.
Min lillesøster havde ihvertfald en del små anekdoter, der ikke alle viste mig i et helgenagtigt storesøsterlys... Damn!
Havde lige selv slettet en hel del mindre flatterende storesøster-historier fra min mentale harddrive, og må nok indse at mine børn faktisk behandler hinanden ret godt - og ihvertfald ikke dårligere end jeg behandlede min søster.
Som hun sagde:"det værste var faktisk ikke at du altid fandt min hemmelige dagbog og læste den - det var at du rettede stavefejl med en rød tusch i den..."
Den lader vi lige stå et øjeblik...
tirsdag den 11. januar 2011
Om klamme klunker
Det her er et stykke tid siden, men jeg ynder at mobbe Ninajaman med udtrykket, så den bliver flittigt genopfrisket.
Vi havde gæster, og sad og talte om Barcelona, hvor vi havde været for 10 år siden, og de skulle til.
Hulk, 3½ år, bryder ind:" Ja, det kan jeg sagtens huske"
Mig:"du var altså ikke med skat, det var før vi fik dig"
Hulk:"jo, jeg var med, jeg var inde i din mave"
Mig:"Nej - du var slet ikke lavet"
Hulk:"men jeg var med.... Jeg lå inde i den der grimme pose, som far har bag ved sin tissemand!"
Tja - hvad siger man til det?
Vi havde gæster, og sad og talte om Barcelona, hvor vi havde været for 10 år siden, og de skulle til.
Hulk, 3½ år, bryder ind:" Ja, det kan jeg sagtens huske"
Mig:"du var altså ikke med skat, det var før vi fik dig"
Hulk:"jo, jeg var med, jeg var inde i din mave"
Mig:"Nej - du var slet ikke lavet"
Hulk:"men jeg var med.... Jeg lå inde i den der grimme pose, som far har bag ved sin tissemand!"
Tja - hvad siger man til det?
mandag den 10. januar 2011
Om nysgerrige arbejdsgivere
En af mine veninder er blevet fyret fra sit job, og orkede bare ikke skulle være der den sidste uge, og ringede derfor til sin emsige leder, og sygemeldte sig.
"nå, men du kommer vel i morgen - eller hvad fejler du egentlig?" var det syrlige svar hun fik, hvorpå hun fik fremstammet noget om feber og opkast.
Bagefter ringede hun til mig, og vi talte lidt om at den slags må en leder jo faktisk ikke spørge om - og hun risikerer at få svar hun ikke ville høre.
Og så udtænkte vi følgende:
Top 6, over pinlige svar en leder risikerer at få, når hun spørger ind til hvorfor medarbejderne er syge:
1):"årh ja, jeg har sådan en kæmpebyld i røven. Skal jeg sms'e et foto? Eller er du på facebook? For jeg har lagt den ud på min profil"
2):"Hvad jeg fejler? udflåd - kaskader af det nærmest, kan slet ikke stå på benene, så meget kommet der, jeg glider bare rundt i det..."
3):"årh, det er bare sådan en skade jeg pådrog mig i swingerklubben i går..."
4):"jeg spiste en banan i sidste uge, og der var en edderkop i, som lagde æg i min hjerne... Så nu virker den ikke helt som - øh - æg, røgsuppe, klisterbånd. Hat? Nissearm." (ja, det var så kun mig der syntes denne her var sjov)
5): "Jeg er blevet bidt af en zombie såmænd. Hjerne, hjerne, hjernøøøøøø..." (også kun mig der syntes den var sjov...)
6):" Jeg har den vildeste gang tyndskid, det simpelthen SPRØJTER ud af min krop, som en fontæne af lort. Det er egentlig ret fascinerende!"
"nå, men du kommer vel i morgen - eller hvad fejler du egentlig?" var det syrlige svar hun fik, hvorpå hun fik fremstammet noget om feber og opkast.
Bagefter ringede hun til mig, og vi talte lidt om at den slags må en leder jo faktisk ikke spørge om - og hun risikerer at få svar hun ikke ville høre.
Og så udtænkte vi følgende:
Top 6, over pinlige svar en leder risikerer at få, når hun spørger ind til hvorfor medarbejderne er syge:
1):"årh ja, jeg har sådan en kæmpebyld i røven. Skal jeg sms'e et foto? Eller er du på facebook? For jeg har lagt den ud på min profil"
2):"Hvad jeg fejler? udflåd - kaskader af det nærmest, kan slet ikke stå på benene, så meget kommet der, jeg glider bare rundt i det..."
3):"årh, det er bare sådan en skade jeg pådrog mig i swingerklubben i går..."
4):"jeg spiste en banan i sidste uge, og der var en edderkop i, som lagde æg i min hjerne... Så nu virker den ikke helt som - øh - æg, røgsuppe, klisterbånd. Hat? Nissearm." (ja, det var så kun mig der syntes denne her var sjov)
5): "Jeg er blevet bidt af en zombie såmænd. Hjerne, hjerne, hjernøøøøøø..." (også kun mig der syntes den var sjov...)
6):" Jeg har den vildeste gang tyndskid, det simpelthen SPRØJTER ud af min krop, som en fontæne af lort. Det er egentlig ret fascinerende!"
søndag den 9. januar 2011
Indlæg nr 100 - hvad skal det handle om?
Om få dage, skriver jeg indlæg nr 100 på bloggen her.
Det er jo lidt rundt og bør fejres - så hvis nogen af jer har et forslag til et emne i gerne ville høre min version af, så er det nu i skal komme med det!
Og tak fordi i er så mange der læser med og kommenterer - jeg synes det er vildt hyggeligt at blogge.
P.s: hvis i ikke gider hjælpe mig med at finde på noget godt at blogge om, blogger jeg i protest om noget rigtigt kedeligt. Fx karse. Så kom ikke bagefter og sig i ikke blev advaret...
Det er jo lidt rundt og bør fejres - så hvis nogen af jer har et forslag til et emne i gerne ville høre min version af, så er det nu i skal komme med det!
Og tak fordi i er så mange der læser med og kommenterer - jeg synes det er vildt hyggeligt at blogge.
P.s: hvis i ikke gider hjælpe mig med at finde på noget godt at blogge om, blogger jeg i protest om noget rigtigt kedeligt. Fx karse. Så kom ikke bagefter og sig i ikke blev advaret...
Om at være populær
Jeg var sådan et lidt mærkeligt barn, der opfandt historier og læste bøger, og ikke havde så mange andre venner end min lillesøster. Det generede mig ikke synderligt, jeg var ret glad for mit eget selskab - men jeg kunne da godt stå lidt og se på at de andre piger kredsede om klassens populæreste pige, og fundere over hvordan det mon egentlig var, at være så populær.
Først da jeg var teenager fik jeg venner.
Min første egentlige veninde, kom jeg i snak med, fordi vi begge to havde bare tæer på gaden. Hun følte sig lige så malplaceret som mig, og vi kunne lide at være lidt mærkelige sammen - havde bl.a en rotte sammen, som vi skiftedes til at have med os i skole.
Nu er hun rockstjerne, og nærmest indbegrebet af karisma.
Jeg kan stadig godt føle den der trang til bare at iagttage, men jeg er blevet ret god til at undertrykke den, og har fået mange gode og nære venner, og tør sagtens stille mig op og være sær eller pinlig, uden at bekymre mig om hvad de andre synes.
Og jeg føler næsten ærefrygt, når jeg ser dem, der bare synes det er en selvfølge at de er midtpunkt. Dem, hvor det at blive feteret for deres personlighed alene, er noget der hele tiden sker.
Sådan et menneske er superbaby!
Fotobevis fra i dag: krea-Girl og to veninder, underholder med alt hvad de har - mens superbaby bare sutter på sin tommel, fingerer ved en agurk og duperer dem med en overdimensioneret sløjfe i håret(og glimmer).
Det der karisma - man kan arbejde på det, og nå et lille stykke vej - men aldrig så langt, som dem der bare har DET.
Først da jeg var teenager fik jeg venner.
Min første egentlige veninde, kom jeg i snak med, fordi vi begge to havde bare tæer på gaden. Hun følte sig lige så malplaceret som mig, og vi kunne lide at være lidt mærkelige sammen - havde bl.a en rotte sammen, som vi skiftedes til at have med os i skole.
Nu er hun rockstjerne, og nærmest indbegrebet af karisma.
Jeg kan stadig godt føle den der trang til bare at iagttage, men jeg er blevet ret god til at undertrykke den, og har fået mange gode og nære venner, og tør sagtens stille mig op og være sær eller pinlig, uden at bekymre mig om hvad de andre synes.
Og jeg føler næsten ærefrygt, når jeg ser dem, der bare synes det er en selvfølge at de er midtpunkt. Dem, hvor det at blive feteret for deres personlighed alene, er noget der hele tiden sker.
Sådan et menneske er superbaby!
Fotobevis fra i dag: krea-Girl og to veninder, underholder med alt hvad de har - mens superbaby bare sutter på sin tommel, fingerer ved en agurk og duperer dem med en overdimensioneret sløjfe i håret(og glimmer).
Det der karisma - man kan arbejde på det, og nå et lille stykke vej - men aldrig så langt, som dem der bare har DET.
lørdag den 8. januar 2011
Om jalousi
Her før jul, sad jeg og producerede julegaver med mellempigerne, mens en glad superbaby så på fra sin høje stol.
Jeg gik ud for at sætte vand over, og da jeg få sekunder efter kom tilbage, sad superbaby stadig og så glad ud, men nu havde hun en lille pyramide af glimmer ovenpå sin isse.
Frk fantastisk var så optaget af at male en æske, og jeg kunne se at hun intet anede om det.
Hulk derimod, sad med armene over kors og var mistænkeligt vred.
"NEJ!" vrissede hun, adspurgt om hun mon havde tabt glimmerbøssen ud over babyen.
Tilsidst hvæsede hun dog en tilståelse:"ok - jeg pyntede hende... men det var også kun for at hun ikke skulle være så megaGRIM!"
Det er hun så stadig ikke: det er 3 uger siden, og trods mange bade, glimter superbabys hår stadig af grønt glimmer...
Jeg gik ud for at sætte vand over, og da jeg få sekunder efter kom tilbage, sad superbaby stadig og så glad ud, men nu havde hun en lille pyramide af glimmer ovenpå sin isse.
Frk fantastisk var så optaget af at male en æske, og jeg kunne se at hun intet anede om det.
Hulk derimod, sad med armene over kors og var mistænkeligt vred.
"NEJ!" vrissede hun, adspurgt om hun mon havde tabt glimmerbøssen ud over babyen.
Tilsidst hvæsede hun dog en tilståelse:"ok - jeg pyntede hende... men det var også kun for at hun ikke skulle være så megaGRIM!"
Det er hun så stadig ikke: det er 3 uger siden, og trods mange bade, glimter superbabys hår stadig af grønt glimmer...
fredag den 7. januar 2011
Om voksne
"Hvorfor ligger der popcorn her, mor?"
"Det er fordi mig og far skal se film og spise popcorn når i sover"
"Årh, det er så snyd! I spiser sikkert ALTID slik om aftenen, og er længe oppe!"
"jeps, og i aften kommer der en med en pony vi har lejet for at ride rundt i stuen, og en hoppeborg mig og far skal hoppe i ude i haven, og en slush-ice maskine der laver de der med mange farver i godt kan lide. Det bliver sgu en god tirsdag aften. Kan du sove godt?"
-----------------
Ai - det sagde jeg altså ikke. Kun til Ninjaman, da børnene ikke hørte det. Og så havde vi lige et hurtigt grineflip ved forestillingen om hvor sjove de ville se ud ved sådan et svar.
ja - vi kommer ikke så meget ud...
"Det er fordi mig og far skal se film og spise popcorn når i sover"
"Årh, det er så snyd! I spiser sikkert ALTID slik om aftenen, og er længe oppe!"
"jeps, og i aften kommer der en med en pony vi har lejet for at ride rundt i stuen, og en hoppeborg mig og far skal hoppe i ude i haven, og en slush-ice maskine der laver de der med mange farver i godt kan lide. Det bliver sgu en god tirsdag aften. Kan du sove godt?"
-----------------
Ai - det sagde jeg altså ikke. Kun til Ninjaman, da børnene ikke hørte det. Og så havde vi lige et hurtigt grineflip ved forestillingen om hvor sjove de ville se ud ved sådan et svar.
ja - vi kommer ikke så meget ud...
Om frygt
I mine børns gamle børnehave, skiftedes forældrene til at have frugt med til alle børnene på stuen.
En af pædagogerne skrev en seddel med navne og datoer, og så skulle man bare følge den.
Smart nok.
Hvis ikke det var fordi hendes computer konsekvent rettede ordet "frugt" til "frygt", så der stod "frygt-ordning" og:"husk at holde øje med hvilken dag det er DIT barns tur til at medbringe frygt i børnehaven!"
Har moret mig meget ved tanken om børn der på skift medbragte afrevne lemmer, spøgelseshistorier og edderkopper til frygtordningen. Der skal jo også være en grund til at børn så ofte har mareridt, ikke?
En af pædagogerne skrev en seddel med navne og datoer, og så skulle man bare følge den.
Smart nok.
Hvis ikke det var fordi hendes computer konsekvent rettede ordet "frugt" til "frygt", så der stod "frygt-ordning" og:"husk at holde øje med hvilken dag det er DIT barns tur til at medbringe frygt i børnehaven!"
Har moret mig meget ved tanken om børn der på skift medbragte afrevne lemmer, spøgelseshistorier og edderkopper til frygtordningen. Der skal jo også være en grund til at børn så ofte har mareridt, ikke?
torsdag den 6. januar 2011
Om samsovning
Det her foto har egentlig ikke nogen større relevans - det er bare for at vise vores nye soveværelse, hvor der nu igen er plads til at vi alle 6 sover sammen. Vi har ellers det sidste år forsøgt at få de tre store til at sove alene, men nætterne var et værre rend af nogen der skulle have vand, hjælp til at tisse, savnede os, havde mareridt, brokkede sig over at andre talte i søvne osv - så vi tog konsekvensen og rykkede rundt, så der blev plads til tre unger i det gamle kontor, hvor vi voksne sov med babyen.
Det er fandeme hyggeligt! Nu kan man bare lige række ud og ae det barn der nu har brug for det, og så falde i søvn i sin egen seng, istedet for rullet sammen i en sækkestol på børneværelset.
Det giver også børnene mere plads på deres værelse - som de deles om. Vores hus er virkeligt lille, så det gælder om at udnytte pladsen godt...Og jeg elsker at ligge i min seng om aftenen, og kigge på alle mine sovende unger - børn er altså lige 10% mere nuttede når de sover - er I ikke enige?
onsdag den 5. januar 2011
Om babybio
Jeg skal mødes med min søde veninde inde i byen om et par timer, og bitche lidt over vores mænd og børn, mens vi vader gaderne tynde med barnevognen. Det er en onsdag jeg har set frem til længe.
Det er ellers onsdag der er babybio, men det tror jeg faktisk aldrig jeg gider igen.
Hvis du ikke ved hvad babybio er, så er det biografer der lader dig slæbe din baby med ind i biografsalen, hvor der så er dæmpet lyd og lidt lys under filmen. Egentlig et ok koncept, som jeg faktisk også har syntes positivt om før - men sidste gang var så møghamrende ufedt, at jeg bare aldrig gider det igen.
Nå, det var Harry Potter der gik, og det var dagen efter premieren. Der plejer at være 3-4 mennesker inde til babybio normalt, så det var ret overraskende at hele salen var fyldt.
Jeg havnede klemt inde mellem en stor dame, der hele tiden ammede sit barn fra det bryst der vendte ind mod mig, og som var så enormt at hun måtte hvile det på vores fælles armlæn, og en teenagemor med meget lavtaljede jeans og lyserød g-streng, som jeg fik set mere end godt var, fordi hun hele tiden bukkede sig ned til sin baby, som hun havde placeret på et tæppe ved sine fødder.
En biograf med plads til ca 500 mennesker, fyldt med ca 500 kvinder OG tilhørende spædbørn føles presset.... 50% af babyerne hylede, 2% sov, 10% kravlede rundt - fordi de teknisk set var lidt for store og livlige til babybio, men mor havde været desperat efter at se den her film, 10 % øvede sig på gode råbelyde og afprøvede akustikken(heriblandt min baby, der ellers er så artig), og resten fyldte deres bleer, og mange af mødrene skiftede da bleen derinde i salen, så de ikke skulle gå glip af noget af filmen.
Mig og superbaby var lidt stressede af alt den skrigen og skiden, og endte med at gå før filmen var slut. Det var skræmmende. Mødre i store flokke er værre end bissende gnuer.
Det er ellers onsdag der er babybio, men det tror jeg faktisk aldrig jeg gider igen.
Hvis du ikke ved hvad babybio er, så er det biografer der lader dig slæbe din baby med ind i biografsalen, hvor der så er dæmpet lyd og lidt lys under filmen. Egentlig et ok koncept, som jeg faktisk også har syntes positivt om før - men sidste gang var så møghamrende ufedt, at jeg bare aldrig gider det igen.
Nå, det var Harry Potter der gik, og det var dagen efter premieren. Der plejer at være 3-4 mennesker inde til babybio normalt, så det var ret overraskende at hele salen var fyldt.
Jeg havnede klemt inde mellem en stor dame, der hele tiden ammede sit barn fra det bryst der vendte ind mod mig, og som var så enormt at hun måtte hvile det på vores fælles armlæn, og en teenagemor med meget lavtaljede jeans og lyserød g-streng, som jeg fik set mere end godt var, fordi hun hele tiden bukkede sig ned til sin baby, som hun havde placeret på et tæppe ved sine fødder.
En biograf med plads til ca 500 mennesker, fyldt med ca 500 kvinder OG tilhørende spædbørn føles presset.... 50% af babyerne hylede, 2% sov, 10% kravlede rundt - fordi de teknisk set var lidt for store og livlige til babybio, men mor havde været desperat efter at se den her film, 10 % øvede sig på gode råbelyde og afprøvede akustikken(heriblandt min baby, der ellers er så artig), og resten fyldte deres bleer, og mange af mødrene skiftede da bleen derinde i salen, så de ikke skulle gå glip af noget af filmen.
Mig og superbaby var lidt stressede af alt den skrigen og skiden, og endte med at gå før filmen var slut. Det var skræmmende. Mødre i store flokke er værre end bissende gnuer.
tirsdag den 4. januar 2011
Om seje ting, sagt af et barn med temperament
Som før nævnt, har lille Hulk jo et fantastisk temperament, og er ikke typen der lukker noget inde.
Her et lille udpluk af sætninger hun har fået rystet af sig det sidste års tid(og ja - hun bander. det må være noget hun har lært i børnehaven...)
- Ninjaman spørger venligt lille Hulk på næsten 3 år, om hvad hun vil have til morgenmad, og får følgende sure svar: 'leverpostej - så fat det dog!!!'
og det var altså første gang han spurgte...
Her et lille udpluk af sætninger hun har fået rystet af sig det sidste års tid(og ja - hun bander. det må være noget hun har lært i børnehaven...)
- Ninjaman spørger venligt lille Hulk på næsten 3 år, om hvad hun vil have til morgenmad, og får følgende sure svar: 'leverpostej - så fat det dog!!!'
og det var altså første gang han spurgte...
- Vi er i blockbuster og Ninjaman og mig står og kigger på film, da vi pludselig hører en skinger 3 årig stemme skrige: ”SÅ LUK DOG DØREN – FISKEFJÆS!” efter nogle fremmede teenagere…
- Lille Hulk 3 år: moar! Krea-girl siger min makrel er lavet af fisk, passer det? så skal jeg ikke have mere, det er fandeme ulækkert!
- Lille Hulk 3½ år: ”hvis jeg ikke må få en is nu, så bliver jeg smukkere end dig – og gifter mig med far!
- Hulk 4 år, vil ikke i børnehave og er træt af at blive jaget med: "nej mor, jeg tager IKKE støvler på - flæskerumpe!"
- Hulk 4 år, vil ikke i børnehave og er træt af at blive jaget med: "nej mor, jeg tager IKKE støvler på - flæskerumpe!"
mandag den 3. januar 2011
Om oprindelse
"mor - hvad er kylling egentlig lavet af - er det gris?"
Suk... Det må være fra deres fars side...
Suk... Det må være fra deres fars side...
søndag den 2. januar 2011
Om vintervejr
Tog ind til byen og gik en tur med ungerne i dag - superheltemig og udsigten fra nyhavn. Pænt, ikke?
lørdag den 1. januar 2011
Om tømmermænd
Tømmermænd - det har jeg ikke. Holdt nytår med vores unger, gode venner og deres to børn. God mad, lidt vin og en suveræn sejr til mit hold, i "tegn og gæt" - mændene skulle så tage opvasken.
Men til de af jer der HAR tømmermænd, har jeg fundet dette foto. Mmmmm - det kribler i mavesækken, ik? Selv om en mistænkeligt udseende hund, står med sine fedtede poter nede i dem, kan i nu kun tænke: må-have-burgere-NU!!!
God tur efter dem, vil tænke på jer, der tramper rundt i kulden efter burgere - mens jeg selv putter under dyne i min sofa, med bog, baby og kaffe inden for rækkevidde. Ah - første januar uden tømmermænd kan anbefales!
Men til de af jer der HAR tømmermænd, har jeg fundet dette foto. Mmmmm - det kribler i mavesækken, ik? Selv om en mistænkeligt udseende hund, står med sine fedtede poter nede i dem, kan i nu kun tænke: må-have-burgere-NU!!!
God tur efter dem, vil tænke på jer, der tramper rundt i kulden efter burgere - mens jeg selv putter under dyne i min sofa, med bog, baby og kaffe inden for rækkevidde. Ah - første januar uden tømmermænd kan anbefales!
Abonner på:
Opslag (Atom)
