mandag den 14. november 2011

Om truede dyr - et mandagstip

Inspireret af Frk Fantastisks redningsaktion af nødstedt marsvinebamse i lørdags, er pigerne blevet udbedt mandagstip, om hvordan man redder dyr i nød.
Hulk og Krea-gril, om dyr i nød (Frk fantastisks bidrag til samtalen var at fnise og råbe:"KOKOSNØD", hver gang nogen sagde nød, så hendes bidrag er ikke medtaget... ):

Krea-Girl. "altså - det kommer jo meget an på hvilket dyr det er. Hvis det er et vildt dyr, fx en ræv der er gået i en rævesaks, så skal man passe på med ikke at gøre den for tam, for så kan den ikke leve i naturen mere. Så man skal ikke ae den eller se den i øjnene, men bare skynde sig at give den et plaster på, eller en forbinding. Man kan også ringe til en dyrlæge, hvis det er meget alvorligt, og man ikke ved hvad man skal gøre selv."
Hulk: "Man skal ikke redde farlige dyr selv, især ikke hajer! Hvis man fanger en syg haj og putter den i sit akvarium, vil den bare dunke sit hoved ind i glasset så det smadrer, og den falder ud, og så vil den prøve at bide en i benene.!"
Krea-girl:"ja, men man kommer jo ligesom heller ikke forbi syge hajer, vel? det er nok mest små harer, eller egern."
Hulk:"Hvis jeg fandt et sygt egern, ville jeg putte det i en lille kasse, og sy det en lillebitte dyne, og give det en skål med lækre nødder i. Så ville jeg synge for det, og ae det til det blev mere frisk. Om natten måtte det godt sove i min seng, men det må ikke have hovedet under min dyne, for så kan det blive kvalt...."
Krea-girl:"men hvad nu hvis det har bakterier på sig? Du kan jo ikke bare samle dyr op fra gaden og putte dem i din seng, den kan være herreulækker!"
Hulk:"Jeg fandt engang et egern på vores vej, der var mega-ulækker! Den havde ikke nogen øjne - den havde faktiask slet ikke noget hoved. Min storesøster sagde det var en sød lille unge, men jeg tror det var et dumt egern, der selv havde været ude om det! Hvis min mors moster havde været hjemme, havde hun nok godt kunnet reparere det, for hun er læge. Men hun var i Grønland, så egernet blev ved med at være i nød, og meget død. Jeg ville gerne have begravet det, men min mor sagde den var ulækker, og ville ikke bære den hjem. Hvis jeg fandt et egern, uden hoved, men som IKKE var død - så måtte den ikke sove i min seng. Ellers måtte den godt, jeg ville nemlig bare vaske den først, så den ikke havde bakterier."

egern i nød

5 kommentarer:

Trine sagde ...

Hulk kommer til at egne sig godt til Roskilde Festival, hun lyder ikke så sart, haha :D

Trine sagde ...

Kan vi egentlig ikke få et mandagstip om enten julegaver eller at spare penge? Kan alle ikke lide begge ting?

Louise sagde ...

Fantastisk tip om hajer og at man ikke skal putte dem i akvariet :D

natteravnen sagde ...

det skal jeg huske hvis/når jeg finder et hovedløst egern der ikke er ret meget død :-D

superheltemor sagde ...

@trine: hun kunne blive udsmider på roskilde, hun er den hårdeste banan - når det stikker hende.
mandagstip om penge eller julegaver? coming up.
@louise: haha, ja grinede også da hun sagde det med at dunke hovedet ind i akvariet(-;
@natteravn: ja gør det