Da jeg var barn, irriterede det mig altid når mine forældre og bedsteforældre byttede om på mit og min søsters navne.
Altså - hvor svært kunne det lige være?? Vores navne minder ikke om hinanden, der er 4 år melem os, og vi lignede ikke hinanden fysisk, det burde vel være muligt at huske hvilket navn hørte til hvem?
Den tanke holdt også da jeg fik min første datter, og gav hende det fineste navn vi kunne finde på. Jeg kunne aldrig finde på at glemme at det var hende der havde det navn - uanset hvor mange børn jeg fik, tænkte jeg.
Og så blev jeg klogere...
Vi siger tit sætninger som:"krea-super-fantastisk-Hulk, saml lige den der op!"
Eller:"krea-Girl, jeg mener Hulk!, lad være med at slå babyen - jeg mener din storesøster, nej vent - jeg mente jo superbaby!" og så griner de af os - eller bliver fornærmede, alt efter humør.
Når vi færdes i trafikken på gå-ben, er det et problem at blive forvirret med deres navne, for det nytter ikke at bede krea-Girl om at holde fast i klapvognen, hvis man egentlig mente hendes to fjollede søstre.
Så efterhånden er det blevet til, at jeg bare kalder dem noget mærkeligt allesammen, og så lystrer de, mens de glade skynder sig at vælge hvilket navn de vil have.
Jeg indrømmer det må lyde mærkeligt i andre menneskers ører, hvis de ser mig stå ved lyskryds med superpigerne, og pludselig udslynge kommando som:"Gnalle, Balde og Nusse: hold lige ved nu!" eller:"Dingo, Fedtøre og Gniskefjæs, der bliver grønt nu!"
Og så pigerne der skynder sig at sige:"Helle for at være Fedtøre!", og så griner de hele vejen hjem over midlertidigt at være omdøbt til noget fjantet.
Det skal lige siges, at jeg faktisk godt kan huske deres navne.
Det meste af tiden.
Og synes de har flotte navne - og det synes de også selv.
Det er i de hurtige kommando-situationer det går galt - og her er "mærkelig-navns-finten" et godt trick.
For et par år siden, ringede min far på min fødselsdag, og sang:"i dag er det Josephines fødselsdag".
Jeg blev rigtigt rørt over at han huskede mig, og også over at han sang - tør slet ikke tænke på hvor rørt jeg var blevet, hvis jeg rent faktisk hed Josephine...
Forleden skrev han:"Hej Delle-fjæs!" på min facebook-væg, så han har nok lært noget af mig alligevel. Fedt...
17 kommentarer:
Delle-fjæs - hahhahahaa, den var god!
Min søster og jeg bliver også tit forvekslet navne mæssigt. Rigtig mange mener at vi ligner hinanden og det er derfor, men vi kan ikke selv se det.
Jeg er 26 og kvartneger. Mine søskende er 12 og 14 og lisså hvide som sne.
Alligevel kalder min mor mig for Oliver oftere end hun kalder mig for mit rigtige navn. Helt ærligt man! :D
Min mor havde for nyligt fortalt en af mine søsters gamle venner, hvad JEG stemte på til folketingsvalget i den tro at jeg var min søster. Forvirret? Anyway resultatet er, at min søsters ven skriver en hilsen på min søsters facebookevæg om "hendes" stemme, hvorefter min søster må fortælle at "det er altså Cecilie som stemmer på dem"...og således gik det til, at MIN personlige stemme om Danmarks fremtid blev diskuteret på min søsters facebook-væg af folk jeg egentlig ikke rigtigt kender...
(og det med navnene...oh yeah, all the time. Der er 6 år imellem os, og navnene er hyper-forskellige).
JEG VIL SÅ GERNE VIDE, HVAD DINE PIGER HEDDER!!! Og ja, det virker ekstremt sært og stalker-agtigt (og derfor valgte jeg også at undlade at sende dig en mail og spørge, hvilket jeg ellers i ramme alvor havde overvejet - vil helst ikke blokeres fra din blog), men jeg er navne-freak og opsnappede ét af dine pigers navne inde på Dines blog og det var bare så FINT - og lige siden har jeg brugt abnormt megen tankeaktivitet på at overveje, hvad man så kalder hele tre andre piger, der skal have lige så smukke navne... Yes, jamen hej hej Josephine.
Nu er jeg jo enebarn, så mine forældre forveksler mit navn med hundens navn - så jeg hedder til tider Bassemanden ;-)
Ja, det virker også når man har mere end en hund. Jeg beder tit F-Leeloo om ikke at nappe i mine fingre og Le-Freja om ikke at hoppe op.... Bliver en fantastisk mor en dag.... :P Men hvad fanden er det med de navne egentlig? Hvorfor er det så svært at kalde folk -og dyr- det de hedder? Jamen altså...
Hehe, skønt!
Hos os er det min farmor der ikke kan få et navn rigtigt; der er 5 børnebørn, hvoraf jeg er den eneste pige og en hund, Pelle, der har været død i mindst 10 år og ALLIGEVEL bli'r mit navn til Kristoffer-Nichlas-Pelle-Kathrine ca. hveranden gang :-)
HE he - jeg skulle faktisk til at fortælle samme slags historie som Kathrine R.... Både min mormor og nu min mor køre genem ALLE børn OG børnebørn (som blir flere og flere) inden hun når til mit navn... :-s Men det med kælenavne har min datter på 8, snart 9! frabedt sig - det ER ikke så fedt at blive mødt i SFO af en moar der kommer til at kalde sin datter for mumse-bumse... Hva er der dog galt i det??? :-D
jeg må ærligt indrømme at jeg før har drømt om hvad dine piger mon hed X) ad så godt vide det! de er jo stadig anonyme selvom du fortæller os navnene:D
//Sine
Min mor kalder mig roder mig konstant sammen med min bror...
Må jeg forslå at du rager pigerne skaldede, og får tatoveret numre fra 1 til 4 på deres små isser?!
:-D
@budgetpigen: det var da dagens bedste forslag, tak!
@orangegirl og sabrina: haha, hvor er i nysgerrige!
@runa og Kathrine: fantastisk med lange navne!
@sabrina: HAHA bassemanden!
@Cecilie: ai, men det er sgu da dårlig stil at diskutere andre folks politiske holdninger på en fb væg?blev du ikke lidt sur?
@Hersom, DLN,: godt med lidelsesfæller!
Øh... ja lige for at efterlade en kommentar også - jeg er enebarn men alligevel har min bedstemor til alle tider haft svært ved at kalde mig ved rigtigt navn. Enten blev jeg forvekslet med en kusine eller også min fars kusine som kun er 3-4 år ældre end mig Sofie-Louise- maja.... jajaaa... det er virkelig navne der ligger lige for at forveksle ikk´ :-D
Jeg har en veninde som jeg har kendt siden vi var 9 år gamle. Hun har altid været mørkhåret, jeg lys. Vi er ret forskellige i det hele taget. Alligevel lykkes det alt for ofte folk at bytte rundt på os. Blandt andet de børn vi er spejder-ledere for.
@ Superheltemor. Arh, måske en smule irriteret. Men sådan er min mor; det er umuligt at have noget som helst privat, og jeg må jo så lære at lade være med at fortælle hende ting. Heldigvis havde "mit" parti et fremragende valg, og som jordens dårligste taber og vinder, var det jo trods alt ok at kunne godte sig lidt.
Hahahaha - nu har jeg helt ondt i maven af grin!
Dit tip med skøre navne vil jeg altså huske og bruge.
Genialt tip!
Jeg tror jeg kommer til at grine resten af aftenen over denne!
Knus Krissy
Det er aldrig sket for mig med mine søskende (Jeg er også ene pige), men min farmor kalder mig tit Randi og det hedder jeg ikke... det gør min faster derimod.
Send en kommentar