Hun morede sig meget, men jeg sad og følte mig lidt falsk - altså: det er jo ikke fordi det ikke er sandt det er sket, men det føltes bare underligt at sidde og citere nogen - også selv om det bare var mig selv jeg citerede.
Selvfølgelig er der masser af ting i mit liv jeg ikke blogger om - al sladderen om andre og flere tungere ting - men det er alligevel meget rart at mine virkelighed-venner ikke følger med her, for så ville jeg jo gentage mig selv hele tiden...
Og møder jeg nogen fra blogland,som jeg ikke kan fylde med sladder om fælles venner eller sørgelige historier om min afdøde rotte, må vi holde os til kun at tale om aktiekurser, decoupage og kogevask. Det er emner jeg ikke ved meget om, men det er nok bedre end at gentage sig selv!
Jeg tror jeg må til at opfinde et nyt liv til i virkeligheden, hvis alle mine venner skulle begynde at læse med her. Enten hemmelighedsstemple det lidt:"ja jeg ville jo gerne fortælle om min weekend, men da jeg jo arbejder i smug som hemmelig agent, bliver jeg nødt til at dræbe dig bagefter..."
Eller også må jeg finde en anden blog at citere når vi taler sammen.
"Hvordan sidste uge gik? Jo, smukke allan - jeg mener ninjaman, var jo på skiferie,så jeg var alene med 3-4 børn..."
Og så ville jeg genfortælle denne her: Mit nye liv, hvis nu mine venner ikke gider høre om hvordan det virkeligt er, fordi de allerede har læst om det på min blog.
Den er altså fantastisk - læs den!
(hmmmm... straks sværere hvad jeg så skal finde på, når jeg taler med Maren? Hun gennemskuer den sgu nok...)
12 kommentarer:
Jeg kender godt det der, bare lidt omvendt. Min blog er ikke hemmelig, overhovedet. Og det passer mig egentlig fint. Men jeg bliver ofte mødt af: " Nårhja det læste jeg godt", eller min favorit, i forbindelse med pinlige og slibrige historier, ikke at der er så mange af dem, desværre(Det der singlemor er totalt overvurderet!), men engang i mellem er der kiksede knald og underlige dates mv. og der kan man ofte hører mine veninde hvine i kor: "Deeeet skal på bloggen!"... Ææææh nej det skal da ej!
Ja, man skal lige vænne sig til det der åben-dagbog-koncept. Jeg sad også og fortalte en lang historie til en veninde igår, hun så ud til at kede sig bravt, og sagde så, at det havde hun altså læst. Shit. Jeg kan ikke holde styr på det. Synes det der med et ekstra liv ville være meget smart.
Min blog har ikke eksisteret i ret lang tid, og jeg har på intet tidspunkt udleveret nogen. Alligevel får jeg allerede den modsatte: "Eej, det skal du ikke skrive på din blog!"
Nej, det havde jeg da heller ikke tænkt mig?
Måske man faktisk skulle gøre det en dag... Så kan der komme tegninger af nuttede små dyr med skedesvamp og den slags.
Kender godt det med at føle at man citerer sin blog. Jeg har også det problem, at jeg ofte må fange mig selv, inden jeg siger noget i stil med "Som jeg også skrev den anden dag,..." - hvilket lidt ville være på vej til at afsløre min hemmelige identitet som blogger/superhelt.
Vi kan godt bytte lidt. Så får jeg øreringe og superbaby - så får du en sur Anemone, der råber "ZEBRA HVOR ER MIN ZEBRA" hele natten ... (hm, på den anden side gider jeg faktisk ikke passe superbaby nat efter nat, måske kan Anemone passe hende?
@cecilie og karoline: det er præcis det jeg mener - det er lidt underligt at kede sine venner med noget, hvis de allerede HAR læst det... så tricket må være at have endnu flere fagter og sjove stemmer på, når man fortæller den igen - så live-versionen altid bliver bedst!
@nadia: jeg syntes det kunne være SÅ sjovt hvis dine nuttede dyr talte om sprøjteorgasmer og skedesvamp! kan de ikke få lov til bare en enkelt klamme-dag?
@leo: haha, ja det er svært! meeeen - måske bliver ens venner også træt af det hvis man konsekvent citerer sig selv på pralemåden, så måske ok at vi er anonyme superhelte her...
@maren: altså - hvad med at superbaby og Anemone får hinanden, så længe de alligevel er vågne om natten begge to? så kan de bo i vores haveskur, og sidde og råbe:"ZEBRA!" og "DADADADADADA!" til hinanden til den lyse morgen.
og vi kan skiftes til at gå med øreringene, og få sovet.
Åh ja, det er lidt høje krav man har til sig selv hvis hele ens liv nødvendigvis skal være morsomt når man fortæller om det.
Men når det nu ER morsomt - hvis man ellers vælger at se sådan på det.
Så er det da okay at være stand up komiker på sit eget liv - så længe man husker at de levende venner også får den private sladder.
Ikke at bloggere ikke er levende - men ja du forstår mig ;-)
@kongmor:ai det er heller ikke et krav at det skal være morsomt hele tiden - men man vil jo gerne være underholdende at tale med, og hvis ens samtalepartner sidder og gaber og siger:"jaja, jeg HAR læst at babyen holdt dig vågen forleden nat,at du synes det stinker at tage kørekort og at dine børn underholdt på nationalmuseet om hvor meget kropsbehåring du her..." - så er det lidt kedeligt.
Derfor det passer mig ret fint at kun få jeg kender rigtigt læser med her, for så når de ikke at synes jeg er en stor gentagelse af mig selv;-)
Når jeg er på facebook, og nogen igennem en chat spørger hvordan det går, så henviser jeg nogle gange til min blog, men det er jo lettere for mig, end at jeg rent faktisk skal til at skrive det samme igen. Er det ikke ok? ;-)
Send en kommentar