Jeg er på mange områder ret pessimistisk, og kan gå helt i selvsving med dommedagstanker i perioder - men heldigvis har jeg et barn, frk fantastisk, som er så ekstremt positivt, at hun mere og mere får mig omvendt.
Da hun var to år kravlede hun højt op, faldt ned, og smadrede en tand ud og flækkede læben.
På skadestuen undersøgte en ung læge hende ret hårdhændet, uden hun græd, men bagefter så hun smilende på mig, med blod i hele fjæset, og udbrød glædestrålende:"han kiggede ikke engang ører!"
Og her forleden, da min mor sagde :"nårh, det er da så synd for dig, at din eksem får din hud til at revne", så trak hun bare på skuldrene og sagde:"ja, men jeg har i det mindste ikke tyndskid!"
Og DET synes jeg er en sætning man skal prøve at tage med sig, for det gør sgu da livet lidt nemmere - ja, det er måske hårdt - men i det mindste har man ikke også tyndskid! ( altså med mindre man har det, selvfølgelig.... For så virker sætningen ikke).
4 kommentarer:
Sidder her er gravid i 3 måned, kaster op i bunker, har en dunrende migræne og allerede skide ondt i bækkenet. Men i det mindste har jeg ikke tyndskid :o) Dejligt med et grin og et realitytjek.
Caro
åååå, den var god, og jeg har i det mindste heller ikke tyndskid.
Via slyngebarn, naturligvis ;)
Åh haha, den var virkelig god, satme en jordnær datter du har der :D
Dejligt i også kan bruge de viise ord!
Send en kommentar