Børnene sover, Ninjaman er til badminton, jeg har brygget te, fundet en bog frem ("det syvende barn"), og planlægger også noget med at spille lidt wordfeud og måske skrive på bloggen.
Stille aleneaften planlagt.
Ind til første skærenede BIIIIIIIP rungede gennem stuen.
Røgalarmen bipper med jævne mellemrum, når den er ved at løbe tør for batterier - det er den åbenbart nu.
Men jeg kan ikke finde den fordømte tingest!
Den siger et højt BIIIIIP og så er den stille i nogle minutter, så jeg når ikke at lokalisere hvor lyden kommer fra.
Har nu leget lytte-Ninja hele aftenen, og hvert femte minut faret op fra min bog, og febrilsk kastet mig rundt i stuen efter der hvor lyden måske kom fra.
Synes foreløbigt jeg har gættet på at den kunne gemme sig i alle hjørner af stuen, har også tømt en del reoler og kravlet rundt på skabe.
Men væk er den lille skid....
Overvejer at starte lillebitte bål i et fad, bare for at få den til at hyle rigtigt, så jeg kan skifte det batteri.
Umiddelbart nok en dårlig ide, for så vågner fire unger, og bogaften slutter helt.
Måske er meningen med at røgalarmen har skruehuller, at man skal skrue den fast et sted, hvor man kan finde den igen, og ikke bare lægge den på listig hylde?
tirsdag den 15. november 2011
Om flæskede lår
Jeg er så heldig at have en mand, der gider give mig massage en gang om ugen.
Det var noget han begyndte på første gang jeg var gravid, hvor han syntes det var synd for mig at jeg havde så ondt i ryggen, og så er det der med graviditeterne jo bare blevet ved, og jeg har ikke orket at fortælle ham at jeg faktisk ikke er gravid (for tiden), så fredagsmassagen er bare fortsat.
Vi ser "six feet under", han drikker en øl og jeg får massage - ren forstadsidyl.
Eneste skår i idyllen, er at jeg i perioder godt kan være lidt flov over hvor absolut ikke-tonede og faste mine lår er, og der tror han det er en trøst hvis han synger denne her:
Især sætningen med:"jeg har lyst til at forme små dyr af dine lår", som jo er sød, creepy og sjov på samme tid.... Og tager pinligheden over flæskelår helt.
I dag sad jeg og sorterede gamle fotos på computeren, og fandt Hulk og Frk fantastisk, hvor de er henholdsvis 2 år og 9-10 måneder gamle.
Det er åbenbart ikke kun deres far der kan synge om at forme små dyr af lår - frk fantastisk har nallerne godt boret ind i sin lillesøsters flæskelår, og Hulk reagerer ikke engang på det, så det må være noget hun var vant til?
Jeg priser mig heldig for at være havnet i en familie der sætter pris på tykke lår.
mandag den 14. november 2011
Om truede dyr - et mandagstip
Inspireret af Frk Fantastisks redningsaktion af nødstedt marsvinebamse i lørdags, er pigerne blevet udbedt mandagstip, om hvordan man redder dyr i nød.
Hulk og Krea-gril, om dyr i nød (Frk fantastisks bidrag til samtalen var at fnise og råbe:"KOKOSNØD", hver gang nogen sagde nød, så hendes bidrag er ikke medtaget... ):
Krea-Girl. "altså - det kommer jo meget an på hvilket dyr det er. Hvis det er et vildt dyr, fx en ræv der er gået i en rævesaks, så skal man passe på med ikke at gøre den for tam, for så kan den ikke leve i naturen mere. Så man skal ikke ae den eller se den i øjnene, men bare skynde sig at give den et plaster på, eller en forbinding. Man kan også ringe til en dyrlæge, hvis det er meget alvorligt, og man ikke ved hvad man skal gøre selv."
Hulk: "Man skal ikke redde farlige dyr selv, især ikke hajer! Hvis man fanger en syg haj og putter den i sit akvarium, vil den bare dunke sit hoved ind i glasset så det smadrer, og den falder ud, og så vil den prøve at bide en i benene.!"
Krea-girl:"ja, men man kommer jo ligesom heller ikke forbi syge hajer, vel? det er nok mest små harer, eller egern."
Hulk:"Hvis jeg fandt et sygt egern, ville jeg putte det i en lille kasse, og sy det en lillebitte dyne, og give det en skål med lækre nødder i. Så ville jeg synge for det, og ae det til det blev mere frisk. Om natten måtte det godt sove i min seng, men det må ikke have hovedet under min dyne, for så kan det blive kvalt...."
Krea-girl:"men hvad nu hvis det har bakterier på sig? Du kan jo ikke bare samle dyr op fra gaden og putte dem i din seng, den kan være herreulækker!"
Hulk:"Jeg fandt engang et egern på vores vej, der var mega-ulækker! Den havde ikke nogen øjne - den havde faktiask slet ikke noget hoved. Min storesøster sagde det var en sød lille unge, men jeg tror det var et dumt egern, der selv havde været ude om det! Hvis min mors moster havde været hjemme, havde hun nok godt kunnet reparere det, for hun er læge. Men hun var i Grønland, så egernet blev ved med at være i nød, og meget død. Jeg ville gerne have begravet det, men min mor sagde den var ulækker, og ville ikke bære den hjem. Hvis jeg fandt et egern, uden hoved, men som IKKE var død - så måtte den ikke sove i min seng. Ellers måtte den godt, jeg ville nemlig bare vaske den først, så den ikke havde bakterier."
Hulk og Krea-gril, om dyr i nød (Frk fantastisks bidrag til samtalen var at fnise og råbe:"KOKOSNØD", hver gang nogen sagde nød, så hendes bidrag er ikke medtaget... ):
Krea-Girl. "altså - det kommer jo meget an på hvilket dyr det er. Hvis det er et vildt dyr, fx en ræv der er gået i en rævesaks, så skal man passe på med ikke at gøre den for tam, for så kan den ikke leve i naturen mere. Så man skal ikke ae den eller se den i øjnene, men bare skynde sig at give den et plaster på, eller en forbinding. Man kan også ringe til en dyrlæge, hvis det er meget alvorligt, og man ikke ved hvad man skal gøre selv."
Hulk: "Man skal ikke redde farlige dyr selv, især ikke hajer! Hvis man fanger en syg haj og putter den i sit akvarium, vil den bare dunke sit hoved ind i glasset så det smadrer, og den falder ud, og så vil den prøve at bide en i benene.!"
Krea-girl:"ja, men man kommer jo ligesom heller ikke forbi syge hajer, vel? det er nok mest små harer, eller egern."
Hulk:"Hvis jeg fandt et sygt egern, ville jeg putte det i en lille kasse, og sy det en lillebitte dyne, og give det en skål med lækre nødder i. Så ville jeg synge for det, og ae det til det blev mere frisk. Om natten måtte det godt sove i min seng, men det må ikke have hovedet under min dyne, for så kan det blive kvalt...."
Krea-girl:"men hvad nu hvis det har bakterier på sig? Du kan jo ikke bare samle dyr op fra gaden og putte dem i din seng, den kan være herreulækker!"
Hulk:"Jeg fandt engang et egern på vores vej, der var mega-ulækker! Den havde ikke nogen øjne - den havde faktiask slet ikke noget hoved. Min storesøster sagde det var en sød lille unge, men jeg tror det var et dumt egern, der selv havde været ude om det! Hvis min mors moster havde været hjemme, havde hun nok godt kunnet reparere det, for hun er læge. Men hun var i Grønland, så egernet blev ved med at være i nød, og meget død. Jeg ville gerne have begravet det, men min mor sagde den var ulækker, og ville ikke bære den hjem. Hvis jeg fandt et egern, uden hoved, men som IKKE var død - så måtte den ikke sove i min seng. Ellers måtte den godt, jeg ville nemlig bare vaske den først, så den ikke havde bakterier."
egern i nød
lørdag den 12. november 2011
Om Sjuskes triste marsvineskæbne
Hendes tre søstre + veninde der havde overnattet, legede lege hun ikke gad være med til, så hun sad og klynkede til jeg til sidst gav op, og tog hende med ind til byen, hvor vi drak varm kakao, og købte en marsvinebamse.
Resten af dagen gik med det marsvin - som hedder "sjuske".
Han blev fotograferet på alle tænkelige bænke og rækværk i København, og jeg fik hele hans triste baggrundshistorie fortalt: han blev faktisk født i morges, men lige efter han var født, gik hans mor hen for at købe ham en vandskål, og så blev hun kørt over - og døde...
Hans far blev nødt til at tage på hospitalet for at få gips på sin arm, som han havde brækket, fordi han faldt over en sten, da han skyndte sig hjem for at se babymarsvinet.
Han afleverede lille Sjuske hos frk fantastisk, så hun kunne passe ham mens han var inde og få gips på.
Desværre blev far også kørt over og døde, på vej hen til hospitalet, så nu var frk fantastisk hans mor, og da han ikke havde set et spejl og derfor ikke vidste at han havde pels og det havde hun ikke, så var han meget tryg ved hende og troede hun var hans mor.
Sjuske tiggede om slik og sodavand en del, men hyggede sig ellers gevaldigt, siddende i frk fantastisks jakkelomme.
Og nu har jeg så 44 fotos af det lille kræ på min mobil, og hans stolte mor sidder og bygger et bur til ham, ud af en kasse.
Om trætte hjerner
I en hel uge nu, har jeg sovet med en baby ovenpå mig, og vågnet tusind gange hver nat, fordi hun sparkede/nev/nikkede skaller.
Min hjerne føles som et gennemhullet blondegardin af træthed, og jeg glemmer alting.
- To gange denne uge måtte jeg cykle hjem igen og hente børnehavebarnets glemte madpakke, og komme for sent på arbejde.
-Mine blogindlæg er lidt fesne og usammenhængende når jeg ikke kan tænke.
-Jeg tror ikke det er lykkedes mig at kalde nogle af mine børn ved rette navn denne uge.
- På personalemødet i onsdags rejste jeg mig og foreslog præcis det samme, som en anden lige havde foreslået.
- jeg er kommet til at melde mig til alt muligt underligt - skal blandt andet spille gnaven julemand med agent-drømme i juleteater i hele december måned...
- jeg skulle købe ny sovebamse til natteterroristbabyen, magen til den hun har tabt, men kunne ikke huske hvad det var for en. Købte en and - det skulle have været en gris og både babyen og hendes far syntes jeg var en nar, uden hukommelse.
- glemte at vaske balsam ud af håret på næstmindste barn i onsdags
- har læst to bøger, men kan slet ikke huske hvad de handlede om...
- jeg glemte at trække vinder af superbest gavekort forleden, det gør jeg så nu: vinderen blev NATTERAVNEN, send mig en mail med adresse!
Og det her indlæg giver ikke rigtigt mening heller. Men nu ved I måske hvorfor?
Skal altså have noget søvn snart, føler mig konstant fuld.
-
Min hjerne føles som et gennemhullet blondegardin af træthed, og jeg glemmer alting.
- To gange denne uge måtte jeg cykle hjem igen og hente børnehavebarnets glemte madpakke, og komme for sent på arbejde.
-Mine blogindlæg er lidt fesne og usammenhængende når jeg ikke kan tænke.
-Jeg tror ikke det er lykkedes mig at kalde nogle af mine børn ved rette navn denne uge.
- På personalemødet i onsdags rejste jeg mig og foreslog præcis det samme, som en anden lige havde foreslået.
- jeg er kommet til at melde mig til alt muligt underligt - skal blandt andet spille gnaven julemand med agent-drømme i juleteater i hele december måned...
- jeg skulle købe ny sovebamse til natteterroristbabyen, magen til den hun har tabt, men kunne ikke huske hvad det var for en. Købte en and - det skulle have været en gris og både babyen og hendes far syntes jeg var en nar, uden hukommelse.
- glemte at vaske balsam ud af håret på næstmindste barn i onsdags
- har læst to bøger, men kan slet ikke huske hvad de handlede om...
- jeg glemte at trække vinder af superbest gavekort forleden, det gør jeg så nu: vinderen blev NATTERAVNEN, send mig en mail med adresse!
Og det her indlæg giver ikke rigtigt mening heller. Men nu ved I måske hvorfor?
Skal altså have noget søvn snart, føler mig konstant fuld.
-
fredag den 11. november 2011
Om merchandise
Jeg synes det er flot, og en spøjs ide'.
Ninjaman synes det er grimt, så det hænger på indersiden af et skab...
Jeg fryder mig over det, hver gang jeg åbner skabet, for det er pissesjovt at lave et idol-billede i garn, og jeg kan se et helt nyt marked for merchandise åbne sig.
Hvad med:
- Nik og Jay, trykt med kartoffeltryk på forklæde? (Min konditorspire ville elske det!)
- Quiltede sengetæpper med Iron Maiden?
- Patchwork tehætter med Medina?
- Jimi Hendrix perleplader?
- hæklede kæledukker der forestillede ham den blege fra vampyrfilmene?
- strikkede sweatre med Rasmus Seebachs fjæs som mønster?
Det kan også give lidt samvær på tværs af generationerne, når oldemødre og teenageoldebørn mødes og broderer heavy-bands på pudebetræk.
torsdag den 10. november 2011
Om urolig søvn
Superbaby - der også går under indianernavnet:"sover-På-ansigter" eller "sparker-i-søvne" - har tilbragt endnu en nat med at sove ovenpå mig, draperet ud over min hals, med sine fødder på sin fars ansigt.
Utroligt at sådan ti kilos nuttethed, kan føles som om man er blevet gennemtrampet af en flok bissende gnuer i nattens løb...
Hver nat når vi går i seng, ligger vi altid lidt sammen, og ser lidt på vores sovende børn - især på hende den mindste, der stadig sover i vores seng: beundrer hendes lange øjenvipper, aer smilehullerne på hendes buttede knoer, snuser til hendes babyhår og kysser de tykke kinder lidt. Som regel hvisker vi også et eller andet til hinanden om hvor kær hun ser ud - ren idyl.
Så slukkes lyset, og vi ligger stadig lidt og føler os heldige, når vi mærker baby-kroppen møffe sig tættere på, i søvne.
En halv time senere vågner jeg som regel fordi snorkende baby har lagt sig hen over mit ansigt og blokerer for min næse - og resten af natten opføres så en art ballet, hvor hun får rullet, møffet og most sig rundt i alle kroge af sengen.
Her til morgen er hun tindrende glad og sidder lige nu og stråler af glæde, mens hun tegner.
Ninjaman og jeg ligner derimod, at vi har været på fire dages druktur.
Utroligt at sådan ti kilos nuttethed, kan føles som om man er blevet gennemtrampet af en flok bissende gnuer i nattens løb...
Hver nat når vi går i seng, ligger vi altid lidt sammen, og ser lidt på vores sovende børn - især på hende den mindste, der stadig sover i vores seng: beundrer hendes lange øjenvipper, aer smilehullerne på hendes buttede knoer, snuser til hendes babyhår og kysser de tykke kinder lidt. Som regel hvisker vi også et eller andet til hinanden om hvor kær hun ser ud - ren idyl.
Så slukkes lyset, og vi ligger stadig lidt og føler os heldige, når vi mærker baby-kroppen møffe sig tættere på, i søvne.
En halv time senere vågner jeg som regel fordi snorkende baby har lagt sig hen over mit ansigt og blokerer for min næse - og resten af natten opføres så en art ballet, hvor hun får rullet, møffet og most sig rundt i alle kroge af sengen.
Her til morgen er hun tindrende glad og sidder lige nu og stråler af glæde, mens hun tegner.
Ninjaman og jeg ligner derimod, at vi har været på fire dages druktur.
Om tre uger, kommer den tre-etages køjeseng, som vi endelig har fået lånt penge til og bestilt - og så kan hun arve tremmesengen, som den 5 Årige sover klemt nede i nu.
Vi tæller minutterne til den kommer!
Men lige de der minutter, før vi sover, hvor vi kun tænker på hvor sød hun ser ud, og ikke hvor eksorcisten-agtigt hun sover - dem kommer jeg til at savne...
onsdag den 9. november 2011
Om drengetække
Afleverede frk fantastisk i børnehaveklassen her til morgen, hvor hun først indkasserede en lammer fra køn lyshåret dreng, og bagefter et:"æv bæv, du er dum!" fra en anden dreng der løb forbi os.
Chokeret skulle jeg til at spørge om hun blev drillet meget - for hun virker så glad - men hun smilede bare og sagde overbærende:"ak ja, de drenge og kærlighed. De er bare ikke så gode til at vise hvordan de føler rigtigt..." og så viste hun mig et par øreringe hun havde fået af ham med lammeren.
Okay - hvor kærlighedsklog kan man lige nå at blive på så få måneder?
Det er ikke så længe siden hun havde det sådan her.
Chokeret skulle jeg til at spørge om hun blev drillet meget - for hun virker så glad - men hun smilede bare og sagde overbærende:"ak ja, de drenge og kærlighed. De er bare ikke så gode til at vise hvordan de føler rigtigt..." og så viste hun mig et par øreringe hun havde fået af ham med lammeren.
Okay - hvor kærlighedsklog kan man lige nå at blive på så få måneder?
Det er ikke så længe siden hun havde det sådan her.
tirsdag den 8. november 2011
Om overspringshandlinger
Ja, jeg fik ikke blogget i dag - det er hende hers skyld: Dines.
Jamen, hun bloggede om hvordan man kan spille scrabble live, mod andre mennesker, over sin smartphone, og hvordan hun havde mødt en scrabble-stønner, der havde skrevet sjofle ord.
I morges var superbaby på hospitalet og få testet hørelse (hendes far har et hørehandicap, der kan være arveligt), og det tog to timer, så fristelsen til at tjecke sjofel-scrabble ud blev for stor, og jeg installerede det.
Og har ikke rigtigt sluppet mobilen i dag... Kun sporadisk, for at fake interesse i mine børn, mens halvdelen af min hjerne på mulige snedige ordkombinationer imens.
Så forvent ikke flere blogindlæg nogensinde fra min hånd af, for jeg skal altså scrabble...
Jamen, hun bloggede om hvordan man kan spille scrabble live, mod andre mennesker, over sin smartphone, og hvordan hun havde mødt en scrabble-stønner, der havde skrevet sjofle ord.
I morges var superbaby på hospitalet og få testet hørelse (hendes far har et hørehandicap, der kan være arveligt), og det tog to timer, så fristelsen til at tjecke sjofel-scrabble ud blev for stor, og jeg installerede det.
Og har ikke rigtigt sluppet mobilen i dag... Kun sporadisk, for at fake interesse i mine børn, mens halvdelen af min hjerne på mulige snedige ordkombinationer imens.
Så forvent ikke flere blogindlæg nogensinde fra min hånd af, for jeg skal altså scrabble...
mandag den 7. november 2011
Om selvforskyldt smerte
Bare et hurtigt bonus-mandagstip her på falderebet: hvis man har ondt i - hidtil uopdagede - mavemuskler grundet massive mængder træning ( ok - det var en overdrivelse: moderat fitnesscenter husmor-yoga), så UNDLAD at kaste op!
Det føles nemlig som at få brækket sine ribben af hestespark.
Hvordan man undgår at kaste op? Umiddelbart ville det være et ret godt bud IKKE at æde en hel plade mørk lakrids/chokolade...
Just saying.
Det føles nemlig som at få brækket sine ribben af hestespark.
Hvordan man undgår at kaste op? Umiddelbart ville det være et ret godt bud IKKE at æde en hel plade mørk lakrids/chokolade...
Just saying.
Om muskler
Jeg havde godt nok hørt rygter om, at mavemuskler er noget alle mennesker har, selv hvis det ikke er tydeligt, men jeg havde afskrevet det som løse rygter, og forsvoret at jeg selv besad sådanne.
I går var jeg til yoga, og har nu ondt dybt inde bag det løse flyveegern-agtige hud på min mave.
Jeg tror altså det må være en muskel?
Enten det, eller en forstrækkelse af hud.
Det var faktisk ikke så slemt, det der motion.
Det så sikkert ikke kønt ud, at jeg forsøgte at slå knude på min langhudede og usmidige krop, men det var sjovt.
Bare knapt så sjovt i dag, hvor hidtil ukendte muskler skaber sig, hvis bare jeg hoster...
I går var jeg til yoga, og har nu ondt dybt inde bag det løse flyveegern-agtige hud på min mave.
Jeg tror altså det må være en muskel?
Enten det, eller en forstrækkelse af hud.
Det var faktisk ikke så slemt, det der motion.
Det så sikkert ikke kønt ud, at jeg forsøgte at slå knude på min langhudede og usmidige krop, men det var sjovt.
Bare knapt så sjovt i dag, hvor hidtil ukendte muskler skaber sig, hvis bare jeg hoster...
Om konditorier - et mandagstip
Her til morgen sad hun og googlede flotte kager på min mobil, og denne her vandfaldskage, inspirerede de tre store til fælles konditori-drømme.
Hulk:" mit konditori skal være et skov-konditori! Og krea-Girl kan være den der laver pynt til vinduet og maler billeder."
Frk fantastisk: "ja! Og jeg kan være den der serverer, for jeg har sådan et sødt smil! "(godt med selvtillid...)
Hulk: "superbaby kan tage imod penge - nej, hun sluger dem bare... Hun kan vaske op - hun kan godt lide vand."
Krea-Girl: "vi skal indrette det med kønne stole, med bløde puder, så folk gider sidde i lang tid. Så spiser de også mere."
Hulk:"i vinduet skal der være kager der ligner vandfald, og skov, og træer. Så kommer folk ind og køber meget. Vi skal sælge både til kongefamilier og sådan noget, men også til almindelige mennesker. Så kagerne skal koste 100 eller 20, og så skal der også være
noget til 1 krone, til børn der ikke har så mange lommepenge!"
Krea-Girl:" må der godt komme børn alene?"
Hulk:" hm... Nej. De må kun komme med voksne, for der skal ikke være så meget larm.... Og hvis de voksne skal på toilettet, så skal de tage børnene med sig, for børn kan godt blive bange hvis de er alene. De kan også finde på at skrige, hvis de er små, eller løbe rundt og vælte kagerne og DET kan man altså ikke have!" (godt at hun er så voksen selv!)
Frk fantastisk:"jeg synes du skal skrive det på din blog, mor, for så ved folk lige at de skal huske at besøge vores konditori når det åbner. Vi åbner det når vi bliver "teenæxjere", tror jeg"
(hun mener teenagere)
Tip hermed videregivet: husk at besøg det her konditori om ca 12 år!
(billede lånt her:
http://ajsmoonlightbakery.net/tiered_cakes)
søndag den 6. november 2011
Om at være pinlige mødre
Forleden sad jeg og talte med en af mine veninder, om vores - snart 10 årige - døtre.
De går i klasse sammen, er født med 19 minutters mellemrum, og er fjantede og søde bedsteveninder.
At to piger, der kan bruge en hel dag på at have grineflip over udtalen af ordet "køjeseng", eller optager små film hvor de leger zombier der æder deres egne hjerner, overhovedet har overskud nok til at synes deres mødre er piiiiiinlige, er os lidt en gåde. Men det er de altså begyndt på.
Min venindes datter synes eksempelvis,at hun er MEGApinlig, hvis hun siger :"Hej!" til datterens venner henne i skolen.
"Årh mor, du er så pinlig!" siger hun"du siger det bare med sådan en irriterende pædagogisk stemme: "heeeeej Nis", siger du, og det kan man altså ikke...."
Når der skal så lidt til at være pinlig-mor, fantaserede vi om hvordan hun så ville reagere, hvis man virkelig gav hende en grund til at være flov, ved fx at hive en banjo frem og skråle:"hejhej til Anna, hej til Ole, og hej til Looooootte, og hej til dig! Hejhej til skolen, og alle mine børns venneeeeer! Jeg siger hejhej og Hej og heeeeej!HAIJ allesammen! Jeg er mor til hende der står derhenne - juhuuuu!"
uh, så ville de 10 årige nok mindes de gode gamle dage, hvor det pinligste mor gjorde, var at sige "hej", med den pædagogiske stemme...
De går i klasse sammen, er født med 19 minutters mellemrum, og er fjantede og søde bedsteveninder.
At to piger, der kan bruge en hel dag på at have grineflip over udtalen af ordet "køjeseng", eller optager små film hvor de leger zombier der æder deres egne hjerner, overhovedet har overskud nok til at synes deres mødre er piiiiiinlige, er os lidt en gåde. Men det er de altså begyndt på.
Min venindes datter synes eksempelvis,at hun er MEGApinlig, hvis hun siger :"Hej!" til datterens venner henne i skolen.
"Årh mor, du er så pinlig!" siger hun"du siger det bare med sådan en irriterende pædagogisk stemme: "heeeeej Nis", siger du, og det kan man altså ikke...."
Når der skal så lidt til at være pinlig-mor, fantaserede vi om hvordan hun så ville reagere, hvis man virkelig gav hende en grund til at være flov, ved fx at hive en banjo frem og skråle:"hejhej til Anna, hej til Ole, og hej til Looooootte, og hej til dig! Hejhej til skolen, og alle mine børns venneeeeer! Jeg siger hejhej og Hej og heeeeej!HAIJ allesammen! Jeg er mor til hende der står derhenne - juhuuuu!"
uh, så ville de 10 årige nok mindes de gode gamle dage, hvor det pinligste mor gjorde, var at sige "hej", med den pædagogiske stemme...
Om hjemmelavet mad - VIND
I anledning af bloggens 1 års fødselsdag, er der her mulighed for at vinde en lækker hjemmelavet middag: Milda cremefine sendte mig denne opskrift på en lækker ret, og et gavekort på 500 kroner til Superbest, så man kan købe ingredienserne og lave retten selv.
Bare skriv en kommentar herunder, så er du med i lodtrækningen!
Da retten er med and, trækker jeg lod d.10-11, Mortens aften.
Opskriften er her - det lyder lækkert - men det synes jeg det meste, der ikke er kødsovs, gør.... Årh mand, hvor bliver man nogle gange træt af kødsovs, når man har børn....
Bare skriv en kommentar herunder, så er du med i lodtrækningen!
Da retten er med and, trækker jeg lod d.10-11, Mortens aften.
Opskrift på and med waldorfsalat og alt muligt smart - og helt uden kødsovs
2 rensede gråænder, 300-400 g små kartofler
Til saucen
Lidt stegesky fra ænderne, Lidt portvin (nej, masser! Portvin er godt!). 2½ dl Milda Cremefine 7 % eller 15 %, En spsk. ribs- eller tranebærgelé
Til Waldorfsalaten
1½ dl Milda Cremefine 19 % (til piskning), 1 dl græsk yougurt 2 % (drænet), 1½ tsk. flormelis, 40 stenfri vindruer, 1 syrligt æble, 2 stilke blegselleri, 50 g valnøddekerner
Ænder og sauce
Rens gråænderne, krydr med salt og peber ind- og udvendigt og lad dem hvile ved stuetemeratur i ca. 1 time. Brun dem godt på alle sider i gryde, skru ned for varmen og læg låg på. Vend ænderne hyppigt. steg ca 1 time. kog kartofler 10 minutter, tag lidt af andefedtet fra gryden på en pande og vend kartoflerne heri. Sigt lidt af stegeskyen fra ænderne i en lille gryde. Kog skyen op, tilsæt portvin, salt og peber og pisk 2½ dl Milda Cremefine i saucen – og til sidst en skefuld ribs- eller tranebærgelé. Del hver gråand i halve. Skær låret og brystet fra skroget og anret dem på varme tallerkener sammen med de glacerede æbler, mandelristet blomkål og stegte kartofler
Waldorfsalat
Pisk 1½ dl Milda Cremefine 19 % til skum, vend forsigtigt ca. 1 dl græsk yougurt 2 % (drænet) i og tilsæt 1½ tsk. flormelis. Del vindruer i halve, skræl det syrlige æble, fjern kernehuset og hak æblet i meget fine tern, skær selleri i små tern.Tag nogle af de hele valnøddekerner fra til pynt og hak resten groft. Bland det hele forsigtigt sammen i skummet.
Vinderen blev: Natteravnen. Konkurrencen er afsluttet.
Vinderen blev: Natteravnen. Konkurrencen er afsluttet.
lørdag den 5. november 2011
Om slappe balder
I går havde jeg fri, og besluttet mig for en prøvetime i et fitnesscenter, på en aktivitet med den truende titel:"mave-balder-lår".
Frygtede ydmygelse når mine ringe koordineringsevner blev åbenbaret, og ville hellere bare have siddet hjemme og skrevet, mens jeg åd noget chokolade - men nu vil jeg altså i form, og man skal starte afsted.
På vej ud af døren, med tasken fuld af spandextøj og kondisko der gnaver, faldt mit blik på superbabys flæskede kinder, der blussede af feber....
Så "stræk-bøj-vrid-hop-koordiner-stram-op", blev forvandlet til noget med at ligge stille på sofa, med klynkende barn draperet ud over min krop.
Heldigvis kunne jeg godt smse imens, og brugte ca to timer på at spamme veninde med haiku-digte, hvor jeg sørgede dybt over ikke at have haft mulighed for at gennemgå den store spandextøj-ydmygelse i dag.
Her kommer to af dem:
Æv hvor ærgeligt
Kunne være i spandex
Er nu kun i snot
Når balden er slap
Må man jo godt æde løs
Fredagsslik: frygt mig!
Frygtede ydmygelse når mine ringe koordineringsevner blev åbenbaret, og ville hellere bare have siddet hjemme og skrevet, mens jeg åd noget chokolade - men nu vil jeg altså i form, og man skal starte afsted.
På vej ud af døren, med tasken fuld af spandextøj og kondisko der gnaver, faldt mit blik på superbabys flæskede kinder, der blussede af feber....
Så "stræk-bøj-vrid-hop-koordiner-stram-op", blev forvandlet til noget med at ligge stille på sofa, med klynkende barn draperet ud over min krop.
Heldigvis kunne jeg godt smse imens, og brugte ca to timer på at spamme veninde med haiku-digte, hvor jeg sørgede dybt over ikke at have haft mulighed for at gennemgå den store spandextøj-ydmygelse i dag.
Her kommer to af dem:
Æv hvor ærgeligt
Kunne være i spandex
Er nu kun i snot
Når balden er slap
Må man jo godt æde løs
Fredagsslik: frygt mig!
fredag den 4. november 2011
Om bloggens første år
Det er jo vildt: jeg har faktisk blogget i et helt år nu.
Det var egentlig bare for at afprøve om det mon var svært, og ikke noget jeg som sådan havde tænkt mig at blive ved med.
Men så var der jo nogle der begyndte at læse med, linke til mig, og skrive hyggelige kommentarer, og min indre klovn - der altid havde fået at vide at han skulle tie stille og høre efter i timen, og iøvrigt ikke var sjov - slog sig sammen med min forsømte lyst til at skrive, og blev begge gladere af at finde et frirum, hvor de ikke genererede nogen, for dem der ikke synes de er sjove, kan jo bare lade være med at læse med.
Jeg har mange gange i mit liv besluttet mig for at skrive en dagbog, men jeg er ikke særligt vedholdende, og har derfor ca 10 års dagbøger liggende, hvor Januar, og måske Februar, er udfyldt, og resten står tomt.
Det føles derfor underligt at have et år af mit liv nogenlunde dokumenteret, og jeg blev lidt overrasket over hvordan det egentlig så ud, da jeg bladrede igennem min egen blog.
Ja, det er primært de lyse stunder jeg blogger om, og min indre klovn får lov til at slå lidt ud med armene - men det er faktisk alligevel et rimeligt klart billede af et år i vores liv, med rod, natteroderi, børn der ikke altid var gode venner, distræthed , min barsel der sluttede, syrede ting børnene har sagt, livet som nybagt bilist, og alt det klamme der hører børnefamilier til: tis, prut og bræk .
Shit, det var en omgang navlepillende ævl det indlæg her, var det ikke?
Havde tænkt mig at skrive et eller andet der enten var: A): klogt eller B): sjovt.
Nu må I nøjes med:C) navlepillende.
Arh men altså, Ninjaman er på personaleweekend, og jeg er alene med 4 unger, hvor af den ene har feber og har klistret til mig som en lille burre hele dagen.
Jeg har INGEN hjerneceller tilbage, har forsøgt at skrive det her indlæg hele dagen, men nu giver jeg op og sender det som det er.
Nå - tillykke til den der blog med det første år - og tak til alle Jer der har gidet læse med, skrive sjove, søde og funky kommentarer, og i det hele taget give mig lyst til at blive ved med at skrive.
Det var egentlig bare for at afprøve om det mon var svært, og ikke noget jeg som sådan havde tænkt mig at blive ved med.
Men så var der jo nogle der begyndte at læse med, linke til mig, og skrive hyggelige kommentarer, og min indre klovn - der altid havde fået at vide at han skulle tie stille og høre efter i timen, og iøvrigt ikke var sjov - slog sig sammen med min forsømte lyst til at skrive, og blev begge gladere af at finde et frirum, hvor de ikke genererede nogen, for dem der ikke synes de er sjove, kan jo bare lade være med at læse med.
Jeg har mange gange i mit liv besluttet mig for at skrive en dagbog, men jeg er ikke særligt vedholdende, og har derfor ca 10 års dagbøger liggende, hvor Januar, og måske Februar, er udfyldt, og resten står tomt.
Det føles derfor underligt at have et år af mit liv nogenlunde dokumenteret, og jeg blev lidt overrasket over hvordan det egentlig så ud, da jeg bladrede igennem min egen blog.
Ja, det er primært de lyse stunder jeg blogger om, og min indre klovn får lov til at slå lidt ud med armene - men det er faktisk alligevel et rimeligt klart billede af et år i vores liv, med rod, natteroderi, børn der ikke altid var gode venner, distræthed , min barsel der sluttede, syrede ting børnene har sagt, livet som nybagt bilist, og alt det klamme der hører børnefamilier til: tis, prut og bræk .
Shit, det var en omgang navlepillende ævl det indlæg her, var det ikke?
Havde tænkt mig at skrive et eller andet der enten var: A): klogt eller B): sjovt.
Nu må I nøjes med:C) navlepillende.
Arh men altså, Ninjaman er på personaleweekend, og jeg er alene med 4 unger, hvor af den ene har feber og har klistret til mig som en lille burre hele dagen.
Jeg har INGEN hjerneceller tilbage, har forsøgt at skrive det her indlæg hele dagen, men nu giver jeg op og sender det som det er.
Nå - tillykke til den der blog med det første år - og tak til alle Jer der har gidet læse med, skrive sjove, søde og funky kommentarer, og i det hele taget give mig lyst til at blive ved med at skrive.
torsdag den 3. november 2011
Om fine skilte
Heldigvis var vi de eneste gæster på den lille restaurant, for vi havde pinligt højlydte grineanfald, og berørte seriøse emner som:"dengang-hendes-kæreste-måtte-hjælpe-hende-med-at-tørre-opkast-op-på-hendes-kønsbehåring", og "dengang-jeg-mødte-postbudet-mens-jeg-havde-bare-bryster".
Måske var det fordi vi i forvejen var særdeles oppe at køre, at det her skilt på toiletdøren fik endnu et fniseanfald frem.
Jeg elsker fine skilte, med stavefejl.
Og folk der kan få mig til at grine.
Om musiske talenter
Glæd jer over manglende lyd ved fotos - og bare forestil jer, at der er lige så meget talent som nuttethed...
Det er fedt når de alle fire leger sammen, men selve den lydmæssige oplevelse, lader meget tilbage at ønske.
Kelly family bliver de nok aldrig - hvilket jeg egentlig godt kan leve med.
Men, hey: jeg vågnede da!
onsdag den 2. november 2011
Om mandagstip - et mandagstip
Jeg nåede jo ikke at tale med mine børn i weekenden, og fik derfor ikke lokket mandagstips ud af nogen af dem.
Men der er enkelte af Jer der har efterlyst dem, og jeg ville ikke snyde Jer, og forsøgte derfor at lokke et mandagstip ud af Hulk, på køreturen til børnehaven.
Det gik ikke særligt godt, hun var sur over at jeg havde glemt at tage "Nik og Jay" med(som jeg ellers havde lovet),så vi kunne høre det i bilen, og vrissede til sidst: "De kan da bare lave et mandagstip selv! det er jo ikke fordi det er svært, vel?"
Allernådigst gik hun med til at give nogle tips til hvordan I selv laver mandagstips - og ja, det er lidt tyndt, men hun var som sagt sur:
"Altså, find bare på noget som I ved meget om, eller spørg nogen der gør. Og så skal man bare tænke og tænke med sit hoved, og så kommer der en hel masse ord, og så kan man bare bruge de bedste af dem. Bare sig dem, og så tænker man noget mere, og så kommer man på noget mere, og så er det bare sådan det er. Hvis man ikke kan skrive, så kan ens mor eller far eller storesøster jo bare skrive det ned, og så har man et mandagstip. OG NU GIDER JEG IKKE TALE MED DIG, JEG VAR FAKTISK VED AT SE UD AF VINDUET!"
Ja, det var det tyndeste tip i lang tid, beklager.
Men der er enkelte af Jer der har efterlyst dem, og jeg ville ikke snyde Jer, og forsøgte derfor at lokke et mandagstip ud af Hulk, på køreturen til børnehaven.
Det gik ikke særligt godt, hun var sur over at jeg havde glemt at tage "Nik og Jay" med(som jeg ellers havde lovet),så vi kunne høre det i bilen, og vrissede til sidst: "De kan da bare lave et mandagstip selv! det er jo ikke fordi det er svært, vel?"
Allernådigst gik hun med til at give nogle tips til hvordan I selv laver mandagstips - og ja, det er lidt tyndt, men hun var som sagt sur:
"Altså, find bare på noget som I ved meget om, eller spørg nogen der gør. Og så skal man bare tænke og tænke med sit hoved, og så kommer der en hel masse ord, og så kan man bare bruge de bedste af dem. Bare sig dem, og så tænker man noget mere, og så kommer man på noget mere, og så er det bare sådan det er. Hvis man ikke kan skrive, så kan ens mor eller far eller storesøster jo bare skrive det ned, og så har man et mandagstip. OG NU GIDER JEG IKKE TALE MED DIG, JEG VAR FAKTISK VED AT SE UD AF VINDUET!"
Ja, det var det tyndeste tip i lang tid, beklager.
tirsdag den 1. november 2011
Om lakrids-chokolade
For noget tid siden, skrev en hel masse bloggere, om hvor fantastisk "Salmiakki"-chokoladen, en mælkechokolade med lakridsfyld, var.
Jeg blev nysgerrig og købte en - AD!
Men hele tanken om lakrids sammen med chokolade var god, så jeg har efterhånden fået smagt det meste- i videnskabens tjeneste, naturligvis. - og deler gerne mine hårdt høstede chokolade-lakrids-erfaringer, så I stakler ikke behøver købe salmiakki(AD!), men kan gå direkte til noget af det der smager godt.
Og nej, det her er ikke sponsoreret,eller reklame, men noget jeg har gjort, for jeres skyld, for at vise jer vej i den store chokoladejungle - (og så fordi jeg alligevel havde ædt alt det her, og det var sjovere at bilde mig selv ind at jeg var grundig og testede, end at jeg bare var grådig...)
Test af lakrids-chokolade - og det er altså bare min egen subjektive vurdering, ingen blindtest eller noget
Salmiakki: hvis man æder sine børns 8 kroner chokoladejulekalendere med glæde, og iøvrigt tænder på duften af rengøringsmidler, så er denne her chokolade nok fantastisk. Bleg, fedtet chokolade, med slimet, sort salmiakfyld.Hvad sker der lige for jeres smagsløg, alle jer der elsker den? Ad...
Guldbar med heksehyl: Den er sådan hverken eller. Der burde puttes flere heksehyl i, eller droppe dem helt. Jeg tænkte:"hvad fanden er det?" hver gang der kom en stump heksehyl, for den smagte så lidt af lakrids, at jeg glemte det var det den indeholdt.
Yankiebar med lakrids: som at spise en klump margarine, med en underlig bismag, der måske/måske ikke, var lakrids.
Johan Bülow lakrids med chokoladeovertræk:en flot lille bøtte, men til 65(!) kroner kun noget jeg køber i gave, aldrig til mig selv. Tænkte jeg - og købte dem til Ninjaman.
Bagefter var jeg på legeplads med børnene, og de fik mig overbevist om, at han sikkert syntes det var ok, hvis vi tog en lille smagsprøve.(nej - det er løgn: jeg fik faktisk overbevist dem... det andet lød bare bedre!) Vi åd hele glasset på 20 minutter... Blød og spændstig lakrids, med en ok chokolade rundt om, og et dejligt drys lakridsrodspulver yderst.
Anton berg et eller andet fairtradeagtigt, mørk chokolade med salmiak(argh!har glemt navnet - og det er endda min favorit!): den er altså god! God mørk chokolade med småbitte stykker knasende salmiak i. Altså på samme måde som orangechokolade, med knase-effekt, og så bare lækker lakridssmag, der passer godt til chokoladen. Jeg har faktisk testet den hele tre gange(ak ja, det er hårdt at være grundig...) - og den er lige god hver gang.
Nå, mangler der noget i testen? og hvad synes i om lakridschokolade?
Forleden skrev Sif/anarkisten en fantastisk blogpost, hvor hun testede pulversauce, komplet med jingler og det hele. Læs det, hun er seriøst underholdende - og burde faktisk teste chokolade også, for hun kunne med garanti skrive noget bedre end mig om det.
Jeg blev nysgerrig og købte en - AD!
Men hele tanken om lakrids sammen med chokolade var god, så jeg har efterhånden fået smagt det meste- i videnskabens tjeneste, naturligvis. - og deler gerne mine hårdt høstede chokolade-lakrids-erfaringer, så I stakler ikke behøver købe salmiakki(AD!), men kan gå direkte til noget af det der smager godt.
Og nej, det her er ikke sponsoreret,eller reklame, men noget jeg har gjort, for jeres skyld, for at vise jer vej i den store chokoladejungle - (og så fordi jeg alligevel havde ædt alt det her, og det var sjovere at bilde mig selv ind at jeg var grundig og testede, end at jeg bare var grådig...)
Test af lakrids-chokolade - og det er altså bare min egen subjektive vurdering, ingen blindtest eller noget
Salmiakki: hvis man æder sine børns 8 kroner chokoladejulekalendere med glæde, og iøvrigt tænder på duften af rengøringsmidler, så er denne her chokolade nok fantastisk. Bleg, fedtet chokolade, med slimet, sort salmiakfyld.Hvad sker der lige for jeres smagsløg, alle jer der elsker den? Ad...
Guldbar med heksehyl: Den er sådan hverken eller. Der burde puttes flere heksehyl i, eller droppe dem helt. Jeg tænkte:"hvad fanden er det?" hver gang der kom en stump heksehyl, for den smagte så lidt af lakrids, at jeg glemte det var det den indeholdt.
Yankiebar med lakrids: som at spise en klump margarine, med en underlig bismag, der måske/måske ikke, var lakrids.
Johan Bülow lakrids med chokoladeovertræk:en flot lille bøtte, men til 65(!) kroner kun noget jeg køber i gave, aldrig til mig selv. Tænkte jeg - og købte dem til Ninjaman.
Bagefter var jeg på legeplads med børnene, og de fik mig overbevist om, at han sikkert syntes det var ok, hvis vi tog en lille smagsprøve.(nej - det er løgn: jeg fik faktisk overbevist dem... det andet lød bare bedre!) Vi åd hele glasset på 20 minutter... Blød og spændstig lakrids, med en ok chokolade rundt om, og et dejligt drys lakridsrodspulver yderst.
Anton berg et eller andet fairtradeagtigt, mørk chokolade med salmiak(argh!har glemt navnet - og det er endda min favorit!): den er altså god! God mørk chokolade med småbitte stykker knasende salmiak i. Altså på samme måde som orangechokolade, med knase-effekt, og så bare lækker lakridssmag, der passer godt til chokoladen. Jeg har faktisk testet den hele tre gange(ak ja, det er hårdt at være grundig...) - og den er lige god hver gang.
Nå, mangler der noget i testen? og hvad synes i om lakridschokolade?
Forleden skrev Sif/anarkisten en fantastisk blogpost, hvor hun testede pulversauce, komplet med jingler og det hele. Læs det, hun er seriøst underholdende - og burde faktisk teste chokolade også, for hun kunne med garanti skrive noget bedre end mig om det.
Abonner på:
Opslag (Atom)