Min Hulk fylder 5 år i dag, d 11-9.
Jeg gik 14 dage over min terminsdato, og både håbede og frygtede at føde på lige den dag - det er min mormors fødselsdag, og jeg har savnet at der var nogen at fejre den dag, lige siden hun døde - men det er også en trist mærkedag, hvor alle husker 11-9/01, og de frygtelige billeder af brændende tårne.
Hun blev født hjemme i vores sofa, efter en halvhård fødsel - men det øjeblik hun kom ud, tidligt om morgenen, stod solen op og sendte de allerførste solstråler ind på hendes lillebitte ansigt - og alle tanker om hvilken dag det var, eller hvor hårdt det havde været, blev glemt.
Buttet og nuttet,med en personlighed der passer til dagen: lige dele sårbarhed, tænksomhed og vrede.
I går blev hun fejret i ti timer, med børnehavevenner først og familie senere, og i dag er hun så dagens diktator herhjemme, hvor vi har spist brunch, og vi forældre med svedige fingre omhyggeligt har sat klistermærker på bittebittesmå sylvanian-dimser, som hun fik i gave.
Og nu sidder jeg med min avis, og ser på et foto af en støvdækket kvinde for ti år siden, mens jeg hører mit søde lille barn sludre glad - og undrer mig over hvor grum og god verden kan være på en gang.
3 kommentarer:
for et år siden havde jeg veer- hele dagen. men gad ikke rigtig føde fordi det er min lillebrors fødselsdag. Heldigvis ventede svesken til i morgen ;). Vores familie er fyldt med folk der har fødselsdag samtidig. Det er drøntræls. :)SÅ giga tillykke til Hulk og lillebror :) og regnen i morgens må helt klart være min brors skyld.
stort tillykke - og ja det er tankevækkende at der kan ske ulykker og mirakler på samme tid - lad os endelig dvæle ved miraklerne :-)
Tillykke med Hulken!
Livet er ikke sort/hvidt. Jeg har også fejret dagen i dag med boller, kage og en lille fødselar, som intet aner om fortidens rædsler. Sådan må det være. Sådan SKAL det være. Ellers bliver livet satme for bittert..
Send en kommentar