Om dårlig timing

Jeg var ude i den virkelige verden i går, og spise sushi og se koncert - med hænder der føltes helt tomme, uden barnevognsstyr eller børnehænder at holde i.
Heldigvis var jeg i særdeles godt selskab, og fandt nogle hvidvinsglas at holde på i stedet.
Det virkede som en rigtigt god ide', på det tidspunkt, og jeg hyggede mig, mens jeg glædede mig over mit omfattende fedtlag, der jo bevirkede at sådan en smule vin overhovedet ikke gjorde mig spor fuld.
Først da jeg lå i min seng, der snurrede rundt, gik det op for mig at fedtlaget nok ikke helt havde gjort sin pligt som alkoholabsorberende materiale.
Ninjaman vækkede mig kl 9 i morges, med beskeden om, at nu var der kun to timer til frk fantastisks børnefødselsdag startede, og hvis jeg gad dække bord og puste balloner op, så ville han lave kødsovs til deres frokost - bare tanken om kødsovs eller ballonpustning, startede svimmelhed igen.
Nu sidder jeg så her og blogger fra min mobil, mens jeg prøver på ikke at bløde ud af ørerne, når de glade fødselsdagsgæster jubler, med deres skærebrænderagtige små stemmer, og tænker at sådan en brandert nok er dårligt timet, lige før en pige-invasion i sit hjem.
Men det var nu stadig rigtigt fedt at komme væk hjemmefra, og spise god mad, grine og høre musik - og jeg formoder min partner-in-crime også sidder et sted derude, og prøver at smile sødt til sine larmende børn, hvilket trøster at vide.
Og der kom krea-Girl så med et kostume jeg åbenbart skal have på til den skattejagt hun og en veninde har planlagt til de små - jeg kan se, jeg skal være drage. Meget passende, har jeg også en ånde der passer godt til.