lørdag den 12. november 2011

Om trætte hjerner

I en hel uge nu, har jeg sovet med en baby ovenpå mig, og vågnet tusind gange hver nat, fordi hun sparkede/nev/nikkede skaller.
Min hjerne føles som et gennemhullet blondegardin af træthed, og jeg glemmer alting.
- To gange denne uge måtte jeg cykle hjem igen og hente børnehavebarnets glemte madpakke, og komme for sent på arbejde.
-Mine blogindlæg er lidt fesne og usammenhængende når jeg ikke kan tænke.
-Jeg tror ikke det er lykkedes mig at kalde nogle af mine børn ved rette navn denne uge.
- På personalemødet i onsdags rejste jeg mig og foreslog præcis det samme, som en anden lige havde foreslået.
- jeg er kommet til at melde mig til alt muligt underligt - skal blandt andet spille gnaven julemand med agent-drømme i juleteater i hele december måned...
- jeg skulle købe ny sovebamse til natteterroristbabyen, magen til den hun har tabt, men kunne ikke huske hvad det var for en. Købte en and - det skulle have været en gris og både babyen og hendes far syntes jeg var en nar, uden hukommelse.
- glemte at vaske balsam ud af håret på næstmindste barn i onsdags
- har læst to bøger, men kan slet ikke huske hvad de handlede om...
- jeg glemte at trække vinder af superbest gavekort forleden, det gør jeg så nu: vinderen blev NATTERAVNEN, send mig en mail med adresse!


Og det her indlæg giver ikke rigtigt mening heller. Men nu ved I måske hvorfor?
Skal altså have noget søvn snart, føler mig konstant fuld.
-

5 kommentarer:

Mum and more sagde ...

Kender det alt for godt og ja, selvom folk siger det bliver bedre tror jeg faktisk mere på at folk omkring dig bliver mere tolerante overfor din specielle form for demens-light. Men rolig nu, er sikker på mange af dine læsere selv er mødre og forstå selv når alt er skrevet lidt usammenhængende :P

Cecilie L. sagde ...

Jeg er ikke engang mor (bare travl) og forleden da var jeg på vej til fødselsdag uden at have købt en gave med...

Måske er det noget med alt det mørke, der stjæler vores hukommelse?

Unknown sagde ...

Du er min helt.

Unknown sagde ...

Og må jeg lige komme med en efterkommentar? Engang mens begge børn var små (eller endnu mere bittesmå - for de er stadig små) skrev jeg til en ven: "Jeg er så træt at jeg overvejer at ringe efter nogen der skal komme og flytte rundt på mine tanker for jeg kan ikke selv - de står helt stille deroppe."

Anonym sagde ...

He he griner stadig af den med personalemødet :)
Har lige læst i et blad at når man er i søvnunderskud så sover dele af ens hjerneceller på skift - imens man er vågen vel at mærke ! Meget syret...