Min blog er desværre ikke indstillet til at nummerere kommentar-indlæg(hvordan gør man dog det? Kan nogen hjælpe?)- det ville ellers have været MEGET nemmere, hvis Hulk bare havde kunnet trække et nummer...
For jeg havde lovet hende, at hun måtte vælge de tre vindere i ble-konkurrencen - og det er en opgave hun har taget seriøst - så seriøst, at hun insisterede på at jeg læste ALLE kommentarer højt for hende, så hun kunne vælge. Det tog næsten en time, hvor hun også sad og kommenterede til dem alle.
I øvrigt: keder I jer, så læs dem. Der er godt nok mange sjove, ærlige og tankevækkende graviditetshistorier imellem, morede mig kosteligt over dem - tak til alle Jer der delte!
Nå, hende Hulk var en rigtigt hård dommer.
Der var fx en skrev hun ville bruge blepengene på en fest hvis hun vandt - hun blev disset med bemærkningen om at:"er der råd til en hoppeborg så? Nå, men så synes jeg ikke det skal være hende, for hun er uleralistisp(urealistisk)" og nej - vi har altså heller ikke hoppeborge, når vi holder fester...
Til sidst havde hun hele 7 vindere. og var ikke til at hugge og stikke i - de var altså lige gode, og så kunne de jo bare ringe til hinanden og dele præmierne!
Efter megen mukken, og vælgen om, valgte hun følgende tre vindere:
- Carportognoia - "fordi hun ikke skal være ked af at nogen siger hun har tykke kinder, tykke kinder er ekstra bløde!"
- Viola Brandt - "fordi hendes døtre hedder Månestråle og Daggry"(hedder de det rigtigt?) Nå, men Hulk syntes det var smukt, og de skulle vinde....
-Anonym mor til Silja på 4? - fordi hendes datter sagde, at når man får en lillesøster, skal man have is "og det er jo sandt! og man skal også have is når ens søster har halvårsdag, og gaver når de har helårsdag!" som Hulk snedigt påmindede mig...
Tillykke til Jer tre vindere, kan I ikke sende mig jeres rigtige adresser på superheltemor@live.dk? Så sender Libero bleer og tilbehør ud til Jer.
Og tak igen til alle Jer der deltog, især også for jeres sjove historier.
1 kommentar:
Ih, hvor er jeg heldig!! Jeg vinder ellers kun i Tivolis Andedam. Jeg håber frk Hulk får en kæmpe is - også selvom hun nok ikke lige står og skal have en lillesøster. Tak for sjov blog og bleer.
Send en kommentar