tirsdag den 16. november 2010

Om god stil

Jeg fatter ikke de mødre, der skifter tøj på barnet, hvis barnets far har givet det ikke-matchende outfit på, eller som bruger tid på at skændes med en 5 årig om hvorvidt ternede shorts matcher stribet skjorte.
I mine øjne er det både spild af tid at gå op i noget så ligegyldigt - og en smule naivt at mene ens egen smag er så sikker, at man har ret til at korrigere andres smag.
Herhjemme har vi følgende regler for hvad børnene må tage på af tøj:
1): festtøj, badetøj og udklædningstøj hører til ved særlige lejligheder, ikke hverdag i børnehaven
2): det skal passe til årstiden, dvs køligt sommer og varmt vinter
Ellers har de haft frit slag, og har med ildhu stylet sig selv fra de var ca 2 år. Jeg siger ikke at de klæder sig diskret, at man ikke får ondt i øjnene af mønstermix eller at de umiddelbart ligner nogen med en stylistkarriere foran sig - men vi slipper for en masse skænderi, og i virkeligheden betyder det jo ikke en pind om de ligner fastelavnsris, bare de selv er glade.

Men den fedeste fornærmelse jeg nogensinde har modtaget, fik jeg af en næsten 3 årig Krea-Girl, en dag hvor hun ville have en langærmet velourkjole på en varm sommerdag.
Skumlende sad hun i sin sommerkjole og nidstirrede mig, og til sidst sagde hun syrligt:"tillykke Mor!"
Mig:"med hvad?"
Krea-Girl:" vi har BEGGE to grimt tøj på i dag!"

Er det ikke en smukt placeret fornærmelse?

5 kommentarer:

Om mig sagde ...

hahaha! Fantastisk! mere hahahaha! Hvad havde du forresten på, som var så grimt?

Fru Z sagde ...

Gad altså godt møde dine piger :D
Vi har kørt cirka samme taktik med vores drenge, dengang de var mindre. Faktisk er mindst en af dem mere lydhør for gode råd nu, hvor de er teenagere.(ved godt at det slek er normalt - eller logisk, måske fordi han har ADHD?) Spot on med det der med, om vi nødvendigvis er dem med god smag?!
Havde engang en lang og hård diskussion med min yngste om en skoletaske. Hans anden af slagsen. Jeg var sikker på at vi var enige om hvad for en der var den rette. Og her snakker vi solomento farve. MIn søn var vildt med en ternet (grim!!!) en af slagsen. Jeg syntes han skulle have en sweet olivengrøn en. Men han var iskold. Tern eller ingen. Basta. Og endte heldigvis med at få sin vilje. For mig betød det noget den dag vi stod og købte den, for ham betød det noget hver dag. Det var jo ham der skulle gå med den!

Naja Luise sagde ...

Fantastisk... Hvad andet er der at sige til den bemærkning.... God stil!

Anonym sagde ...

Jeg har taget dine ord til mig og lod i dag den treårig selv vælge tøj. Hun så mystisk ud, da hun gik ud ad døren, men hun havde da valgt trøjen, hvor der står "Min mor er en sild. Min far er en torsk." Tak for det.

superheltemor sagde ...

Kloge ord, fru z!

Lyder som fed tshirt,anonym;-)