torsdag den 3. marts 2011

Om at være 18 år bagud

For 18 år siden,var jeg 17 1/2, og bumsede rundt i Australien med en rygsæk i et år. Mine venner herhjemme, var fornuftige og i gang med at spare op til kørekort - så da jeg kom hjem igen, havde de allesammen fået det, så der var ingen at følges med - og jeg havde i øvrigt heller ingen penge. Så var der nogle år, hvor begrundelsen for ikke at tage et, var at jeg ikke havde adgang til en bil - derefter at jeg ofte var i England og ikke ville lære at køre i den forkerte side - så at jeg var gravid - så igen at vi ikke havde bil - så at jeg var gravid igen - og igen - og igen...
Jeg har ingen undskyldning mere... Det har taget næsten 18 år at tage mig sammen, og i den periode har jeg næsten mistet lysten til det - og lidt også troen på at jeg kan...
Men det tager mig to timer t hente mine børn fra institutioner og skole med bus og tog, da mit arbejde ligger 4 km hjemmefra og skolen 4 km i den anden retning, så at have mulighed for at dele bilen vil få vores liv til at hænge bedre sammen, når min barsel slutter - men jeg måtte alligevel sparkes ned og melde mig ind i mandags, for jeg er blevet så gammel og nervøs, at jeg bare forestiller mig hvor galt afsted jeg kan komme i sådan en metaldåse med fart på.
Men jeg gjorde det - stod dernede og meldte mig til, selv om jeg havde lyst til at smutte hjem, da kørelæreren sagde:"nå, du har mor med til at betale?" til teenagepige med orange hud og hvidt hår, og bukser der viste underhylere - han mente MIG - ligner jeg en der er gammel nok til at hav barn i kørekortalderen måske? Hrmf...
Første teoritime er i aften - nu skal de der teenageunger glæde sig til at se gammelmors klæbehjerne in action.
Bring it on!

19 kommentarer:

Eva sagde ...

Jeg har heller ikke kørekort, men jeg er foreløbig "kun" ti år bagud. Jeg GIDER bare ikke tage det åndssvage kort, min mor har oven i købet tilbudt at betale for det, men tanken om at gå til teori sammen med teenagere med orange hud er ikke ligefrem motiverende. OG jeg har jo ingen bil, så hvad skulle jeg egentlig bruge det til? Jeg har kun ét barn, og han sidder fint i cykeltraileren. Måske får jeg taget mig sammen hvis jeg engang får tre børn mere... Held og lykke med det!

Anonym sagde ...

Selv om det umiddelbart virker skræmmende så skal det nok gå. Og der er ingen tvivl om at det giver dig noget frihed og mere tid i den anden ende. Jeg kan slet ikke se hvordan min hverdag skulle hænge sammen uden kørekort, med 3 børn der skal til diverse fritidsaktiviteter og da vi bor på landet er deres klassekammerater også spredt over et meget stort område.

Maria Harrits sagde ...

Bare klem balderne sammen og klø på. Jeg var 27 år da jeg tog kørekort, og det var ikke spor svært. Lidt ekstra fornuft (der vel kommer med alderen) gør underværker!
God fornøjelse!

PS: Den dag jeg skulle til køreprøve ødelagde jeg min kørelæres fine alufælge... hvilket han naturligvis skulle fortælle motorsagkyndig... Man som jeg tidligere havde sagt til kørelæren: "Bilen er dit arbejdsredskab - må jeg ikke skramme den, skal vi ikke køre i den..." Og jeg fik kortet uden problemer.

Moster sagde ...

præcis som dig er jeg også laaangt bagefter- 20 år. Jeg har også bestemt mig til at nu - nu skal det være. Jeg vil gerne jobmæssigt stille mig selv mere fleksibel, men jeg er for at være helt helt ærlig lidt bange for at skulle håndtere en bil! pivskid! og udsigten til at sidde med teenagere og få undervisning kalder ikke ligefrem på jubelråbet! Hvorfor er der ikke hold for sådan nogle som os?
God fornøjelse.

Kristine Sejr sagde ...

Jeg har heller ikke kørekort, på et tidspunkt fik jeg nogle penge af min far, der stod ikke skrevet "kørekort" på dem, og der manglede også lige nogle for at det kunne blive til et kørekort. Men de penge der, er jo lige pludselig dalet til et mindre og mindre beløb fordi så kom der lige en el-regning, og sådan. Jeg tror at hvis jeg skal have et kørekort, så skal min mor have pengene imens jeg sparer op, for ellers bliver det først til noget når jeg bliver rigtig voksen.
Jeg vil meget gerne have et kørekort fordi jeg har en tanke om at jeg kan få en masse glæde og frihed ved at få det. Selvfølgelig har jeg heller ikke rådighed over en bil, men der er jo en masse lånebils ordninger.
Men hvor synes jeg bare det er fedt du har taget springet.

Anonym sagde ...

Uhh... Den var ikke heldig. Jeg er sikker på, at du slet ikke ser så gammel ud! :-)

Min svoger har lige taget kørekort og han er 42. Det gik vist helt fint, men han var også virkelig nervøs.

Mette T sagde ...

Da jeg som 30 årig (præ-børn for 7 år siden) tog kørekort, var jeg rystende nervøs og absolut ikke nogen god bilist - det er jeg forsåhvidt stadig ikke :-) Men jeg bestod da køreprøven i tredje forsøg, 17.000 kr. fattigere, og har siden været så glad for det lille lyserøde kort. Det giver en kæmpe frihed, så godt gået og held og lykke :-) Det skal nok gå rigtig fint!

superheltemor sagde ...

tak for støtte! Rigtigt dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste oldgamle kørekorts-nybegynder!

Sur På Natur sagde ...

Jeg hører også til oldboys holdet. Tog det for 1½ år siden som 30 årig. Og jeg valgte med vilje et sted hvor man tager teorien på computer. Altså du går ned på køreskolen når du har tid, vælger en pc, gaber dig igennem en lektion på ca 40 min hvor du klikker dig igennem de forskellige elementer, udfylder et testark (må du dytte af hesten? nej, ALDRIG dytte af hesten) og får køre-ole til at tjekke dig for fejl. På den måde fik jeg taget kørekort på 2½ måned. Og det er altså kun en fordel at man er i sit livs efterår og ved ét og andet om at høre efter og koncentrere sig. Jeg dumpede forresten første køreprøve fordi den sagkyndige syntes at jeg "kørte for frækt" -men havde også lært lidt tips og tricks af at lære at køre bil på Nørrebro. Når man endelig har kortet er man pikke-stolt og jeg kan blære med en bestået køreprøve på strækningen Svanemøllen-søerne-Istedgade-Enghave-Valby i morgenmyldretiden.

superheltemor sagde ...

surpåntur: KAN man det? æv at jeg ikke vidste det, synes det er sur røv at skulle tilbringe 2x2 timer om ugen i teorilokale, lige midt i spisetid - og ninjaman synes vist det er endnu mere sur røv...

Anonym sagde ...

Ka' du så komme i gang. Selvfølgelig kan du lære at køre bil - og du er helt sikkert hurtigere end teenagerne på holdet. Fat mod kvinde :-)

Anonym sagde ...

Jeg var 35. Tog kortet på ca 2½ måned. Bestod teoriprøven 1. gang med nul fejl og bestod køreprøven 1. gang. For mig var det rigtigt at vente. Jeg har været 'bange' for det i mange år, men blev bare så træt af at cykle rundt til alting i stiv kuling og vandret regn med 2 skrige unger i trailer der næremst var ved at lette, når Berlingoen stod hjemme i indkørslen og grinede håndligt af mig. Kører ind imellem lidt for hurtigt og har ind imellem for meget temperament, men for pokker det er godt, glæd dig ! Mette

Therese sagde ...

Dytdyt, bare se frem til lidt mere uafhængighed, og det er ellers ikke noget man forbinder med at få barn nr.4. men så sej er du bare!

Babyhuset Tutti sagde ...

Akja, kender det...der var engang, hvor man blev forvekslet med eleverne, når man som nyuddannet lærer var på klasseudflugt...og i dag 15 år ældre, bliver man spurgt af ungerne i sfo'en, hvis mormor, man er, når man kommer for at hente sit børnehaveklassbarn (og SÅ gammel ser jeg altså ikke ud, det VED jeg)!

;-) Stine

Anonym sagde ...

Jeg tog også mit som 30 årig, for to år siden. Planen var at jeg skulle være færdig inden jeg skulle føde, men som kom ungen altså for tidligt, så sådan blev det ikke. Nå, men jeg lavede en aftale med min kørelærer om, at jeg mod ekstra betaling, fik lov at gå til teori når det passede mig - for tingene skulle jo hænge sammen med for tidligt født barn, amning osv...
Det kostede ikke mere end samlet set 1000 kr mere. Og jo 1000 kr er jo mange penge, men kors hvor var jeg glad forat jeg slap for at sidde med alle de der teenagere - plus timerne gik noget hurtigere når vi ikke var så mange ;-)
Jeg bestod i øvrigt både teori og praksis i første forsøg ;-)
Held og lykke.
Mange hilsner Louise

Anonym sagde ...

Jeg var med på bagsædet da min mormor tog kørekort som over 50 årig. Hun tog det sammen med sine veninder, de andre husmødre fra halvtredserne der havde rigtige mænd til at køre dem rundt. Hun er nu 80 og har lige fået fornyet det. Selvom hun godtnok stadig aldrig kører, det har hun jo en rigtig mand til. Min morfar på 86.
Bortset fra det var jeg selv døden nær af nærvøsitet da jeg tog kort i slutningen af tyverne.

Mette sagde ...

Det var da et herligt indlæg jeg faldt over her! Jeg tog også mit kørekort som 35 årig. Pissebange, rystende og nervøs tog jeg til første køretime, hvor jeg næsten græd mig igennem første køretime af nervøsitet. Hold da kæft, hvor følte jeg mig latterlig dum. Hvor svært kunne det lige være, helt ærligt? Jeg var mor til 3 dengang, velkørende i øverste etage og alt det der. Alligevel var jeg sååå bange for at køre bil. Jeg fik det! Ved hjælp af den helt rigtige kørelærer, men det tog mange køretimer inden jeg følte mig tryg og turde gå op. Jeg fik det først i 3. hug, men bedre sent end aldrig. Så kunne jeg prale af en prøve med en sagkyndig, der lige skulle teste mig i en time med parallelparkering, parkering mellem to biler, et foredrag om bilens dele og morgentrafikken i Århus midtby... Go for it.

ChiliQuilter sagde ...

Hmmm, nu er jeg jo så en af de derens pi(bib) irriterende teenagere der tog kørekort som 18 årig, for nu snart 20 år siden, og bestod alt i 1. hug.... Men øv, hvor er der kommet mange nye regler siden dengang, selvom jeg altid har haft bil og har kørt i de sidst 20 år, så tror jeg altså at det ville være godt for os "gamle/ældre" at få fornyet teorien en gang imellem....
Til dig som var til køreprøve i indre by i myldretrafikken, så er det jo i virkeligheden det perfekte tidspunkt, at gå til køreprøve for trafikken står jo totalt stille på det tidspunkt - Det er jo bare og følge køerne.... gg

held og lykke supermor - Det skal nok gå :-)

Anonym sagde ...

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, kommer du måske til at sparke dig selv over skinnebenet i irritation over, at du ikke tog kørekort noget før. Jeg var på den forkerte side af 30, da jeg endelig og med rystende knæ begyndte at tage kørekort. Det gik over al forventning, og jeg bestod både teori og køreprøve i første forsøg. MEN jeg er virkelig ikke glad for at køre bil. Jeg koldsveder bare ved tanken om parkering, venstresving, igangsætning op ad bakke med bilist hængende i bagagerumsklappen, vognbaneskift, myldretidstrafik osv.osv.osv.osv Havde jeg dog bare taget det kørekort, da jeg var 18, selvom jeg i 10-15 år derefter ikke havde adgang til bil. Håber det kommer til at gå godt og at du bliver rigtig glad for det.