fredag den 7. oktober 2011

Om kronhjorte

I lørdags var jeg, som før nævnt, i Dyrehaven med tre modvillige piger - og en enkelt hyperaktiv.
Kronhjortene er i brunst for tiden, og første gang en af dem brølede højt, hoppede alle fire storby-piger op i armene på mig og deres far, og Hulk jamrede:"det lød som en trold - der bøvsede! Jeg vil hjem..."
De vænnede sig dog til de bøvsende dyr, men da vi havde gået lidt, opdagede jeg at ninjaman gik og snusede diskret til sine armhuler, og da jeg kom op på siden af ham kunne jeg også lugte det: en heftig stank af sved.
"Var det DIG?"spurgte jeg overrasket, men det var det så ikke.
Da jeg kom hjem, googlede jeg kronhjorte og brunst, og lærte at hannerne finder et mudderhul, som de pisser og "udskiller sæd i"(hvordan masturberer man med klove??), og så ruller de sig i mudderet, for at få en heftig,mandlig duft, der kan overbevise hunnerne om at de er det mest maskuline dyr i skoven.
Hm... Bøvsen og en stank af sved er frækt? Really?

I så fald var det en ret attraktiv svensk mand, jeg mødte på en shawarmabar kl 3 samme nat - han må have været halvt kronhjort (eller elg?), for han duftede kraftigt af pis/mudderhul, og bøvsede midtvejs gennem sit forsøg på en scoresætning.
Jeg var sært nok ikke fristet.

3 kommentarer:

Østfronten sagde ...

I knew it! Jeg var med en veninde i Dyrehaven - og vi var mere benovede over at spotte jer end at Hans Otto Pilgaard var ved at cykle ind i os.
I så meget overskudsagtige og hyggelige ud.

HelleA sagde ...

Pyha, kan næsten lugte kronhjortens fæle stank af pis og gammel sæd - Godt man ikke er kronhjortedame og skal leve med en mage, der stinker sådan :)

superheltemor sagde ...

@østfronten: wow - tænk at have mere kendisfaktor end hans Otto - det havde jeg aldrig troet! Skørt at du kunne genkende os. (og godt du ikke så os på et tidspunkt hvor ungerne var skidesure!)
@helle:ja det siger jeg også!