torsdag den 24. februar 2011

Om ekstremsport

Jeg har brugt de sidste par dage, på verdens mest udmattende sportsgren: kravlebaby-opsyn.
Superbaby fandt i går ud af hvordan man kravler målrettet fremad, og hun er godt nok effektiv til at få pointeret alle de steder vi har børnesikret dårligt.
Hendes Far troede computertastatur er i sikkerhed under kommode - det er det ikke...
Jeg havde undervurderet hvor tiltrækkende de åbne hylder med spil, film og bøger er.
Ledningerne der er sømmet fast(altså med sådan nogle plastikdupper om) bliver flænset op fra dørkarmen.
Mellempigerne har fri denne uge, og to gange har de taget perler inde i skabet, uden at se bagholdsangrebet fra lynkravleren, der flåede perlebøtten ud af hænderne på dem, og tyrede
den gennem stuen, mens hun med hurtige bevægelser fyldte sin mund med perler.
Skabet med mel og konserves kan også lirkes op nedefra, selv om man ikke kan nå håndtaget, og det er heller ingen sag at vælte papirkurven og æde et par aviser.
Og hun et totalt duracellkaninagtig utrættelig, så mon ikke jeg kan få smidt al min eftergraviditetsflæsk, bare ved at løbe efter lille Duracella resten af min barsel?
Se lige fotoet - det er ikke fordi jeg rystede da jeg tog det, at hendes hånd er sløret - hun bevæger sig faktisk så hurtigt at hun hele tiden er sådan lidt sløret. Man ER vel superbaby!

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

kan godt huske hvordan det var, selv om mine unger i dag er ved at være store (8,10 og 14 år)

Nadia sagde ...

Selvom det lyder ret besværligt, så er jeg sikker på du er vildt stolt lige nu ;)
Indtil hun begynder at pille ved stikkontakter og den slags, selvfølgelig.

Luna sagde ...

Mit krapyl er halvandet og han synes stadig det er topfedt at hive alt ned fra alting, nu kan han desværre bare nå meget højere op.

Karoline-med-K sagde ...

Du må udnytte superbaby er så hurtig - skal du ikke have syet en dragt af noget støvabsorberende microfiber, evt med et helt særligt superbaby-logo på :-)
Så hun lige kan tage nullermændene på vej rundt igennem hele huset?

Therese sagde ...

This is what you want, this is what you need, the babymob:
http://vimeo.com/3263721

Christ det hele kommer tilbage til mig, kan ikke fatte, at jeg om et par måneder igen skal til at stille bøgerne på plads i bogreolen, sådan ca. 700 gange om dagen (eller i hvert fald til at vade rundt i dem på gulvet;-)

mette b sagde ...

Duracella lyder også lidt som en superhelt, synes jeg - den utrættelige heltinde!