søndag den 3. juli 2011

Om flåter

Fik ikke blogget i går, gik en lang tur alene på stranden i blæsevejret, og mærkede hvordan alle ordene blev blæst ud af mit hoved, og gjorde plads til en dejlig ro.
Vi bytter hvert år hus med en jysk familie i sommerferien, og deres hus ligger på smukke Mols, med havudsigt.
Den første uge her har vi haft gæster med os, og selv om det er hyggeligt at have andre voksne at dele sin rødvin med og unger har leget godt med deres børn - så er der også meget mad der skal organiseres til 10 mennesker, meget larm, planlægning og oprydning.
Så i går var vi endelig bare os, og jeg nød roen og orkede ikke blogge.

Nu er min zen-tilstand delvis punkteret - først af telefonopkald om at kælderen i vores lille hus derhjemme står under en halv meter vand - så af flåttjeck.
Der er mange flåter i det høje græs her, og da de jo kan give borrelia hvis ikke de fjernes, skal vi lede efter dem hver dag.
Min vaklende zen-ro, post-oversvømmelsesopkald, blev således lige blæst helt væk, ved ninjaman der bukkede sig ned foran mig, og spurgte:"hva - er der nogen flåter her i mellemkødet?"

Oh yeah. Et syn der ætser øjenæblerne lidt, må jeg konstatere...

10 kommentarer:

HellePelleFrikadelle sagde ...

Jeg turde næsten ikke scrolle længere ned af siden, af bar skræk for at du flashede et billede af foroverbøjet Ninjaman :)

Rigtig god ferie!

Kristines Dilemma sagde ...

haha og jeg ulig Helle har glædt mig til at komme hjem så jeg kunne se billedet som så ikke er her, men jeg håbede lidt..

Håber I nyder ferien og at ingenting har tager skade derhjemme når I kommer hjem igen.

millemum sagde ...

Du er ikke alene med vand i kælderen, hvis det er nogen trøst:)

Line sagde ...

Ha ha ha ha ha - fantastisk, billede eller ej ;-)

Nina sagde ...

Hahaha:)
En meget fornuftig mand du har. Det er vigtigt at blive grundigt tjekket, og visse steder kan man jo bare ikke selv tjekke :)

kongmorsverden sagde ...

He he - altså flåter kommer af hvis man putter rigeligt af fedtstof på..
SÅ du kunne godt udnytte situationen og få noget af det sex som Bieber skylder dig?

superheltemor sagde ...

Argh kongmor - du har lige vundet prisen for den klammeste kommentar nogensinde!
Haha - fantastisk!

Chabis sagde ...

"altså flåter kommer af hvis man putter rigeligt af fedtstof på.. "

Hvis du putter fedtstof på brækker flåten sig inden i dig og så får du betændelse og alt muligt.. dum idé ;)

superheltemor sagde ...

Bare rolig: jeg er heller ikke fristet til at knalde evt kommende flåter af;-)

annaiben sagde ...

Fan.tas.tisk.
Kan næsten ikke ramme tastaturet af grin.
Total sejt timet indlæg.
Respekt.