Det var jo valentines dag i går, og sikke der blev blogget og skrevet facebookopdateringer om det.
Det lader til at man enten er 100% FOR valentines, og forventer at blive begravet i bunker af hjerter, bamser og chokolade, eller 100% imod, hvor man med vilje har tænkt sig at snerre af sin kæreste og spise kattemad til aften, bare for at ingen skal sige at man brugte dagen på at være romantisk...
Kan godt se det er rigtigt hvad hende her skrev i går, men kald mig bare en sur gammel kone alligevel - for jeg er nok mest på kattemads-siden.
Jeg synes altså det er noget underligt noget, og nægter at være romantisk på kommando - men måske er det bare fordi jeg i en periode af mit liv blev så stopfodret med alt det vammelklistrede ved Valentines dag, at jeg er blevet lidt hjerte-allergisk?
Før jeg mødte Ninjaman, boede jeg nemlig i 5 år sammen med en engelsk kæreste - og mine spage udmeldinger om at Valentines altså ikke lige sagde mig noget, blev hvert år brutalt overhørt: den SKULLE altså fejres, for fuld skrue!
Så i de år, var d 14 februar en dag hvor jeg høfligt sad og prøvede at føre en samtale på en overfyldt engelsk restaurant, mens andre kærestepar snavede hinanden så voldsomt at mundvand fløj over på min tallerken hele tiden, og lod som om jeg blev glad for kedelige kort, klamme bamser, halvdøde roser i cellofan og alle mulige vamle ting i hjertefacon.
Jeg synes sådan nogle årstids-kort er dødkedelige, som nævnt før også julekort , og Valentineskort med nuttede bamser og glimtende hjerter, hvor der bare står "be my valentine" er - i min optik - bare spild af 18 kroner og et frimærke.
Jeg er heller ikke vild med at få blomster generelt, vil hellere have en god bog, en mascara, en slavedreng jeg kan få til at gøre rent eller noget andet brugbart, hvis nogen absolut vil bruge 200 kr på mig.
En stor buket røde roser siger mig ikke rigtigt noget, de står bare og dør langsomt i en vase...
Men det sværeste at sige tak for dengang, var sgu bamserne!
Ligner jeg en der er 5 år gammel og bliver glad for en cremefarvet bamse der holder et hjerte? nej vel? Men jeg fik mindst en bamse hver valentine - og indimellem også til min fødselsdag.
Hvad er det lige meningen voksne kvinder skal stille op med bamser? Have dem stående fremme til pynt, sove med dem, gemme dem til man får børn, eller hvad?
Det forklarer faktisk også lidt hvorfor vi ikke er sammen mere: han ville have den type pige som synes bamser er mega-nuttede - jeg vil sådan set bare behandles som en voksen.
Men sagde alligevel pænt tak for de plyssede rædsler, for det gør man jo, især når man sidder der på en dag , der betyder rigtigt meget for den anden.
Nå, hvad var det lige jeg ville sige? Måske bare noget med, at jeg håber I fik en valentines dag som i drømte om - eller lov til at slippe. ("Glædelig gnid-salt-i-såret-dag" til alle singlerne, som en af mine venner skrev på facebook.
Men inden jeg disser valentine helt: jeg synes faktisk det der med chokoladen er en voldsomt god ide, og siger hjerteligt velkommen til flere chokoladerelaterede helligdage og traditioner - det får ligesom det hele til at give mere mening!
Åd i ørigt selv en hel plade chokolade, mens jeg kyssede min mand i går - men slap for at skulle skylle det ned med bamser, kort og blomster.
6 kommentarer:
Hvor pudsigt, jeg fik et stort glas Nutella og det var lige hvad jeg havde ønsket mig!
Jeg fatter altså også hat af det der med bamser. Hvordan er man nogensinde nået frem til, at en bamse da bare er knaldromantisk, fordi det er den 14. februar? Men jeg hader ikke valentines dag, for jeg er den heldige indehaver af en mand, der ved hvad jeg kan lide, så han kom hjem i går med Summerbirdchokolade og en tøsefilm. (Valentines Day hed den, off course - men den var faktisk ret god!)
På trods af, at jeg er formand for Foreningen for tvangsromantikkens overlevelse, så har jeg det ret meget ligesom dig i forhold til "romantiske" gaver.
Blomster er pæne i to sekunder, men i løbet af ingen tid er de sådan noget, der drysser og lugter af råddent vand.
Bamser...? Ej, det er sgu da en deal-breaker.
Selv chokolade har jeg problemer med, for når det bliver sådan noget fancy romatisk noget, er det altid fyldt med et eller andet fedteri, som jeg ikke er gammel nok til at kunne lide.
Originalitet, tak. Ellers kan det næsten være ligemeget.
HÆH!
Jeg spiste en plade rittersport. Det var rigelig lovin' til mig.
Åååh Jeg er så glad for, der findes andre damer, der heller ikke kan se fidusen i blomster!
(jeg fik chokolade og Dolly Parton-billetter af min mand)
Enig! Ingen bamser til voksne piger!
Kan faktisk godt lide blomster, men ikke nødvendigvis på valentines dag. Det behøver ikke være de dyre og fine fra blomsterhandleren, sætter stor pris på en buket tulipaner fra Kvikly eller en orkide, der kan bo i min vinduskarm.
Det med chokoladen kan jeg kun tilskrive mig, stemmer for at vi omdøber valentinesdag til "giv hinanden chokolade dag". Så kan alle være med, singler, venner, veninder, kollegaer, familie, kærester og vi bliver alle gladere af at spise chokolade.... måske på nær dem der sælger kort og bamser. :)
Send en kommentar