torsdag den 10. februar 2011

Om at være iphon-o-holiker

Jeg er, som også før nævnt, seriøst afhængig af min mobil - har min iphone på mig hele tiden, og må indimellem sidde på mine hænder, for ikke at tage den frem og bare liiiiiige tjecke min mail, når jeg sidder og lader som om jeg er en nærværende mor, der spiller fisk med mine børn.
Man kan jo alt med sådan en sag, det er nemt lige at finde noget der er spændende på den.

Men et sikkert tegn på at jeg er en anelse for afhængig af den, fik jeg forleden, da jeg læste et helt almindeligt dameblad - og med fingrene forsøgte at forstørre et billede i det. Flere gange i træk....

Damn.
Må vist på nedtrapning...

9 kommentarer:

Maria sagde ...

Jeg kender godt følelse af at man er nødt til lige at trække iphonen frem midt i spil fisk. Jeg hedder Maria, og er afhængig af min iphone ;-)

marenuthaug sagde ...

Allan prøvede i går at foreslå mig nogle regler for brug af min iPhone, for jeg er hele tiden på, siger han. Jeg blev R.A.S.E.N.D.E på ham.

Fordi han har ret.

Prøvede at at nøjes med at tjekke mails og blog en gang i timen resten af aftenen.

Carina sagde ...

Nåe, det er her I gemmer jer. Tror min mand har fortrudt mange gange at han gav mig en iphone.
H-e-l-e-t-i-d-e-n!
Går det ikke over af sig selv? Eller kan det ikke kaldes nyhedens interesse efter 11 mdr?

Overvejer at sætte regler op for mig selv - ynkeligt at det nåede hertil!

Tulippa sagde ...

Niks ... det går ikke over - jeg har haft min i snart to år og jeg kan stadig ikke holde fingrene fra den. Mobilrestriktioner ... ahhh hva? :-)

gravidgrahvad sagde ...

Mit pilleri ved iPony'en er eskaleret fuldstændig umådeholdent efter jeg opdagede et spil kaldet "Restaurant Story" - og det er især plat, fordi jeg har en fornemmelse af, at spillets målgruppe er piger på 10-13 år.
Jeg kan ikke engang forklare hvorfor, men jeg skal hele tiden ind for at sikre mig, at der er nok mad i min restaurant, så mine kunder ikke sulter.

Jeg er også afhængig - og ikke engang af noget semi-voksent som blog, mail eller facebook! (eller jo, det er jeg forresten også... suk!)

Anonym sagde ...

Aj pis....
Så længe man ikke indrømmer, så er man ikke afhængig vel????
Jeg er BESTEMT ikke afhængig af min iPhone...
Lige så vel som jeg heller ikke er afhængig af cigaretter (heller ikke selvom jeg i dag (i smug) har købt Nicorette til en lang flyvetur).

BASTA!!!!!

SA sagde ...

Hæhæ... Må være samme lidt dumme fornemmelse som jeg står med de gange jeg forsøger at åbne min hoveddør med fjernbetjeningen til bilen.... :o)

Rikke sagde ...

Jep, og jeg kigger ofte efter søgefunktionen i bøger... Vi er anonyme her, ik'?!?

Kristine sagde ...

Nu har jeg ikke en iphone,(eller en fedthalemus, børn) men jeg har en bærbarcomputer, og det er altså også noget man kan blive afhængig af. Jeg har fx sagt til en eks en gang da jeg ville have hun skulle ind på text tv, at hun skulle højreklikke.
Og når der kører x-factor hver fredag, kalder jeg det konsekvent for facebook.
Men et eller andet sted er det da på tide at kvinder bliver afhængige af elektronik, så kan de måske bedre forstå deres mænd ;-)