tirsdag den 1. november 2011

Om lakrids-chokolade

For noget tid siden, skrev en hel masse bloggere, om hvor fantastisk "Salmiakki"-chokoladen, en mælkechokolade med lakridsfyld, var.
Jeg blev nysgerrig og købte en - AD!
Men hele tanken om lakrids sammen med chokolade var god, så jeg har efterhånden fået smagt det meste- i videnskabens tjeneste, naturligvis. - og deler gerne mine hårdt høstede chokolade-lakrids-erfaringer, så I stakler ikke behøver købe salmiakki(AD!), men kan gå direkte til noget af det der smager godt.
Og nej, det her er ikke sponsoreret,eller reklame, men noget jeg har gjort, for jeres skyld, for at vise jer vej i den store chokoladejungle - (og så fordi jeg alligevel havde ædt alt det her, og det var sjovere at bilde mig selv ind at jeg var grundig og testede, end at jeg bare var grådig...)

Test af lakrids-chokolade - og det er altså bare min egen subjektive vurdering, ingen blindtest eller noget
Salmiakki: hvis man æder sine børns 8 kroner chokoladejulekalendere med glæde, og iøvrigt tænder på duften af rengøringsmidler, så er denne her chokolade nok fantastisk. Bleg, fedtet chokolade, med slimet, sort salmiakfyld.Hvad sker der lige for jeres smagsløg, alle jer der elsker den? Ad...
Guldbar med heksehyl: Den er sådan hverken eller. Der burde puttes flere heksehyl i, eller droppe dem helt. Jeg tænkte:"hvad fanden er det?" hver gang der kom en stump heksehyl, for den smagte så lidt af lakrids, at jeg glemte det var det den indeholdt.
Yankiebar med lakrids: som at spise en klump margarine, med en underlig bismag, der måske/måske ikke, var lakrids.
Johan Bülow lakrids med chokoladeovertræk:en flot lille bøtte, men til 65(!) kroner kun noget jeg køber i gave, aldrig til mig selv. Tænkte jeg - og købte dem til Ninjaman.
Bagefter var jeg på legeplads med børnene, og de fik mig overbevist om, at han sikkert syntes det var ok, hvis vi tog en lille smagsprøve.(nej - det er løgn: jeg fik faktisk overbevist dem... det andet lød bare bedre!) Vi åd hele glasset på 20 minutter... Blød og spændstig lakrids, med en ok chokolade rundt om, og et dejligt drys lakridsrodspulver yderst.
Anton berg et eller andet fairtradeagtigt, mørk chokolade med salmiak(argh!har glemt navnet - og det er endda min favorit!): den er altså god! God mørk chokolade med småbitte stykker knasende salmiak i. Altså på samme måde som orangechokolade, med knase-effekt, og så bare lækker lakridssmag, der passer godt til chokoladen. Jeg har faktisk testet den hele tre gange(ak ja, det er hårdt at være grundig...) - og den er lige god hver gang.
Nå, mangler der noget i testen? og hvad synes i om lakridschokolade?

Forleden skrev Sif/anarkisten en fantastisk blogpost, hvor hun testede pulversauce, komplet med jingler og det hele. Læs det, hun er seriøst underholdende - og burde faktisk teste chokolade også, for hun kunne med garanti skrive noget bedre end mig om det.

29 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du mangler da at prøve Summerbirds mandler med chokoladeovertræk og lakridspulver! DE ER GODE!

superheltemor sagde ...

arh, det lyder godt! mås traks teste - i videnskabens interesse...
Mit yndlingsslik er faktisk de der kakaomandler man kan få ved juletid. Tror desværre det er DIN skyld hvis de der summerbird mandler er så gode som de lyder, for så bliver jeg både tyk(kere) og fattig(ere)

Fru Forstad sagde ...

Du mangler også den islandske Bingo Kulge, som i min optik er kongen af lakrids+chokolade.

Det er hård lakridskaramel med tykt lag og chokolade uden om. Megalækkert.

ps. hvis du finder et sted i kbh, hvor man kan købe dem, så sig lige til ik'da?

Anonym sagde ...

Så har vi virkelig noget til fælles, for jeg ELSKER nemlig også de julede kakaoovertrukne mandler. Men dem fra Summerbird med lakridspulver er endnu bedre! Jeg er simpelthen holdt op med at købe dem fordi jeg ikke kan stoppe med at spise dem før posen er tom.... Måske skal du bare lade være med at prøve dem! :-)

Lena sagde ...

Jeg har da lige set Yankiebar med lakrids. Og lakrids Dumle og ... hmm det var mit input

Molly sagde ...

Jeg er så helt og aldeles enig med Fru forstad. Bingokuglerne (bare navnet er skønt ikke??) fra Island er vidunderlige. Køber altid et lager med hjem når jeg er deroppe!

superheltemor sagde ...

Bingokugler? Fedt navn! Skal til Island i foråret, skal jeg købe bingokugler Med til nogen?

Anna Sørensen sagde ...

Lakritz fra Marabou er nu ret god og fortjener da også en test!

esconditeren sagde ...

@ Fru Forstad: Kan man ikke købe dem i Irma? De har da en del islandsk slik..

Betina sagde ...

Jeg er nødt til at advare på det kraftigste mod at smage summerbirds mandler med hvid chokolade og lakridspulver! De er stærkt vanedannende og det bliver dyrt, når nu man er nødsaget til at købe et stort glas med dem, for at tilfredsstille den lille stemme der siger, at man godt lige kan spise bare en mere og pludselig er det store glas tomt :D
MUMS siger jeg bare!

superheltemor sagde ...

Hey hov: det var da mig der skulle oplyse jer med min store viden om chokoladelakrids - nu er i istedet ved at lede mig totalt i fordærv! Fantaserer vildt om mandlerne allerede... Suk...

Lotte SA sagde ...

Nejnejnejnej!!! Du skal holde dig LANGT væk fra de der summerbird mandler! Hvis først du smager en enkelt vil de hjemsøge dine tanker for evigt! De har også noget chokolade i finland med lakrids i som du skal LADE VÆRE med at smage!! Tror det er fra fazer, men du må ikke hænge mig op på det

Anonym sagde ...

Og når man så er i Summerbird for at forny lageret af mandlerne, bør man købe flødebollerne med dobbelt lag chokolade - et hvidt og et mørkt og med lakridsskum i (der skal altså bides til). Det er en særlig Halloween-flødebolle, så man skal skynde sig.

StineE sagde ...

Du må i Irma :) Og du kan evt. lave lidt research på denne hjemmeside: http://www.noi.is/English/Products/?b=3,998,products.tpl

Jeg anbefaler "Nizza m/lakkrískurli" og den kan købes i Irma Odense - derfor kan den HELT sikkert også købes i storbyen Kbh. ;)

superheltemor sagde ...

Haha hvor er i vilde! Jamen jeg er jo nærmest NØDT til at lave en lakridschokoladetest del 2, er jeg ikke?

Og nu sidder jeg alene hjemme med sovende børn, og kan kun tænke på chokolade, men ikke køre hen efter noget. Argh! Har ædt en klistret figenstang og to bløde kiks, og det dækker ingenlunde sukkertrangen...

Anonym sagde ...

Økoladens hvid chokolade med lakrids (nu vist nok Irmas eget mærke) Kan sjovt nok fås i Irma, eller i Torvehallerne.
/Katrine

Den lille sorte bog sagde ...

Fucking elsker chokolade med lakrids. Spiste en bar forleden med hvid chokolade, lakrids og citrus! Ja ja... En eller anden svensk ting vi har på kaffebaren. Mums. Og synes faktisk Lakrids (Johan Bulow) med chokolade er lidt sådan la la... deres nr5 til gengæld med chili og tranebær. Ej men altså :)

Glæder mig til test nr 2

Stinne sagde ...

jeg er sååå meget med på summerbird bølgen. Bülow A er heller ikke til at komme udenom og nu er der lavet en juleversion

Anonym sagde ...

Hvis du skal til Island så er min FAVORIT Djupur. Rigtig dejlig blød lakrids med chokplade og et lille lag hvid glasur.

Nogen gange kan man købe islandsk chokolade i Ishavsfisk på Amagerbrogade - altså helt ude på den anden side af Sundbyvesterplads ;-)
Nanna

Fruen i Midten sagde ...

Ej hvor TRÆLS - som vi jo siger herovre - der røg den undskyldning for selv at give sig i kast med et lignende projekt ;-)

Anonym sagde ...

Du skal helt klart lave en part II... og gerne inkludere min favorit! Det er Chok O Blok -økologisk lakrids med hvid chokolade -mmmmm!!!
Generelt kan alle pladerne fra Økoladen anbefales (får ikke penge for at sige dette -kan bare rigtig godt lide rigtig god chokolade).

Jeg er normalt ikke til hvid chokolade, men denne er super!

/Tine

Charlotte sagde ...

Der mangler stadig én! I Pandamix (slikblanding, fåes bl.a i Kvickly) er der nogle gule kugler, som er blød lakrids med chokolade. VILDT gode. Og resten af posen er også god, men ikke helt inden for dit test-emne :-)

superheltemor sagde ...

Er der ikke nogen af jer der gider være med-testere? Kan sgu da ikke æde al det chokolade helt alene?
Nå ok, det kan jeg måske godt så...

Unknown sagde ...

For et par uger siden kunne man i SuperBrugsen få flødeboller med lakridssmag (sådan en efterligning af luksusflødeboller). De var gode!! Og ja, Irma har også en god islandsk version af en mælkechokoladebarre med lakrids.

Hep hep for prøvesmagning nr 2 og du siger bare til hvis du har brug for backup-testere :-)

Fru Forstad sagde ...

Jeg er i gang med at smugteste div. chokolakridser. Jeg var nemlig i Irma for at se om de havde Bingokulger, det havde de ikke (så du må gerne købe et par kasser med hjem fra island). Til gengæld havde de Nóa Pipar Perlur, som er sød/blød lakrid med mælkechokolade og slamiakpulver. De er ret gode, særligt pga salmiakpulveret, der lige pisker en stemning op inden man ramme de lidt sødere inderdele.

Jeg har også en Nizza Sirius Lakkrískrul liggende på mit skrivebord. Regner med at spise den senere i dag, så kommer med en anbefaling.

Krams Fru F

Kristine Sejr sagde ...

Ok altså...salmiakkien smager helt fantastisk....og det gør Yankien altså også¨, men jeg sagde også til mig selv at jeg ville elske Yankien før jeg tog et bid. Det er også min mission at smage alt hvad der er lakrids og chokolade i en ting. Jeg har hørt at Spangsberg laver flødeboller med lakrids, og det skulle smage fantastisk.

Der findes også dumle med lakrids. Prøv dem.

Anonym sagde ...

Jeg elsker, når jeg kommer tidligt hjem fra arbejde, at drikke kaffe og spise den fantastiske (økologiske! og så er det jo nærmest sundt, ikke??) hvide chokolade med lakridspulver fra Irma! Selvforkælelse, der udmærket kan suppleres med passende læsestof og en plaid - evt. en pude i ryggen! ;-) (mormor, når det er bedst)!

Bon appetit!!

/Henriette

Anonym sagde ...

Salmiakki skal i køleskabet, så skal du smage løjer og mums. Det er med dem som med cremeskildpadder, cognacbønner og nougatmus - de skal være køleskabskolde!

Lindt laver også en ret god chokolade med salmiaklakrids, men Anton Bergs? er bedre (den med brombær er i øvrigt også ret så god)

Og så er der jo lakridsis, hvis det utænkelige skulle ske, at man kører træt i chokoladen...

Ekspedienten i Summerbird fortalte mig, at deres lakridsmandler i løsvægt smager af stærkere lakrids end dem i glas.. (men om det var et salgsfremstød skal jeg lade være usagt)

Nadia sagde ...

Øhm, jeg bliver lige nødt til at tippe dig om, jeg har prøvet nogle helt fantastiske af slagsen.
De hedder "Black lakrids", og koster 30 kr i Torvehallerne.
De minder på en måde lidt om dem fra Johan Bülow, men smager cirka 10 gange bedre.

Jeg er i øvrigt helt enig med dig, når det kommer til salmiakki. Jeg har virkelig prøvet på at elske det, men det kommer bare ikke til at ske...