torsdag den 17. november 2011

Om aftenture

Jeg husker stadig bilturene hjem fra min farmor og farfar i Hornbæk,om natten. Trygheden på bagsædet, hvor jeg lå med min søster og en dyne, og så landevejen suse forbi, og lysene fra modkørende biler derlignede stjerner.
Man følte sig halvdøsig og tryg, ved at ligge der og blive fragtet gennem natten.
(At min far så kæderøg hele turen, og sikkerhedsseler og børnesæder ikke eksisterede, nedgraderede muligvis noget sikkerhed - men det vidste vi jo ikke.)
Mine børn elsker også at blive transporteret i bil om aftenen, men når ikke at sidde og nyde lysene særligt længe, før der lyder et firestemmigt snorkekor fra bagsædet.
Og de sover så tungt, at vi må bære dem i seng - sidste gang måtte vi tage trillebør i brug til at få den tungeste af dem hen til hoveddøren.
Eneste minus er, at jeg ikke selv sidder og fortaber mig i lysene og trygheden ved Ninjaman der kører os gennem natten - jeg sidder med hold i nakken og kigger på flokken af snorkende piger bag mig i stedet.
Børn ser sgu så søde ud når de sover...

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor sødt! Hvilken bil har i hvor der er plads til 3 piger på bagsædet i autostole?
VH Sabine

Cecilie sagde ...

Åh ja hvor jeg også husker min barndom hvor jeg fik lov at sove i bagagerummet i min fars store volvo, med tæpper og puder.

Sikkerhed? Altså det var jo en volvo, og det er en slags kampvogn. ikke? eller?

Stine Winther sagde ...

I er heldige! Når vi kører hjem om aftenen, er der brok og hyl, irritation og drillerier, og de er hundrede år om at falde i søvn. Når vi kommer hjem, græder de, fordi de lige er faldet i søvn/bliver vækket/er sindssygt overtrætte. Så vi har kåret ned på de sene køreture. Så kommer vi hellere tidligere på dagen, når vi skal på besøg. Ja, det startede vi allerede på, da ældstesønnen var baby, for han skreg hele vejen hjem, hvis han ikke kunne få lov at ligge ved babsen, som han plejede.. Da nr. 2 så kom, var mine babser heldigvis blevet så lange, at jeg kunne proppe en i munden på hende, imens hun sad i den bagudvendte autostol. Ja, altså ikke, mens jeg selv kørte bilen... Det samme gentog sig med nr. 3, men med nr. 4 har guderne smilet til os, og han sætter sig glad til rette med sutten i munden og lader de andre om at skabe sig:-)

superheltemor sagde ...

@stine: åh ja - tak for lange ammebabser. det har jeg altså også måttet gøre med en af mine, vi fik bil da hun var baby, og hun var så utryg at hun måtte ammes i starten.

@sabine: argh, nu spørger du mig når jeg ikke har bilen, så kan jeg ikke huske det. den er ihvertfald grå.... Det er ikke vores bil, men en vi har fået lov til at låne af svigermor, som grundet sygdom og medicin, ikke må køre bil i en lang periode. Den hedder noget med "grand scenic", og der er plads til 7.
@cecilie: haha. ja jeg har også ligget i bagagerummet, hele vejen til østrig, som barn...

Anonym sagde ...

Så hyggeligt. Mine børn sover også så snart vi har rullet 150 m. Det er så hyggeligt.