onsdag den 30. november 2011

Om det der kærlighed - en føljeton. Del 1.

En føljeton om kærlighed - del 1
I september 1997 startede jeg på en uddannelse.
Den første dag mødtes alle nye studerende i kantinen til fælles morgenmad.
Jeg kom lidt sent, så mange af pladserne var allerede taget, og jeg prøvede at få et overblik over hvor der var pladser - og hvor jeg havde lyst til at sætte mig.
Ihvertfald ikke ved siden af de blonderede gimper, der kiggede hovent på min spraglede kjole.
En flok larmende piger i et hjørne kendte tydeligvis hinanden i forvejen, så jeg turde ikke klemme mig ind på den ledige plads ved siden af dem.
Ham den høje, der mumlede med mig selv, mens han rev sig i skægget, lignede heller ikke en jeg gad blive bedstevenner med - men over for den ledige stol ved siden af ham, sad der en ung mand og - ja det lyder mærkeligt og lidt pladderromantisk- men han skilte sig bare ud, i mængden.
Som om han strålede lidt....
Ham ville jeg gerne tale med, så jeg satte mig ved siden af ham-med-skægget.
Som viste sig at være lige så underlig som han så ud...
Han genfortalte hvordan han havde gennemført en bane i et computerspil dagen før, og det var dræbende kedeligt - men i det mindste havde jeg tid til at sidde og smugstirre på min tiltrækkende bordkammerat overfor, for ham-med-skægget var bedøvende ligeglad med om jeg lyttede eller ej, han kørte bare en monolog han selv nød...
Jeg har aldrig været en der rigtigt lagde mærke til om mænd er tiltrækkende eller ej - men ham her var altså ret påfaldende pæn, og jeg tog mig selv i at stirre forstenet på hans pæne tykke læber, og høje kindben.
Anderledes i tøjet var han også, med stram tshirt med tegning af Jimi Hendrix på.
Slank og muskuløs.
Pæne, stærke arme.
Brede, pæne hænder, med .... Fingerringe på næsten alle fingrene!
Ok. Sandsynligheden for at han ikke interesserede sig synderligt for kvinder var stor, sagde mit fordom-o-meter - og den sandsynlighed fik et ekstra skub op af, da han kiggede medlidende på mig, fanget som jeg var i ham-med-skæggets monolog.
Det lignede han havde eyeliner på....
Nå.
Ærgeligt.
(fortsættes)

12 kommentarer:

Anonym sagde ...

Mere, vil have mere!

Kh. Krissy

superheltemor sagde ...

Jaaaa - nogen gider læse det! Tak! Det er sjovt at skrive noget sammenhængende også, men var nervøs for om I ikke gad læse det...

Fruen i Midten sagde ...

Eyeliner!- spændende (læs. ret alternativ) start. Skynd dig at skrive noget mere :-)

Line sagde ...

Uhhh det bliver lidt som en slags julekalender, hvor der sker noget nyt og spændende hver dag!

Anni sagde ...

Det er altid en fornøjelse at læse din blog, for du fortæller så levende

Trine sagde ...

Årh det er hyggeligt at læse. Min kæreste gennem nu 3,5 år og jeg mødtes på roskilde festival, og som han siger lignede jeg ikke de andre jeg sad sammen med. Jeg var af en eller anden grund gået alene op på en åben plads hvor alle de tjekkede mennesker sad (i ved, dem der vasker sig under festivallen og går i tøj, man ved hvor er købt). Ja - jeg skilte mig nok ud, ved at have gamasher, lyserød sweater med anans, røjser og hat på. Og synge beverly hills temaet højt. Og forkert efter hans mening. Det kom han hen og sagde. Så faldt vi i snak. Om tema sange. 2 måneder efter var vi kærester. Det er vi stadig. Og jeg går i pænere tøj nu.



Undtaget når ingen kigger.

Charlotte H-A. sagde ...

Mer'!

Fortæller Heksen sagde ...

Mangler en "spændende" rubrik at krydse af! Glæder mig til mere :0)

Fru Forstad sagde ...

Glæder mig til at høre mere om det, er totalt en sucker for romantiske historier med happy endings.

P.S. du kan vinde bingo kugler over ved mig (http://fruforstad.blogspot.com/2011/11/give-away-bingo-lakkriskulur.html)

Frøken vestenvind. sagde ...

Jubii... Glæder mig til næste føljeton :)

Den lille sorte bog sagde ...

Ja! Ny føljeton. Er klar ved skærmen :)

Anonym sagde ...

Neeej, er det Ninjman? Det kunne det være, men så blev føljeton'en for kort. Uuuh, jeg ved det ikke, så spændende!
P.S.: På ingen måde for at stresse, men jeg sidder klar til det næste indlæg allerede her til morgen ;)! Så ved man, at man har skrevet en gyser!
:) Ulledullen