Jeg starter på arbejde igen d. 19-9, og er ved at tilvænne superbaby til vuggestuen.
Det har taget sin tid, men nu er hun tryg og glad, og sov for første gang derhenne i går.
Nyder jeg så mine alene-dage, får skrevet på min roman eller mine projekter, får ryddet op eller slappet af?
Næ, ikke en skid...
Kender I det, når man har været på en fed ferie man ikke vil hjem fra, men nu et klokken 12, man skal være ude af hotelværelset nu, og sidder bare på sin kuffert og venter på at bussen til lufthavnen kommer og henter en klokken 18?
Man kan i teorien godt nå en svømmetur mere, en sidste flirt med Konstantinos med det flotte overskæg, eller en sidste gang madforgiftning, men det føles så underligt hult, når man ved man skal videre om et øjeblik alligevel.
Jeg siger ikke at barsel er ferie- overhovedet ikke, når man har tre store der skal hentes/bringes/holde fridage og en masse projekter at skrive på i pauserne - men det har bare været min hverdag så længe, at det føles uvirkeligt at skulle til at gå på arbejde.
Jeg tror nok jeg glæder mig til at starte igen. Være flere om projekterne, opleve andre ting end mine børn oplever, snakke med voksne mennesker, og den slags.
Men lige i går kunne jeg kun tænke på hvordan superbabys lillebitte hoved føltes i min hånd da hun blev født, og da jeg hentede hende i vuggestuen, blev jeg nødt til at græde lidt ned i hendes hår, fordi hun duftede af fremmede menneskers parfume og mad jeg ikke havde lavet til hende.
Nu må lufthavnsbussen godt skynde sig at komme, for der er alt for meget tid til at sørge og sige farvel - for der ER jo også dejligt, ude i den virkelige verden!
7 kommentarer:
Jeg gad virkelig godt have barsel i flere år! Det var den bedste tid synes jeg.
Jeg ved godt jeg bliver skør i længden af bare gå hjemme. Men drømmer hverdag om at være hjemmegående med hjemmearbejdsplads. Aner bare ikke hvad jeg skal tjene penge på...
Og ja det det er rart at se andre voksne...men alligevel...
enjoy! :)
Kan sagtens huske hvordan det var, meget ambivalent.
Men tror alligevel at alle har bedst af at opleve noget (og det behøves blot at være et par timer eller tre) udenfor hjemmet hver dag.
For mit eget vedkommende gør det i hvert fald en forskel.
God weekend
Vi har også lige skudt vores frk. fantastisk's karriere på Elefantstuen i gang i dag, og det tog hun i stiv arm - især efter der kom brød og frugt på bordet :-)
Jeg glæder mig som en tosse til at starte på jobbet igen den 15/9 - er ved at blive seriøst skadet af kun at tænke frokost, sovetider, aktivering, osv, mens min mand kommer hjem og fortæller glad om sin dag på de to (ja, intet mindre kan gøre det, og det er sgu ekstra salt i mit åbne kødsår...) jobs! En ting er helt sikker...skulle jeg gå hjemme meget længere, ville jeg blive enlig mor, efter at have bidt hovedet af ham, som en velvoksen knæler!
Go vind med dit come back til det pulserende erhvervsliv :-)
Runa fra Århus
Årh, den trak tårer. Er helt samme sted.
Er selv lige startet efter 3. barsel...og det er godt nok en udfordring! Vil bare meget hellere være derhjemme. Men jeg tror det kommer. Pøj pøj!
Ja jeg måtte også lige fæld en tåre - ved præcis hvordan du har det!! Gad i øvrigt godt vide hvad det er for projekter du skriver på - og hvilket job du skal tilbage til ;o) Bare ren nysgerrighed... Kh Signe
Send en kommentar