lørdag den 16. april 2011

Om hjemmefødsler - skrevet af ninjaman

Der var vist overvejende flest, der ville høre om hjemmefødsler - set fra ninjamans synspunkt. Meget mærkeligt, men her er han altså:"NINJAMAN!" (klap,klap,klap)
---------
Alle vores piger, er født hjemme i vores stue.
Da vi valgte det ved første barn, skyldtes det en blanding af venners skrækhistorier om forjagede fødsler på travle hospitaler og S's(superheltemors) ulyst til at være patient og ikke selv kunne vælge om hun ville vade rundt på gangen med røven bar eller slæbe sandwiches med ind under bruseren.
Vi undersøgte en masse om emnet, og besluttede os.
I Danmark må man føde gratis hjemme, med en jordemoder fra nærmeste hospital. Det er ikke dyrere for hospitalet - tværtimod sparer de en smule, ved kun at have udgifter til en lønning, og ikke til rengøring, senge, bedøvelse osv.
Det er ikke mere farligt end at føde på hospital, for selv om jordemoderen ikke har alle mulige måleapparater,så har hun mere tid, og er mere opmærksom, så ethvert tegn på at noget er ved at være bare lidt unormalt, ville føre til en overflytning til hospital.

I Danmark er der alligevel kun 1-2% der vælger det hvert år, så det er et emne folk har en del fordomme om, og vi mødte dem første gang på et fødselsforberedelseskursys, hvor en anden vordende far i pausen sagde noget om, at vi slet ikke så så hippieagtige ud som han troede hjemmefødere gjorde - og så sagde jeg (for sjov!), at vi naturligvis ville æde moderkagen bagefter. Så var der ikke længere nogen der gad sidde ved siden af os...
Første fødsel tog et døgns tid. Det var selvfølgelig hårdest for hende der havde smerterne, men jeg var glad for at min svigermor også var der, og at jordemoderen var flink, og så var der en del praktiske ting jeg kunne holde mig beskæftiget med, og det var rart at have andet at lave, end bare at se på.
Det var en god fødsel, trods alt, og vi fortrød ikke at det havde været hjemme. Det var fantastisk at kunne sende jordemoder og mormor hjem, der midt om natten bagefter, og så selv bære vores baby med os op i seng og starte med at være familie med det samme. Det er også fedt når barn 2,3 og 4 kommer: de glider hurtigt ind i flokken og det føles ikke så mærkeligt, som hvis mor kommer hjem med ny baby efter nogle dage på sygehus.
Som far synes jeg kun der er fordele ved det: egne ting, musik, mad, seng, telefon i nærheden, praktiske opgaver at løse - fx vise jordemoder til rette og fylde vand i badekar, og det at babyen ligesom fødes i ens hverdag.

Som kvinde må man jo mærke efter hvad man har lyst til og hvad man er tryg ved. Nogen vil have maskiner der måler, andre en jordemoder der lytter.
Personligt forstår jeg godt min kone, der med lille stemme altid pipper noget om at hun gerne vil bestille et kejsersnit nu, når hun er halvvejs gennem fødslen.

Vores andet og tredje barn lå begge skævt, og gjorde vist anderledes ondt, men de blev født på 6 timer. Ældstepigen var med da nr tre blev født, fordi hun vågnede lige før. Det var hun meget stolt og glad for. Da nr fire blev født ville hun også have været med, men det gik så hurtigt vi ikke nåede at vække hende. Hun klippede dog navlestrengen og de to mellempiger vågnede og spiste slik og spillede Nintendo og nød den spontane nattefest.
Den fødsel var noget helt særligt, det syntes S også, hun havde ellers ikke tænkt på sig selv som en der var "god" til at føde, men den her var perfekt.

Det eneste minus jeg nogensinde har oplevet ved en hjemmefødsel, var efter første fødsel, hvor vi vågnede med babyen og fandt klam moderkage i margretheskål på køkkenbord. Jordemoder havde lovet at tage den med, men glemt den.
S var sentimental og syntes ikke vi bare kunne smide den ud, men jorden var frossen, så den røg i fryseren til foråret. Da det så blev forår, tog jeg den med ud for at begrave den under æbletræet, men den klamme ting begyndte at tø, og jeg stod og forsøgte at knække mig, mens den dryppede blod. Ad!
De andre gange har jordemødrene heldigvis husket den!

Ellers synes jeg ikke der har været noget skidt. Det har været de 4 største oplevelser jeg har haft i mit liv - og jeg ærgrer mig lidt over aldrig igen at skulle opleve det der helt vidunderlige med at se sit nye lille barn for første gang. Fuck - det er altså stort!

14 kommentarer:

Chilli sagde ...

Nåååååå... Tak for det, ninjamand..

Anonym sagde ...

Nu bliver jeg også nødt til at føde hjemme.
...skal bare lige finde et hus der er stort nok, en mand OG blive gravid, men det er småting!

Therese sagde ...

Dejligt og spændende indlæg Ninjaman. Interessant lige at høre en mands syn på sagen.

June Rothmann sagde ...

Rigtig godt indlæg! Spændende at høre om det, set fra mandens side...normalt er det jo mødrene, der nærmest kappes om at fortælle, mens mændene sidder meget stille, og sender øjne til hinanden ;-)

biaw sagde ...

Super indlæg! Og den dér moderkage... Jeg havde også en fin plan med at plante et æbletræ ovenpå, men nåede det aldrig - og nu bor vi i lejlighed. Så i fryseren ligger der nu et par stykker. Ældste er 10½ år gammel. Egentlig ret klamt.. Han kan få den, når han flytter hjemmefra. God påske!

Dorthe K sagde ...

Jeg er blevet klogere på det med hjemmefødsler:-) Fedt indlæg, Ninjamand!!
Ku måske godt ha undværet den om den glemte moderkage - men det lyder til at I også ku ha været den foruden:-)

Bettina sagde ...

Rigtig godt, underholdende - dog samtidig informativt - indlæg:-) Måske man alligevel skulle være lidt åben for muligheden næste gang...

Anonym sagde ...

Flot indlæg. Tak for det.
Jeg fødte også hjemme første gang, fantastisk oplevelse, som jeg gerne ville have gentaget, men næste gang var der to, så der fik vi lissom hele sygehuspakken.

Nina sagde ...

Godt indlæg! Jeg er læge og det er derfor lærerigt at læse om hjemmefødsler på denne måde. Jeg ser jo typisk hele "sygehusvirakken" :) - Og begge mine drenge er født på Skejby sygehus, hvilket har været gode, men kliniske, oplevelser. Sådan vil det jo være på et hospital... Tak for en super blog - begge to :)

Maria Harrits sagde ...

Dejligt indslag. Hjemmefødsler er en skøøøøøn ting! Har ikke selv født hjemme, men været så heldig at deltage i adskillige af salgsen som jordemoder. Disse fødsler går ikke sådan lige i glemmebogen. Tak for super herlig blog!

Unknown sagde ...

Deligt at høre om.. jeg har født to på hospital og en hjemme og kan informere om, at nogle steder i Danmark er vi så heldige, at vi har alle jordemoderkonsultationer med de to hjemmefødselsjordemødre. Det betyder, at man lærer dem at kende rigtig rigtig godt og man er sikker på, at det er en af de to, der kommer til fødslen. Der er ingen fremmede mennesker. Så bor man i region sjælland er det bare at hoppe herhen: http://www.hjemmefoedsler.dk/. Ellers se her for hjemmefødselsberetninger (der er også en fra en far): http://himstregims.blogspot.com/2011/01/etars-jubilum-i-hjemmefdselsgruppen.html. Tak for beretningen :o)

Anonym sagde ...

Det her er måske et fjollet spørgsmål, men hvor føder man henne? I sengen? Og hvordan undgår man at den bliver klam?
Det der kunne få mig til at vælge hospitalet er tanken om, at man skal sove i den samme seng man lige har født i (og blødt i mm.)

- T

superheltemor sagde ...

To af dem er født i et badekar, to af dem i sofaen der var overdækket med en voksdug og et tæppe. Det er jo ikke fordi det sprøjtebløder rundt på væggene - oprydningen har kunnet klares med en sort sæk man smed et par gamle håndklæder i.

Anonym sagde ...

Jeg må have været i Istanbul, da dette indlæg blev skrevet, jeg har i hvert fald først set det nu.

Jeg fødte Krudtbøllen ambulant - dvs tog hjem direkte efter fødslen. Mange synes det var virkelig mærkeligt (Og en sundhedsplejerske advarede mig endda om det inden fødslen!!!), men jeg/vi så ingen grund til at være indlagt, da vi jo var sunde og raske. Vi ville hellere hjem, i stedet for at være i fremmed sted.

Næste gang vi skal have en bebse føder jeg hjemme! Det besluttede vi kort tid efter sidste fødsel :-)

I Holland føder halvdelen af kvinder hjemme. Resten ambulant. Der er næsten ingen, der bliver indlagt ligesom i Danmark.

Mange jordemødre i Danmark vælger at føde hjemme. Det synes jeg er tankevækkende...