Om nutidens børn og paratviden

Min søde niece fyldte 5 år her i weekenden - vi var med til familiefødselsdag søndag, og dagen inden havde hun holdt børnefødselsdag, hvor hendes far var kreativ, og lavede en skattejagt for hende og hendes 8 små venner.

Min søster beskrev det malerisk, men jeg ville sørme gerne have set ham: det var noget med at han løb rundt i en haveforening og skiftede tøj ved de forskellige poster, og talte med forskellige stemmer og dialekter (jeg er især vild med tanken om at han havde bar mave og talte med amerikansk accent ved en af posterne, og skræmte livet af en gammel dame).

Han havde troet at sådan en flok 5 Årige sikkert vidste en masse, og havde planlagt en blanding af quiz og hukommelsestest.
Første spørgsmål var noget så - umiddelbart - simpelt, som:" hvilken vej bor du på?"
Det kunne ingen af dem huske, før en af dem svarede:"Danmark! Min vej hedder Danmark!
Og så blev de allesammen enormt uvenner, for pludselig kunne flere af dem huske at DERES vej vist også hed Danmark, og "NAhaj - det er MIG der bor på Danmark, du bor på en helt anden vej!"....

Med kun et barn der svarede rigtigt - hans egen kloge datter - måtte den halvnøgne amerikaner løbe videre til næste post, iføre sig fjollet hat og briller, og stille spørgsmålet:"hvor mange slags fisk kan I nævne?"

Efter lang tænkepause, kom de forsigtige svar:"kylling?" og :"fiskefilet!".

Resten af quizzen gik lidt på samme måde, omend han fik skiftet noget tøj, og afprøvet nogle stemmer.
Men svare rigtigt kunne de der børn ikke - til hans store forbløffelse.

Havde han spurgt om noget fra Barbie-film, bedt dem nævne hvilke petshop-figurer de ejede eller slik de kunne lide - så havde de sikkert kunne remse op i timevis allesammen - det er bare om at vælge hvilken form for paratviden man helst vil være jeopardymester i, ikke sandt?