onsdag den 3. november 2010

Om Krea-Girl, frk Fantastisk og lille Hulk

Sådan her ser de ud, de tre største superheltepiger.
Krea-Girl er næsten 9, kan skabe alt ud af et stykke papir: dukkehuse, flyvemaskiner, udklædningstøj og meget mere. Hun er den eneste i vores lille hus der har eget lillebitte værelse, og det er så fyldt til randen, med mælkekartoner, silkepapir, klisterbånd og store slotte bygget af pap.
Frk Fantastisk er næsten 6, og kan ikke stå stille. Hun SKAL bare stå og hoppe-hoppe-hoppe eller spurte frem og tilbage, mens man taler med hende. Hun kunne kravle da hun var 5 mdr, gå da hun var 10 mdr, og kan kravle op på alting, gå armgang hængende ned fra vores trappegelænder og tage 25 armbøjninger.
Lille Hulk er 4 år. Hun er et klogt barn, med et fantastisk ordforråd og en suveræn hukommelse. Men går noget hende imod - bare lidt - bliver hun tindrende arrig. Seriøst: jeg har aldrig kendt et barn med så voldsomt et temperament. Hun dirrer over hele kroppen, skifter ansigtskulør, og RÅBER sin frustration ud. men vi glæder os over at hun i det mindste aldrig får mavesår, af at lukke sine frustrationer inde!

3 kommentarer:

Marina sagde ...

Skønne piger, dejlig beskrivelse. Ligesom dig har jeg tre børn og jeg undre mig til stadighed over hvor forskellige de er blevet.

superheltemor sagde ...

Ja det er ret vildt, at samme blanding gener kan give så forskelligt udfald, i både udseende og personlighed!
(jeg har i øvrigt 4 piger - der er også min, hende den lille fede med munke-frisuren på næste foto)

Fru Forstad sagde ...

De er jo urigemligt smukke alle fire!