lørdag den 5. november 2011

Om slappe balder

I går havde jeg fri, og besluttet mig for en prøvetime i et fitnesscenter, på en aktivitet med den truende titel:"mave-balder-lår".
Frygtede ydmygelse når mine ringe koordineringsevner blev åbenbaret, og ville hellere bare have siddet hjemme og skrevet, mens jeg åd noget chokolade - men nu vil jeg altså i form, og man skal starte afsted.
På vej ud af døren, med tasken fuld af spandextøj og kondisko der gnaver, faldt mit blik på superbabys flæskede kinder, der blussede af feber....
Så "stræk-bøj-vrid-hop-koordiner-stram-op", blev forvandlet til noget med at ligge stille på sofa, med klynkende barn draperet ud over min krop.
Heldigvis kunne jeg godt smse imens, og brugte ca to timer på at spamme veninde med haiku-digte, hvor jeg sørgede dybt over ikke at have haft mulighed for at gennemgå den store spandextøj-ydmygelse i dag.
Her kommer to af dem:

Æv hvor ærgeligt
Kunne være i spandex
Er nu kun i snot

Når balden er slap
Må man jo godt æde løs
Fredagsslik: frygt mig!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Forsinket tillykke med bloggen - og bliv endelig ved, det er altid en fornøjelse at komme forbi :)

Anonym sagde ...

Mine ringe koordineringsevner har fået mig til blot at bruge maskinerne på fitnesscenteret. Jeg er først lige startet efter fødslen af vores mindstemand. Jeg føler mig altid som en klovn til sådan noget hold-noget....

Men jeg har indst, at jeg faktisk nyder at komme afsted og træne med maskinerne, så det er jo en god start :-)

Jeg håber, at du også bliver bidt af at komme afsted!

Herlig beskæftigelse at lave haikudigte :-)

God søndag til dig og dine!

Knus Krissy