lørdag den 26. november 2011

Om nye senge og gamle vaner

I mandags ankom den længe ventede, treetagers køjeseng jo.
Ih hvor børnene var glade - den 5 årige rykkede endelig ud af den mikroskopiske babyseng, og babyen rykkede ud af vores dobbeltseng.
Alt var ren idyl, og de lå fnisende og eksalterede i deres fine nye senge, indrettet med tøjdyr og alt muligt andet crap, som børn åbenbart finder nødvendigt at have i sin seng: bamsehængekøjer, lykkesten, lommelygter, halskæder mor og far har kysset på, forhæng og dimser.
Babyen sov en halv time i egen seng, og så var det altså slut, lod hun os vide, med flitsbue-krop og vilde skrig.
Hun vækkede de andre, så vi hendes far tog hende over til sig, for at trøste:
så snart hun ramte voksen-sengen, sov hun....

Klokken 02 vågnede første mellembarn og klagede over uhyggelig ny seng.... Den fik hende til at tænke på uhyggelige ting(Harry Potter), som hun blev ved med at råbe-hviske om, indtil hendes lidt yngre søster også var vågnet, havde hørt historien, og nu var bange for det samme.
Jeg kunne skrive en hel masse om hvor pokkers lidt vi har sovet de sidste 4 nætter, men er al for træt.

Faktum er ihvertfald at:
- babyen lige nu ligger og snorker under sin fars dyne
- den 5 Årige er skruet ned i den lille babyseng
- den 6 årige har lovning på at måtte sove på ekstra-madras på gulvet, hvis de uhyggelige drømme kommer igen
- den 9 Årige sover heldigvis som hun plejer, underkøjen
- og den nye tredjesal står tom.

Wow.
Der gældsatte vi os lige massivt ved at købe en seng, som de små vanedyr ikke tør sove i.

Nå. Måske kan vi leje overkøjen ud, til sengen er betalt?

11 kommentarer:

Anni sagde ...

Synd at i ikke får sovet. Prøv at lade pigerne bytte køjer, så den ældste sover øverst. Det var da værd at prøve. Ellers kan dig og Ninjaman sove i køjen, og pigerne sove i dobbeltsengen.

superheltemor sagde ...

Tak Anni, for gode råd!
Men nu hvor de sover på gamle pladser, sover de fint - bare spild a dyr seng(-;
Men det kommer jo nok, de skal bare vænne sig til tanken!

Anne sagde ...

Wauw jeg kan virkelig mærke trætheden snige sig ind på mig ved at læse dit indlæg og tænker at det er grænsende til det magiske at I ikke bliver hysteriske og råber til ungerne at NU bliver de bare liggende - ikke fordi det hjælper på nogen måde er jeg godt klar over, men fordi jeg med så lidt søvn ville have minus overskud. Giv det et par måneder, så er har I enten 1) vænnet jer til de nye senge 2) kvalt nogen uskyldige mennesker i jeres nærhed (ikke børnene selvfølgelig) eller 3) bygget en kæmpeseng hvor der kan ligge 5 mennesker (det var vores løsning på problemet)
sympatikram herfra

Konen sagde ...

Små lygter til mellemstebørnene, måske? Du ved, sådan nogle LED-nogen, der ikke lyser så meget. Så bliver sengehulen måske lidt mere hyggelig, og det er muligt at ligge og læse en bog for sig selv, eller noget, uden at forstyrre resten af familien alt for meget.
Og måske I skulle anskaffe jer sådan en grabber-ting, så I kan række ting op i den øverste køje uden at skulle til at mosle rundt! Eller et hejsesystem? Så er de nok vågne hele natten alligevel, for at lege med det, men så skriger de måske knap så meget? (bortset fra babyen, men den slags er der vist altid bøvl med, ikke?)

Den lille sorte bog sagde ...

Hmm... man kunne... hmm... Jeg har altså ikke børn, og ved hvor irriterende mødre og fædre synes det er at man foreslår noget, når nu man ikke ved hvordan det VIRKELIG er. Og lige nu er min hjerne blank. Beklager. Håbede jeg havde et mega clever svar. Min kusine kalder mig ellers for børnehviskeren...

superheltemor sagde ...

Tak for søde og kloge råd!
Men altså: egentlig går det helt fint, når de sover på egne gamle pladser... I nat gik fint - men der sov den stee 5 Årige så i babyseng, babyen i vores og den 6 Årige kom ned og lå på madras på gulvet. Som de plejer...
Suk.
Tror bare de er de vildeste vanedyr, der behøvet meget tid, før ny seng accepteres.
Og de fire dage hvor viforsøgte at tvinge dem, gik ivertfald ikke godt.
Tak fordi i gad lytte til random brok!

Fru Forstad sagde ...

Vi har Svesken liggende i påspædningsseng på vores. Hvis hun opdager vi har verfet hende derover, vælter hun tilbage ind i midten. Hun vågner ikke engang altid. Kan simpelhent ikke regner ud hvordan man fr barn nr. 1 ud af sengen, så man evt. kan avle en nr 2 - Nogle gode råd supermor?

superheltemor sagde ...

Arh fru forstad - børn i sengen er altså ingen undskyldning for manglende mulighed for at lave flere;-)
Der er jo stadig sofaen, badeværelset, børneværelset, køkkenbordet osv!
Vi har haft børn i soveværelset i snart 10 år, og er blevet megakreative i at skabe rum til "voksentid" andre steder i huset.

Gaia´s mor sagde ...

Jeg tror jeg smuttede ind i KØJESENGEN selv, nu den næsten er ledig? Pyh, ingen gode råd ellers..
Kh Joan

Fru Forstad sagde ...

Fnis, jeg tænkte ikke så meget på selve tilblivelsen, men mere på hvordan man får plads til mere end et barn i sin seng.

Anne LO sagde ...

Hvad med et belønningssystem? Hvert (stort) barn får et kryds pr, nat, de har sovet i deres nye seng, og når der så er X krydser, får de en passende belønning - en gave, lov til at slippe for pligter en hel dag, lov til at spise favoritkagen til aftensmad eller sådan noget.