søndag den 6. november 2011

Om at være pinlige mødre

Forleden sad jeg og talte med en af mine veninder, om vores - snart 10 årige - døtre.
De går i klasse sammen, er født med 19 minutters mellemrum, og er fjantede og søde bedsteveninder.

At to piger, der kan bruge en hel dag på at have grineflip over udtalen af ordet "køjeseng", eller optager små film hvor de leger zombier der æder deres egne hjerner, overhovedet har overskud nok til at synes deres mødre er piiiiiinlige, er os lidt en gåde. Men det er de altså begyndt på.
Min venindes datter synes eksempelvis,at hun er MEGApinlig, hvis hun siger :"Hej!" til datterens venner henne i skolen.
"Årh mor, du er så pinlig!" siger hun"du siger det bare med sådan en irriterende pædagogisk stemme: "heeeeej Nis", siger du, og det kan man altså ikke...."

Når der skal så lidt til at være pinlig-mor, fantaserede vi om hvordan hun så ville reagere, hvis man virkelig gav hende en grund til at være flov, ved fx at hive en banjo frem og skråle:"hejhej til Anna, hej til Ole, og hej til Looooootte, og hej til dig!  Hejhej til skolen, og alle mine børns venneeeeer! Jeg siger hejhej og Hej og heeeeej!HAIJ allesammen! Jeg er mor til hende der står derhenne - juhuuuu!"
uh, så ville de 10 årige nok mindes de gode gamle dage, hvor det pinligste mor gjorde, var at sige "hej", med den pædagogiske stemme...

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Min mor gjorde engang det der. Med sang på. På vej hjem i bussen, hvor jeg synes hun var det mest pinlige i verden fordi hun fandtes og ved en stor fejl kom til at sige til hende:
"Ej, hvor er du pinlig - jeg kender dig ikke"
Hvorefter hun råbte op og begyndte at synge "Jeg er din moaaaar"-sange. Lavede fjollede ansigter og dansede på sædet. Hun truede også med at løbe op til chaufføren og sige, at jeg havde slik med i bussen, for det måtte man ikke. "Hey!!! - hende her nede har slik. Må man godt have slik med i bussen? For hende her har sliiiii-iiiik!"
Jeg syntes, hun var toppinlig, men helt ærligt også vildt sjov. Så det endte vist med et fælles grineflip og siden dengang sagde jeg aldrig til hende, at hun var pinlig igen.

Altså lige bortset fra, når der var forældredag på skolen og mine meget vestjyske forældre, som var vokset op med højskolesangbogen, gav den max gas til fællessangen og skrålede "Jeg vil MAAAAALE dagen BLÅÅÅÅ" blandt alle de pæne almindelige beige mennesker i nordsjælland. Der fik de forbud. I dag synes jeg, de var pisse seje!

(De var i øvrigt også de eneste forældre, som også altid holdt i hånd. Og det var jeg så stolt over.)

God søndag
Sofie

Mutter Mørup sagde ...

HA! Troede jeg var den eneste hvis døtre laver himmelvendte øjne og synes jeg er mega-pinlig når jeg hilser på deres venner... Tror faktisk jeg vil nævne det med banjoen næste gang det sker!
Tak for en underfundig og sjov blog der altid er god for et godt grin!
Heej fra mutter Mørup

Pia sagde ...

Jeg er også en pinlig mor, som hilser. Og så snakker jeg, når jeg kører datteren og hendes klassekammerat til fodbold. PINLIGT. Det ville være meget bedre med pinlig tavshed. Kan huske at jeg syntes min mor var mega-pinlig, fordi hun gik med en grim strik-hue om vinteren. Hun elskede den - jeg hadede den.

Østfronten sagde ...

- så man er screwed uanset hvilken tilgang man har til det dér med børn? Super. Så har jeg lige 5½ måned mere til at vænne mig til at jeg bliver en pinlig mor either way.

esconditeren sagde ...

Øj, jeg glæder mig til at blive en pinlig mor. Jeg havde glemt hvor lidt det egentlig er der skal til, cool!

superheltemor sagde ...

@Sofie: år en skøn pinlig mor, du har! Fed historie, tak!
@Pia og mutterm: velkommen i klubben! Dejligt vi er flere'
@østfront: hey - tillykke!!! Er sikker på du ikke bliver pinlig!(-;@esconditorie: ja, hvis du glæder dig til at være pinlig, må vi håbe du får en datter. Der skal åbenbart ikke så meget til at overskride pinlighedsgrænser...

Mette sagde ...

Jeg glemmer at tage de blå plastic futter af man putter på skoene når den lille mand skal afleveres i børnehaven....
LÆS: http://blog.multipelsklerose.dk/2011/10/10/verdens-pinligste-mor/

Lene sagde ...

Uuuuhhh.. Heldigvis er min datter stadig der, hvor mor er den sejeste i verden.

Jeg husker dog stadig den efterårsaften i sommerhuset, hvor familien inkl. mostre osv. havde delt nogle flasker god vin, og på gåturen kom forbi legepladsen. Det var så PINLIGT (syntes jeg dengang), da de 50-årige damer ville prøve rutschebanen og deres brede måse sad fast.

Nu er jeg nok mest som Max' mor - kan SÅ godt se mig selv i hendes sko :-D

Fruen i Midten sagde ...

Min mor var pinlig - hun sang også for højt, blandt meget andet.
Nu synes Pigebarnet, at jeg er totalt pinlig, fordi jeg tillader mig at sige mere end hej til hendes veninder, blandt meget andet.
Mødre (og fædre) skal sgu da være pinlige i deres ungers øjne i en periode. Ellers er da gået et eller andet helt galt.
Tror jeg. Vælger jeg at tro. Altså.