søndag den 2. oktober 2011

Om tømmermænd

Min søster holdt fest i går, for sine ti nærmeste veninder.
Det var superhyggeligt, og som min brandert skred frem, fandt jeg flere og flere ideer til blogindlæg.
Jeg kunne skrive om hvordan vi under desserten delte pinlige skide-historier - et upassende emne til chokoladekagen.
Eller om den bar vi startede med at besøge, hvor bartenderne dansede på bordene, og var tåkrummende pinlige, og gæsterne primært bestod af tyrenakkede bøvede drenge fra Næstved, der råbte:"fisse!" og boede hjemme hos mor.
Jeg kunne også skrive om den hyggelige bar vi skyndte os at finde, hvor en stiv fyr prøvede at indsmigre sig hos os, med kiksede scorereplikker som:"hvorfor sidder i ti piger herinde, når der står en masse fyre lige herude, som ernklar til at springe på hvad som helst?"
Eller om samtalen om hvordan man scorede Mærsk McKinney Møller, for at arve hans formue(noget med viagra i drop).

Mit hoved var ihvertfald fyldt med 5-6 gode blogindlæg, da jeg dinglede forbi den gode shawarmabar på strøget, og lokkede min far(der kører nat-taxa, efter at hans firma gik konkurs) til at give mig et lift hjem kl 3 i nat. ( ja, kl 3... Man kan altså ikke holde til mere, når man ved der er fire larmende unger i huset kl 7).
De gode indlæg. Jamen de er altså væk i dag, kan kun huske overskrifterne...
Mit hoved gør ondt, min tunge er tyk, mine børn larmer, jeg har et brandsår på min arm, og mine prutter stinker af døde dyr.

Hav en god søndag.

3 kommentarer:

Pauseknappen sagde ...

Det lyder til du har haft en fantastisk aften!! ;)
Prutter som døde dyr, uhmmm nice - lol!

Anonym sagde ...

Plejer normalt ikke at kommentere hos dig, selvom jeg er fast læser.. Men kender følelsen alt for godt! :D

Anne sagde ...

fantastisk at du er så god til at feste igennem på trods af truslen om børn fra kl 7 - thumbs up... og ja jeg kender også godt den med de døde dyr, og så er det den ånde som får en til at kigge sig om efter den kat der på mystisk vis må have tisset i ens mund i løbet af natten aaarrrrdddd